Kære læser,
Velkommen til Dansk Akvakultur Producentorganisations nyhedsbrev.
I denne udgave giver vi dig et overblik over ugens vigtigste begivenheder og nyheder.
Har du endnu ikke tilmeldt dig eller din kollega til vores nyhedsbrev? Det kan du nemt gøre her.
Ønsker du at modtage pressemeddelelser fra DAPO direkte, kan du abonnere via Ritzau her.
God læselyst!
Med venlig hilsen Dansk Akvakultur Producentorganisation (DAPO) |
|
|
Ritzau: Bæredygtig opdrættet sandart møder verdensklasse gastronomi |
|
|
Fredag den 16. maj 2025 bliver Torvet i Nykøbing Falster centrum for gastronomisk præcision og kulinarisk kreativitet, når udtagelseskonkurrencen til Bocuse d’Or 2027 afholdes under Madens Folkemøde. |
|
 |
Sandart på is. Copyright Kurt Mogensen /Aquapri |
|
Den internationale gastronomiske scene fik i januar 2025 igen en dansk triumf, da Sebastian Holberg Svendsgaard, Phillip Nilsen og resten af holdet sikrede en imponerende sølvmedalje ved Bocuse d’Or i Lyon – også kendt som de uofficielle verdensmesterskaber for kokke. Nu er tiden kommet til at finde den næste danske deltager, og konkurrencen bliver både intens med et stjernespækket dommerpanel og dygtige kandidater. |
|
Sandart fra dansk akvakultur i fokus |
|
I år bliver udtagelsen til Bocuse d’Or noget ganske særligt for Dansk Akvakultur Producentorganisation (DAPO). Brancheorganisationens medlem, AquaPri, sponsorerer nemlig gourmetfisken sandart til konkurrencen, hvor de fire deltagende kokke skal udfolde deres evner med netop denne unikke fisk. |
|
René Christensen, direktør for DAPO, udtaler:
"Vi er utroligt stolte over, at AquaPri, som er førende inden for opdræt af sandart, har fået mulighed for at sponsorere til denne prestigefyldte konkurrence. Sandarten er en helt særlig fisk – både fordi den er uhyre vanskelig at opdrætte på grund af sin kannibalistiske natur, og fordi AquaPri er den eneste virksomhed i verden, der har udviklet en metode til bæredygtigt opdræt af sandart. Det er verdensklasse innovation, og det glæder mig, at nogle af Danmarks dygtigste kokke får mulighed for at arbejde med denne fantastiske råvare under udtagelsen i Nykøbing Falster." |
|
De fire deltagende kokke er: René Trane, Broløkke Herregård Jens Vincent, Restaurant Domæne Kristoffer Madsen, Molskroen Christian Wellendorf Bak, Babette
|
|
 |
Bocuse d'Or Team Denmark, de 4 kandidater. Copyright Bocuse d'Or Team Denmark / Bocuse d'Or |
|
I månederne op til konkurrencen skal kokkene forberede sig intenst, og publikum kan forvente at opleve en kulinarisk kamp på højeste niveau. |
|
Et stærkt samarbejde for bæredygtig gastronomi |
|
Madens Folkemøde er et samlingssted for samtalen om vores mad og madkultur, og her mødes beslutningstagere, forskere, producenter og borgere for at diskutere de centrale spørgsmål om fødevarer. At udtagelseskonkurrencen til Bocuse d’Or afholdes i Nykøbing Falster under Madens Folkemøde er et stærkt signal om samarbejdet mellem gastronomi og bæredygtig fødevareproduktion. |
|
Praktisk information: Dato: Fredag den 16. maj 2025 Sted: Torvet, Nykøbing Falster Adgang: Gratis for alle besøgende
|
|
Om AquaPri og sandartopdræt |
|
 |
AquaPri har siden 2005 haft fuld kontrol over hele opdrætsfasen af sandart – fra æg til spiseklar fisk. I 2016 indviede virksomheden et højteknologisk RAS-anlæg, som gør det muligt at producere op til 700 tons sandart om året. Med en ensartet, høj kvalitet leverer AquaPri frisk sandart til gourmetrestauranter over hele Europa – året rundt.
AquaPris sandart er kendt for sin delikate kødstruktur og høje proteinindhold. Fisken er fri for parasitter og kan anvendes fersk til både sushi og sashimi. Samtidig står opdrættet sandart på den grønne liste hos WWF, hvilket gør den til et bæredygtigt valg.
