Hvorfor opdrætter vi ikke danske fisk?

Der er ikke givet tilladelse til nye havbrug i mange år og senest fik Bornholms Havbrug afslag på etablering af et nyt havbrug ved Nexø. Vi bringer her deres debatindlæg fra den 26. oktober 2022 i Bornholms Tidende, som belyser fordelene ved fiskeopdræt på havet og ikke mindst barriererne for udvikling af nye havbrug.

Af Niels Dalsgaard, Bornholms Havbrug

Miljøstyrelsen har givet Bornholms Havbrug afslag på at etablere et fiskeopdræt på åbent hav, som ville kunne skabe cirka 100 arbejdspladser både direkte og indirekte og en hundredemillionkroners investering til Bornholm.

Bornholms Havbrug står uforstående over for den beslutning. Vi forstår ikke, hvorfor det skal være så besværligt at få lov til at producere danske fisk. På trods af, at vi er et land omgivet af hav, importerer vi størstedelen af vores fisk; ofte fra udenlandske havbrug, der ikke har så stramme miljøtilladelser, som vi har herhjemme. Det betyder, at vi går glip både af investeringer, beskæftigelse og eksportmuligheder. I vores naboland Norge, der producerer cirka 1.500.000 ton laksefisk om året, er eksporten af opdrættet fisk blandt de vigtigste erhverv sammen med eksporten af olie. Til sammenligning opdrætter vi i Danmark kun cirka 12.000 ton fisk på havet.

Vi er nødt til at have fakta på bordet, når vi snakker om de muligheder, opdrættede danske fisk har. De skaber vækst og mulighed i de landdistrikter, som politikerne snakker så meget om. De er sunde og spiller en central rolle i de officielle kostråd. Og så er havbrug klimaeffektive til sammenligning med andet animalsk protein; der skal kun bruges cirka 1,2 kg fiskefoder og udledes cirka 1,8 kg CO2 for at producere et kilo ørred i havbrug. De danske havområders salinitet, temperatur-og strømforhold giver os en unik styrkeposition i forhold til at etablere en produktion af sunde laksefisk uden lakselus og i god afstand fra de kystnære områder, hvor der lokalt kan være udfordringer med næringsstoffer.

Alt dette taget i betragtning er det en gåde, at der i de seneste 20 år ikke har været en udvikling i den danske havbrugssektor. Bornholms Havbrug er et godt eksempel på, hvad der er galt. Efter en toårig testperiode sendte vi i juli 2014 en ansøgning om miljøgodkendelse til at iværksætte Bornholm Havbrug.

Først nu, otte år senere, har vi fået et afslag fra Miljøstyrelsen. Det er også på trods af, at vi har fået udarbejdet en lovpligtig vvm-redegørelse (vurdering af virkninger på miljøet) af den uafhængige, internationalt anerkendte rådgivningsvirksomhed DHI A/S, som også fungerer som statens rådgivere på en lang række andre miljøspørgsmål, f.eks. Fehmern Bælt og Storebæltsbroen. Vvm-redegørelsen viste entydigt, at Bornholms Havbrug ikke vil have en negativ betydning for de nærmeste Natura 2000-områder eller forhindre opnåelse af god økologisk tilstand af vandplansområderne.

En konklusion, der normalt burde være nok til at etablere et havbrug.

Men nej; i stedet modtager vi et afslag, der fortæller, at vi ikke overholder internationale forpligtigelser i Østersøen (Helcom-forpligtigelserne).

Men den afviser vvm-redegørelsen, da næringsstoffer fra havbruget kun vil udgøre en forsvindende lille del og vil blive tilført på åbent hav i et område, hvor Danmark har opfyldt sine forpligtelser.

Eksemplet med den otte-årige lange sagsbehandling hos Miljøstyrelsen, som vi har oplevet på Bornholm, er ikke et enkelt tilfælde.

Den gælder også andre havbrugsansøgninger.

Det er derfor også bemærkelsesværdigt, at Miljøstyrelsen ikke forholder sig til vvm-redegørelsen, men henviser til andre politiske forpligtelser, som Miljøstyrelsen mener er indført i 2019, altså fem år efter at ansøgningen er indleveret. Det meget forsinkede afslag gives uden hensyn til det faktuelle; nemlig at der er udarbejdet miljøredegørelser med positiv konklusion: Produktionen af fisk i Danmark er miljø-og klimaeffektiv, økonomisk rentabel og ansvarligt for folkesundheden. Vi er derfor kede af, at Bornholms Havbrug i denne omgang er blevet afvist – og efter vores overbevisning på et uberettiget grundlag. Havbruget spørger ikke om økonomisk støtte, men kun om at få en fair og ordentlig sagsbehandling.

Og nej, vi skal ikke kun, som Danmarks Naturfredningsforening argumenterer for, flytte alle havbrugene ind på store landbaserede anlæg, som kræver store landarealer tæt på kysten med en kvælstofbelastning i vandplansområder med reduktionsbehov og et stort strømforbrug per kilo opdrættet fisk. De giver heller ikke økonomisk mening i en tid, hvor elprisen når nye højder, og hvor vi står i en forsyningskrise. I stedet skal vi investere todelt; både i produktionen på landbaserede anlæg og på anlæg til fisk ude på åbent hav.

Jeg tror, at det kan være én af løsningerne på, hvordan vi kan skabe bæredygtige fødevarer for fremtiden og arbejdspladser i landdistrikterne, uden at gå på kompromis med vores miljø. Det kræver blot, at vi får lov.

Læs andre nyheder

Temadag om innovations- og udviklingsmuligheder for havbrugserhvervet

Dansk Akvakultur havde tirsdag den 31. januar fornøjelsen af at invitere til temadag i Agro Food Park, hvor dagsordenen var innovations- og udviklingsmuligheder i havbrugserhvervet. På temadagen blev bl.a. de nyeste resultater fra GUDP-projektet Hav-Tek præsenteret...

Samlet fiskebranche ønsker udfasning af PFAS

DEBAT: De seneste ugers debat om PFAS ramte i starten af sidste uge fiskebranchen, da DR den 23. januar bragte en nyhed om, at DTU Fødevareinstituttet har fundet flourstofferne i økologiske æg, som forventes at stamme fra det fiskemel, der bruges i hønsenes foder....

René Christensen bliver direktør for Dansk Akvakultur

René Christensen starter 1. februar som direktør i brancheforeningen Dansk Akvakultur. Dansk Akvakultur er brancheforening for dambrug, havbrug, RAS-anlæg, skaldyrsopdræt, fiskefoder, eksport og økologisk opdræt. Foreningen er også medlem af Landbrug & Fødevarer....

Danske opdrætsfisk overholder PFAS-grænseværdier

DTU Fødevareinstituttet har den 23. januar 2023 oplyst i en pressemeddelelse, at man har foretaget en teknisk undersøgelse af danske økologiske æg, som indeholder PFAS. DTU vurderer, at hovedkilden til PFAS i æggene kan stamme fra fiskemel som foderingrediens.Der...