Fed fisk er godt for børns hjerner

Igen og igen har videnskabelige undersøgelser dokumenteret, at fisk har mange sundhedsmæssige fordele. Fisk og særligt fed fisk indeholder blandt andet fiskeolier, selen, jod og D-vitamin, som kroppen har brug for, og som er svære at få nok af gennem andre fødevarer.

Ifølge en ny undersøgelse fra Institut for Idræt og Ernæring Københavns Universitet er der god grund til at servere fed fisk for børn. Undersøgelsen viser, at jo mere fed fisk (såsom makrel, ørred, sild og laks) børn spiser, jo bedre klarer de sig i test, der måler koncentrationsevne og fleksibilitet i opgaveløsninger.   

I kognitive test klarede børn, der spiste fisk generelt, sig bedre end børn, der spiste kylling. Mest markant faldt antallet af fejl i en koncentrationstest med 12 %. Studiet viste også, at børnene der spiste fisk blev 9 % bedre til at klare en kompleks opgave med flere modstridende regler.

Dette indikerer, at fisken øgede børnenes kognitive fleksibilitet. Jo mere fisk børnene spiste, jo større var effekten, og alt tyder på, at det skyldes fiskens indhold af omega-3 fedtsyrer. Kilde: Københavns Universitet.

Læs andre nyheder

Stort potentiale for mere miljø- og klimaeffektivt fiskeopdræt

Danmark har stolte traditioner indenfor fiskeopdræt, men svære rammevilkår og statslige opkøbsordninger har reduceret antallet af dambrug markant. Flere end 300 dambrug er lukket siden 1989, og selvom flere opdrættere gerne vil ombygge til eller etablere moderne,...

ASC høring om vandkvalitet, fiskehelse og sandart

ASC har den 1. marts 2023 offentliggjort en høring om to elementer i den nye fælles standard samt om et modul for sandart. Høringen omfatter således: Vandkvalitetsindikatorer – del af den nye fælles standard Fiskehelse og velfærdsindikatorer - del af den nye fælles...