Læs mere om Madens Folkemøde på Madens Folkemøde og om AquaPri på AquaPri. |
|
|
Annonce Aller Aqua: Klik på annoncen for at læse mere |
|
 |
|
Styrket dialog om fremtidens akvakultur: Møde med Claus Jørgensen (SF) |
|
 |
Som en del af Dansk Akvakultur Producentorganisations (DAPO) arbejde med at styrke dialogen med beslutningstagere har direktør René Christensen iværksat en række møder med politikere, der har ordførerskaber og udvalgsposter med relevans for fiskeri og akvakultur. I den forgangne uge mødtes han med folketingsmedlem Claus Jørgensen fra Socialistisk Folkeparti (SF) til et dialogmøde på Christiansborg. Claus Jørgensen fungerer midlertidigt som stedfortræder for Carl Valentin, der er på barsel, og har overtaget en række udvalgsposter og ordførerskaber. |
|
Claus Jørgensens (SF) aktuelle udvalgsposter og ordførerskaber: |
|  | |
| |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Ved mødet deltog også SF’s politiske rådgiver, Thøger Lund. Fokus for drøftelserne var at skabe en bedre forståelse af akvakulturens potentiale i Danmark og sikre, at erhvervet bliver en integreret del af politiske overvejelser om fremtidens fiskeri og fødevareproduktion i Danmark. |
|
|
 | Foto: Copyright René Christensen |
|
| René Christensen, direktør for DAPO, udtaler:
"Det er altid positivt, når beslutningstagere og deres rådgivere ønsker en konstruktiv dialog med dansk akvakultur. Det giver os som brancheorganisation mulighed for at præsentere erhvervets muligheder og udfordringer, samtidig med at politikerne og partierne får mulighed for at fremføre deres standpunkter for akvakulturerhvervet." |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
DAPO fortsætter dialogen med politiske aktører for at sikre optimale rammevilkår og styrke den gensidige forståelse af erhvervets og politiske prioriteter for udviklingen af akvakultursektoren. |
|
|
Flot fremvisning fra nysgerrige elever om fisk fra havbrug |
|
|
 |
 |
Havbrugsmedarbejder, Dennis, blandt elevernes udstillede projekter om havbrug. Copyright: Musholm A/S |
|
Elever fra Skolen på Herredsåsen afsluttede årets praksisfaglige LEAPS-forløb med en fremvisning for familie, samarbejdende virksomheder og andre interesserede.
Skolens elever har samarbejdet med flere lokale virksomheder og til afslutningen formidlede de, hvad de havde lært og deres bud på løsninger på virksomhedernes udfordringer. Igen i år har Musholm været glade for et godt samarbejde med skolen der startede sidste år.
Malthe og Dennis fra Musholm deltog til fremvisningen d. 13. marts og tidligere har de også været ude hos eleverne, og haft dem på besøg på havnen på Reersø.
Det var en dag med mange mennesker, god stemning, og børnene var stolte og glade over at vise frem. 3.-klasserne fra forløbet med Musholm havde forældre og familie som kom forbi og kiggede og blev fortalt om Musholm, opdræt og fisk.
Dennis og Malthe fik også mulighed for at snakke med nogle forældre der havde mere dybdegående spørgsmål om fiskeopdræt. |
|
3. klasserne startede med en dag på havnen |
|
Årets samarbejde med Skolen på Herredsåsen startede med at 3.klasserne besøgte Musholm på Reersø havn i januar måned.
Malthe havde dem med havbrugsmedarbejdernes kantine, hvor eleverne fik en præsentation af hele værdikæden fra klækning af æg til ørreden er vokser sig stor i havbruget. Eleverne så videoer fra Musholm og stillede mange spørgsmål undervejs. Både de helt konkrete om fiskeopdræt men også om verdens største hvaler og meget andet.
“Formidling er kun en lille del af mit arbejde, men jeg nyder at møde børn og forklare, hvad vi laver. Det giver altid mange nysgerrige spørgsmål i mange retninger. Noget af det sjove er, at der skal svares meget lavpraktisk og ligetil, når det er børn, der spørger”, udtalte Malthe.
Malthe som er uddannet biolog og har været hos Musholm i 6 år. |
|
 |
Malthe viser film om, hvordan fiskene passes |
|
Lærte om arbejdet på havbrug |
|
Mens det ene hold var hos Malte havde Dennis det andet med ude for at se arbejdsskibene på kajen og bagefter inde for at se på arbejdstøj. Børnene prøvede det og synes det var meget sjovt.
