Peter Holm har været meget tidligt oppe. Klokken 3:25 for at være helt præcis. Strømmen på Lundby Dambrug var gået, og så er det med at komme ud af fjerene, få gang i generatoren og ringet til elektrikeren. Det er nu ikke noget, Peter lader sig mærke af. Der er smil i øjnene og stærk kaffe på kanden. Friske rundstykker og spegepølse fra Peters egne får står på bordet. Den lokale slagter laver den for ham.
Vi befinder os på Lundby Dambrug ved Nibe, hvor der laves moderfisk, æg og yngel. Peter og hustruen Heidi ejer i alt fire dambrug. Foruden Lundby Dambrug er det Hornbæk Dambrug, hvor der laves yngel og sættefisk, Dybvad Bro Dambrug, hvor der laves større sættefisk, og Mølgaard Dambrug, hvor der laves store fisk til put-and-take.
Peters farfar etablerede Mølgaard dambrug, og Peter er således tredjegeneration fiskeopdrætter. Faktisk er Peter og Heidi nu nabo til Peters fars fødegård. Peter og Heidi vil i fremtiden satse på fisk til Put-and-take og eksport. Og så brænder de for at arbejde med unge mennesker.
Lærer bedst i praksis
Vi sidder i kaffestuen på Lundby Dambrug. Kaffestuen har Peters far selv bygget, og der er få meter fra kaffestuen til det nærmeste bassin. Lyden fra den mekaniske iltning ligger som en behagelig baggrundsmusik. Rundt om bordet sidder foruden Peter Holm også Rasmus Lund (25), Rasmus Nielsen (28), og Camilla Munk Nielsen (16). Både Rasmus Lund og Rasmus Nielsen har været ansat ved Lundby Fisk i godt fire år. Rasmus Nielsen startede som elev et par uger før Rasmus Lund, og de to har fulgtes ad på landbrugsuddannelsen med speciale i akvakultur på Hansenberg ved Kolding. Nu er rollerne skiftet, og Rasmus Lund og Rasmus Nielsen har nu selv prøvet at have ansvar for at oplære to elever fra Hansenberg, der netop er blevet færdiguddannede.
Camilla er kun 16 år og det er hendes tredje arbejdsdag. Alligevel kan hun allerede klare morgenfodringen selv. Hun er ved at tage traktorkørekort, og samme aften skal hun til teoriundervisning. Hendes hår er kort og platinblondt, og hun fortæller, at de frisørstuderende har fået lov til at øve sig på det. Det resulterede i en kort frisure i flere nuancer af pink. Det platinblonde er lidt ”kedeligt”, mener Camilla, der ikke sådan lader sig mærke af at være i en branche med klart flest mænd.
Mange starter på Hansenberg med et ønske om at blive dyrepasser. Det gjaldt også Camilla, der begyndte på uddannelsen, fordi hun gerne ville arbejde i en zoologisk have. Hun kom dog hurtigt på andre tanker og er nu glad for at skulle arbejde med fisk. Som lille har hun fisket med sin familie, og hun har et akvarium derhjemme. Hun kan ikke udelukke, at det er dér, interessen for fisk stammer fra.
Rasmus Lund og Rasmus Nielsen havde været hos Lundby fisk i et år, inden de startede på Hansenberg, De vidste begge to fra uddannelsens start, at det var fisk, de gerne ville arbejde med.
– Jeg har fået rigtig meget ud af at arbejde. Måske også mere end jeg gjorde på skolen. Jeg lærer bedst, når jeg samtidig har tingene i hænderne, fortæller Rasmus Lund og tilføjer, at det bestemt ikke er for at tale skolen og de teoretiske ting ned. For ham giver det bare god mening at koble teori og praksis.
Hos Peter og Heidi Holm får de ansatte og eleverne lov til lidt af hvert. Det er et helt bevidst valg.
– Jeg tror nemt, det kan blive for ensporet. Der er ikke mange, der synes det er sjovt at gå og fodre eller rense filtre en hel dag. Hos os får de lov til lidt af hvert, fortæller Peter Holm. Rasmus Lund stemmer i:
– Her er vi med til alt, og vi får vi lov til det hele. Der er mange uden for branchen, der tror, at vi bare går og fodrer fiskene. Det er først, når folk kommer herud og oplever det, at de rigtig forstår, hvad vi laver.
Avlsarbejde vækker de unges interesse
Både Rasmus Lund, Rasmus Nielsen og Camilla fremhæver avlsarbejdet som en af de spændende opgaver hos Lundby Fisk. På væggen i kaffestuen hænger et skema, der giver overblik over de krydsninger af forskellige ørredarter, de pt. arbejder med. Hanner af forskellige arter i kolonnerne, hunner af forskellige arter i rækkerne. Det skaber en matrix, hvor succeser er markeret med en rød cirkel. Det er biologitimen om igen – bare i den virkelige verden. Resultatet svømmer rundt i bassinerne udenfor.
Med avlsarbejdet er det lykkes Lundby Fisk at avle regnbueørreder, som de kan stryge æg fra året rundt, og på den måde få en uafbrudt produktion. Og så har de lavet deres helt egen ”Lundby-ørred”, som er en unik krydsning af en regnbueørred og en rødding. Fiskene sælges mestendels til put-and-take-søer.
– Det er spændende at være med til at lave krydsningerne. Vi er med i hele processen fra strygning til fisken bliver sendt afsted til put-and-take. Det er en spændende ventetid, når vi går og venter på at se, om vores arbejde har været en succes. Det ved vi først, når vi får æggene rørt og pillet, fortæller Rasmus Nielsen.
Forskning og grønne visioner giver julelys i øjnene
Avlsarbejde er ikke det eneste, Lundby Fisk gør sig i. Peter Holm viser rundt på Lundby Dambrug, hvor et område på omkring syv gange ti meter er fyldt med træflis. For det utrænede øje er det umuligt at se, at det faktisk er et forskningsprojekt.
– Det er et phd.-projekt, fortæller Peter Holm, og tager en håndfuld flis op og begynder at fortælle om de biologiske processer, der gør,, at flisen opsamler næringsstoffer og på den måde nedbringer miljøpåvirkningen fra dambruget yderligere.
Tilbage i kaffestuen efter rundturen fortæller Peter Holm om et større projekt, som Lundby Fisk er med i sammen med Aalborg Havn, Aalborg Portland og Aalborg Forsyning. Det er et visionært projekt om at etablere et stort ørredopdræt nordøst for Aalborg, hvor spildevandet skal renses og genbruges og fiskeekskrementerne kan anvendes til fremstilling af biogas.
Efter de daglige driftsopgaver er der altså også tid til at tænke stort hos Lundby Fisk. Og det er tydeligt, at de innovative tanker giver Peter Holm julelys i øjnene. Selv på en halvvåd januardag, hvor han har været oppe før Fanden fik sko på.