Se eller gense Dansk Akvakulturs Folkemødedebat ”Hvor skal fremtidens fisk komme fra?”

Lørdag den 19. juni inviterede Dansk Akvakultur et veloplagt panel til debat om, hvor fremtidens fisk skal komme fra, og hvordan akvakultur kan bidrage til vækst i landdistrikterne
 
Se debatten her.
 
Hvordan kan en lokal fødevareproduktion skabe værdi for landdistrikterne? Sådan lød første spørgsmål og dermed startskuddet til folkemødedebatten, hvor formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, hurtigt pointerede, at arbejdspladser er en vigtig faktor for bosætning i landdistrikter.
 
Arbejdspladser og fiskeri er også vigtig for Bornholm, bekræftede Bornholms borgmester, Thomas Thors. Derfor er han i dialog med akvakulturvirksomheder  samt miljøministeren om mulighederne for at opdrætte flere fisk på øen.
 
– Men det skal være bæredygtigt og miljømæssigt forsvarligt. Der skal tages hensyn til Østersøens miljøtilstand, understregede borgmesteren.   
 
Niels Dalsgaard, Formand for Dansk Akvakultur, greb hurtigt bolden og understregede, at der allerede opdrættes fisk med hensyn til natur og miljø, hvor han henviste til undersøgelser fra Musholm havbrug, som viser at havbrugene ikke forhindrer god økologisk tilstand i vandområdet.
 
Miljø og bæredygtighed er vigtigt, men set fra landdistrikternes perspektiv bør man tage flere betragtninger med i beslutningen om, hvorvidt der skal være flere havbrug og dambrug eller ej.
 
– Der er et hensyn at tage til miljø og bæredygtighed, men også arbejdspladser, økonomi og fødevareudbud. For der er behov for fisk med lav klimabelastning og gode certifikater. Mange dambrug er forsvundet med årene og deraf mange arbejdspladser i landdistrikterne. Det er vigtigt, at vi værner om vores produktion, og vi kan eksportere og skabe indtægter, der gavner samfundet, sagde Steffen Damsgaard.
 
CEO for sushikæden Letz Sushi, Anders Barsøe, understregede, at det er særligt vigtigt, at man prioriterer alternativer til animalsk protein af hensyn til klimaet.
 
– Vi må erkende, at vi spiser meget animalsk protein og vi bør spise flere fisk. ASC- og MSC-certifikaterne er et godt sted at starte, for der er opsyn med det marine liv, ligesom man støtter en socialt ansvarlig produktion, understregede Anders Barsøe, der også prioriterer fisk med netop disse certifikater i Letz Sushis restauranter.
 
Tak til alle paneldeltagere og ordstyrer for at bidrage til en interessant og nuanceret debat med vigtige budskaber om akvakultur, sunde fødevarer og arbejdspladser i landdistrikterne.
 
Du kan se eller gense hele debatten HER

Læs andre nyheder

Stort potentiale for mere miljø- og klimaeffektivt fiskeopdræt

Danmark har stolte traditioner indenfor fiskeopdræt, men svære rammevilkår og statslige opkøbsordninger har reduceret antallet af dambrug markant. Flere end 300 dambrug er lukket siden 1989, og selvom flere opdrættere gerne vil ombygge til eller etablere moderne,...

ASC høring om vandkvalitet, fiskehelse og sandart

ASC har den 1. marts 2023 offentliggjort en høring om to elementer i den nye fælles standard samt om et modul for sandart. Høringen omfatter således: Vandkvalitetsindikatorer – del af den nye fælles standard Fiskehelse og velfærdsindikatorer - del af den nye fælles...