Formandens beretning til generalforsamling i Dansk Akvakultur 2021

Dansk Akvakultur inviterede medlemmer til generalforsamling den 27. maj 2021, hvor formand Niels Dalsgaard fremlagde sin årsberetning, som du kan læse her.

Tak til jer alle for at møde op i dag til Dansk Akvakulturs generalforsamling. I disse særlige tider glæder vi os ekstra meget over, at vi igen kan samles fysisk. Næsten som vi plejer, men med mundbind og coronapas i lommen. Og heldigvis med en forventning om at vi er flere og flere som bliver vaccinerede både i Danmark og i udlandet, så livet og markederne langsomt kan normaliseres.

Når vi ser tilbage på det seneste år, må vi erkende, at corona-pandemien har sat sit tydelige præg på vores arbejdsliv og privatliv. Vi har tænkt, arbejdet og været sammen på nye måder. Internettjenester som Skype, Teams og Zoom brugte vi dårligt nok for et par år siden, men efterhånden har vi vænnet os til videomøder og fremover vil vi benytte disse værktøjer mere i vores arbejde i bestyrelsen og udvalgene.

Vi har alle forsøgt at få det bedste ud af de svære vilkår, uanset hvilken type opdrætsvirksomhed og hvilke dele af værdikæden, vi arbejder med. Vores medarbejdere har fulgt virksomhedernes og myndighedernes mange anvisninger, og produktionen er blevet gennemført.  I en periode hvor mange erhverv har været lukket ned, har vi medvirket til at holde hjulene i gang sammen med landbrug og fiskeri og den øvrige fødevareproduktion. Tak til jer alle. Og også en tak til vores samarbejdspartnere, leverandører af foder og teknologi, transportfirmaerne, ekspeditører, eksportører og den jyske fiskeindustri, som aftager og forarbejder en stor del af vores produktion. I svære tider er gode forretningspartnere vigtige.

Det gode samarbejde har vi også behov for fremover. Der opstår hele tiden nye udfordringer. Der er f.eks. lige konstateret IHN-virus på et dambrug for første gang i Danmark. Vi er i løbende dialog og samarbejde med Fødevarestyrelsen om sagen. Sekretariatet har gjort er stort stykke arbejde, tak for en god, hurtig og veterinær-faglig indsats og kommunikation. Der er nedsat en lille arbejdsgruppe under veterinær-udvalget, så vi hurtigt kan tage beslutninger og orientere om udvikling og tiltag. Vi kan kun opfordre til at alle opdrættere følger myndighedernes anvisninger og at vi i fællesskab kan håndtere denne ærgerlige sag på bedst mulige måde.

Også en stor tak til bestyrelsen, sekretariatet og direktionen for at varetage akvakulturens interesser i det hele taget i denne særlige tid. Dansk Akvakultur har ambitioner og visioner for fremtiden.  Også midt i en global pandemi.

I begyndelsen af i år har Dansk Akvakultur leveret et ambitiøst og optimistisk bidrag til den politiske debat om en grøn omstilling af den fremtidige fødevareproduktion. Vi fremlagde vores forslag til en akvakultur-strategi for de kommende 6 år med en række bud på, hvordan den danske akvakultursektor kan bidrage til en grønnere fødevareproduktion, under ordentlige og fornuftige rammevilkår for vores medlemmer. Vores erhverv kan investere i nye teknologier og i grønne initiativer, når de politiske beslutningstagere og ansvarlige myndigheder leverer ordentlige, troværdige og forudsigelige rammevilkår. Det budskab har både bestyrelsen og sekretariatet bragt ind i dialogen med politikere og embedsfolk, og selvom det ikke altid syner sådan, oplever vi mere lydhørhed og større respekt om vores forening og den virkelighed vi repræsenterer.

Vi har derfor haft mulighed for at fremlægge vores strategi for fødevareministeren, miljøministeren og hele Miljø- og Fødevareudvalget i Folketinget. Og vi oplever, at der bliver lyttet til vores budskaber.

Vi har et godt udgangspunkt. Det danske akvakultur-erhverv skaber arbejdspladser i landdistrikterne. Vi bidrager til en sund og klimavenlig, miljøeffektiv og konkurrencedygtig fødevareproduktion. Eksportindtægter, uddannelser og investeringer i ny teknologi. Der er mange positive sider af vores erhverv.    