Imens fortalte Dennis om arbejdsgangene på havbruget med fodring, høst og at fortalte om, at det også er nødvendigt at have dykkere i Musholm for at tage bundprøver, skifte net og meget andet.
Også Dennis fik mange spørgsmål og måtte både svare på, at hans yndlingsfarve selvfølgelig er blå som havet og at alle fisk bliver bedøvet så snart de tages op af vandet og inden de aflives.
“Det er spændende at formidle det vi laver hos Musholm. Det interesserer mig og mange ved ikke, hvad havopdræt er. Det er sjovt med børn, og de kommer med nogle vilde spørgsmål, men det er lige så spændende og vigtigt med voksne”, udtalte Dennis.
Dennis arbejdede med biler og logistik, men kom til Musholm som havbrugsmedarbejder for mere end 7 år siden. Dennis er desuden uddannet erhvervsdykker hos Musholm for cirka 4 år siden. |
|
 |
Dennis fortæller i fabrikshallen – bl.a. om arbejdet som dykker. |
|
Madmodige elever fik smag for ørred |
|
 | Eleverne fik smagsprøver på havopdrættet ørred |
|
| Under besøget hos Musholm skulle 3. klasserne selvfølgelig smage på havopdrættet ørred.
Der blev næsten spist helt op af både rå og røget fisk.
Ikuraen, den saltede rogn, blev også prøvet men med lidt større skepsis. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Da Malthe og Dennis besøgte skolen senere i forløbet, tilberedte elever selv Musholms ørred med stor succes. |
|
|
Musholm takker for samarbejdet og deltager gerne igen.
Læs mere om afslutningen på årets LEAPS-forløb på TV-Kalundborg. |
|
|
Annonce BioMar: Klik på annoncen for at læse mere |
|
 |
|
Fiskesundhed og -velfærdUndersøgelse af forsknings-prioriteter2025 |
|
 |
Hjælp med at forme videnskabelig forskning til industriens behov |
|
Centre for Aquaculture Progress gennemfører en undersøgelse for at informere fiskesundheds- og velfærdsforskere om at prioritere emner, der er vigtige for akvakulturindustrien, og vi inviterer alle fiskeproducenter eller detailhandlere til at deltage, især dem, der beskæftiger sig med atlanterhavslaks, guldbrasen, havbars eller regnbueørred.
Din indsigt vil hjælpe med at identificere praktiske tilgange til at forbedre fiskenes sundhed og velfærd og i sidste ende øge produktkvaliteten og udbyttet. |
|
Resultaterne vil blive konsolideret anonymt og delt med forskningssamfundet og deltagende producenter og detailhandlere. |
|
Forskningsmål Metodik Omfattede arter: Atlanterhavslaks (Salmo salar), guldbrasen (Sparus aurata), havbars (Dicentrarchus labrax), regnbueørred (Oncorhynchus mykiss)
|
|
 |
|
|
|
 |
|
Relevante udvalgsspørgsmål |
|
 |
Hermed en oversigt over aktuelle udvalgsspørgsmål.
I den forgangne uge har der været en betydelig mængde spørgsmål i Miljø- og Fødevareudvalget, særligt med fokus på vand- og havmiljø. Mange af disse diskussioner har direkte relevans for akvakulturerhvervet.
Samtidig er behandlingen af lovforslag L159 om havplanen igangsat. Dette forslag forventes at få betydning for akvakulturens rammevilkår, og DAPO vil løbende holde jer opdateret om udviklingen.
DAPO følger sagen og vender tilbage med yderligere information. |
|
|
|
Materiale fra Danske Vandløbs Generalforsamling 2025 tilgængeligt |
|
 |
Kære medlemmer,
Al materiale fra generalforsamlingen i Danske Vandløb 2025 er nu tilgængeligt for download på foreningens hjemmeside: www.danskevandloeb.dk.
Danske Vandløbs generalforsamling er en vigtig begivenhed, hvor aktuelle emner om vandløbsforvaltning og fremtidige tiltag drøftes. Vi opfordrer interesserede til at gennemgå materialet for at holde sig opdateret på de seneste beslutninger og initiativer.
For yderligere information henviser vi til Danske Vandløbs hjemmeside. |
|
|
|
|
|
|
|
 |
 | Dansk Akvakultur Producentorganisation modtager tilskud fra EHFAF |
|
| |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|