Ugen der gik – Uge 17, 2025

Velkommen til denne uges udgave af Dansk Akvakultur Producentorganisations (DAPO) nyhedsbrev.

Vi ser tilbage på en begivenhedsrig uge med fokus på alt fra store politiske delegationer til vigtige virksomhedsbesøg på både dambrug og havbrug.

Der har også været en vigtig debat i medierne om akvakulturens rolle, bæredygtighed, fiskefoder og havmiljø.

I denne udgave kan du blandt andet læse om:

• Kong Frederiks tiltrædelsesrejse til Japan, hvor akvakultur var i højsædet

• Aktuelle virksomhedsbesøg hos Grønsund Havbrug, Gelsbro Dambrug og Lerkenfeldt Dambrug

• Åbningen af Fiskehuset på CELF

• En udseendelse på Radio4 om opdrættede fisk

• Samt en kommentar til spildevandsudslippet i København.

  
  

Vi håber, at nyhedsbrevet giver et godt og sagligt overblik over den dynamik og udvikling, som akvakulturbranchen i Danmark gennemgår netop nu.

Har du endnu ikke tilmeldt dig eller din kollega til vores nyhedsbrev? Det kan du nemt gøre her.

God læselyst!

Med venlig hilsen
Dansk Akvakultur Producentorganisation (DAPO)

Akvakultur i fokus under Kong Frederiks tiltrædelsesbesøg i Japan

Kong Frederik på tiltrædelsesbesøg i Japan. På billedet ses Niels Dalsgaard, formand for DAPO og direktør for Musholm (tv.), og Teis Volstrup, kommunikationsansvarlig for Musholm (th.). Foto: Copyright Kaspar Wenstrup

I dagene 21.-25. april 2025 deltog Dansk Akvakultur Producentorganisations (DAPO) formand og Musholms direktør, Niels Dalsgaard, som en del af Danmarks officielle erhvervsdelegation, da H.M. Kong Frederik besøgte Japan på sit første tiltrædelsesbesøg. Delegationen satte fokus på innovation, grøn omstilling og fremtidens bæredygtige fødevareproduktion, med Musholm og dansk akvakultur stærkt repræsenteret.

Bæredygtig fødevareproduktion som hovedtema

Under besøget i Tokyo blev konferencen Future Food Production - Food Security in a Sustainable Way afholdt, hvor kongen markerede åbningen med en tale om vigtigheden af balancen mellem fødevareforsyning og bæredygtighed.

Her deltog Niels Dalsgaard sammen med andre centrale danske aktører for at præsentere, hvordan danske akvakulturvirksomheder, som Musholm, arbejder innovativt og klimabevidst for at sikre fremtidens sunde proteinkilder.

"Vi er stolte af at kunne vise, hvordan dansk akvakultur står som et forbillede for bæredygtig produktion på verdensmarkedet. Musholm arbejder målrettet på at kombinere høj kvalitet, minimal miljøpåvirkning og innovation i vores opdræt af ørred," siger direktør Niels Dalsgaard.

En stærk dansk tilstedeværelse

Delegationen blev ledet af Kong Frederik og inkluderede udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen samt erhvervsminister Morten Bødskov. Fokus var på at styrke dansk eksport og udbygge samarbejdet med Japan inden for fødevareproduktion, grøn energi og life science. Japan er verdens fjerdestørste økonomi og en vigtig handelspartner for Danmark, særligt inden for fødevaresektoren.

Musholms deltagelse understreger den voksende globale interesse for ansvarlig og bæredygtig akvakultur, en sektor, hvor Danmark står som en af de absolutte frontløbere.

Er fremtiden blå?

Akvakultur er en af de mest klimaeffektive måder at producere animalsk protein på, og dansk akvakultur er et klart eksempel på, hvordan innovation og miljøansvar kan gå hånd i hånd. Med sin tilstedeværelse i Japan har Niels Dalsgaard og Musholm ikke blot repræsenteret dansk erhvervsliv, men også inspireret til nye partnerskaber og vækstmuligheder på det asiatiske marked.

Se billeder fra kongens ankomst i Japan hos BILLED-BLADET her.

Se det fulde program her.

Folketingsmedlem Kasper Roug (S) fik indblik i blå fødevareproduktion

På billedet ses Kasper Roug(S) tv. og René Christensen th. på foderbåd ved Grønsund Havbrug. Copyright DAPO.

Virksomhedsbesøg hos Grønsund Havbrug

Fredag den 25. april besøgte folketingsmedlem Kasper Roug (S) Grønsund Havbrug ved Sortsø Havn. Besøget blev arrangeret i samarbejde med Dansk Akvakultur Producentorganisation (DAPO) og havde til formål at give indblik i moderne havbrug, herunder hvordan bæredygtigt og miljøeffektivt opdræt af fisk bidrager til fremtidens fødevareforsyning.

Danske havbrug er klima- og miljøeffektiv

Grønsund Havbrug er ejet af Aquapri, som har drevet havbrug i området siden 2003. Produktionen udgør ca. 850-900 ton regnbueørred årligt, og fiskene opdrættes først i to år på land, før de overføres til havbruget, hvor de opholder sig i 7-8 måneder. Havbruget er aktivt i perioden april til november og braklægges hvert år om vinteren (december-marts), hvilket betyder, at der hverken er fisk eller udstyr i havet i den periode. I den braklagte periode får havbunden mulighed for at reetablere sig.

