Dansk Akvakultur svarer igen på muslingekritik med følgende debatindlæg bragt i Nordjyske Stiftstidende den 1. november 2021.
Lad os tage en åben dialog om muslingeopdræt
I et debatindlæg bragt i Nordjyskes Thy-Mors-sektion den 26. oktober langer Berit Raldin, kandidat fra Enhedslisten til Thisted Byråd, ud efter muslingeopdræt i Limfjorden.
Berit Raldins argument lyder i korte træk, at muslingeopdræt skal bekæmpes, fordi de går ud over det lokale miljø og Limfjorden som rekreativt område.
Berit Raldins argumenter er ensidige og forfejlede af flere grunde.
For det første glemmer hun at nævne, at muslinger er noget af det mest klima- og miljøvenlige, man overhovedet kan spise, og at muslinger kan øge biodiversiteten og give klarere vand, som øger bundplanternes mulighed for at brede sig i fjorden.
For det andet mener Berit Raldin, at det er ønsketænkning, at muslinger kan bidrage til at løse udfordringer med kvælstofforurening af fjorden. Ifølge Miljøstyrelsens rapport om marine virkemidler fra 2020 er opdræt af muslinger et virkemiddel som er ”dokumenteret praktisk muligt med en høj sikkerhed og høj areal-specifik næringsstoffjernelse.”
For det tredje grænser det til det anekdotiske, når Berit Raldin oplyser, at unavngivne dykkere har målt x antal meter slam under muslingeanlæg i Limfjorden. I mange dele af Limfjorden ligger ganske rigtigt et flere meter tykt lag af slam, men det opstod før muslingeopdrættene kom til. Dette dybe slamlag stammer fra tidligere tiders udledninger af næringssalte fra land. Faktisk spiser muslingerne af de plantonalger, som slamlaget forårsager, hvilket er en gevinst for vandmiljøet og planterne som lever på fjordbunden. Der kan være en lokal påvirkning under anlægget fra muslingernes ekskrementer, men denne kan imødegås ved at placere muslingeopdrættene hensigtsmæssigt.
For det fjerde bygger Berit Raldins argument på påstande, som er decideret usande. Områder til muslingeopdræt er ikke indhegnede og helt lukkede områder for dem, der bruger Limfjorden til rekreative formål, som det lyder i indlægget. Muslingeopdræt kan sameksistere med andre aktiviteter. På selve muslingeopdrættene er der et forbud mod fiskeri, og muslingeopdræt kan være afmærkede af hensyn til sejladssikkerheden. Der arbejdes også intensivt på at udvikle en metode, så muslingeopdræt med flydende rør kan sænkes ned under vandoverfladen. Dette er også i erhvervets egen interesse, da denne type anlæg er sårbare for vind og is.
Vi skal tage vare på naturen og menneskers mulighed for at nyde den. Hensynet til naturen er netop et godt argument for at spise og dyrke muslinger. Opgaven må derfor være at placere muslingeopdræt under behørig hensyntagen til natur og miljø, andre brugere og lokale interesser. Det er en opgave, som bør løftes gennem planlægning af egnede lokaliteter for muslingopdræt på baggrund af de udviklingszoner til muslingeopdræt, der er udpeget i Danmarks Havplan.
Dansk Akvakultur hilser velkomment, at Danmarks Havplan har en helhedsorienteret tilgang til planlægning af det danske havareal. At der er udlagt 4800 km2 havareal som åbent for muslingeopdræt, er imidlertid langt fra det samme som at der kan komme 4800 km2 muslingeopdræt. Det betyder blot, at der indenfor disse arealer kan placeres muslingeopdræt under hensyntagen til alle øvrige forhold. Her ønsker Dansk Akvakultur at lokale interesser i højere grad involveres tidligt i processen. Vi vil gerne invitere til og indgå i en åben dialog om, hvordan man kan placere muslingeopdræt under behørig hensyntagen til natur, miljø og rekreative aktiviteter.