Muslingeopdræt: En gevinst for vandmiljøet

I forbindelse med Danmarks Havplan og kommunalvalget har debatten om muslingeopdræt i Limfjorden optaget en del spalteplads i især de nordjyske lokalmedier. Dansk Akvakultur har bidraget med et debatindlæg bragt i Nordjyske Stiftstidende. Indlægget gik i rette med misinformation om muslingers påvirkning af fauna og vandmiljø i Limfjorden.

Gevinst for vandmiljøet

Under overskriften ”Muslingeopdræt er langt fra forsvarligt” bragte Nordjyske Stiftstidende den 5. november et debatindlæg, der går i kødet på muslingeopdræt. Indlægget er skrevet af Alice Brohus Skriver Amtoft, der mener, at man bekæmper ondt med ondt, når man bruger muslingeopdræt til at rense vandet for landbrugets udledninger.

Det er helt legitimt, når Amtoft argumenterer for, at muslingerne ikke skal bruges til at kompensere for landbrugets kvælstofudledninger. Hvorvidt miljøgevinsten ved muslingeopdræt skal komme særlige dele af samfundet til gode, er et rent politisk spørgsmål. Men uanset hvordan man vender og drejer det, så er muslingeopdræt overordnet set en gevinst for vandmiljøet i Limfjorden.

Muslingerne fjerner næringsstoffer fra vandet. De giver klarere vand og gavner biodiversiteten. Muslingerne hverken fodres eller medicineres, og de fleste muslingeopdræt i Danmark er certificeret som økologisk produktion. Læg hertil, at muslinger er sunde og noget af det mest klimavenlige, man kan spise. Det afgørende for de positive miljøeffekter er, at muslingeopdrættene placeres hensigtsmæssigt.

Amtoft er bl.a. bekymret for, om muslingeopdræt skaber konkurrence om føden i forhold til de vilde muslinger og andet dyreliv. Til det kan bemærkes, at hovedårsagen til Limfjordens aktuelle miljøtilstand er, at der er for meget føde i vandet. Det er et resultat af alle de næringssalte, som gennem tiderne er blevet udledt til fjorden. Muslingeopdræt, og for den sags skyld også tangdyrkning, er helt unikke fødevareproduktioner, fordi de kan medvirke til at bringe fjorden tættere på et naturligt fødeniveau, hvor flere fiske- og plantearter igen kan vende tilbage til fjorden.

Tilmed har muslingeopdræt en næsten øjeblikkelig positiv effekt på biodiversiteten. Muslingerne giver klarere vand ved at filtrere nemlig tusindvis af kubikmeter havvand for plankton. Dermed kan sollyset igen kan nå planterne på havbunden.

Der er desuden ingen dokumentation for, at muslingeopdræt forurener med mikroplast, som Amtoft anfører. Mikroplast i havet er et emne som Dansk Akvakultur er meget opmærksom på, for vi er afhængige af et sundt havmiljø, for at kunne producere sunde produkter.

De opdrættede muslinger skal heller ikke primært bruges til grisefoder, som man kan læse i Amtofts indlæg, men til menneskeføde. Det er kun den del af muslingerne, der eksempelvis pga. størrelse ikke kan gå direkte til forbrugerens spisebord, som i stedet finder anvendelse som dyrefoder. Dermed går ingen muslinger til spilde.

I sit indlæg anfører Amtoft endvidere, at tilladelser til muslingeopdræt er blevet givet på stribe. Det er dog sådan, at der pt. er et stop for behandling af ansøgninger. Det forventes, at de mange ansøgninger først behandles, når der er lavet en plan for placering muslingeanlæg under behørigt hensyn til natur, miljø, andre brugere mm., hvilket skal ske på baggrund af de udpegede udviklingszoner til muslingeopdræt i havplanen.  Inden der gives tilladelse til etablering af et muslingeanlæg, skal der laves en vurdering af påvirkningerne på miljø og natur.

Det er væsentligt, at lokale interesser i højere grad involveres tidligt i processen for placering af muslingeopdræt.

Dansk Akvakultur ønsker at bidrage til en åben og saglig dialog om muslingeopdræt såvel nationalt som lokalt, og der skal derfor lyde en stående invitation til Amtoft om at besøge et muslingeanlæg og få en snak om muslingers miljøeffekt og placering af anlæg.

Læs andre nyheder

Røget laks fra havbrug smager bedst

Dansk Akvakulturs bemærkning til Jyllands Postens artikel fra 21. november 2021: Opdrætslaks smager bedst, men kun, når vi ikke ved, hvad vi spiser. I blindtest foretrækker folk smagen af røget laks fra konventionelle opdræt, skarpt forfulgt af økologisk opdrættet...

Langt fra borgen – men tæt på den gode dialog

Snakken gik omkring frokostbordet, da Socialdemokratiets fiskeriordfører og næstformand for Miljø- og Fødevareudvalget Kasper Roug besøgte en række anlæg i det midtjyske. Det var AquaPri’s sandartanlæg, FREA og Åbro Dambrug, som bød indenfor på deres anlæg. Blå...

Der skal mere fisk på børnenes tallerkener

Danske børn kan godt lide fisk - men spiser det for sjældent. Sådan lyder konklusionen på ny undersøgelse, som Københavns Universitet står bag. Det har imidlertid ikke meget med kræsenhed at gøre, som de små middagsgæster ellers tit bliver skudt i skoene. 70 procent...

Lad os tage en åben dialog

Dansk Akvakultur svarer igen på muslingekritik med følgende debatindlæg bragt i Nordjyske Stiftstidende den 1. november 2021. Lad os tage en åben dialog om muslingeopdræt I et debatindlæg bragt i Nordjyskes Thy-Mors-sektion den 26. oktober langer Berit Raldin,...

Professor: “Muslinger er noget af det bedste, man kan spise”

Professor ved DTU Aqua og direktør for Dansk Skalddyrcenter, Jens Kjerulf Petersen, undrer sig over, at opdræt af muslinger aktuelt bliver fremstillet som forurenende og til skade for miljøet.  ”Intet kunne være mere forkert” skriver Kjerulf i et debatindlæg...