Opdrætsteknologier

Her kan du læse lidt om de teknologier og metoder, som vores medlemmer gør brug af

 

Dambrug

 

Vi har avlet på regnbueørreden i mange generationer, og danske æg er en eftertragtet eksportvare. Systematisk avlsarbejde kan bidrage væsentligt til forbedring af produktionsøkonomien i opdrættet. De fisk, som klarer sig bedst i forhold til givne avlsmål fx væksthastighed, udvælges som avlsfisk til næste generation. Avlsfremgange opnået i en generation lægges til fremgangen i næste generation svarende til rentes-rente princippet.

 

Klækkerier kan være udformet som gennemstrømsanlæg, men et stigende antal dambrugere anvender recirkulationsteknologi i varierende grad. Klækkerierne er forsynet med et antal klækkerender, hvori der ligger klækkebakker til de befrugtede æg.  Når man tydeligt kan se øjnene i æggene, bliver de kaldt øjenæg. Æg af regnbueørred når øjenæg stadiet efter 180-200 daggrader, dvs. 26-29 dage efter befrugtning ved 7oC.  Øjenæggene er robuste og kan håndteres og skylles for at fjerne urenheder m.v.

 

I de første dage efter klækning ernæres ynglen af indholdet af blommesækken. Når blommen er ved at være opbrugt og munden er fuldt udviklet, svømmer ynglen op til overfladen for at fylde svømmeblæren med luft og begynder at søge føde.

 

Yngelanlægget kan være et gennemstrøms anlæg med betonkummer. Vandforsyningen kan være en kilde eller et vandløb. Men det er mest hensigtsmæssigt med vandforsyning fra kilde eller boring på grund af mindre risiko for sygdomssmitte samt konstant temperatur og stabil vandforsyning. Fisk fra yngelanlæg vejer typisk mellem 10 og 50 gram. De anvendes til videre opdræt i dambrug, som kan være et klassisk dambrug eller et recirkuleret dambrug (RAS = Recirculated Aquaculture System).

 

I et klassiske dambrug indtages overfladevand fra en et vandløb. Det løber gennem dambruget drevet af tyngdekraften, dvs. uden nævneværdig brug af pumpeenergi, inden udløb til recipienten via renseforanstaltningerne. Oprindeligt blev dammene gravet direkte i jorden i å-dalene tæt ved åen, men nogle af de traditionelle dambrug har erstattet jorddammene med betondamme.

 

Alle dambrug har et bundfældningsbassin til fjernelse af næringsstoffer, organisk og partikulært stof eller tilsvarende. Endvidere er der installeret riste ved indløb og udløb fra dambrugene for at hindre indtrængen af fisk m.v. fra vandløbet samt udslip af fisk fra dambruget.

 

I klassiske dambrug er der mulighed for mange forskellige produktionsformer pga. den store variation i indretning, drift og størrelse. I de klassiske dambrug produceres fx portionsfisk (300 - 350 gram) til videreforarbejdning, udsætningsfisk til havbrug (ca. 1 kg), fisk til levende eksport og fisk til Put & Take søer.

 

RAS anlæg findes i mange forskellige former. I de mindre intensive indtages typisk 125 liter vand per sekund per 100 tons foder. Vandrensning foregår ved intern omsætning i henholdsvis slamkegler, mikrosigter (eller kontaktfilter), plantelaguner og i slambehandlingsanlæg. Her opdrættes typisk portionsfisk (300 - 350 gram) til videreforarbejdning og udsætningsfisk til havbrug (ca. 1 kg). I de mere intensive typer er der en højere grad af recirkulering (> 95 %), og der indtages typisk ca. 15 liter vand per sekund per 100 tons fisk. De fleste anlæg indtager vand via indpumpning fra dræn eller boring. De er indrettet med slamkegler, mikrosigte, kontaktfilter, biofilter og plantelagune. På denne type anlæg opdrættes der primært portionsfisk (300 - 350 gram) til videreforarbejdning. Etablering af sådanne anlæg kræver tilstedeværelse af rigeligt grundvand og en fornuftig infrastruktur. Den store investering gør, at de oftest er relativt store (> 500 tons). I de mest intensive anlæg er vandindtaget endnu lavere. Det kræver mere avanceret teknologi og driftsledelse.

 

Der findes såvel klassiske som delvis recirkulerede dambrug, som er omlagt til økologisk drift.

 

Havbrug

Opdræt af fisk i havbrug foregår i store cirkulære net, der holdes flydende ved hjælp af flyderinge forankret til havbunden. I Danmark opdrættes udelukkende regnbueørreder i havbrug.

 

De danske farvande er velegnede til opdræt af regnbueørreder, hvor forhold som temperatur, strøm og saltindhold passer perfekt til ørredernes behov. Den gode vandgennemstrømning i vore farvande sikrer, at vandet i og omkring havbrugene bliver udskiftet, opblandet og iltet, så fiskene hele tiden har gode vækstbetingelser. Gode vandforhold er en forudsætning for sunde fisk og et godt produkt.

