Debat: Der skal være en fornuftig balance i antallet af muslingeopdræt

 

Af Lars Erik Holtegaard, biolog og formand for Dansk Akvakulturs udvalg for skaldyr og tangindlægget er bragt i Skive Folkeblad den 2. dec. 2022.

I 2020 fik Danmark sin første havplan, hvis formål er at sætte nogle rammer for de aktiviteter, der finder sted på havet og i fjordene. I Havplanen er der bl.a. udlagt områder til ”udvikling af muslingeopdræt”, og det har givet mange det indtryk, at der nu ligger planer om, at disse områder fremadrettet skal udnyttes intensivt til opdræt af muslinger. Det er imidlertid ikke det, der ligger i Havplanen, og for at imødegå denne og lignende misforståelser, vil jeg i det følgende gå et spadestik dybere i debatten om muslingeopdræt.

Før Havplanen blev til, var det muligt at søge om tilladelse til muslingeopdræt i stort set alle danske farvande. Havde man et ønske om at starte et muslingeopdræt, så kunne man blot begynde at lede efter et egnet sted, hvor man ville ansøge om en tilladelse. Med Havplanen er dette blevet ændret til kun at være muligt i de områder, der er udlagt som udviklingszoner til muslingeopdræt. De udlagte områder udgør under 5% af de danske farvande, og der er med Havplanen altså sket en stor reduktion af de områder, hvor den fremtidige erhvervsudvikling kan finde sted.

En udviklingszone til muslingeopdræt, er således på ingen måde udtryk for, at det er et område, hvor der skal etableres muslingeopdræt. Blot at det kun er i disse zoner, man kan søge om tilladelse til muslingeopdræt.

At et område er udlagt til udviklingszone for muslingeopdræt, gør det heller ikke nemmere at få en tilladelse. Ansøgninger om tilladelser, skal stadig opfylde de samme krav, og ansøgningerne bliver som hidtil vurderet af en lang række myndigheder, eksperter og organisationer.

Men, fra erhvervets side er vi bekymrede for, om begrænsningen til de udlagte udviklingszoner vil medføre en større tæthed af muslingeopdræt i de udlagte zoner. Enhver, der måtte være interesseret i at etablere et muslingeopdræt er jo nu henvist til kun at kunne søge i de udlagte zoner. Den fremtidige erhvervsudvikling bliver med Havplanen således koncentreret i disse områder.

Det er ikke i nogens interesse, at der bliver for stor koncentration af muslingeopdræt. Selv hvis man alene fokuserer på erhvervets mulighed for at skabe en rentabel forretning, så er det ikke en god ide med for mange anlæg. Når læserbrevsskribenter kalder opdrætserhvervet for ”industrien”, og hævder at vi ønsker at plastre fjorden til med anlæg, så er det altså direkte forkert.

Antallet skal være bæredygtigt for det pågældende område, for er der flere opdrætsanlæg end der er næring i vandet til, så resulterer det i langsommere vækst og lavere kødindhold hos muslingerne. Begge ting påvirker opdrætterens økonomi negativt. Selvom det fra et miljøregnskabsmæssigt synspunkt kan være en god ide, at flest muligt opdrætsanlæg kan trække flest muligt næringsstoffer ud af fjorden, så kommer der inden da et punkt, hvor de muslinger opdrætterne producerer, ikke har næring nok til at blive store og kødfulde.

Lad os derfor slå helt fast, at vi i erhvervet er helt enige i, at der skal være en fornuftig balance i antallet af opdrætsanlæg i et fjordområde. For det første ønsker vi naturligvis, at andre interessenter også skal kunne være på fjorden (vi er jo også selv lystsejlere, kajakroere, fritidsfiskere og sportsdykkere). For det andet, så ønsker vi ikke, at eventuelle negative miljøkonsekvenser af vores opdræt skal nå et samlet omfang, hvor det måske kan risikere at påvirke fjorden negativt. Endeligt, så ønsker vi ikke at vores levebrød bliver truet, hvis for mange anlæg konkurrerer om næringen i fjorden. Som opdrættere kan vi jo hverken tilføre gødning eller foder for at øge vores produktion. Muslingerne får intet andet at spise, end det plankton, de kan filtrere fra fjordvandet.

Derfor ønsker vi i Dansk Akvakultur, at der i Havplanen udpeges flere og større områder til muslingeopdræt, så vi kan undgå, at muslingeopdrættene bliver koncentreret i færre og mindre områder.

Vi kan ikke helt forstå, at så mange argumenterer for yderligere reduktion af områderne udlagt i Havplanen og dermed yderligere koncentration af muslingeopdræt i endnu mindre områder. Det kan vi ganske enkelt ikke se skulle være i nogens interesse. Heller ikke naturens.

Læs andre nyheder

Temadag om innovations- og udviklingsmuligheder for havbrugserhvervet

Dansk Akvakultur havde tirsdag den 31. januar fornøjelsen af at invitere til temadag i Agro Food Park, hvor dagsordenen var innovations- og udviklingsmuligheder i havbrugserhvervet. På temadagen blev bl.a. de nyeste resultater fra GUDP-projektet Hav-Tek præsenteret...

Samlet fiskebranche ønsker udfasning af PFAS

DEBAT: De seneste ugers debat om PFAS ramte i starten af sidste uge fiskebranchen, da DR den 23. januar bragte en nyhed om, at DTU Fødevareinstituttet har fundet flourstofferne i økologiske æg, som forventes at stamme fra det fiskemel, der bruges i hønsenes foder....

René Christensen bliver direktør for Dansk Akvakultur

René Christensen starter 1. februar som direktør i brancheforeningen Dansk Akvakultur. Dansk Akvakultur er brancheforening for dambrug, havbrug, RAS-anlæg, skaldyrsopdræt, fiskefoder, eksport og økologisk opdræt. Foreningen er også medlem af Landbrug & Fødevarer....

Danske opdrætsfisk overholder PFAS-grænseværdier

DTU Fødevareinstituttet har den 23. januar 2023 oplyst i en pressemeddelelse, at man har foretaget en teknisk undersøgelse af danske økologiske æg, som indeholder PFAS. DTU vurderer, at hovedkilden til PFAS i æggene kan stamme fra fiskemel som foderingrediens.Der...