Muslingeopdræt og tangdyrkning

Muslinger Danser Paa Line

Opdræt af blåmuslinger på line

Dyrkning af blåmuslinger i Danmark foregår ved dyrkning på langlinesystemer, der er placeret langs de danske kyster – fortrinsvis i Limfjorden eller langs den jyske østkyst. Der findes i 2013 ca. 15 aktive linemuslingeanlæg i Danmark. Produktionen er ca. 2000 tons på årsbasis men med plads til betydelige produktionsudvidelser, da der er udstedt op mod 45 licenser til etablering af linemuslingeanlæg.

 

Det anslås at den danske produktion af linemuslinger ved fuld udnyttelse af den tilladte anlægskapacitet vil kunne udgøre op mod 12.000 tons blåmuslinger.

 

Flere af de aktive linemuslingeanlæg er godkendt til produktion af økologiske linemuslinger.

 

Produktionen af blåmuslinger og østers kræver ingen fodring, idet de lever af naturligt forekommende plankton i havet. De bedste vækstresultater ved dyrkning af blåmuslinger på langlinesystem opnås i de mest næringsrige danske farvande, som f.eks. i mange af vore fjorde. Ved en intensiv produktion af skaldyr kan der ske en ophobning af ufordøjet materiale på bunden under dyrkningsanlæggene i form af muslingefækalier.

 

Tætheden af individer i de danske produktionsanlæg svarer til tætheden af individer i de fleste naturlige muslingebanker i de danske farvande. En øget produktion og afhøstning af biomasse i form af dyrkede blåmuslinger vil kunne betyde en mindsket belastning med næringsstoffer i dyrkningsområdet.

 

Produceres der 1 tons blåmuslinger eller østers, fjernes der ved ophøstningen ca. 9 kg kvælstof (N) og ca. 1 kg fosfor (P).

 

Muslinger hører til blandt de sundeste animalske fødevarer – med et højt indhold af protein, en lav fedtprocent og et stort indhold af omega 3-fedtsyrer.

 

 

Tangdyrkning:

Tang er en fælles betegnelse for en række alger, der er så store at de betegnes makroalger. De mindste alger, hvoraf mange er for små til at være synlige med det blotte øje kaldes for mikroalger. I Danmark foregår nogle mindre forsøgsproduktioner af både mikro- og makroalger, men kun nogle enkelte arter af makroalger er i egentlig kommerciel produktion.

 

I Danmark dyrkes makroalger (tang) hovedsageligt på langlinesystemer, som svarer til dem, der anvedes til opdræt af linemuslinger. Den altovervejende del af de alger der dyrkes er arten sukkertang (Saccharina latissima / Laminaria saccharina). Indtil 2010 foregik der kun forsøgsmæssig produktion af sukkertang i Danmark, men efter et gennembrud i en dansk virksomheds udviklingsarbejde, blev vejen skabt til en kommerciel produktion af sukkertang i stor skala i de danske farvande.

 

Når sukkertang skal dyrkes på langliner, starter processen i et landbaseret klækkeri. Her bringes moderplanter til at frigive sine sporer, som dernæst kan fæstne sig på den snor man gerne vil dyrke tangen på. Sporerne gennemgår nogle komplicerede livsstadier, for til sidst at give ophav til nye småplanter.

 

Snorene med de nye småplanter hænges derefter ud på langlineanlæg i havet, som er forberedt til at modtage de nye tangplanter. Langlinerne er 200 meter lange tove, som er spændt ud under vandoverfladen, og snorene med småplanterne hænges lodret ned fra disse hovedliner med 1-2 meters mellemrum. Anlægstypen er den samme som anvendes til dyrkning af linemuslinger, og også på tanganlæg afbalanceres linerne med opdriftsbøjer og ballastblokke.

 

Den overvejende del af sukkertangproduktionen foretages af eksisterende fiskeopdrættere i tilknytning til deres havbrug. Grunden til dette er at sukkertangen ved sin vækst optager næringssalte som kvælstof og fosfor fra vandet, og det er netop de stoffer, som fiskeproduktionen i havbruget taber til havmiljøet. Ved at dyrke sukkertang ved siden af havbruget, kan sukkertangens optagelse af næringsstoffer kompensere for den udledning af næringsstoffer som sker fra fiskeproduktionen. Derfor omtaler man også ofte denne form for tangproduktion som kompensationsdyrkning.

 

Sukkertangen kan anvendes til en række formål. Dels er den velegnet til menneskeføde, men dens indhold af proteiner, fedtstoffer m.m., gør den også interessant som råvare i dyrefoder og til forskellige industrielle formål som alginatproduktion og biobrændsel.

 

Der pågår udviklingsprojekter, som søger at benytte den tang, der dyrkes ved havbrug, som råvare til fiskefoder. Derved kan de danske havbrug blive de første i verden til at dyrke deres eget foder, samtidig med at de bliver miljøneutrale, d.v.s. at producere fødevarer uden at berige omgivelserne med næringssalte og at gøre det ved at producere eget foder, så trykket på de traditionelle råvarer såsom fiskemel og fiskeolie mindskes.