Dambrug

Miljøgodkendelser

 

Ferskvandsdambrug skal have en miljøgodkendelse. Miljøgodkendelsen er en rammegodkendelse, der udstikker de miljømæssige rammer, som virksomheden skal agere indenfor. En miljøgodkendelse har en retssikkerhedsperiode på 8 år, og skal revurderes hver 10. år.

 

Dambrug kan enten reguleres på foderkvote eller udledningskontrol.

Ved regulering efter foderkvote skal dambruget holde sig inden for en fastsat maksimal årlig fodermængde, samtidigt med at der stilles krav om max udledning af N, P og BI5. Fodermængder kontrolleres ved driftsjournal og årlige indberetninger, og udledningen kontrolleres ved et antal analyser af indløbs- og udløbsvand.

Regulering efter udlederkontrol medfører derimod at dambruget får tildelt en maksimal ramme for udledning af N, P og BI5, der kontrolleres af 26 årlige prøver af indløbs- og udløbsvand. 

 

Hvis et dambrug ønsker en udvidelse eller en ændring, der evt. kan medføre en forøget miljøpåvirkning skal ansøgningen VVM screenes. Ved screeningen afgøres om der evt. skal laves en VVM redegørelse. Under VVM screeningen vil habitatreglerne (natura 2000) ligeledes blive iagttaget.

 

Specifikke regler kan ses i Bekendtgørelse om miljøgodkendelse og samtidig sagsbehandling af ferskvandsdambrug. Bekendtgørelse nr. 130 af 8. januar 2012

tryk her

 

Vandindvinding

Dambrug skal have en tilladelse til indvinding af overfladevand eller grundvand. En vandindvindingstilladelse gælder normalt i 10 år. Ved tilladelse til indvinding af overfladevand, skal der altid være mindst  ½ Qmm i vandløbet. Der skal ikke afgives frivand ved grundvandsindvinding eller indvinding fra væld.

Jf. Vandforsyningsloven § 3: f" Ved grundvand forstås i denne lov vand, som gennem brønde, boringer eller kildevæld indvindes eller kan indvindes fra undergrunden. Stk. 2. Ved overfladevand forstås vand i vandløb, herunder søer, damme, kanaler, rørlagte vandløb og drænledninger."

 

En vandindvindingsansøgning skal altid VVM screenes i forbindelse med sagsbehandlingen.

 

Vandforsyningsloven (nr. 1199 af 30. september 2013): tryk her

 

Afgitring

Ved vandindtag og vandudløb skal der være anbragt et gitter, så fisk kan komme forbi dambruget uden at kunne trænge ind i dambruget. Åbningerne i gitre må højst være 6 mm ved indløb og højst 10 mm ved udløb. I særlige tilfælde kan der gives tilladelse til at udløbet sker over rist, bioblok el lign., der sikre en lige så god beskyttelse.

 

Opstemninger

 

Såfremt der ønsket etableret en forbedret passage omkring et dambrug, kan det ske ved etablering af stryg, så dambruget fortsat kan indtage vand på glat strøm, nedlæggelse af stemmeværket og indpumpning af vand fra vandløb eller lignende. Ændringer i vandløbet skal ske efter reglerne i vandløbsloven. Såfremt et dambrug får økonomisk tab ved etablering af passage skal der efter vandløbsloven gives erstatning.

Vandløbsloven kan ses på www.retsinformation.dk

 

Opgørelse vedr. opkøb og erstatninger fra Skov- og Naturstyrelsen - hent

 

Notat vedr. erstatningsfastsættelse efter vandløbsloven - hent

 

Overtaksationskommissionens kendelse om erstatning for påbud om fjernelse af stemmeværker på Tågelund, Lihmskov og Ege-Tved dambrug - hent

 

Flytning af foderkvoter

Foderkvoter fra et dambrug kan flyttes til et andet dambrug, deles ud på flere andre, eller evt. til et helt nyt dambrug jf. Vejledning om Ferskvandsdambrug. Det dambrug hvortil der flyttes foder skal være miljøgodkendt, målsætningen skal være overholdt eller forventes overholdt i recipienten. Hensynet til fjernrecipienten skal tilgodeses, således at der ikke tilføres ekstra næringsstoffer. Foderkvoten kan overføres til et dambrug eller deles på flere dambrug i samme vandsystem eller til et andet bedre egnet vandområde. Normalt medfører flytning af en foderkvote, at foderet flyttes nedad i et vandsystem, men i visse tilfælde kan fodret flyttes opad i vandsystemet eller til en sidegren.