Kære Læser,
Velkommen til Dansk Akvakultur Producentorganisations nyhedsbrev.
I dette nyhedsbrev giver vi dig et overblik over ugens vigtigste begivenheder, nye tiltag og resultater i akvakulturens verden.
Vi håber, du er kommet godt ind i det nye år og ser frem til de spændende muligheder, som 2025 bringer.
Hvis du endnu ikke er tilmeldt vores nyhedsbrev, kan du gøre det via linket her: TILMELD.
God læselyst!
Med venlig hilsen Dansk Akvakultur Producentorganisation (DAPO) |
|
|
Fisk på land – nyt demonstrationsanlæg på CELF |
|
 |
HTX-elever fra CELF på besøg hos virksomheden Gårdsfisk i Sverige. Foto: Guldborgsund Kommune |
|
Uddannelsesinstitutionen CELF på Lolland-Falster bliver snart hjemsted for et nyt landbaseret fiskeopdrætsanlæg. Anlægget er en del af to EU-projekter, Teatras og Aqualoop, der har fokus på at udvikle bæredygtige løsninger inden for fiskeproduktion og integrere denne i eksisterende fødevareproduktion.
Ifølge Guldborgsund Kommune og samarbejdspartnere som Business Lolland-Falster og rådgivningsselskabet VKST skal anlægget demonstrere, hvordan næringsstoffer fra fisk kan udnyttes i planteproduktion og samtidig skabe nye forretningsmuligheder for lokale landmænd, der evt. kan omdanne tomme stalde til fiskeopdræt.
Den robuste ferskvandsfisk Clarias bliver den første art i anlægget. Samtidig vil projektet undersøge, hvordan fiskegødning kan integreres i landbruget som en del af en bæredygtig produktionskæde.
Anlægget forventes at bidrage til at styrke lokale arbejdspladser og mindske afhængigheden af importeret fisk. Projektet er et samarbejde mellem flere aktører, herunder den svenske virksomhed Gårdsfisk, der allerede har erfaring med landbaseret fiskeopdræt.
Med denne satsning positionerer Lolland-Falster sig som et innovativt centrum for fremtidens bæredygtige fødevareproduktion. |
|
 |
|
|
Kommentar fra Dansk Akvakultur Producentorganisation (DAPO) |
|
Fremtidens fødevareproduktion er akvakultur |
|
Akvakultur er den hurtigst voksende form for fødevareproduktion globalt, og Danmark har en enestående mulighed for at placere sig som frontløber i denne sektor. Med mere end 730 arter opdrættet på verdensplan ifølge FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO), er potentialet enormt. Hvis vi som nation ikke investerer i uddannelse, forskning og de rette rammevilkår, risikerer vi at lade denne vækstmulighed gå forbi os – til skade for både klimaet og økonomien. |
|
| Projektet på CELF i Guldborgsund er et vigtigt skridt mod en mere bæredygtig fremtid. Ved at opdrætte flere fisk på land og i havbrug kan vi minimere belastningen på havmiljøet og samtidig udnytte næringsstofferne og renseprodukter fra fiskeproduktionen. Denne cirkulære tilgang understøtter både klimaeffektive fødevareløsninger og bæredygtighed i produktionskæden. Fra Dansk Akvakultur Producentorganisations perspektiv vurderes det, at der er potentiale for en fordobling af Danmarks eksisterende produktion. |
|
|  | René Christensen, Direktør for DAPO |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Det kommende demonstrationsanlæg på CELF er ikke kun et teknologisk anlæg i drift, men også et centrum for læring og innovation. Her kan elever, studerende og forskere få hands-on erfaring med fremtidens fødevareproduktion. Dette skaber en unik platform for at uddanne fremtidens arbejdskraft og sikre, at Danmark fortsat er et innovativt og bæredygtigt samfund.