 

Havbrugenes opdrætsmetoder, herunder omhyggelig fodring og pasning af fiskene, er også en vigtig forudsætning for fiskens kvalitet.

 

Der udsættes først og fremmest hun-fisk, idet markedet for ørredrogn er en væsentlig indtægtskilde for erhvervet. Fiskene udsættes i nettene om foråret ved en størrelse på 600-800 gram. Vandtemperaturen er da omkring 5oC, men stiger hurtigt i løbet af foråret og sommeren. Den optimale vandtemperatur for fiskenes vækst ligger mellem 14 og 18 grader.

 

Om efteråret har fisken opnået en størrelse på 3-5 kg, og de tages nu op. Ved optagningen bliver fiskene først bedøvet og herefter "bløgget" (afblødt) ved at overskære gællebuerne, således at fisken tømmes helt for blod. Ørrederne nedkøles øjeblikkeligt i is, hvorefter de sejles ind til slagtning på land. Her renses fisken og fryses eller pakkes fersk til forsendelse for senere videreforarbejdning, f.eks. til røgning eller filetering.

 

Om vinteren lægges nettene normalt på land, fordi storme og drivis kan forårsage store skader på anlæggene.

 

Der findes havbrug, som er omlagt til økologisk drift.

 

Her finder du spørgsmål og svar på de hyppigt stillede spørgsmål omkring havbrug Hent FAQ Havbrug 

 

 Notat om risiko og effekt af udslip fra havbrug kan du hente her hent

 

 

Ål

Opdræt af ål i Danmark sker under tag i fuldt recirkulerede opdrætssystemer, hvor man kun anvender meget lidt nyt vand fra et vandværk eller en boring. Systemet er baseret på en særdeles veludviklet rensningsteknologi, hvor det brugte vand sendes gennem et mekanisk filter og videre gennem et biologisk filter, hvorefter det renses med ultraviolet lys inden det ledes tilbage i ålebassinerne.

 

Åleopdræt begynder med, at man indsætter små glasål indfanget i naturen. Glasålene vejer ca. 0,3 gram per stk. og er næsten helt gennemsigtige. De små glasål fodres med torskerogn og tilvænnes langsomt tørfoder, som de efterhånden villigt tager til sig.

 

Ålene opdrættes ved 23oC vandtemperatur, som er den temperatur de vokser bedst ved. Ålene må sorteres ofte, og fordeles efter størrelse i de forskellige bassiner, så de enkelte partier er nogenlunde lige store. Herved sikrer man, at de stærkeste og hurtigst voksende ål ikke udkonkurrerer de mindre ål, hvorved man får en bedre tilvækst og bedre trivsel i sin ålebestand.

 

Ålene er klar til salg efter 1 til 2 år. De fleste ål sælges i en størrelse på 150-200 gram. Den største aftager af ål er Holland, som anvender de fleste ål til røgning.

 

Fortsat mulighed for opdræt af ål er afhængig af bæredygtig tilgang af glasål eller mulighed for, at vi selv kan producere æg og yngel.

 

En række opdrættere i EU, og ikke mindst de danske, udsætter hvert år store mængder ål i vandløbene. Udsætningsplanerne indgår som et centralt element i EU-bevaringsplanen for ål. Ved at opdrætte de små ål - glasål - inden de igen sættes ud i naturen, øger vi ålens mulighed for at overleve betragteligt. Og åleopdrætterne står bl.a. bag et meget fremgangsrigt reproduktionsprojekt, som har sat verdensrekord i overlevelse af ålelarver frem til 14 dage.

 

Muslinger

I Danmark opdrættes blåmuslinger (Mytilus edulis) på både langliner og smartfarm-systemet.

 

I Limfjorden opdrættes blåmuslinger på langliner - enten på single drop-liner, hvor linerne hænger enkeltvis lodret ned i vandet, eller på kontinuerte liner, hvor lange liner hænger som guirlander i vandet.

 

Muslinger dyrket på line vokser hurtigere og har et højere kødindhold, end muslinger fra havbunden, fordi der er mere føde oppe i vandsøjlen end på bunden. Det tager ca. et år for line-muslinger at vokse til salgbar størrelse. Til sammenligning tager det ca. 3 år for bundmuslinger.

 

Muslinger fra langlineopdræt afsættes ofte til fersk konsum, mens en stor del af muslingerne fra bunden anvendes i muslingeindustrien.

 

I Horsens Fjord og Storebælt mm. opdrættes muslinger på smartfarm-systemet, der er en række net, der hænges i vandsøjler, hvorefter muslingelarver selv sættes sig fast på nettene.

 

Muslingeopdræt er mere skånsomt mod havbunden end fiskeriet, hvor havbunden påvirkes af de bundslæbende fiskerredskaber

 

Der findes muslingeopdrætsanlæg, som er omlagt til økologisk drift.