Opdræt af "andre arter i dansk akvakultur

DSCN1619 2

Kommerciel fiskeproduktion i dansk akvakultur omfatter altovervejende regnbueørred i fersk - og saltvand. Dertil kommer en mindre produktion af europæisk ål i recirkulationsanlæg. I de senere år er også produktion af såkaldte ”andre arter” blevet igangsat på danske akvakulturbrug.

Dansk Akvakultur gennemførte i perioden (2012) projekt ”Udredning om det aktuelle biologiske og det produktionstekniske vidensniveau samt de forventede relaterede økonomiske konsekvenser ved etablering af pro-duktion af udvalgte nye mulige arter i dansk fiskeopdræt” (I daglig tale: ”Nye Arter i dansk akvakultur”).

 

Følgende nye arter blev i den forbindelse udpeget med ønske om at få tilvejebragt et vidensgrundlag om tekniske og biologiske opdrætsmuligheder / perspektiver i DK: 

 

  • Sandart (Sander lucioperca)
  • Pighvar (Psetta maximus)
  • Helt  (Coregonus laveratus)
  • Tyklæbet Multe (Mugil cephalus)
  • Tunge (Solea solea)
  • Havbars (Dicentrarchus labrax)
  • Guldbrasen (Sparus aurata)
  • Stør (Acipenser sp.) 

 

Den måske mest succesfulde nye art i dansk akvakultur er:  Sandart

 

Opdræt af sandart i ekstensive anlæg i dele af Europa (øst lande) har været kendt i mange år. Den overvejende produktionsform er jorddamme. Akvakultur produktionen er dog ganske begrænset (240 t -  FAO 2007), mens andelen af vildfangne er væsentlig højere ca. 10.500 t. Der findes ganske få anlæg i Europa med intensivt sandartopdræt. Der er i Danmark siden 2006 foretaget flere forskningsprojekter støttet af NaturErhvervStyrelsen med henblik på at tilvejebringe viden om biologiske og tekniske udfordringer og muligt opdrætspotentiale for denne art.

 

Danmark har således nu en produktion af sandart i akvakultur, hvoraf firmaet AQUAPRI A/S har været en væsentlig aktør i udviklingen af dette opdræt og pt. er den største producent af yngel og spisefisk i DK.  

 

Sandart har som nævnt et højt temp. optimum, 24-25 ˚C, hvilket bevirker, at opdræt i lukkede anlæg med anvendelse af fuld recirkulations teknologi p.t. må anses for at være den eneste økonomisk mulige opdrætsform i Danmark.  Forsøg med opdræt af sandart i udendørs traditionelle ørredanlæg er slået fejl som følge af for lave temperaturer, som igen resulterer i lav tilvækst og en dårlig foderudnyttelse samt sygdomsudbrud.

 

Sandarten er i dag en dyr og luksuriøs fornøjelse, der kan bryste sig med et prisskilt på 125 kr. kiloet hos fiskehandleren. Sandarten er en ferskvandsfisk med lyst kød, der minder om torskens. Til gengæld har den et betydeligt mere hidsigt temperament. Sandarten er en vild fisk, der er kannibalistisk anlagt. Hvis ikke fiskene adskilles nøje, spiser de simpelthen hinanden. Dette selv om der kun behøver at være enkelte centimeters forskel i størrelsen.

 

I skrivende stund har man formået at producere omkring 200 tons sandart årligt. Og det til trods for flere biologiske vanskeligheder såsom kannibalismen, yngelproblemer og særlige krav til temperaturer på 25-30 grader. Siden 2008 har de danske opdrættere også formået at få fiskeynglen til at spise tørfoder; en kode der ellers har været svær at knække. Disse biologiske gennembrud betyder, at Danmark er det eneste land, der kan garantere stabile leverancer af yngel til yderligere opdræt i udlandet.