Miljø

I dette afsnit finder du fakta og oplysninger om de væsentligste miljømæssige udfordringer for akvakultur.

 

I dette afsnit finder du fakta og oplysninger om de miljømæssige udfordringer for akvakultur.

 

 

Dambrug

Dambrugssektoren har i de sidste 25 år gennemgået en strukturudvikling med omlægning fra traditionelle dambrug til større og mere moderne, ressourceeffektive og miljøvenlige anlæg. I 1998 var der således 510 dambrug med en samlet udledning på ca. 2.200 t kvælstof til i dag hvor der i 2015 var 186 dambrug med en samlet udledning på 675 t kvælstof. Samtidigt er produktionen gået ned fra ca. 35.000 t fisk i 1998 til 25.000 t fisk i 2015.

 

 

Indtag af overfladevand

 

Mange dambrug indtager vand fra vandløb. Det kan ske enten på ”glat strøm”, dvs. uden brug af en opstemning i vandløbet, ved hjælp af en opstemning, ved indpumpning fra vandløbet eller direkte fra væld. Det er vigtigt, at de naturligt forekommende fisk og fauna kan passere en evt. opstemning. Dette sikres ved at dambrugerne kun må indtage en mindre del af vandløbet, samt at der er etableret faunapassage såsom stryg, fisketrappe eller lignende).

Brug af opstemninger kan udgøre en miljømæssig udfordring, og Dansk Akvakultur støtter, at spærrende opstemninger fjernes. Dambrugeren har krav på erstatning for økonomiske tab ved et sådant indgreb.

 En række dambrug indvinder ikke overfladevand med vand fra væld, boringer eller dræn.

 

 

Udledninger til vandmiljøet

 

Udledning af iltforbrugende stoffer (organisk stof og ammonium) kan reducere iltindholdet i vandløbet, så der sker en påvirkning af faunaklassen. I langt de fleste tilfælde giver udledningerne ikke anledning til påvirkninger.

Udledninger af kvælstof og fosfor kan føre til øget eutrofiering i fjernrecipienter – typisk fjorde. Udledninger fra dambrug er ofte marginale set i forhold til de samlede udledninger til et vandområde, se nedenfor.

Udledningerne stammer fra foderspild og fiskenes ekskrementer.

 

Dambrugenes udledning af næringssalte m.m. til vandmiljøet ses nedenfor:

 

År (tons)

1989

2000

2006

2013

2014

2015

Antal

510

370

281

216

196

186

Kvælstof

Ca. 2200

1195

839

634

688

675

Fosfor

Ca. 240

91

81,9

55

61

55

BI5

Ca. 6200

3414

 2515

1464

996

1013

Kilde: Punktkilderapporter fra Miljø- og Fødevareministeriet

 

 

Halvdelen af produktionen sker i dag på såkaldte modeldambrug. Der sker en løbende udvikling af mere effektive fodertyper, og dambrugerne arbejder hele tiden på at optimere driften af sine anlæg. Dambrugene anvender antibiotika til behandling af bakterielle sygdomme og hjælpestoffer til desinfektion. Der er krav til, hvor store koncentrationer der må udledes, og der er ingen eksempler på, at udledninger af rester af medicin eller hjælpestoffer fra dambrug har påvirket vandmiljøet negativt.

 

Dambrugenes forbrug af medicin ses nedenfor:

 

År (Kg)

2007

2013

2014

2015

Sulfadazin/trimetoprim

1487

1467

1279

655

Oxylinsyre

120

387

631

427

Florfenicol

160

162

296

302

Penicilliner

3

9

2

4

Tetracyclin

0

2

0

0,7

Kilde: Punktkilderapporten for 2015 fra Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning/Vet-Stat-databasen

 

 

Det kan i øvrigt oplyses, at de enkelte punktkilderapporter kan hentes på ministeriets styrelsers hjemmesider. Den seneste rapport fra januar 2017 – for udledninger for 2015 – kan hentes på nedenstående link:

http://svana.dk/publikationer/2017/jan/punktkilder-2015/

 

 

Havbrug (incl. saltvandsbaseret fiskeopdræt)

 

Udledninger til det marine miljø

 

Havbrug er typisk placeret i områder med gode strømforhold. Det sikrer, at udledninger af kvælstof, fosfor og organisk materiale spredes over et stort område. Der er især fokus på udledninger af kvælstof, da det kan bidrage til øget algevækst. Det har størst betydning, hvis anlægget er placeret i kystnære områder.

