Vandplaner på værksted

Vandplanerne har afgørende betydning for akvakulturerhvervet og for den danske natur. De skal sikre ”god tilstand” i Danmarks kystvande, søer, vandløb og grundvand i overensstemmelse med EU’s vandrammedirektiv. Samtidig danner vandplanerne rammerne om ansøgningerne til akvakulturanlæg.

Landbrug og Fødevare satte 11. februar 2022 gang i diskussionen om vandrammedirektivet og de kommende vandområdeplaner med en konference på Christiansborg: ”Vandplaner på værksted”. Konferencen blev arrangeret i samarbejde med medlem af Folketinget for Venstre, Hans Christian Schmidt.

På konferencen var der oplæg, der gennemgik nogle af de væsentligste problemer med fagligheden bag udkastet. Rådgivningsvirksomheden COWI præsenterede en ny analyse, udført for Landbrug & Fødevarer, der beskriver, hvordan vores nabolande forholder sig til blandt andet referenceår og brug af undtagelser i vandområdeplanerne.

Danmark går enegang
I mere end 20 år har målsætningen for god økologisk tilstand i de danske vandplansområder været, at kvælstofpåvirkningen skulle reduceres ned til et niveau svarende til år 1900. I 2021 var vi tæt på at nå dette mål. Udkastet til næste generation af vandplaner sigter efter et kvælstofmål, som svarer til en tilstand helt uden landbrug.

Danmark går enegang med dette miljømål i udkastet til vandplanerne. Eksempelvis bruger Schleswig-Holstein, der ligesom andre tyske delstater har egne miljømål, og Holland henholdsvis år 1880 og 1930 som målestok for, hvad et rent vandmiljø er.

Danmark vil med de kommende vandplaner sigte på at have gennemført alle indsatser for at nå EU’s mål for kystvande allerede i 2027. Indsatserne skal have tid til at virke, hvilket vil føre til, at Danmark når målene et stykke tid efter 2027.  Sydsverige, Schleswig-Holstein, Holland og Polen vil bruge flere år på at gennemføre de indsatser, der skal til for at leve op til direktivkravene. Det er altså både i forhold til målestokken for et rent vandmiljø, og i forhold til den tid vi har til at indfri målet, at Danmark går enegang.

En anden udfordring er, at aktiviteter på dansk jord ikke er alene om at udlede næringsstoffer til de danske farvande. Også udledninger fra nabolande påvirker miljøtilstanden herhjemme. Det er der ikke taget højde for i udkastet.

Fokus på tre vigtige initiativer
Konferencen satte fokus på tre vigtige initiativer i forbindelse med vandområdeplanerne, nemlig ”second opinion” på det faglige grundlag, mulighed for lokalt funderede analyser og marine virkemidler, som blev besluttet med landbrugsaftalen.

Lokalt funderede analyser er en tilgang til vandplanlægning, der tager udgangspunkt i det enkelte vandområdes specifikke udfordringer og løsningsmuligheder. Landbrugsaftalen sætter midler af til at gennemføre analyser i et par vandområder, hvor det skal undersøges, om miljømålene kan nås på andre måder end foreslået i vandplanerne. På konferencen blev erfaringer fra Haderslev Fjord præsenteret.

Blandt de virkemidler, der er oplagte at inddrage i lokale analyser, er de marine, som f.eks. muslingeopdræt, stenrev og udplantning af ålegræs.  På konferencen blev der givet en smagsprøve på mulighederne med et oplæg om ålegræs og de store gevinster, det giver for både miljø, natur og klima.

I landbrugsaftalen er der afsat midler til yderligere undersøgelser af marine virkemidler. Effekten af ålegræs og muslingeopdræt er dog allerede veldokumenteret. Ifølge Anders Panum Jensen, miljødirektør i Landbrug og Fødevarer, er der ingen grund til at tøve med at tage virkemidlerne i brug:

– I landbrugsaftalen er der afsat midler til yderligere undersøgelser af marine virkemidler. Det er altid værdifuldt at undersøge mere, men effekten af for eksempel ålegræs og muslingeopdræt er allerede så veldokumenteret, at det ikke giver mening at tøve med at tage dem i brug. Konferencens indhold står som stærk inspiration og input til de endelige politiske beslutninger om udmøntningen af landbrugsaftalen, siger Anders Panum Jensen og fortsætter:

– Mange lokale interessenter ligger inde med stor viden om udfordringerne for de enkelte vandområder, og især landboforeningerne er mange steder allerede godt i gang med at starte lokale samarbejder op med kommuner og andre interessenter med fokus på indsatser, der reelt kan rette op på vandmiljøet i den enkelte fjord. Ærmerne er for længst smøget op ude på landet. Nu skal vi bare have lov til at få alle virkemidler i spil for det gode vandmiljø.

I 2023/2024 skal forligskredsen bag landbrugsaftalen genbesøge aftalen og træffe en endelig beslutning om, hvordan Danmark når de marine miljømål i Vandrammedirektivet. Med landbrugsaftalen fra 2021 er der aftalt en ”second opinion”, der skal sikre et solidt fagligt grundlag bag vandplanerne, inden politikerne i 2023/2024 skal fastsætte de endelige mål for, hvordan vandmiljøet bliver bragt i god tilstand.

Konferencen blev livestreamet, og optagelserne, præsentationer og COWI’s analyse kan findes her.

Læs andre nyheder

Stort potentiale for mere miljø- og klimaeffektivt fiskeopdræt

Danmark har stolte traditioner indenfor fiskeopdræt, men svære rammevilkår og statslige opkøbsordninger har reduceret antallet af dambrug markant. Flere end 300 dambrug er lukket siden 1989, og selvom flere opdrættere gerne vil ombygge til eller etablere moderne,...

ASC høring om vandkvalitet, fiskehelse og sandart

ASC har den 1. marts 2023 offentliggjort en høring om to elementer i den nye fælles standard samt om et modul for sandart. Høringen omfatter således: Vandkvalitetsindikatorer – del af den nye fælles standard Fiskehelse og velfærdsindikatorer - del af den nye fælles...