Af Brian Thomsen, direktør i Dansk Akvakultur
Havplanen var ugens tema i en nyligt udkommet udgave af Mandag Morgen. I temasektionen blev forskellige perspektiver på muslingeopdræt belyst, og der blev bragt et interview med Maria Gjerding, generalsekretær i Danmarks Naturfredningsforening og forperson i Tænketanken Hav. Dansk Akvakultur har ønsket at følge op med et indlæg i Mandag Morgen med flere nuancer til debatten om ”havets matrikulering”. Dette har desværre ikke været muligt.
”Muslingestriden”
I artiklen ”Muslingestriden” får både fortalere og modstandere plads til at lufte deres holdninger til muslingeopdræt i Danmark og i de udlagte zoner til formålet i havplanen.
Danmarks Naturfredningsforening placerer sig som ”lunken” når det kommer til lineopdræt, og direkte imod når det kommer til smartfarms. Bekymringen går især på, at der udlægges muslingeopdræt i de kystnære fjorde, som i forvejen er belastede af næringsstoffer. De bør ikke belastes yderligere af muslingeopdræt, lyder argumentet. Det er dog lige præcis i de næringsstofbelastede danske fjorde, at muslingerne kan gøre allermest gavn ved at fjerne nærringstoffer fra vandmiljøet. Både muslinger fra smartfarms og linemuslinger har denne evne.
En anden bekymring omhandler, at muslingeopdræt kan forstyrre friluftsliv mv. Dansk Akvakultur er enig med Danmarks Naturfredningsforening i, at befolkningen selvfølgelig skal kunne komme ud til kysterne og ro i kajak, sejle og bade. Derfor skal muslingeopdrættene placeres under behørigt hensyn til andre brugere og vi skal arbejde på løsninger til at sænke rørene til smart farms ned under vandoverfladen. Men vi må ikke gå glip af miljøgevinsten ved muslinger. Gør vi ikke brug af muslingernes evne til at fjerne næringsstoffer, vil der gå uforholdsmæssigt lang tid, inden vi når målene i vandrammedirektivet.
Havbrug til debat
Mandag Morgens havplans-tema fortsætter med et interview med Maria Gjerding. Hun udtaler at verdens befolkning skal brødfødes med blandt andet mad fra havet, og påpeger at en sund natur er forudsætningen for, at dét kan lade sig gøre. Som brancheforening for danske opdrættere af fisk, skaldyr og tang har Dansk Akvakultur en naturlig interesse i et sundt hav, hvor erhvervsinteresser indgår i et bæredygtigt samspil med miljø- og naturbeskyttelse.
På spørgsmålet om, hvorfor Danmarks Naturfredningsforening er imod fiskeopdræt i havbrug, lyder svaret, at de danske havområder lige nu er overbelastet af næringsstoffer, og at vi derfor ikke bør tillade aktiviteter, der øger udledningerne. Faktum er, at i Kattegat og store dele af Bælthavet uden for vandplansområderne er reduktionsmålene for kvælstof opfyldt med flere tusind tons kvælstof ifølge HELCOM. Det fremgår af bilag til Miljøministerens svar på, hvor meget Danmark mangler for at opfylde HELCOM-kravene. Det er i disse områder, Dansk Akvakultur foreslår, at de nye havbrug skal etableres.
Dansk Akvakultur mener, at det er væsentligt at have blik for proportionerne i debatten om havbrug. De danske havbrug bidrager med under en promille af den samlede gennemstrømning af kvælstof i Østersøen. Der gives også kun placeringstilladelse, miljøgodkendelse mv. til et havbrug, hvis det kan dokumenteres, at havbruget er foreneligt med god økologisk tilstand i vandmiljøet. Både havbrug og fodervirksomheder arbejder målrettet mod en stadigt højere miljøeffektivitet.
Et uforholdsmæssigt stort fokus på havbrugene gavner ikke vandmiljøet. Tværtimod risikerer det er gøre politikere blinde for de større og langt mere væsentligt udledninger. Et eksempel er kloakspildevand, både renset og urenset, som bl.a. indeholder kemiske stoffer, som er direkte giftige for fisk.
Både havbrugfisk og muslinger er sunde og klimaeffektive fødevarer. Muslinger ligefrem fjerner næringsstoffer og lagrer CO2. Ingen nye havbrug kommer til, uden at det er dokumenteret, at de ikke er til hinder for god økologisk tilstand i vandmiljøet. Potentialerne i at kombinere de to typer opdræt, så muslingerne fjerner dele af udledningerne fra havbrug er store og uudnyttede. Dansk Akvakultur mener, at havplanen både bør sikre plads og udviklingsmuligheder for både skaldyrsopdræt og havbrug, og sikre mulighed for at realisere synergier ved såkaldte kombiopdræt.
Balance mellem benyttelse og beskyttelse
Havet er en kilde til sunde og nærende fødevarer, og havet skal bidrage til at brødføde en stærkt voksende verdensbefolkning på mere bæredygtig vis. Samtidig skal vi sikre et sundt vandmiljø med robuste fiskebestande. Derfor bør der være plads til muslingeopdræt i de næringsstofbelastede indre farvande, hvor de kan gøre gavn, ligesom nye havbrug kan placeres i robuste områder.
Det er afgørende at nå en god balance mellem benyttelse og beskyttelse af havet. Derfor bør havplanen have en økosystembaseret tilgang med blik for sammenhænge og en bæredygtig balance. Herudover bør 10 procent af det danske havareal bør udpeges som ”uberørt hav”, mener vi i Dansk Akvakultur.
Samtidig skal havet bidrage med blå proteiner til den grønne omstilling af vores kostvaner og det er præcis dét, danske havbrug og muslingeopdræt kan. Ifølge Klimarådet skal vi danskere i gennemsnit øge vores indtag af fisk og skaldyr med 66 procent fra cirka 14 kg om året til cirka 23 kilo om året for at følge De officielle Kostråd, som tager højde for både sundhed og klima.
Havplanen bør bidrage til at nå den rette balance mellem benyttelse og beskyttelse. Vi skal passe på den ene side sikre et godt vandmiljø og tage hensyn til andre interesser. På den anden side er de blå proteiner en del af den grønne omstilling af vores fødevareproduktion og forbrug. I Danmark har vi gode forudsætninger for at producere fremtidens blå fødevarer. Det potentiale må vi ikke gå glip af ved at hindre adgangen til vand og arealer.