Regeringens første udkast til en havplan er blevet kritiseret fra mange sider, og der indkom et hav af kritiske høringssvar, da udkastet var i høring i 2021. En af de oftest nævnte kritikpunkter er, at der ikke tages tilstrækkeligt hensyn til naturen i havplanen. På den seneste Finanslov blev det besluttet, at der skal forhandles en ny havplan i løbet af foråret 2022. Altinget har i en temadebat om netop havplanen sat spot på forskellige debattørers holdning til, hvordan havplanen kan forbedres.
Dansk Akvakulturs direktør, Brian Thomsen, har bidraget til debatten med et indlæg, hvor der er fokus på, hvorfor det er vigtigt at sikre mere plads til havbrug og skaldyrsopdræt, når havplanen skal genforhandles til foråret. Nedenfor findes et uddrag af debatindlægget.
Dansk Akvakultur: Udkast til ny havplan løser ikke udfordringerne og bør ændres
En ny havplan bør bidrage til en mere bæredygtig fødevareproduktion.
Opdrættede fisk og skaldyr er sunde og nærende fødevarer. Det skyldes det høje indhold af proteiner, omega-3 fedtsyrer, essentielle mineraler og sunde mikronæringsstoffer.
Marin akvakultur giver mindre udledning af næringsstoffer og drivhusgasser end de fleste andre former for animalsk fødevareproduktion, og sektoren bidrager med økonomisk udvikling og jobmuligheder for kystsamfund og landdistrikter.
Og så anbefaler de officielle kostråd, der nu også inddrager klimaet, at vi skal spise 350 gram fisk om ugen, og at vi skal vælge fisk fremfor kød.
Danmark bør gå forrest i udvikling af marin akvakultur
Et EU-ekspertpanel anbefaler, at EU’s akvatiske produktion bør fordobles inden 2030, og mere end 100 internationale forskere argumenterer for, at akvakultur skal spille en større rolle i at levere sunde og mere bæredygtige fødevarer.
Kostrådene og omstillingen til mere klimavenlig mad indebærer et øget forbrug af fisk og skaldyr, og det forudsætter et øget udbud. Det kan ske ved at øge importen eller ved at øge vores egen produktion. Øget import er ikke en ønskværdig løsning til at dække en stigende efterspørgsel.
Havet udgør cirka 70 procent af det danske territorium, og det er derfor naturligt og ansvarligt, at Danmark bidrager til den grønne omstilling med udvikling af marin akvakultur – på samme måde som havet også bidrager til en grøn energiproduktion.
Havplanen skal støtte bæredygtig udvikling og vækst i akvakultur, og på den baggrund er det kritisabelt, at udkastet har den modsatte effekt. Den begrænser sektorens adgang til arealer, og den lægger op til, at fiskeopdræt i højere grad skal foregå på land.
Opdræt af muslinger kan bidrage til bedre miljøtilstand i kystnære farvande. Det er derfor paradoksalt, at havplanen indskrænker mulighederne for muslingeopdræt, da det kan have en negativ påvirkning af havmiljøet.
Havplanen bør give mere plads til muslinge- og fiskeopdræt
Dansk Akvakultur ønsker at udvikle akvakultur både på land og på havet – med fokus på klima, miljø, dyrevelfærd og biodiversitet. Vi har en naturlig interesse i et sundt hav, hvor erhvervsinteresser indgår i et bæredygtigt samspil med miljø- og naturbeskyttelse. Dansk Akvakultur mener, at følgende bør indarbejdes i havplanen:
- Udviklingszoner til muslingeopdræt i alle egnede vandområder, herunder også i Natura 2000-områder som anbefalet af EU-Kommissionen.
- At der omkring de nuværende havbrugslokaliteter medtages udviklingszoner til udvidelser, og at der udlægges flere udviklingszoner til nye offshore havbrug.
- Udviklingszoner, som kombinerer havvindmøller og skaldyrsopdræt, og zoner, hvor der kan opdrættes både fisk og skaldyr.