Ny tilskudsordning om opkøb af dambrug.

SVANA (Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning) har åbnet op for ny tilskudsordning om opkøb af dambrug.

Fra 7. nov. til 9. dec. 2016 kan kommunerne søge om tilskud til opkøb af retten til opstemning af vandløb i forbindelse med frivillige aftaler om ophør af dambrugsdrift. Der afsættes 7,8 mio. kr. årligt til ordningen i perioden 2017-2021. 


Der kan søges om tilskud, når opkøbet sker med henblik på at opnå mindst et af følgende forhold:
1. reduktion af fosforbelastningen til en sø, der vurderes at have et indsatsbehov. Indsatsbehovet er beskrevet i Vandområdeplanerne 2015-2021, bilag 2,
2. reduktion af kvælstofudledningen fra et delvandopland, der vurderes at have et indsatsbehov. Indsatsbehovet er beskrevet i Vandområdeplanerne 2015-2021, bilag 1,
3. bidrage til at skabe grundlag for fjernelse af en spærring, der er omfattet af bekendtgørelse om indsatsprogrammer i vandområdedistrikter.

Link til vejledning og ansøgningsskema ses på http://svana.dk/vand/tilskud-til-vand-og-klimaprojekter/opkoeb-af-dambrug/

link til Miljøstyrelsens pressemeddelelse