Lovgivning

Akvakultur er reguleret af en række love, planer og regler.

Gældende love, bekendtgørelser og vejledninger kan ses på www.retsinformation.dk

Afgørelser fra Natur- og Miljøklagenævnet kan ses under www.nmkn.dk

De vigtigste områder er beskrevet i kolofonen til højre.

Dansk Akvakultur har fået udarbejdet en række notater

“Overimplementering” af habitatdirektivet i dansk ret i forhold til Dansk Akvakultur. Kromann Reumert 1. juli 2016 hent

Miljøgodkendelser

Ferskvandsdambrug skal have en miljøgodkendelse. Miljøgodkendelsen er en rammegodkendelse, der udstikker de miljømæssige rammer, som virksomheden skal agere indenfor. En miljøgodkendelse har en retssikkerhedsperiode på 8 år, og skal revurderes hver 10. år.

Dambrug kan enten reguleres på foderkvote eller udledningskontrol.

Ved regulering efter foderkvote skal dambruget holde sig inden for en fastsat maksimal årlig fodermængde, samtidigt med at der stilles krav om max udledning af N, P og BI5. Fodermængder kontrolleres ved driftsjournal og årlige indberetninger, og udledningen kontrolleres ved et antal analyser af indløbs- og udløbsvand.

Regulering efter udlederkontrol medfører derimod at dambruget får tildelt en maksimal ramme for udledning af N, P og BI5, der kontrolleres af 26 årlige prøver af indløbs- og udløbsvand.

Hvis et dambrug ønsker en udvidelse eller en ændring, der evt. kan medføre en forøget miljøpåvirkning skal ansøgningen VVM screenes. Ved screeningen afgøres om der evt. skal laves en VVM redegørelse. Under VVM screeningen vil habitatreglerne (natura 2000) ligeledes blive iagttaget.

Specifikke regler kan ses i Bekendtgørelse om miljøgodkendelse og samtidig sagsbehandling af ferskvandsdambrug. Bekendtgørelse nr. 1567 af 7. december 2016

tryk her

Vandindvinding

Dambrug skal have en tilladelse til indvinding af overfladevand eller grundvand. En vandindvindingstilladelse gælder normalt i 10 år. Ved tilladelse til indvinding af overfladevand, skal der altid være mindst  ½ Qmm i vandløbet. Der skal ikke afgives frivand ved grundvandsindvinding eller indvinding fra væld.

Jf. Vandforsyningsloven § 3: f” Ved grundvand forstås i denne lov vand, som gennem brønde, boringer eller kildevæld indvindes eller kan indvindes fra undergrunden. Stk. 2. Ved overfladevand forstås vand i vandløb, herunder søer, damme, kanaler, rørlagte vandløb og drænledninger.”

En vandindvindingsansøgning skal altid VVM screenes i forbindelse med sagsbehandlingen.

Vandforsyningsloven (nr. 125 af 26. januar 2017): tryk her

Afgitring

Ved vandindtag og vandudløb skal der være anbragt et gitter, så fisk kan komme forbi dambruget uden at kunne trænge ind i dambruget. Åbningerne i gitre må højst være 6 mm ved indløb og højst 10 mm ved udløb. I særlige tilfælde kan der gives tilladelse til at udløbet sker over rist, bioblok el lign., der sikre en lige så god beskyttelse.

Opstemninger

Såfremt der ønsket etableret en forbedret passage omkring et dambrug, kan det ske ved etablering af stryg, så dambruget fortsat kan indtage vand på glat strøm, nedlæggelse af stemmeværket og indpumpning af vand fra vandløb eller lignende. Ændringer i vandløbet skal ske efter reglerne i vandløbsloven. Såfremt et dambrug får økonomisk tab ved etablering af passage skal der efter vandløbsloven gives erstatning.

Vandløbsloven kan ses på www.retsinformation.dk

Opgørelse vedr. opkøb og erstatninger fra Skov- og Naturstyrelsen – hent

Notat vedr. erstatningsfastsættelse efter vandløbsloven – hent

Overtaksationskommissionens kendelse om erstatning for påbud om fjernelse af stemmeværker på Tågelund, Lihmskov og Ege-Tved dambrug – hent

Flytning af foderkvoter

Foderkvoter fra et dambrug kan flyttes til et andet dambrug, deles ud på flere andre, eller evt. til et helt nyt dambrug jf. Vejledning om Ferskvandsdambrug. Det dambrug hvortil der flyttes foder skal være miljøgodkendt, målsætningen skal være overholdt eller forventes overholdt i recipienten. Hensynet til fjernrecipienten skal tilgodeses, således at der ikke tilføres ekstra næringsstoffer. Foderkvoten kan overføres til et dambrug eller deles på flere dambrug i samme vandsystem eller til et andet bedre egnet vandområde. Normalt medfører flytning af en foderkvote, at foderet flyttes nedad i et vandsystem, men i visse tilfælde kan fodret flyttes opad i vandsystemet eller til en sidegren.

Vejledning hentes her:

Arbejdsmiljø i dambrug   hent

I forbindelse med Vejledningen er der lavet en række skemaer, som du kan få brug for at downloade, udfylde og evt. printe:

APV Tjekliste for dambrug   hent

Årlig arbejdsmiljødrøftelse   hent

Tillægsskema til sikkerhedsdatablad   hent

Beredskabsplan    hent

Ønsker du mere viden om APV og anvendelsen af Formalin så tryk her:

APV

Formalin og arbejdsmiljø

Udarbejdelse af vejledningen skete i forbindelse med gennemførelse af projektet “Optimeret arbejdsmiljø på dambrug”. I projektrapporten finder du også eksempler på, hvordan forskellige pumpeløsninger kan optimere håndteringen af hjælpestoffer. Link til rapporten: Tryk her.

