Spis gerne opdrætsfisk - kommentar til DN

DN bragte i Natur & Miljø artiklen ”En giftig fisk” i juni, samt artiklen ”Undgå at spise opdrættet norsk laks” på deres hjemmeside 6. juli 2016. Dansk Akvakultur finder, at artiklerne både er tendentiøse, vildledende og faktuelt forkerte, og vi har fremsendt en berigtigelse til DN, som vi har bedt dem medtage i næste nummer af bladet.

hent brev 

 

Dansk Akvakulturs bemærkninger til artiklen ”En giftig Fisk”:

 

1. Overskriften ”En giftig fisk” er misvisende. Havopdrættede laks og ørreder på det danske marked er ikke giftige. Kvaliteten af fiskene skal overholde Fødevarestyrelsens grænseværdier og der foregår løbende kontrol. Fødevarestyrelsen har igennem mange år foretaget en lang række stikprøver for alle slags kemiske forureninger herunder antibiotikarester, hormoner, dioxiner, PCB, endosulfan mm. Der tages årligt omkring 360-380 stikprøver, og da ordningen har kørt siden 1996, så der er taget omkring ca. 7.500 prøver indenfor akvakultur, som tilsikre en god og sund fisk til forbrugerne.

 

2. Det påstås, at der er et alarmerende højt indhold af endosulfan i opdrættet laks, samt at det ikke kan anbefales for kvinder og børn at spise opdrættede laks.  Nyeste viden på området viser, at der ikke er et skadeligt indhold af endosulfan i opdrættet laks[1],[2]. KL Miljø- og Fødevareministeren har senest 17. juni 2016 svaret flg. på et spørgsmål om sundheden i opdrætslaks: ”Nyheden fra juni 2013 giver ikke anledning til at ændre kostanbefalingerne for kvinder, børn og unge, idet indholdet af miljøforureninger i opdrætslaks er meget lavt og der er endvidere ikke konstateret lægemiddelrester i opdrætslaks. Indholdet af fx dioxin og tungmetaller i opdrætsfisk vil typisk være meget lavt og lavere end i vildtfangede fisk. Fiskene lever af foder, der skal overholde grænseværdierne for disse stoffer” [3]

 

3. I artiklen påstås: ”En burlaks føles som en sæk kartofler uden muskler i den anden ende af linen.” Det er ikke korrekt. Havopdrættede laks og ørreder står i mere eller mindre strømfyldt farvand er sunde og stærke, samt har veludviklede svømmemuskler. Udsagnet med ”den anden ende af linen” forekommer at være fra et lystfisker-synspunkt, hvor det er en kvalitet, at fiskeren kan have så lang en kamp med laksen, når den har bidt fast på krogen, før den bliver trukket på land.  Formål med havbrug er sund og bæredygtig fødevareproduktion. At sammenligne fødevareproduktion og lystfiskeri er absurd. 

 

4. ”Læg til at burlaks har en fedtprocent, der er 3 til 5 gange højere end den man finder ved vildlaks.” En opdrættet laks eller ørred kan både have et højere eller et lavere fedtindhold end vilde laks/ørreder. Fedtindholdet af både den vilde og den opdrættede laksefisk afhænger af arten, størrelsen, kønsmodning og livsstadie, samt for den opdrættede fisk af kvaliteten af det anvendte foder. I fremsendt materiale fra DN ses at fedtindholdet er dobbelt så stort i laksefileter fra opdrættet laks som fra vildtfanget[4].

 

5. I artiklen anføres, at opdrætslaks fodres med ”alt muligt skrammel”, da man i laksefoderet har erstattet marine råvarer som fiskemel og fiskeolie med bl.a. vegetabilske ingredienser. Man har gennem de seneste årtier netop af miljø- og ressourcehensyn reduceret indholdet af vildfisk i fiskefoder for at reducere miljøaftrykket.  Arbejdet med udvikling af fiskefoder og reducering af marine råvarer følger FAO´s retningslinjer ang. Ansvarligt fiskeri og akvakultur[5], samt  WWF ’s anbefalinger for akvakultur[6], og er også  en vigtig del i ASC standarden for havbrug[7].

 

 

6. I artiklen omtales ”Havbrug er en dinosauer-teknologi, som ikke passer til næringsfølsomme havområder som de danske.” Dette er ikke korrekt. Der foregår en løbende udvikling, og de danske havbrug anvender nyeste miljøteknologi i forhold til højteknologifoder, net, vaccinationer mm. Desuden er de danske havbrug placeret i strømfyldt farvande, hvor kravet er at havbrugene ikke må medføre en væsentlig påvirkning af miljø og natur. For produktion af regnbueørreder på 3-4 kg anvendes ca. 1,1-1,3 kg foder pr kg produceret fisk, hvilket er et langt lavere foder-forbrug end ved anden animalsk fødevareproduktion. Havbrug på åbent hav er moderne teknologi og kræver hele tiden ny viden.  

 

7. Artiklen burde også indeholde information om ASC mærket, der er en WWF initieret certificeringsordning om bæredygtig akvakultur med fokus på bl.a. natur og miljøpåvirkning, lakselus og veterinære problemstillinger, bæredygtig anvendelse af ressourcer og sociale forhold. 

 

[1] https://www.nifes.no/en/endosulfan-feed-farmed-atlantic-salmon/

2 https://www.efsa.europa.eu/sites/default/files/scientific_output/files/main_documents/2131.pdf

3 http://www.ft.dk/samling/20151/spoergsmaal/s1243/svar/1333112/1647007.pdf

4 https://authoritynutrition.com/wild-vs-farmed-salmon/

5 http://www.fao.org/3/a-i1917e.pdf

6 http://www.worldwildlife.org/industries/farmed-seafood

7 http://www.asc-aqua.org/upload/ASC%20Salmon%20Standard_v1.0.pdf