Det Europæiske Miljøagentur (EEA) udgav tilbage i 2019 rapporten ”Nutrient enrichment and eutrophication in Europe’s seas – Moving towards a healthy marine environment” der viser, at dele af danske havområder er i god status i forhold til næringsstoffer.
EU-rapporten konkluderer bl.a., at i Østersøen og i Nordsøen er eutrofieringsstatus blevet forbedret i løbet af de sidste 15-20 år grundet reduktioner i næringsstoftilførslen, at flere indikatorer viser en igangværende genopretningsproces i alle Europas havområder, og at de igangsatte initiativer til reduktion af næringsstoftilførslen er begyndt at virke som forudsagt.
EEA-rapporten stemmer overens med den angivne tilstand i de danske kystområder, jf. vandområdeplanerne 2015 – 2021, hvor det ses, at for bundfauna og klorofyl har mange havområder høj eller god tilstand. I modsætning til dette er der kun få områder med god kvalitet i forhold til ålegræsudbredelsen, hvilket samlet giver et billede af, at der kun er få kystvandområder med god tilstand i forhold til vandrammedirektivets krav om ”one out all out”. Altså hvis blot én miljøparameter ikke er i god tilstand, så opfattes vandområdet som værende ikke i god økologisk tilstand.
Reduktioner i næringsstoftilførsel og forbedringer af vandmiljøet bliver dermed overset.
Næringsstofudslippets ophav
Næringsstofbidraget til de danske havområder sker for langt den største del fra land, fra atmosfæren og fra nabolande. Havbaserede udledninger fra fx havbrug udgør kun få promiller til sammenligning.
Danmark er i mål med reduktioner af N og P i flere havområder
Danmarks store arbejde med at nedsætte udledningerne fra land har ikke været forgæves. I mange områder er der dokumenteret tegn på en forbedring i forhold til eutrofiering.[1]
Siden 1990 har Danmark arbejdet med at reducere næringsstofudslippet, hvilket har medført klare tegn på forbedring for både fysiske og kemiske parametre samt for biologiske indikatorer.
Ydermere har Danmark opfyldt sine HELCOM-reduktionsforpligtigelser for reduktion af udledninger af N og P til havområderne Kattegat og De danske stræder (fig 4.1.3).
I en nuanceret og saglig debat om vores havmiljø, bør dette budskab også indgå.
Miljøministeren har tidligere gjort opmærksom på, at problemerne med eutrofiering og iltsvind hovedsageligt forekommer i de kystnære områder, mens man ikke finder de samme problemer i de mere åbne og strømfyldte havområder.
Havbrugszoner i Kattegat
Ovenstående harmonerer godt med udpegningen af potentielle havbrugszoner uden for vandplanområderne i Kattegat i 2017, hvor DHI og relevante styrelsers foreløbige vurdering var, at der kunne etableres offshore havbrug uden væsentlig påvirkning af natur- og miljø i zonerne. En endelig konsekvensvurdering skulle foretages i forbindelse med behandling af en konkret ansøgning. Der er afsat 800 t N i Kattegat til etablering af offshore havbrug, og der er blevet indsendt en række ansøgninger om nye havbrug, som Miljøstyrelsen p.t. er i færd med at behandle.
De udlagte havbrugszoner og ansøgte havbrug er medtaget i havplanen, og vi ser frem til en afklaring af, om der opnås tilladelse til et eller flere nye offshore havbrug som planlagt.
Virkemidler
I Danmark er de igangværende initiativer, såsom etablering af minivådområder, ”miljømuslinger” og andre virkemidler en vigtig del af løsningen på at nedsætte næringsstofudvaskningen og eutrofieringen i de danske havområder. Muslingeopdræt kan således være et økonomisk effektivt virkemiddel til fjernelse af ”historiske” problemer med næringsstoffer, og muslingeopdrætterne kan spille en aktiv rolle i dette.
Havplan
Danmarks første havplan er i høring indtil 30.09.21. Formålet med havplanen er en helhedsorienteret planlægning til fremme af økonomisk vækst, udvikling af havarealer, udnyttelse af havressourcer på et bæredygtigt grundlag og beskyttelse af havområder. I udkastet til havplanen er der, udover områder til de nuværende akvakulturaktiviteter, udlagt områder til både havbrugszoner og muslingeopdræt.
[1] ”Measures to reduce nutrient emissions have resulted in an improvement in the degree of eutrophication in several areas, e.g. Dutch coastal waters (See section 3.4) but also in the waters of Denmark, Norway and Sweden.”, s. 39, Nutrient enrichment and eutrophication in Europe′s seas.