Det er absurd, hvis misforståede bekymringer for natur og miljø skal forhindre Danmark i at gå forrest med produktionen fisk fra havbrug. Det er indiskutabelt en af verdens reneste kilder til animalsk protein.
Politiken bragte den 5. januar 2022 en kronik om havbrug skrevet af havbiolog Johan Wedel Nielsen og civilingeniør og forhenværende formand for Dansk Akvakultur Karl Iver Dahl-Madsen. Her er seks væsentlige uddrag fra kronikken:
- Opdræt af store laksefisk i havbrug er en af den moderne tids største succeser inden for fødevareproduktionen. Den samlede globale produktion af sunde og velsmagende laks og ørreder er nu på ca. 3 millioner tons per år til en værdi af 120 milliarder kroner år.
- Men hvad så med naturen, miljøet og klimaet? Lad os først slå fast, at der ikke findes nogen fødevareproduktioner (eller materielle menneskelige aktiviteter i det hele taget), der ikke påvirker klodens tilstand i et eller andet omfang. Og ligeledes at man naturligvis ikke kan løse fødevareproduktionens miljøudfordringer ved at holde op med at producere mad, da vi nu engang er godt 7 milliarder mennesker i verden, på vej til at blive ca. 9 milliarder, og alle skal helst have noget at spise hver dag.
Det, man derimod kan gøre for at formindske madproduktionens aftryk på omgivelserne, er at producere renere og på de rigtige, robuste steder. Og her træffer det sig så heldigt, at produktion af store ørreder i de strømrige åbne danske farvande er en af de reneste madproduktioner overhovedet. Ovenikøbet anbragt på nogle af de mest velegnede lokaliteter for havbrug i hele verden.
- Virkningen på vandmiljøet af et havbrug beliggende på en lokalitet langt fra kysten i friskstrømmende vand er 10-100 gange mindre end for en udledning, der sker tæt på kysten i områder med langsommere vandskifte. Det er påvist ved et utal af miljøundersøgelser og miljøvurderinger foretaget af de danske miljømyndigheder gennem de mere end 40 år, hvor der reelt har været havbrug i Danmark.
Det er også grundigt dokumenteret, at miljøpåvirkningen af et moderne havbrug er reduceret til et begrænset område lige omkring havbruget. I alt fylder et moderne havbrug på 3.000 tons/år, inklusive den miljøpåvirkede zone ca. på ca. en kvart kvadratkilometer. Så alle danske havbrug tilsammen fylder nu ca. 1 kvadratkilometer i alt = 0,05 promille af arealet af Kattegat og de danske dele af Østersøen.
- Men hvad så med de næringsstoffer, der uundgåeligt spredes over et større område i vores farvande? Lige nu er udledningen fra alle danske havbrug tilsammen ca. 350 tons kvælstof. Dette skal ses i forhold til, at nettogennemstrømningen fra alle kilder gennem de danske indre farvande er ca. 600.000 tons kvælstof per år, og at der hver eneste dag i sommersæsonen omsættes ca. 7.000 tons N i det biologiske kredsløb i havoverfladen i de indre danske farvande.
Havbrugenes udledning finder sted i sommerperioden, hvor koncentrationen af de næringssalte, som havets planteplankton skal bruge, er praktisk taget lig nul. Det medfører, at hvert eneste molekyle kvælstof, der udledes fra et havbrug i åbent farvand, med det samme optages af en alge. Derefter står en musling eller en vandloppe klar til at hapse godbidden, og vandloppen bliver derefter spist af fisk. Så det udledte kvælstof genbruges lynhurtigt i naturens ‘ cirkulære økonomi’ og medfører en produktionsforøgelse af fisk og skaldyr, som er på samme niveau som produktionen i havbrugene, dvs. ca. 10.000 tons/år.
- Danske havbrugsvirksomheder producerer ca. 12.000 tons store ørreder per år til en værdi af 400 millioner kroner og beskæftiger direkte ca. 100 medarbejdere på selve havbrugene. Det svarer til en omsætning per person på 4,0 millioner kroner.
Havbrug er således et højproduktivt erhverv med en høj værditilvækst per medarbejder per år. Dertil kommer ca. 5 gange så mange jobs i de tilknyttede erhverv, som producerer moderfisk, æg, yngel, sættefisk, foder, og som forarbejder og afsætter produkterne, samt vedligeholdelse af opdrætsanlæg, fabrikker, transport og service. Det er anerkendt af EU, som ønsker akvakultursektoren fremmet, og af de danske politikere, som i det ene beslutningsforslag og den ene handlingsplan efter den anden har besluttet, at der skal være flere havbrug i Danmark.
Men hvorfor sker der så ingenting? I Danmark er der ikke givet tilladelse til et nyt havbrug i Danmark siden omkring år 2000. Det til trods for flere akvakulturstrategier vedtaget i Folketinget gennem de sidste 25 år, mange ansøgninger om etablering af nye offshorehavbrug med vvm-redegørelser og habitatvurderinger i områder udlagt af Miljøstyrelsen.
- Østersøen er et af verdens bedste farvande til havbrug af store laksefisk, da det er relativt beskyttet og samtidig har en brak saltholdighed, som er ideel for fiskenes vækst og for deres modstandskraft mod sygdomme og parasitter. Det vil være et alvorligt spild af en vigtig naturressource, hvis landene omkring Østersøen ikke udnytter denne enestående mulighed.
Hele kronikken kan læses på Politiken.dk.