Hvad sker der ved rømning af regnbueørreder fra opdrætsanlæg?

Et TV-indslag og artikel den 6. december 2022 på TV2 Nord samt et radioindslag på P4 Nordjylland den 7. december 2022 omtaler fundet af regnbueørreder i Sæby å. I den forbindelse bringes der påstande om, at regnbueørreden kan gøre stor skade på sårbare arter og regnbueørreden er invasiv. Dette er imidlertid misvisende påstande, som Dansk Akvakultur gerne vil korrigere.

Rømning (udslip) af regnbueørreder

Regnbueørreden er ikke naturligt hjemmehørende i Danmark, men den har været opdrættet i over 100 år. Regnbueørreder blev helt frem til 1980’erne opdrættet og udsat til lystfiskeri i naturen. (Københavns Universitet, 2016). I dag opdrættes og udsættes der primært atlantisk laks og havørreder for at styrke de vilde bestande og som grundlag for lystfiskeri. 

De fleste regnbueørreder fanges hurtigt eller går til grunde. Spredningen er begrænset, og tidligere undersøgelser viser, at opdrættede regnbueørreder ikke udgør en trussel for laks og havørreder i vandløbene.

Trods artens mere end 100 års tilstedeværelse i Danmark, er det ikke påvist, at regnbueørreder skader hjemmehørende ørreders gydning, og der er ikke kendskab til, at regnbueørreder påvirker økosystemer. Eksempelvis fandt man efter en større rømning i 2004 ved Storebælt, at denne ikke havde haft langtidseffekter på opgangen for havørreden (Screening for tidlig havørredopgang, 2005). Hvis regnbueørrederne æder fiskeæg i vandløbene, er det æg, der ikke er nedgravet i bunden, og sådanne æg går alligevel til grunde (Københavns Universitet, 2016).

Der er ikke registreret permanente vilde bestande af regnbueørreder. Det skyldes primært, at regnbueørreden yngler om foråret, mens de hjemmehørende ørreder yngler nogle måneder tidligere. Dermed taber regnbueørreden konkurrencen om ’plads’ i vandløbene og går til grunde (Miljøstyrelsen 2017).  

I Danmark bruges der ikke offentlige midler på at overvåge eller bekæmpe undslupne regnbueørreder, men undslupne fisk påfører de ramte anlæg økonomiske tab.  

Kilder:

Om regnbueørreder: Regnbueørreden lever både i salt- og ferskvand. Regnbueørreden kom til Danmark i 1894. Den er gennem tiden udsat mange steder, og det er den vigtigste art i put & take søer. Trods de mange millioner af fisk, der gennem tiden er endt i vores natur, er der ikke opstået permanente bestande. Miljøstyrelsen, 2017.

Læs andre nyheder

Temadag om innovations- og udviklingsmuligheder for havbrugserhvervet

Dansk Akvakultur havde tirsdag den 31. januar fornøjelsen af at invitere til temadag i Agro Food Park, hvor dagsordenen var innovations- og udviklingsmuligheder i havbrugserhvervet. På temadagen blev bl.a. de nyeste resultater fra GUDP-projektet Hav-Tek præsenteret...

Samlet fiskebranche ønsker udfasning af PFAS

DEBAT: De seneste ugers debat om PFAS ramte i starten af sidste uge fiskebranchen, da DR den 23. januar bragte en nyhed om, at DTU Fødevareinstituttet har fundet flourstofferne i økologiske æg, som forventes at stamme fra det fiskemel, der bruges i hønsenes foder....

René Christensen bliver direktør for Dansk Akvakultur

René Christensen starter 1. februar som direktør i brancheforeningen Dansk Akvakultur. Dansk Akvakultur er brancheforening for dambrug, havbrug, RAS-anlæg, skaldyrsopdræt, fiskefoder, eksport og økologisk opdræt. Foreningen er også medlem af Landbrug & Fødevarer....

Danske opdrætsfisk overholder PFAS-grænseværdier

DTU Fødevareinstituttet har den 23. januar 2023 oplyst i en pressemeddelelse, at man har foretaget en teknisk undersøgelse af danske økologiske æg, som indeholder PFAS. DTU vurderer, at hovedkilden til PFAS i æggene kan stamme fra fiskemel som foderingrediens.Der...