Økologiske flodkrebs - til konsum og til udsætning i søer mv

DSC 0042

Herredbæk Krebsebrug ligger i Himmerland – det siger næsten sig selv. Krebsebruget blev godkendt til økologisk produktion af flodkrebs i sommeren 2014. Siden har ejer Niels Jørgensen været på adskillige studieture – ikke mindst hos kollegaer i Tyskland og Sverige. Fra krebsebruget sælges nu økologiske flodkrebs til økologiske gourmetrestauranter bl.a. i flere af landets største byer. Og folk med hang til økologi med egen sø i baghaven kan nu selv bestille økologiske sættekrebs til udsætning i egne søer.

 

Flodkrebs er måske ikke lige så kendte for os danskere ved første øjesyn. Men de fleste danskere har hørt om svenskernes krebsegilder, der jo ligefrem er en slags kulturtradition for vore venner i nabolandet, hvor svenskerne konsumerer flere 100 tons krebs om året!

 

Flodkrebsen findes i de reneste af de danske søer og vandløb og er den oprindelige danske krebs. Flodkrebsen trues imidlertid af signalkrebsen i naturen – en invasiv art, som er godt i gang med at udkonkurrere de oprindelige flodkrebs i de fleste af landets vandløb.

 

I Danmark findes mange hobby krebseavlere og endog en lille håndfuld krebseavlere, som fra tid til anden forsøger sig som del- eller fuldtids krebseavlere. I mange år har det dog kun været ganske få forundt at kunne drive en seriøs indkomst ud af krebseproduktion. Men hobbybrugere, dem er der stadig flere af. Små 100 af disse er organiseret i Danmarks Krebseavlerforening – se link: http://www.flodkrebs.dk/

 

I 2014 blev det muligt for europæiske krebseavlere, at få deres krebsebrug godkendt til økologisk produktion af flodkrebs. For at opnå godkendelse skal man overholde et sæt regler for økologisk krebseproduktion som bl.a. findes beskrevet på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

 

I sommeren 2015 blev Herredsbæk Krebsebrug i Himmerland godkendt til økologisk krebseproduktion som det andet krebsebrug i Danmark. Første økologiske krebseproduktion blev godkendt på Skravad Mølle Dambrug ved Møldrup nord for Viborg i 2014.

 

Niels Jørgensen, som er ejer af Herredsbæk Krebsebrug, søgte og fik de nødvendige tilladelser til etablering af et mindre krebsebrug i et nedlagt ørreddambrug. Derefter blev der taget de nødvendige skridt til at få anlæg og produktion godkendt som økologisk.

 

Eksempler på krav ved omlægning til økologisk produktion af flodkrebs:

 

-          Kun flodkrebs (Astacus astacus) kan produceres økologisk i Danmark, da det er den eneste krebseart som hører naturligt hjemme i landet.

 

-          Rovfisk og andre rovdyr som for eksempel mink, odder og fiskehejrer skal holdes borte med hegn eller andre fredelige midler.

 

-          Damme og udstyr må kun holdes rene med økologisk godkendte rengøringsmidler, som ikke forurener omgivelserne.

 

-          Opdræt af økologiske flodkrebs skal ske under forhold, der ligner naturen med mindst 70 procent ilt i vandet.

 

-          Krebsene skal have adgang til tilstrækkelige fodermængder med naturlige ingredienser.

 

-          En stor del af flodkrebsenes foder består af vandplanter, som vokser i krebsedammen. Hvis der anvendes indkøbt foder, er det fremstillet af afgrøder fra økologiske landbrug og/eller af fiskemel og -olie fra økologiske opdrætsfisk eller fra bæredygtige bestande af vilde fisk.

 

-          Krebsene skal have god plads, så de kan bevæge sig naturligt.

 

-          Krebsene skal også have adgang til skjul, der virker som beskyttelse med skadevoldende vildt og aggressive artsfælder.

 

-          Særlige regler for skånsom håndtering af de økologiske flodkrebs under produktion og transport er medvirkende til at mindske flodkrebsenes stressniveau. Reglerne drejer sig blandt andet om, hvordan krebsene skal fiskes op af vandet, og hvor tæt de må gå sammen under transport.

 

-          Normalt bliver økologiske flodkrebs ikke syge. Men hvis de en sjælden gang rammes af sygdom og får medicin, skal der gå dobbelt så lang tid som for andre opdrættede flodkrebs, før de må tages op af vandet og spises.

 

-          Det er ikke tilladt at tilsætte kunstigt farvestof eller gensplejsede organismer (også kaldet GMO) i foderet.

 

-          Kun opdrættede flodkrebs kan være økologiske: Vilde flodkrebs fra vandløb og søer må ikke sælges som økologiske. Grunden til det er, at det i naturen ikke er muligt at kontrollere de forhold, som krebsene lever under – for eksempel om de er vokset op i et område med stor miljøbelastning.

 

Produktionen af de økologiske flodkrebs gør det muligt for almindelige danskere uden egen krebsesø at sætte tænderne i en truet flodkrebs uden at det belaster den vilde bestand af flodkrebs i naturen. 

 

Afsætningen af de økologiske flodkrebs til konsum er så småt begyndt at komme i gang i Danmark, idet flere økologiske gourmet-restauranter – særligt i landets større byer – nu har fået økologiske flodkrebs på menuen.

 

Men også produktion af de såkaldte ”sættekrebs” af økologiske flodkrebs er nu godt i gang: Interesserede aftagere kan afgive bestilling til Herredsbæk Krebsebrug via mobil: 2068-8447 eller via e-mail: Jorgensen_niels@mail.dk

 

Aftagerne af de økologiske sættekrebs er typisk økologiske landmænd med egne søer på landbruget, eller forbrugere med hang til produktion af egne økologiske produkter i egen sø.