Og fødevareproduktion i Danmark ér en svær opgave. Ikke blot skal vi til dagligt fortsat passe og udvikle vores produktion og vores konkurrenceevne. Vi er også en del af den politiske debat om miljø, klima og biodiversitet. Fødevareproduktion i Danmark er en politisk kampplads. For akvakulturerhvervet, er det stadig en forholdsvis ny virkelighed, og det betyder nye opgaver og nye prioriteringer for sekretariatet, direktionen og bestyrelsen. Vi agerer i et politisk klima, hvor faglighed, ordentlighed og reelle drøftelser om rammevilkår nemt kan ”overskygges” af usaglig og polariserende retorik og vilde påstande. Den simple udfordring er, efter min opfattelse, at debatten om fødevareproduktion og miljøpåvirkning bør baseres på naturvidenskab. Men videnskab er svært at formidle til den brede offentlighed og til de politiske beslutningstagere. Derfor er der mange meninger – og endnu flere forskellige resultater og konklusioner.

Et tydeligt eksempel må være målet for de samlede kvælstof-påvirkninger i vandplanerne. I over 20 år har målsætningen for god økologisk tilstand i de danske vandplansområder været, at kvælstof-påvirkningen skulle reduceres ned til et niveau svarende til år 1900. Analyseret af Aarhus Universitet, godkendt af Miljøstyrelsen og vedtaget af Folketinget. Da vi var meget tæt på dette mål i 2021, blev målet ændret så kvælstof-påvirkningen nu skal ned på et niveau svarende til på Gorm den Gamles tid eller før. Det er i denne politiske virkelighed vi skal agere i.  Og denne udfordring deler vi med de øvrige fødevareerhverv, og det er svært at forklare eller formidle til den brede offentlighed.

Der er fordomme og meget misinformation om akvakultur, og det er vigtigt, at Dansk Akvakultur tager det alvorligt, for vi har set, hvordan misinformation får lov at fylde i den offentlige debat og i de politiske forhandlinger. Det er ikke en nem opgave at løse. Men det er en bunden opgave.

I Dansk Akvakultur insisterer på en saglig og ordentlig debat. Det betyder at vi må svare på spørgsmål og tage til genmæle, og det betyder også, at vi må lytte til spørgsmål og kritik fra de politiske partier og de interesseorganisationer, som er meget kritiske overfor fødevareproduktion og akvakultur i Danmark. Politikere fra alle sider af Folketinget siger ofte til os, når vi mødes i forskellige sammenhænge, at vi selv må fortælle offentligheden mere om vores erhverv.  De har savnet at høre fra os i de mange debatter.  Så det er nu en opgave for os alle, selvom vi er fiske- og skaldyrsopdrættere, og ikke kommunikationsfolk. Sekretariatet og direktionen, formandskabet og bestyrelsen er meget opmærksomme på, at vi fortsat skal styrke vores kommunikation, og vi har gode historier at fortælle. Om økologi, eksport, sundhed, beskæftigelse, erhvervsudvikling og meget andet.

Derfor mødes vi oftere med ministre, ordførere og embedsfolk for at drøfte aktuelle udfordringer for akvakultursektoren. Vi har flere foretræder for Miljø- og Fødevareudvalget, og tidligere i år tog vi initiativ til et fælles foretræde sammen med en række organisationer indenfor fiskeri, fiskeindustri, teknologi og akvakultur i Danmark. Vi udarbejder mange høringssvar i sekretariatet, så snart der er en sag, som vores medlemmer bør høres i. Vi er løbende i kontakt med myndighederne og vi følger hurtigt op, hvis seriøse medier eller politikere ikke har tjek på deres fakta om akvakultur.

Og akvakulturfakta er udgangspunktet for en ny hjemmeside, vi har under udvikling. Hjemmesiden er en del af et større informationsprojekt og skal bidrage til at belyse, hvad opdræt af fisk og skaldyr er. Og hjemmesiden skal sagligt og fagligt besvare kritiske spørgsmål. Både spørgsmål rejst i Danmark og i verden, for debatten om akvakultur i andre lande har også betydning for den danske debat. Vi så det med filmen Seaspiracy på Netflix, som var fyldt med falske påstande. Dansk Akvakultur måtte forholde sig til Seaspiracy, for den påvirkede den hjemlige debat. Men tænk hvis journalister og politiske beslutningstagere også kunne have fået deres informationer om akvakultur gennem vores nye hjemmeside. Det må være et mål, at viden og faglige kompetencer, som er til stede hos vores medlemmer og samarbejdspartnere, samles og formidles bedre fremover. 

Vi går en sommer og et efterår i møde med politiske beslutninger, der er vigtige for vores erhverv.

