Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) har afvist at behandle klagen over fiskeri på laks, som ikke er i gunstig bevaringsstatus. Dansk Akvakultur ønsker fortsat at sætte fokus på gennemsigtighed og ligebehandling ved iagttagelse af habitatregler.
Klagen blev fremsat af Dansk Akvakultur (DA) på vegne af fiskeopdrættere og lodsejere. DA forventede, at MFKN ville behandle klagen, fordi tilladelsen til laksefiskeri har fejl og mangler og afviger fra klagenævnets afgørelser om iagttagelse af habitatregler for akvakulturanlæg.
Gentagende gange har MFKN truffet afgørelser om habitatscreening foranlediget af klager fra Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Sportsfiskerforbund.
For Onsevig Havbrug (MFKN 13.3.2018) krævede MFKN en ny habitatkonsekvensvurdering, selvom der var tale om en fornyelse af en gammel miljøtilladelse, og på trods af at havbruget lå med en afstand på 11 km fra Natura 2000-område og risikoen for en effekt i området var minimal.
For Langsand Laks (MKN 9.1.2013) krævede MFKN en habitatkonsekvensvurdering på baggrund af en teoretisk bekymring om, at vandet fra opdrætsanlægget måske kunne forsinke laksens vandring op i vandløbet.
I begge sager var Danmarks Sportsfiskerforbund glade for at få sagerne behandlet af MFKN i forhold til habitatdirektivet. Danmarks Sportsfiskerforbund efterlader DA med et indtryk af, at et Natura 2000-område 11 km væk eller en bekymring for laksens vandring er et vigtigere miljømæssigt problem at få belyst i forhold til habitatdirektivet, end lystfiskeri på en truet fiskeart, som ikke er i gunstig bevaringsstatus. Den direkte konsekvens af fiskeriet er, at den truede laks bliver slået ihjel og fjernet fra vandløbet.
MFKN vil ikke behandle klagen med følgende argumenter:
1. MFKN mener, at afgørelser efter fiskeriloven kun kan påklages af sagens parter.
2. MFKN mener ikke, at DA eller de berørte lodsejere er part i sagen, fordi DA’s interesse er af generel karakter, og akvakultur-anlæg ikke bliver mere indgribende berørt end andre.
MFKN har tidligere anført hensyn til f.eks. laksens gunstige bevaringsstatus og habitatdirektivet ved afgørelser for akvakulturanlæg. DA mener derfor ikke det er korrekt, når MFKN udtaler, at fiskeritilladelser, laksens status og habitatområders miljøtilstand ikke har konkret betydning for DA’s medlemmer.
MFKN har tidligere uopfordret inddraget habitatdirektivet i afgørelsen af andre sager. DA forventede derfor, at MFKN ville behandle sagen og vurdere om Fiskeristyrelsens tilladelse til lystfiskeri efter 10 % af opgangslaksene samt et ubegrænset og ukontrolleret ”catch & release” på en fiskeart, der ikke har gunstig bevaringsstatus, var foreneligt med habitatreglerne og vandområdeplanerne.
Danske akvakulturvirksomheder har udfordringer med at få driftstilladelser og miljøgodkendelser for opdrætsanlæg, hvor der ikke er gunstig bevaringsstatus for habitatområder og -arter samt god økologisk tilstand efter vandrammedirektivet. Alene derfor er sunde og selvreproducerende fiskebestande, herunder af laks i Skjern Å, vigtigt for vores medlemmer. Der er gennem de sidste mange år gennemført naturgenopretning i vandløb og miljøforbedringer hos akvakulturvirksomhederne, men hvis en truet fiskeart efterfølgende fjernes fra vandløbene ved ukontrolleret fiskeri, så er naturen jo lige vidt.
Kammeradvokatens og Miljøstyrelsens jurister udtalte i 2019 og 2020 på foranledning af Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbunds klager, at Fiskeristyrelsens placeringstilladelser til havbrug var ”ulovlige”, fordi Fiskeristyrelsen ikke havde foretaget habitatkonsekvensvurderinger. Fiskeristyrelsen kunne på samme tid i foråret 2020 udstede tilladelser til sportsfiskeriet i habitatområder på habitatarter uden egentlige habitatkonsekvensvurderinger.
Alene af den grund havde det været relevant at få MFKN’s juridiske vurdering på disse vidt forskellige sagsbehandlinger og fortolkninger af habitatdirektivet hos Fiskeristyrelsen, Miljøstyrelsen og Miljø- og Fødevareministeriet i samme periode.
Danmarks Sportsfiskerforbund har som nævnt indledningsvis udtrykt glæde over, at laksefiskeriet i Skjern Å ikke bliver vurderet af MFKN i forhold til habitatdirektivet.
Det ændrer ikke ved, at laks i ferskvand er en beskyttet art efter habitatdirektivets bilag II og bilag V*. Det er en bemærkelsesværdig glæde, set i lyset af sportsfiskernes udtalte bekymring for vandmiljøet og habitatreglerne i andre sager, senest grødeskæringen i Gudenåen.
DA har en fælles interesse med Danmarks Sportsfiskerforbund og Danmarks Naturfredningsforening i at bevare et godt vandmiljø og sunde fiskebestande. Men vi må insistere på, at de samme regler og hensyn til biodiversitet og miljøbeskyttelse gælder for os alle.
For DA er det vigtigt, at der ensartethed i fortolkningen af habitatdirektivet. Dette ansvar ligger hos Fiskeristyrelsen, Miljøstyrelsen og hos MFKN. Det skal afklares både i Danmark, men også i forhold til EU, som har en interesse i, hvordan medlemslandene fortolker habitatdirektivet. Spørgsmålet om habitatdirektivet i forhold til sportsfiskeri på truede fiskearter mangler derfor fortsat at blive afklaret. Akvakultur-erhvervet ønsker en gennemsigtig og lige forvaltning i efterlevelsen af habitatdirektivet. Derfor er sagen ikke afsluttet.
* EU’s habitatdirektiv forpligter medlemslandene til at sikre, at indsamling og udnyttelse af en række arter ikke påvirker eller hindrer, at arterne kan opnå såkaldt gunstig bevaringsstatus. Arterne er anført på direktivets bilag V. Under bilag II findes arter, der kræver så streng beskyttelse at medlemslandene skal udpege habitatområder, hvor der skal tages særlige hensyn og der ikke må foretages indgreb, der forringer artens udbredelse.