Projektet på CELF er et vigtigt skridt i retningen af en grønnere fremtid, hvor innovation, uddannelse og bæredygtighed går hånd i hånd. |
|
|
WWF: Drop truet torsk til nytår |
|
 |
WWF Verdensnaturfonden anbefaler danskerne at undlade torsk som en del af nytårsmiddagen, da torsken i de danske farvande, særligt i Østersøen, er hårdt presset og i kritisk tilstand. I stedet opfordrer WWF til at vælge bæredygtige alternativer som østers, muslinger, blæksprutter og garnfanget eller opdrættet pighvar. |
|
WWF peger på, at problemerne med torskebestandene skyldes blandt andet fiskeri med bundslæbende redskaber og kvælstoftilførsel. For at give torsken en chance for at genetablere sig, foreslår de at begrænse fiskeriet yderligere, reducere miljøpåvirkningen og etablere områder, hvor naturen kan få ro.
Forbrugerne opfordres til at bruge WWF's Fiskeguide og spørge deres fiskemand efter fisk, der er fanget med skånsomme metoder og er i sæson. /Ritzau fokus/ |
|
|
|
Kommentar fra Dansk Akvakultur Producentorganisation |
|
WWF’s anbefaling om at undgå truede arter som torsk til nytårsmiddagen understreger behovet for et mere bæredygtigt forbrug af fisk og skaldyr. Mens torsken kæmper for at komme sig i vores farvande, kan vi som forbrugere træffe ansvarlige valg og vælge alternativer, der både er bæredygtige og har et lavt klimaaftryk. |
|
| “Her er fisk og skaldyr fra dansk akvakultur en oplagt løsning. Dansk opdrættet ørred er et fremragende eksempel på et bæredygtigt og klimavenligt produkt, som vi kan være stolte af.” - René Christensen, direktør for DAPO |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Her er fisk og skaldyr fra dansk akvakultur en oplagt løsning. Dansk opdrættet ørred er et fremragende eksempel på et bæredygtigt og klimavenligt produkt, som vi kan være stolte af. Ørred og skaldyr fra akvakultur er ikke kun velsmagende, men også en ansvarlig kilde til animalsk protein, der har et lavt klimaaftryk samt lille miljøpåvirkning.
Dansk Akvakultur Producentorganisation opfordrer derfor danskerne til at se mod dansk opdrættede fisk og skaldyr, som kan være med til at sikre den stigende efterspørgsel på bæredygtige fødevarer og samtidig give nytårsbordet et grønt præg. |
|
|
Vi spiser flere og flere fisk - det vil mulig børskandidat profitere på |
|
 |
Dansk Akvakultur Producentorganisation ser positivt på den stigende opmærksomhed omkring akvakultur og fødevarer.
I Børsen kan du læse, at Schouw & Co. overvejer en børsnotering af Biomar for at maksimere værdien af selskabet. Bæredygtighed er en vigtig drivkraft, da op mod 80 % af akvakultursektorens miljøpåvirkning stammer fra fiskefoder. Biomar arbejder med at udvikle innovative fodertyper med lavere klimaaftryk og kvalitetsprodukter, som kan imødekomme stigende krav fra detailkæder og forbrugere.
Direktør Biomar Carlos Diaz forventer, at 60 % af fremtidig vækst vil være organisk og resten vil komme fra opkøb. Selskabet har oplevet stigende indtjening trods faldende salg i 2024, og ambitionen er fortsat profitabel vækst.
Artiklen peger også på, at Biomar ikke er alene i dette marked. Andre store aktører som Novo Holdings investerer massivt i relaterede områder som genetik og bekæmpelse af skadedyr inden for akvakultur.
Biomar kombinerer teknologisk ekspertise og fokus på bæredygtighed for at fastholde sin førerposition i en branche med stort vækstpotentiale. |
|
|
|
Annonce Aller Aqua: Klik på annoncen for at læse mere |
|
 |
|
35 mio. kr. til forskning i fiskeri og akvakultur |
|
19-12-2024, Pressemeddelelse |
|
 |
Tre projekter fra forskellige universiteter får nu støtte fra forskningsreserven til at undersøge, hvordan fiskeri og akvakulturproduktion påvirker natur, miljø og klima. |
|
Forskningsreservens aftaleparter afsatte i november sidste år 35 mio. kr. til Grønt program for omstilling af fiskeri og akvakultur i 2024. Midlerne er nu blevet fordelt på tre projekter som alle skal undersøge, hvordan fiskeri og akvakultur påvirker natur, miljø og klima. |
|
Det drejer sig om følgende projekter: ’Effekterne af et forbud mod anvendelse af bundslæbende fiskeredskaber’ med DTU Aqua, Syddansk Universitet og Københavns Universitet.