Udledninger af kvælstof fra havbrug kan fx reduceres med ”kompensationsopdræt” (opdræt af tang og/eller muslinger). Der er øget interesse især for opdræt af muslinger. Det kan fx. oplyses, at Det Bioøkonomiske Panel har anbefalet denne form for kompensation. EU har godkendt og støtter et større muslingeprojekt for Østersøen. Baltic Blue Growth. Mere om projektet kan se på nedenstående link:

http://www.submariner-network.eu/index.php/projects/balticbluegrowth

 

Havbrugenes udledning af næringssalte m.m. til vandmiljøet ses nedenfor:

 

År   (tons)

2000

2007

2013

2014

2015

Kvælstof

306

253

343

352

354

Fosfor

33

28

36

38

38

BI5

1838

1470

1012

1102

1131

Kilde: Punktkilderapporter fra Miljø- og Fødevareministeriet

 

Havbrugene anvender antibiotika til behandling af bakterielle sygdomme. Fiskene vaccineres som yngel og igen inden udsætning i havbrugene. Derved reduceres medicinforbruget naturligvis. Der stilles også her krav til udledningerne, og der er ingen eksempler på, at udledninger af rester af medicin fra havbrug har påvirket vandmiljøet negativt. Udviklingen af bakterielle sygdomme er afhængige af eksterne forhold såsom vandets temperatur og iltforhold.

 

Havbrugenes forbrug af medicin ses nedenfor:

 

År (kg)

2007

2013

2014

2015

Sulfadazin/trimetoprim

1627

713

1790

963

Oxylinsyre

148

562

1046

569

Antibiotika

2

0

7

5

 

Kilde: Punktkilderapporten for 2015 fra Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning/Vet-Stat-databasen

 

 

På havbrug anvendes kobber til at modvirke begroninger af alger, muslinger m.m. på nettene. Derfor frigøres der en vis mængde kobber fra havbrug. Erfaringer viser, at brug af nye nettyper kan reducere kobberforbruget til 10 – 20 pct. af det tidligere forbrug.

 

 

Udslip af fisk

 

Udslip af fisk fra havbrug kan skyldes orkanagtigt vejr, påsejling eller fejl i monitering og håndtering af udstyr. Der arbejdes på metoder til forebyggelse af udslip f.eks. udvikling af mere robuste nettyper og ved nedsænkning af bure ved varsling om orkan. Under danske forhold vurderes de potentielle negative påvirkninger af de naturlige fiskebestande at være yderst minimale.

 

 

Sammenligning med andre udledninger af kvælstof og fosfor

 

 Det kan oplyses, at den samlede udledning af kvælstof og fosfor fra danske kilder i 2015 var henholdsvis 78.000 tons og 3.100 tons. (Kilde: Vand og Miljø Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi 2016 nr. 211).

Dvs. akvakulturs udledning i 2015 af kvælstof og fosfor var hhv. 1,3 % og 3% af Danmarks samlede udledning. Det skal dog oplyses, at Danmarks samlede udledning af kvælstof i 2015 var noget højere end i de foregående år.

 

Der kommer desuden meget kvælstof fra havstrømme, der passerer de danske farvande. Den totale tilførsel af kvælstof var i 2011 således 625.000 tons. (Kilde: DHI-group:  Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde  hvor kommer det fra?).  Den samlede udledning af kvælstof fra akvakultur i 2011 var 1018 tons (Kilde: Naturstyrelsens punktkilderapport fra 2011). Dette er 1,6 promille af den samlede tilførsel.

 

Dette skal dog oplyses, at biotilgængeligheden af næringssalte fra de forskellige kilder varierer noget.

 

 

Fisk fra akvakultur er et klima- og miljøvenligt madvalg  

 

Ørred er et klimavenligt madvalg! Opdræt og forarbejdning af 1 kg ørred i akvakultur-anlæg giver et udslip af klimagasser på kun 2,9 kilo CO2. Det gør ørred til et klimavenligt valg af mad sammenlignet med andre former for kød. Det samme gør sig gældende mht. foderforbrug pr. produceret kg ørred, sammenlignet med anden animalsk produktion.

 Den lave udledning skyldes bl.a., at fisk udnytter en væsentlig større andel af foderet til vækst, og at fisk anvender langt mindre energi på at modvirke tyngdekraften, end dyr, der avles på land. Fisk er ydermere vekselvarme dyr, og anvender derfor ikke energi på at regulere kropstemperaturen.