Regeringen har netop offentliggjort oplægget til Danmarks første havplan, der er en samlet plan for anvendelsen af Danmarks farvande, som både tager hensyn til natur, miljø og erhvervsinteresser, bl.a. fiskeri, akvakultur, søtransport, energiindvinding og naturbeskyttelse. Det er et spændende og ambitiøst initiativ, og det er positivt, at der i første udkast er afsat områder til udvikling af akvakultur. Det er en væsentlig forudsætning for, at Danmark kan bidrage til EU’s og FN’s internationale målsætning om, at flere sunde og klimavenlige fødevarer i fremtiden skal komme fra havet. Havplanen er netop sendt i høring, og Dansk Akvakultur vil indsende høringssvar.

De nye 3. generations-vandplaner er også på vej, et område som har stor betydning for vores erhverv og som vi følger nøje. Vi ved allerede, at det ikke er en let opgave at få enderne til at mødes. Det vil Anders Panum fra Landbrug & Fødevarer fortælle mere om senere i dag.

Der er flere politiske dagsordenener, som vi følger tæt og ønsker indflydelse på. Herunder:

Bedre muligheder for at omlægge til økologi og en justering af dambrugsbekendtgørelsen. Det ser vi som nødvendigt for en positiv udvikling af både dambrugserhvervet og det økologiske opdræt.

Vi har haft et godt samarbejde med myndighederne, i mange sammenhænge. Et konkret eksempel er i Vejle, ift. oprensning af malakitgrønt i de gamle møllesøer. De lokale dambrugere har været med til at finde løsninger sammen med sekretariatet, Vejle kommune og de miljømyndighederne. Vi håber at det kommer på plads i år.

Vi arbejder fortsat for, at fiskegødning bliver anerkendt som det er, altså gødning og ikke slam, så der bliver bedre muligheder at bidrage til den cirkulære økonomi og bedre genanvendelse af de gode næringsstoffer til vores samarbejdspartnere i landbruget.

Vi har netop indsendt høringssvar om bekendtgørelse for N-indfasning, hvor den samlede kvælstofpulje til miljø- og ressourceeffektive dambrug er reduceret til 80 tons kvælstof, og hvor havbrug er taget helt ud af ordningen. Dette ærgrer os, da det betyder at nogle havbrug ikke kan få deres eksisterende ”produktionskvoter” videreført i nye miljøgodkendelser, samt at det vil blive vanskeligere at øge produktionen af fisk fra nye landbaserede-anlæg. Det giver slet ikke mening, hvis de politiske partier, som ønsker at udvikle teknologi på landbaserede opdrætsanlæg, samtidig reducerer mulighederne for netop disse ras-anlæg.  

Tyrkietsagen har fyldt meget for os og vores medlemmer. På baggrund af en klage fra Dansk Akvakultur fik Kommissionen pålagt udligningstold på importerede ørreder med statsstøtte fra Tyrkiet til EU. Vi går ind for fri handel, men statsstøtte til eksport af fisk er konkurrenceforvridende. Det ser ud til at tolden forlænges i en periode på yderligere 5 år. Det er meget positivt.

For mange af de eksisterende havbrug er der fortsat usikkerhed om fremtiden. Dels mangler mange havbrug fortsat at få fornyet deres miljøgodkendelse, på trods af at alle havbrug rettidigt ansøgte tilbage i 2014, og dels er Miljøstyrelsen i gang med at habitatvurderer stort set alle eksisterende havbrugsplaceringstilladelser, da Kammeradvokaten i den grundige gennemgang af havbrug vurderede, at myndighederne ikke i de eksisterende placeringstilladelser havde iagttaget habitatreglerne korrekt.

Dansk Akvakultur har fået mandat til at stævne Miljø- og Fødevareklagenævnet vedr. deres afgørelse om Onsevig havbrug, med fokus på netop habitatreglerne. Øster Landsret har vurderet at reglerne er så komplekse, at det har medført, at der er blevet stillet en række spørgsmål til EU-domstolen.

Det er et helt urimeligt forløb, som har sat udvikling af havbrugssektoren på standby og påført store omkostninger. Der skal findes en ordentlig løsning på dette spørgsmål for alle parter.

Derudover er der for år tilbage i både Kattegat og i Sundet og Bælthavet uden for vandplan-områderne ansøgt om nye havbrug. Her afventer vi også Miljøstyrelsens afgørelse.

For muslingeopdrættere ser det lysere ud. Flere universiteter og fagfolk anerkender muslinger som en effektiv løsning til at forbedre vandmiljøet og fjerne næringsstoffer vore kystvande, og samtidig være en meget klimavenlig, sund og velsmagende proteinkilde. Potentialet for mere muslingeopdræt er stort, men det skal naturligvis gøres med omtanke og zoneplanlægning. Vi arbejder for at muslingeopdræt får den fornødne plads og gode rammer i havplanen.

