Havbrug er et miljø- og ressourceeffektivt fødevareerhverv med et meget lavt klimaaftryk. De danske havbrug er underlagt EU’s strammeste regulering af medicin og hjælpestoffer. Det skyldes, at Danmark, som det eneste EU-land, har indført vandrammedirektivets regler på udledning af medicin og hjælpestoffer fra fiskeopdræt.
Det er dermed allerede sandsynliggjort, at havbrugenes brug af antibiotika og netimprægnering ikke har en betydende negativ effekt over for havets fisk, skaldyr og alger. Havbrugene overholder ganske enkelt vandkvalitetskriterierne.
Det er derfor helt usagligt og urimeligt, at Danmarks Naturfredningsforening (DN) påstår, at ”havbrug bidrager med massive mængder forurening til havet fra fiskenes ekskrementer, medicin og foder”.
På samme måde som fritgående dyr på en mark påvirker marken med deres fækalier, så vil havbunden under havbruget lokalt blive påvirket af foderspild og fækalier, men havbunden får en hvileperiode om vinteren, hvor fiskene er taget op. Her nedbrydes organisk materiale fra havbruget, så havbunden regenereres og bundprøver dokumenterer, at der ikke er en varig negativ miljøpåvirkning omkring havbrug. Havbrugets miljøovervågning sikrer desuden, at havbruget ikke påvirker de omkringliggende havområder.
Det er besynderligt, at DN udtrykker bekymring over den lokale, midlertidige, påvirkning af havbunden under et havbrug. Havbunden er jo netop udlagt til havbrugsproduktion, og påvirkningen er miljøovervåget. DN kunne jo på samme måde udtrykke bekymring for en påvirkning af fritgående dyr på en mark eller bundpåvirkningen ved en havvindmølle. For havvindmøller bliver havbunden ændret fuldstændig pga. fundamentet på havbunden og kan ikke regenereres.
Miljøministeren har orienteret Miljø- og Fødevareudvalget om, at der ikke er problemer med lakselus ved danske havbrug, og at udslip af fisk fra havbrug ikke anses at udgøre en trussel mod de vilde fiskebestande.
Det er derfor vildledende, når DN fremhæver, at saltvandsdambrug ikke indebærer problemer med lakselus og rømning af opdrætsfisk.
Vi opfordrer DN til at erkende, at der er fordele og ulemper ved både landbaseret og marin akvakultur, at der ikke er en entydig definition på bæredygtighed, og at marin akvakultur kan bidrage til at aflaste presset på landarealer til fødevareproduktion og øge forsyningen af fisk som supplement til fiskeri på de vilde fiskebestande.
Vi vil yderligere opfordre DN til, at debatten om benyttelse og beskyttelse af vores ferskvands- og havområder foregår på et sagligt og videnskabeligt grundlag. Dansk Akvakultur medvirker gerne til miljøovervågning af havbrug, men DN bør også anerkende, når havbrugene overholder vandrammedirektivet, havstrategidirektivet, habitatdirektivet og vandkvalitetskriterierne.
Dermed kan vi i fællesskab bidrage til en bedre og mere nuanceret debat om et godt hav- og vandmiljø.