DEBAT: Økologisk fisk er i frit fald, og hvis vi skal se nogen fremgang, skal regeringen gøre det muligt for dambrugene herhjemme at omlægge til økologi, skriver en række foreninger.

Dette indlæg er tidligere bragt i Altinget Fødevarer og er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Louise Køster, forperson i Økologisk Landsforening
Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse
Brian Thomsen, direktør i Dansk Akvakultur
Birte Brorson, formand for Foreningen Netværk for Økologisk Akvakultur
Hans Erik Jørgensen, formand for Økologisektionen i Landbrug og Fødevarer

Økologi og dyrevelfærd går hånd i hånd med grøn omstilling og bør have en central plads i regeringens kommende akvakulturstrategi. I strategiudkastet er der imidlertid ingen konkrete tiltag for økologi og dyrevelfærd. Det minder om en p-plads for langtidsparkering.

En akvakulturstrategi, der tager økologi og dyrevelfærd alvorligt, skal indeholde konkrete tiltag for bedre rammevilkår og omlægningsstøtte til økologi samt velfærdstilsyn og best practice for transport og aflivning. Det mener Økologisk Landsforening, Dyrenes Beskyttelse, Landbrug & Fødevarer, Dansk Akvakultur og Foreningen Netværk for Økologisk Akvakultur.

Brug for bedre rammevilkår og reel omlægningsstøtte

Der står i landbrugsaftalen fra 2021, at den økologiske produktion og det økologiske forbrug skal være fordoblet i 2030. Udviklingen går i den rigtige retning, men det gælder ikke økologisk fisk. Saltvandsproduktionen er stabil, men ferskvandsproduktionen er stærkt faldende.

De Officielle Kostråd anbefaler at købe økologisk opdræt, hvis købet skal være bæredygtigt. Alligevel er udbuddet i detailhandelen og foodservice forsvindende lille trods stigende efterspørgsel fra især foodservice og køkkener med Det Økologiske Spisemærke.

Den tidligere akvakulturstrategi havde flotte målsætninger for økologi, men der er brug for konkrete tiltag i form af bedre rammevilkår og omlægningsstøtte. Eventuelle økologimålsætninger bør desuden formuleres separat for fisk, skaldyr og tang.

Lad os tage rammevilkårene først. De mellemstore og store dambrug er i klemme mellem Dambrugsbekendtgørelsen og EU’s økologiregler. En stor gruppe dambrugere er derfor i praksis forhindret i at omlægge til økologi.

Problemet kan løses ved at ændre BAT-kravene i dambrugsbekendtgørelsen, så de økologiske dambrugere ikke skal efterleve de samme effektivitetskrav som konventionelle. Det er på linje med, hvad vi ser i den øvrige økologiske produktion, og ændringen vil ikke øge de samlede udledninger af kvælstof.

Omlægning til økologisk akvakultur indebærer økonomiske omkostninger og risici særligt i omlægningsperioden. Derfor skal der prioriteres midler til omlægningstjek og omlægningsstøtte. Én mulighed er at gøre det muligt at få omlægningsstøtte gennem Den Europæiske Hav-, Fiskeri-, og Akvakulturfond (EHFAF). Det er oplagt at skrive omlægningstjek og omlægningsstøtte til økologi eksplicit ind i den danske udmøntning af EHFAF-programmet for 2021-2027.

Bedre rammevilkår og omlægningsstøtte er afgørende for at vende udviklingen i økologisk fisk fra “frit fald” til fremgang og bør derfor være med i den nye akvakulturstrategi.

Dyrevelfærd skal være særskilt pejlemærke

God dyrevelfærd er i sig selv et aktiv og en naturlig interesse og pligt for fiskeopdrættere. God dyrevelfærd kan også have økonomiske fordele for opdrætterne i form af lavere omkostninger og produkter af bedre kvalitet.

I høringsudkastet er dyrevelfærd placeret under “forskning og udvikling”, og der lægges op til, at dyrevelfærd er noget, der skal tages hånd om i en fjern fremtid. Hvis regeringen ønsker, at strategien skal gøre en reel forskel for dyrevelfærden, kræver det et selvstændigt pejlemærke med tiltag for dyrevelfærd i form af:

  • Velfærdstilsyn for fisk
  • Udvikling af retningslinjer for god praksis ved transport og aflivning

Velfærdstilsyn kender vi fra øvrige husdyrgrupper, og der er forskellige modeller for, hvordan de kan udføres. Tilsyn kræver dog, at der bliver fastlagt validerede, artsspecifikke og kontrollerbare indikatorer for fiskevelfærd. Det bør derfor prioriteres i fremtidige udbud af forskningsmidler. EU-Kommissionen anbefaler, at der bliver udviklet guidelines og indikatorer for fiskevelfærd. Danske indikatorer bør tage afsæt i en fælleseuropæisk tilgang.

De eksisterende regler for økologisk fiskeopdræt indeholder allerede ekstra tiltag for dyrevelfærd, som kan være til inspiration for resten af erhvervet og danne basis for analyse af behovet for yderligere udvikling af dyrevelfærden i de økologiske brug.

Hvor er regeringens vilje til økologi og dyrevelfærd?

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har gjort meget ud af interessentinddragelse. Det ser vi desværre ikke afspejlet i strategiudkastet, som ikke indeholder konkrete tiltag for økologi og dyrevelfærd.

Bedre rammevilkår, omlægningsstøtte, velfærdstilsyn og best practice-tiltag vil sætte strategien i præcis forlængelse af landbrugsaftalen og EU’s anbefalinger til en bæredygtig udvikling af akvakultursektoren. De foreslåede tiltag vil ikke øge de samlede udledninger af næringsstoffer og organisk materiale. Samtidig vil tiltagene bidrage til, at et øget forbrug af fisk og skaldyr jævnfør De Officielle Kostråd kan understøttes af danske økologiske akvakulturprodukter frem for import.

Regeringen har vist viljen til at fremme økologi på en række andre områder. Vi opfordrer til, at regeringen sætter fokus på både økologi og dyrevelfærd i den nye akvakulturstrategi.