I sekretariatet er der sket flere tiltag det seneste år. Bestyrelsen besluttede at flytte administration, regnskab og bogholderi til Landbrug & Fødevarer i København. Det er gennemført fra 2021. Vi har gradvist reduceret vores deltagelse i eksterne vidensprojekter. Det er naturligvis vigtigt at deltage i vidensudvikling og forskning, men vi må også være realistiske i forhold til, hvor meget vi har ressourcer til. Sekretariatet opretholder et tæt samarbejde med universiteter og myndigheder. Efter flere år med underskud håber vi nu at have fået balance i foreningens økonomi.  En tak til direktion og sekretariatet for at den konstruktive tilgang i en svær periode med omlægninger.

Der skal også lyde en stor tak til de medarbejdere, som vi har måtte tage afsked med de sidste par år, hvor vi har måtte gennemføre disse ændringer. Jeg ved, at I alle har arbejdet positivt med akvakulturens interesser. Vi er taknemmelige for jeres arbejdsindsats og ønsker jer alt godt med jeres fremtidige karriere og arbejdsliv.

Vi har flere projekter i gang og nye er på vej for udvikling af vores erhverv i forhold til miljøeffektivitet, natur, klima og veterinære forhold. Vi har afholdt webinarer og workshops digitalt med succes, hvilket også har været en god mulighed for også at komme ud med ny viden til flere end der normalt ville deltage i et fysisk møde.

Vi har netop nedsat et klimaudvalg, der skal arbejde med, hvordan vi i højere grad kan bidrage til klimadagsordenen. Det arbejde bliver spændende at følge.

Jeg har lovet at bringe en hilsen fra foderfabrikanterne, der kan berette, at de i det forgangne år har arbejdet videre med ASC, bæredygtighed og fortsat fokus på stadig at være i front på foderløsninger med lavere miljømæssigt aftryk.

I løbet af året har de kunne notere sig stigende råvare- og fragtpriser, og udsolgt situationer på flere råvarer i et overophedet globalt råvaremarked. Trods det, har der ikke været leveringsproblemer af foder til vores danske kunder. Foderfabrikanterne sender en tak for et godt samarbejde med alle kunder og samarbejdspartnere i året der er gået. Jeg vil samtidigt også takke fodervirksomhederne for deres bidrag til dansk akvakultur.

Afslutningsvis vil jeg sige tak til bestyrelsen for et godt samarbejde. Vi kommer fra forskellige sektorer og forskellige typer af virksomheder, lige fra 3. generations familie-eje og til børsnoteret i Oslo og kan se forskelligt på mange ting, men vi har alle et klart fælles mål om at varetage og udvikle akvakulturens interesser.  Som sagt er fødevareproduktion i Danmark ikke en nem opgave, men alligevel er vi nået langt.

Stor tak til direktion og sekretariat, for jeres arbejdsindsats med de mange komplicerede opgaver.

Vi har et lille sekretariat til at håndtere alle opgaver. Selvom vi ikke har samme økonomiske ressourcer og mange medarbejdere som Landbrug & Fødevarer eller Danmarks Naturfredningsforening, så kan vi hurtigt og effektivt tilpasse os i en fødevaresektor, der rummer mange forandringer. Både når vi arbejder alene og når vi står sammen med andre gode interesseorganisationer. Det er en styrke.

Og lad styrke blive overgangen til min afslutning. Jeg vil nemlig gerne takke for et år, som jeg tror på, vi går styrket ud af. Mod alle odds. Jeg er med andre ord en smule mere optimistisk end i min sidste beretning, og jeg tror på, at vi i Dansk Akvakultur fortsætter med udvikle os, skabe resultater og vinde styrke både indadtil og udadtil og frem til vi mødes igen til næste år.

Læs andre nyheder

Stort potentiale for mere miljø- og klimaeffektivt fiskeopdræt

Danmark har stolte traditioner indenfor fiskeopdræt, men svære rammevilkår og statslige opkøbsordninger har reduceret antallet af dambrug markant. Flere end 300 dambrug er lukket siden 1989, og selvom flere opdrættere gerne vil ombygge til eller etablere moderne,...

ASC høring om vandkvalitet, fiskehelse og sandart

ASC har den 1. marts 2023 offentliggjort en høring om to elementer i den nye fælles standard samt om et modul for sandart. Høringen omfatter således: Vandkvalitetsindikatorer – del af den nye fælles standard Fiskehelse og velfærdsindikatorer - del af den nye fælles...