Eventuel klimamærkning bør være på EU-niveau

Et eventuelt klimamærke bør sikre, at man meningsfuldt kan sammenligne produkter på tværs af lande. Det mener Dansk Akvakultur, Landbrug & Fødevarer og Fiskeriforeningen.

Dansk Akvakultur har sammen med Landbrug og Fødevarer og Fiskeriforeningen skrevet et debatindlæg om klimamærkning, der blev bragt i Altinget Fødevarer den 22. november.

Baggrunden er, at Venstre vil arbejde for et klimamærke, der skal guide danskerne i retning af bedre valg for klimaet. Konkret ønskede Venstre at der blev afsat 10 millioner kroner på finansloven for 2022 til at udvikle en database, der på sigt kan danne grundlag for et frivilligt klimamærke. Et ønske støttepartierne delte. En sådan database blev dog hældt af brættet af regeringen som et led i en prioritering. Klimamærkning kan blive relevant igen til foråret, hvor partierne skal forhandle om forbrugernes og civilsamfundets rolle i den grønne omstilling.

I det fælles debatindlæg, gør Dansk Akvakultur, Landbrug og Fødevarer og Fiskeriforeningen opmærksom på, at klimamærkning kan være en god idé, men det skal ske på et retvisende grundlag.

I debatindlægget har disse centrale budskaber:

Dansk Akvakultur, Landbrug og Fødevarer og Fiskeriforeningen bakker op om klimamærkning af fødevarer. Det kan være med til at fremhæve over for forbrugerne, at vi i Danmark producerer fødevarer i en klasse for sig. Det gælder i forhold til kvalitet, i forhold til sundhed og ikke mindst i forhold til bæredygtighed og klima.

Markedet for fødevarer er globalt, og derfor er der som minimum brug for, at en eventuel mærkningsordning etableres på EU-niveau. Det bør være de samme principper og kriterier, der ligger til grund for klimamærkningen, således at man meningsfuldt kan sammenligne produkter på tværs af lande.

Concitos database, hvor der er beregnet et gennemsnitligt klimaaftryk for 500 varer, kan ikke bruges som grundlag for et klimamærke. Eksempelvis er en marineret sild ifølge databasen mere klimavenlig end en ikke-marineret sild, og paneret rødspættefilet mindre klimabelastende end en ikke-paneret. Selvom Concitos database er et prisværdigt forsøg, er der således dele af databasen, der ikke giver mening.

Salling Group har testet klimamærkning
Salling Group har testet en simpel form for klimamærkning baseret på Consitos database i udvalgte Netto-butikker, hvor det lykkedes at få forbrugernes indkøbsmønstre til at ændre sig. Den britiske detailkæde Tesco forsøgte i 2007 at indføre et klimamærke med CO2-aftryk for den enkelte varer, men måtte opgive ideen få år senere. En undersøgelse fra Københavns Universitet viser, at klimamærkning muligvis kan få forbrugerne til at putte mindre klimabelastende varer i indkøbskurven. 

Læs andre nyheder

Kronik: Lad ikke Norge løbe med det lyserøde guld

Det er absurd, hvis misforståede bekymringer for natur og miljø skal forhindre Danmark i at gå forrest med produktionen fisk fra havbrug. Det er indiskutabelt en af verdens reneste kilder til animalsk protein. Politiken bragte den 5. januar 2022 en kronik om...

Mulighed for ekstra lønrefusion til praktikværter

Den 30. november 2021 afholdt Hansenberg praktikværtsmøde for landbrugsuddannelsen.Ved mødet gennemgik Hansenberg blandt andet fag og faglige mål på hovedforløbet, sammenhæng med praktikmål og samarbejdet mellem skole og praktikplads. Hansenberds præsentation fra...

Akvakultur topper indeks for bæredygtighed

Akvakulturvirksomheder ligger i top på indeks, der hvert år rangerer verdens største producenter af animalsk protein i forhold til bæredygtighed. Coller FAIRR Protein Producer Index  vurderer hvert år verdens største, børsnoterede kød-, mejeri- og...

Kokkelandsholdets direktør positiv over for havopdrættede ørreder

Danmarks Kokkelandshold eksperimenterer med havopdrættede ørreder som et muligt element i VM-menu. Danmarks Kokkelandshold, der har indgået i et samarbejde med Musholm A/S i flere år, udvikler gastronomiske menuer med havopdrættede ørreder som et muligt element i...