Dansk Akvakultur på klimafolkemøde

Dansk Akvakultur har indtaget Kajen på årets Klimafolkemøde den 1.-3.september i Middelfart.

På årets klimafolkemøde er Dansk Akvakultur gået sammen med Foreningen Muslingeerhvervet og Maren Moltke Lyngsgaard, rådgiver ved WSP og kogebogsforfatter til kogebogen BLÅ, om at slå et slag for muslinger som klimamad.

På standen får er vi klar til en snak med danskerne om stort og småt inden for muslingeproduktion og akvakultur, og et bassin med levende muslinger illustrerer muslingernes evne til at rense vandet for næringsstoffer. De heldige kan vinde en kogebogen BLÅ, som er fyldt med opskrifter på de smagfulde muslinger.

Fredag klokken 11 deltager Niels Dalsgaard, formand for Dansk Akvakultur, i Ungeklimarådets debat om, hvordan man skal prioritere mellem forskellige interesser og finde fælles løsninger på havet.

Dansk Akvakultur er på klimafolkemødet både torsdag, fredag og lørdag, hvor vi deler ud af smagsprøver på velsmagende linemuslinger fra Wittrup Seafood.

Læs andre nyheder

Stort potentiale for mere miljø- og klimaeffektivt fiskeopdræt

Danmark har stolte traditioner indenfor fiskeopdræt, men svære rammevilkår og statslige opkøbsordninger har reduceret antallet af dambrug markant. Flere end 300 dambrug er lukket siden 1989, og selvom flere opdrættere gerne vil ombygge til eller etablere moderne,...

ASC høring om vandkvalitet, fiskehelse og sandart

ASC har den 1. marts 2023 offentliggjort en høring om to elementer i den nye fælles standard samt om et modul for sandart. Høringen omfatter således: Vandkvalitetsindikatorer – del af den nye fælles standard Fiskehelse og velfærdsindikatorer - del af den nye fælles...