’Økosystemeffekter ved fiskeriets påvirkning af forskellige fiskehabitater’ med DTU Aqua, Aarhus Universitet og Københavns Universitet.
’Klima-, miljø og naturpåvirkning fra akvakultur’ med Københavns Universitet og Roskilde Universitet
|
|
|
| Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) udtaler: |
| "Jeg er glad for, at vi nu kan uddele de 35 mio. kr. til tre forskningsprojekter, som skal gøre os klogere på effekterne af fiskeri- og akvakulturproduktion. For vi har i stigende grad og mere end nogensinde brug for viden om, hvordan disse erhverv påvirker natur, miljø og |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
klima, og hvordan vi kan understøtte erhvervets fortsatte udvikling. Projekterne skal bl.a. være med til at belyse, hvordan vi bedst muligt sikrer den grønne omstilling af fiskeri og akvakultur. Jeg sætter stor pris på det gode samarbejde, vi har med universiteterne, og jeg ser frem til at følge resultaterne af forskningsprojekterne”. |
|
|
Herunder fremgår en oversigt over projekter, der har fået tilsagn om tilskud fra forskningsreserven 2024 til Grønt program for omstilling af fiskeri og akvakultur. |
|
|
Fakta
Projekt 3: ’Klima-, miljø og naturpåvirkning fra akvakultur’ omfatter forskning i og dokumentation af akvakulturens økosystemeffekter, herunder muslingeopdræts miljø- og naturpåvirkning, opgørelse af den nuværende CO2-udledning fra sektoren.
|
|
|
|
En af de første kandidater fra DTU Aqua i Hirtshals |
|
 |
Jaime Pons Mayans. Foto: DTU Aqua |
|
Jaime Pons Mayans er blandt de første kandidater, der har valgt at tage en kandidatuddannelse i bæredygtigt fiskeri og akvakultur ved DTU Aqua i Hirtshals. Uddannelsen, der er specialiseret inden for recirkulerende akvakultursystemer og bæredygtig udnyttelse af vandmiljøets ressourcer, giver studerende mulighed for at skræddersy deres studieforløb med fokus på bæredygtig produktion.
Siden han begyndte i september sidste år, har Jaime specialiseret sig gennem en række specialkurser, der understøtter hans interesseområder inden for akvakultur. Uddannelsen er placeret i Nordsøen Forskerpark og tilbyder en unik mulighed for at kombinere teori og praksis i et forskningsintensivt miljø. |
|
|
 |
|
|
 |
|
|
| Ellen Bang udnævnt som EU Climate Pact Ambassador 2025 |
| Vi er glade for at kunne meddele, at vores studentermedhjælper, Ellen Bang, er blevet udnævnt som EU Climate Pact Ambassador for 2025. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
I denne rolle vil Ellen arbejde i sit netværk og gennem forskellige organisationer for at fremme handling og formidle viden om klimaområdet. Det kommende år bliver særligt spændende på grund af det danske EU-formandskab i andet halvår af 2025.
Hvis I vil læse mere om de forskellige ambassadører, deres aktiviteter eller EU’s Climate Pact, kan I finde yderligere information her. |
|
 |
|
Kommissionens svar på AAC/MAC's anbefaling om forbrugerinformation for fiskeri- og akvakulturprodukter |
|
 |
Kommissionen har besvaret anbefalingen fra AAC/MAC vedrørende forbrugeroplysning om fiskeri- og akvakulturprodukter.
I sit svar oplyser Kommissionen, at man er i gang med at undersøge, hvor mange medlemslande der har indført nationale supplerende regler. Øvrige forhold vil blive drøftet på det kommende møde i ekspertgruppen for markeder og handel med fiskeri- og akvakulturprodukter (MTFAP) i februar.
Den nye kommissær har desuden fremhævet forbrugerinformation som en prioritet. Kommissionens svar understreger, at bedre forbrugeroplysning er afgørende for at opfylde målene i den fælles fiskeripolitik og den fælles markedsordning.
