EU Kommissionen har netop offentliggjort en ny strategi for EU’s blå økonomi, hvor bæredygtighed er et omdrejningspunkt.
Link til strategien for en bæredygtig blå økonomi i EU.
Den europæiske grønne pagt skal sikre en ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi.
Den Europæiske Unions blå økonomi kan bidrage til at imødegå denne dobbelte udfordring, fordi den — hvis den føres ind på en mere bæredygtig kurs — vil blive grobund for aktiviteter og idéer, der kan skabe innovation, sætte skub i en hurtig og varig genopretning og beskytte jordkloden, herunder energiproduktion, mere miljøvenlig transport og en bæredygtig fødevareproduktion.
Opfattelsen af, at beskyttelse af miljøet er i modstrid med økonomien, viger for den erkendelse, at økonomien og miljøet er uløseligt forbundet med hinanden, navnlig i den maritime sektor. Vi er nødt til at flytte fokus fra “blå vækst” til “en bæredygtig blå økonomi”.
For at støtte omstillingen har kommissionen til hensigt at skabe et blåt dialog forum for alle parter, der bruger og interesserer sig for havet. Det vil kunne bidrage til at skabe synergieffekter mellem de forskellige aktiviteter og forlige de forskellige former for konkurrerende udnyttelse af havet.
Akvakulturens bidrag til en bæredygtig omstilling af den blå økonomi
Akvakultur er en værdifuld kilde til fødevarer og foder med lav miljøpåvirkning, hvis produktionen forvaltes bæredygtigt.
Desuden kan akvakulturproduktion med lav miljøpåvirkning (fx lavtrofisk, multitrofisk og økologisk akvakultur) og miljøtjenester yde et stort bidrage til den europæiske grønne pagt, jord til bord‐strategien og en bæredygtig blå økonomi.
De nye strategiske retningslinjer for EU’s akvakultursektor leverer en vision og en køreplan for, hvordan en sådan omstilling kan realiseres.
Alger kan udgøre et bæredygtigt alternativ som råvare til fremstilling af fødevarer og foder. Mikroalger kan
bidrage til at reducere fangsterne af vilde fisk til foderfremstilling.
Selv om bekæmpelsen af eutrofiering hovedsagelig kræver, at forureningen reduceres ved kilden, kan algeproduktion til havs bidrage til at fjerne overskydende kulstof, nitrogen og fosfor i vandet.
Efterspørgsel efter bæredygtighed
Forbrugerne efterspørger i stigende grad produkter med et lavt miljøaftryk og produkter fra korte
forsyningskæder. Fra jord til bord‐strategien omfatter initiativer for mærkning af bæredygtige fødevarer, der skal sætte forbrugerne i stand til at træffe informerede valg, og EU’s handelsnormer for fiskevarer og skaldyr er i øjeblikket ved at blive revideret for at styrke forbrugernes stilling og bidrage til at sikre, at der er lige vilkår på EU‐markedet for fiskevarer og akvakulturprodukter.
Kommissionen vil senest i 2023 forelægge forslag til retlige rammer for fiskevarer og akvakulturprodukter for at fremskynde overgangen til et bæredygtigt fødevaresystem, i 2022 fremsætte forslag til en retsakt om bæredygtige handelsnormer for fisk og skaldyr med det formål at give sammenlignelige oplysninger om fisk og skaldyrs miljømæssige og sociale bæredygtighed og deres CO2‐fodaftryk og i 2022 vedtage et initiativ om alger for at støtte udviklingen af EU’s algesektor.
En fysisk planlægning af havet
Maritim fysisk planlægning er et uundværligt værktøj til at forebygge konflikter mellem interessenter og spiller en central rolle for opfyldelsen af EU’s målsætninger om dekarbonisering og beskyttelse af biodiversiteten.
De nationale fysiske planer for det maritime rum bør dække alle maritime sektorer og aktiviteter og omfatte arealbaserede bevarelses‐ og forvaltningsforanstaltninger.
Kommissionen agter at udarbejde retningslinjer for en økosystembaseret tilgang til maritim fysisk planlægning og fremme en multifunktionel udnyttelse af det maritime rum i form af en kombination af forskellige aktiviteter på samme sted (fx havbrug og systemer til offshore vedvarende energi).