Havbrug var indtil 2014 reguleret efter en havbrugstilladelse efter fiskeriloven. Havbrugstilladelsen omfattede produktion og drift, og har vilkår om egenkontrol, positioner, afmærkning, fjernelse ved ophør, bankgaranti, godkendelse af fødevarestyrelsen og lignende.

Havbrug blev i 2006 omfattet af miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, og det følger af vejledningen om saltvandsbaseret fiskeopdræt (2006), at eksisterende havbrug ud over en havbrugstilladelse efter fiskeriloven skal have en miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelsesloven i slutningen af 2014.

Nyetablerede havbrug eller havbrug, hvor der er foregået væsentlige ændringer, har siden 2006 både skullet have en Havbrugstilladelse og en Miljøgodkendelse. I forbindelse med godkendelse af et havbrug vil VVM reglerne og habitatreglerne blive inddraget.

For havbrugstilladelser er Landbrugsstyrelsenmyndighed.

For havbrug beliggende mindre end 1 SM fra kysten er kommunen miljømyndighed, og for havbrug beliggende udenfor eller delvist udenfor 1 SM grænsen fra kysten er staten miljømyndighed.

I Danmark skal havbrug have en placeringstilladelse efter fiskeriloven[1] og havbrugsbekendtgørelsen[2] samt en miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens[3] kap. 5 og godkendelsesbekendtgørelsen[4].

 


 Lov om fiskeri og fiskeopdræt nr. 764 af 19/6 2017 link

 Bekendtgørelse om etablering og drift af havbrugnr. 1489 af 6/12 2016 link

Godkendelsesbekendtgørelsen nr. 725 af 6/6 2017 link

om havbrug – VVM-pligt og krav om habitatkonsekvensvurdering i forbindelse med miljøgodkendelse; KromannReumert 2012 – link

Habitatkonsekvensvurdering ved havbrugs overgang til regulering efter miljøbeskyttelsesloven Kromann reumert 7. juni 2016 hent

Havbrugsvejledningen: hent

Skabelon til ansøgning om miljøgodkendelse. – link

Opdræt af muslinger og østers

Der kræves en opdrætstilladelse fra Fiskeristyrelsen til opdræt af muslinger og østers.

Ved ansøgning skelnes der mellem to former for opdræt af muslinger og østers: Opdræt i vandsøjlen, hvor den opdrættede art friholdes fra hav- eller fjordbund ved hjælp af liner, bure, stativer eller lignende, og kulturbankeproduktion, hvor der udlægges opdrættede muslinger eller østers i afgrænsede områder på havbunden.

For ansøgning om kulturbankeproduktion er der to halvårlige ansøgningsfrister (1. februar og 1. august). Opdræt i vandsøjlen kan ansøges hele året

Mere info kan ses på Fiskeristyrelsens hjemmeside her

 

Produktion af tang skal have en produktionstilladelse af Kystinspektoratet.

For alle anlæg skal Farvandsvæsenet give tilladelse til afmærkning, position og type samt søkortsafmærkning.

Ål

Ålebrug er fuldt recirkulerede anlæg med udledning til renseanlæg eller på anden til recipient. Sådanne anlæg skal ikke miljøgodkendes. Såfremt der udledes til recipient skal der foreligge en udledningstilladelse. Derudover skal anlægget have en vandindvindingstilladelse såfremt der sker indvinding af grundvand.

Habitatområder og naturbeskyttelse

En lang række områder er beskyttet af enten EU regler eller nationale regler.

Natura 2000-områder (habitatområder og fuglebeskyttelsesområder) er udpeget efter EU´s Fuglebeskyttelsesdirektiv og Habitatdirektiv for at beskytte en række truede, sårbare eller karakteristiske dyr, fugle, planter og naturtyper. I Danmark er der udpeget 252 Natura 2000-områder.

På Naturstyrelsens hjemmeside www.nst.dk kan ses basisanalyse, natura2000-plan mm for det enkelte Natura 2000 område link

Derudover er knap 10 % af den danske natur beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3.

Kort over Habitatområder samt naturbeskyttelseslovens §3 områder kan ligeledes ses på areal information link http://arealinformation.miljoeportal.dk/distribution/).

Brugerbetaling – Miljøtilsyn

Der kan opkræves brugerbetaling for miljøgodkendelser og for tilsyn.

Brugerbetaling skal opkræves hvert år i november (fra 1. november i det foregående år til 1. november i det indeværende år). Der kan dog opkræves særskilt brugerbetaling for behandling af en godkendelsesansøgning, når behandlingen er afsluttet.

Prisen for brugerbetaling er 243,40 kr. pr. time i 2005 med en årlig regulering. For fremmede tjenesteydelser betales 57,79 pct. af regningsbeløbet excl. moms. Hvis en afgørelse ophæves, og sagen hjemvises til fornyet behandling i kommunen, kræves ikke betaling for den nye behandling.

Normalt opdeles brugerbetaling i aktiviteter på og udenfor virksomheden, samt aktiviteter i forbindelse med tilsyn og miljøgodkendelse. Der kan ikke ankes over brugerbetaling. 

Der kan ikke opkræves brugerbetaling i forbindelse med behandling af godkendelsesansøgninger indgivet i forbindelse med den såkaldte indkaldebekendtgørelse jf. Miljøstyrelsens brev af 25. maj 2007 til Dansk Aquakultur: Link 

Bekendtgørelse om brugerbetaling link