DAPO ser derfor positivt på muligheden for, at Kommissionen vil ændre reglerne på området.
Læs anbefalingen og Kommissionens svar her. |
|
|
|
|
 |
Brian Thomsen arbejder, gennem sit engagement i både AAC og FEAP, for at sikre, at fiskeslam bliver klassificeret som husdyrgødning under bi-produktforordningen. Denne ændring vil muliggøre anvendelse af fiskeslam som substrat til insektfoder, i produktionen af biogas og som gødning.
Som led i dette arbejde har AAC, i samarbejde med tre andre Advisory Councils, udarbejdet anbefalingen "Valorisation of fisheries and aquaculture by-products". Anbefalingen inkluderer specifikt fiskeslam og præsenterer muligheder for en bedre udnyttelse af dette bi-produkt. Dokumentet fremhæver behovet for ændringer i EU-lovgivningen for at understøtte cirkulær økonomi og reducere affald fra fiskeri- og akvakultursektoren. Blandt de konkrete forslag er, at fiskeslam bør klassificeres som husdyrgødning og anvendes som organisk gødningsstof.
Kommissionen har nu responderet på anbefalingen og meddelt, at de vil anmode EFSA om at udarbejde en risikovurdering for brugen af fiskeslam som gødning. Dette er et vigtigt skridt fremad, da det indikerer, at Kommissionen er klar til at drøfte en "essentiel inklusion af fiskeslam under bi-produktforordningen".
Brian Thomsen ser Kommissionens svar som et stort fremskridt, da der hidtil har været begrænset politisk vilje til at adressere området. Området er dog komplekst og involverer flere EU-forordninger, delegerede retsakter samt forskellige nationale reguleringer af fiskeslam i medlemslandene.
DAPO vurderer, at Kommissionens svar åbner døren for løsninger vedrørende fiskeslam, særligt i relation til kategorisering som husdyrgødning, anvendelse i biogas og som gødning. Dette afhænger dog af de endelige konklusioner i EFSA’s risikovurdering.
For at understøtte indsatsen har FEAP etableret en dedikeret arbejdsgruppe med fokus på fiskeslam.
Du kan læse AAC’s anbefaling nedenfor. |
|
|
|
Miljø- og Fødevareudvalget (MOF) |
|
 |
Opfølgning på tidligere relevante MOF-spørgsmål 161-168 om dambrugs emissioner. Spørgsmål er stillet af Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne.
Her følger en detaljeret oversigt over spørgsmål og svar. |
|
MOF Spørgsmål 161 D. 22-11-2024 af Kristian Bøgsted (DD) Om justering eller evt. fjernelse af BAT-standardkrav for danske dambrug på emissionsbaseret regulering. MOF Spørgsmål 161
Svar BAT standardkrav fortæller hvor mange kilo kvælstof (N), fosfor (P) og organisk materiale (BI5) et dambrug må udlede ved en produktion af 1 tons fisk baseret på et årsgennemsnit. Det er vurderingen, at disse krav stadig er relevante med henblik på at sikre, at dambrugene drives miljømæssigt forsvarligt. MOF Spørgsmål 161 svar
MOF Spørgsmål 162 D. 22-11-2024 af Kristian Bøgsted (DD) Om, hvilken udvikling der er sket i renseteknologier for danske dambrug siden 2016. MOF Spørgsmål 162
Svar ”Miljøstyrelsen er ikke bekendt med en særlig udvikling i renseteknologier siden 2016. Miljøstyrelsen har bestilt et notat ved DTU Aqua, der beskriver udviklingen, som vil blive eftersendt i det nye år.” MOF Spørgsmål 162 svar
MOF Spørgsmål 163 D. 22-11-2024 af Kristian Bøgsted (DD) Om, hvordan de økonomiske forudsætninger har ændret sig ift. investeringer i og drift af danske dambrug på emissionsbaseret regulering siden 2016. MOF Spørgsmål 163
Svar Der henvises i svaret til den nedenstående tabel. Det bemærkes desuden, at der i perioden er et faldende antal dambrug, men en stigende samlet produktion i Danmark. |
|
 |
|
MOF Spørgsmål 164 D. 22-11-2024 af Kristian Bøgsted (DD) Om antal dambrug, der årligt er overgået til emissionsbaseret regulering siden 2016. MOF Spørgsmål 164
Svar Miljøstyrelsen har fremsøgt relevante data i det danske punktudledningssystem (PULS), Danmarks Miljøportal og i miljødataportalen Digital Miljø Administration (DMA) samt kontaktet de kommuner, hvor relevante data ikke umiddelbart synes tilgængelige. På den baggrund er det Miljøstyrelsens forståelse, at der pt. er ca. 38 ferskvandsdambrug, der er overgået til emissionsbaseret regulering. MOF Spørgsmål 164 svar
MOF Spørgsmål 165 D. 22-11-2024 af Kristian Bøgsted (DD) Om, hvor mange dambrug der skal overgå til emissionsbaseret regulering senest med udgangen af 2026. MOF Spørgsmål 165
Svar Miljøstyrelsen har fremsøgt relevante data i det danske punktudledningssystem (PULS), Danmarks Miljøportal og i miljødataportalen Digital Miljø Administration (DMA), samt kontaktet de kommuner, hvor relevante data ikke umiddelbart synes at være tilgængelige. På den baggrund er det Miljøstyrelsens forståelse, at der er ca. 25 dambrug med foderforbrug over 100 ton, der skal overgå til emissionsbaseret regulering inden udgangen af 2026. MOF Spørgsmål 165 svar
MOF Spørgsmål 166 D. 22-11-2024 af Kristian Bøgsted (DD) Om, hvordan udviklingen ser ud for udledning af kvælstof fra ferskvandsdambrug i perioden fra 1989 til nu. MOF Spørgsmål 166
Svar SGAV har desuden oplyst, at det af rapporten fremgår, at lukning af anlæg, optimering af foder samt modernisering af anlæg, herunder etablering af yderligere renseforanstaltninger, har betydet, at udledningen fra ferskvandsdambrug siden 1989 er reduceret med 81% for kvælstof. Produktionen er til sammenligning kun reduceret 38%. MOF Spørgsmål 166 svar
MOF Spørgsmål 167 D. 22-11-2024 af Kristian Bøgsted (DD) Om, hvordan udviklingen ser ud for udledning af fosfor fra ferskvandsdambrug i perioden fra 1989 til nu. MOF Spørgsmål 167
Svar SGAV har desuden oplyst, at det af rapporten fremgår, at lukning af anlæg, optimering af foder samt modernisering af anlæg, herunder etablering af yderligere renseforanstaltninger, har betydet, at udledningen fra ferskvandsdambrug siden 1989 er reduceret med 87% for fosfor. Produktionen er til sammenligning kun reduceret 38%. MOF Spørgsmål 167 svar
MOF Spørgsmål 168 D. 22-11-2024 af Kristian Bøgsted (DD) Om, hvordan udviklingen ser ud for udledning af organisk stof fra ferskvandsdambrug i perioden fra 1989 til nu. MOF Spørgsmål 168
Svar SGAV har desuden oplyst, at det af rapporten fremgår, at lukning af anlæg, optimering af foder samt modernisering af anlæg, herunder etablering af yderligere renseforanstaltninger, har betydet, at udledningen fra ferskvandsdambrug siden 1989 er reduceret med 93% for organisk stof. Produktionen er til sammenligning kun reduceret 38%. MOF Spørgsmål 168 svar |
|
|
Reception for Richard Martin |
|
 |
I år fylder Richard Martin, grundlægger af UV & Ozon, 70 år. Richard har gennem årene haft stor indflydelse på branchen. Derfor vil vi gerne dele invitationen til hans fødselsdagsreception.
Receptionen finder sted fredag d. 24. januar 2025 kl. 13.00-17.00 hos OxyGuard, Farum Gydevej 64, 3520 Farum. Tilmelding kan ske til Camilla Cetinkaya på telefon +45 31 270 600 eller via e-mail til cc@tritonlux.com senest torsdag d. 16. januar 2025. |
|
|
|
 |
 | Dansk Akvakultur Producentorganisation modtager tilskud fra EHFAF |
|
| |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