Et akkrediteret laboratorium analyserer to gange årligt havbunden under netburene for at sikre alle miljøregler bliver overholdt. Miljøovervågning og dokumentation er dermed en fast del af driften.

Fakta: Alle danske havbrug udgjorde i 2023 kun 0,5 % af Danmarks samlede kvælstofudledning.

Blå fødevarer med grøn profil

Grønsund Havbrug har ASC-certificering, som stiller skærpede krav til miljø, fiskevelfærd og social ansvarlighed. Havbruget ligger ca. 1,5 km fra nærmeste habitatområde.

Et særligt foto fra besøget viser frisk ålegræs tæt på havbruget, et tydeligt tegn på god økologisk tilstand. Et andet billede viser fodring af regnbueørred i det åbne havbrug, en praksis, der foregår under nøje kontrol og med stort fokus på dyrevelfærd og effektiv foderudnyttelse.

"Havbrug er et vigtigt emne i den grønne omstilling. Det er derfor helt afgørende, at beslutningstagere som Kasper Roug (S) kommer ud og ser virkeligheden og får et faktabaseret indtryk af, hvordan fiskeopdræt foregår i Danmark. Et havbrug er en punktkilde, men når man kigger på miljøbelastningen og mængden af animalsk protein, er akvakulturen en miljøeffektiv fødevareproduktion," udtaler René Christensen, direktør i DAPO, der deltog i besøget.

En lille souvenir og hjemmeopgave

Kasper Roug med friske regnbueørreder. Copyright DAPO

Som afslutning på besøget fik Kasper Roug to regnbueørreder med hjem – en lille souvenir fra en oplevelsesrig dag på havet. Dertil fik han også en lille hjemmeopgave, da det var hans første hele fisk, der skulle fileteres.

"Vi skal tænke både grønt og blåt, når vi taler om fremtidens fødevarer. AquaPri viser, hvordan man kan producere animalsk protein med lav klima- og miljøpåvirkning, og samtidig skabe arbejdspladser og eksport i Vandkantsdanmark," udtaler folketingsmedlem, Kasper Roug(S), medlem af Beskæftigelsesudvalget og Udvalget for Landdistrikter og Øer.

Grønsund Havbrug er et godt eksempel på, hvordan kontrolleret og certificeret akvakultur kan spille en central rolle i den grønne omstilling – både lokalt og globalt.

En stor tak til AquaPri, fiskemester Morten Burmann Hansen og fiskemester Palle Andersen fra Grønsund Havbrug for at gøre besøget muligt.

Annonce Aller Aqua: Klik på annoncen for at læse mere

Virksomhedsbesøg på Gelsbro Dambrug

Af Finn Bald

Hvad har japanere, vietnamesere, finner, tyskere, polakker og danskere til fælles? De elsker fisk fra Gelsbro Dambrug. Her bruger man i dag 90 pct. mindre vand, end man før har gjort. Men man producerer fire gange så mange fisk. Snaptun Fisk Export A/S er nyt medlem af Verdens Bedste Fødevarer.

Direktør Tim Holmgaard Petersen, SnaptunFisk, viser det tidligere Gelsbro dambrug frem før moderniseringen.

Dambrugsejer Tim Holmgaard Petersen: “Clausen må sælge, hvad han vil – Jeg er stolt af mine fisk”

Fisk finder man da i skoven.

Danske Fødevare- og Landbrugsjournalister havde i samarbejde med Verdens Bedste Fødevarer og Dansk Akvakultur Producentorganisation kaldt til møde 23. april i en skov ved Ribe for at se nærmere på, hvordan man på Gelsbro Dambrug producerer regnbueørred til verdensmarkedet. Vi er på et anlæg på 70 x 360 meter eller noget, som svarer til lidt under fire fodboldbaner.

En fiskehandler fra Århus har den senere tid skabt tvivl om kvaliteten af fisk fra fiskeopdræt, så nu var der syn for sagen.

Tim Holmgaard Petersen er anden generations ejer af Snaptun Fisk Export A/S, som bl.a. driver Gelsbro Dambrug samt ni andre dambrug rundt i landet. Hertil kommer desuden otte havbrug. Til beroligelse for dem, der måtte være skeptiske om miljøpåvirkningen fra dambruget, slår han straks fast:

– Vi er gået fra at producere 500 tons regnbueørreder til snart 2.000 tons regnbueørreder. Og vi er gået fra at bruge 2.000 liter vand fra Gelsted Å i sekundet til nu at bruge 200 liter i sekundet, som er vand, der samtidig bliver recirkuleret mange gange. Det lyder måske nemt. Men det er en udvikling, som har taget 20 år at gennemføre, siger han til de fremmødte. Den tager vi lige igen: Man bruger 90 pct. mindre vand til at producere fire gange så mange fisk.

Kontrollabel miljøpåvirkning

Direktør Tim Holmgaard Petersen tager imod spørgsmål om Gelsbro Dambrugs miljøpåvirkning.

God og sikker spise

Et verserende billede på, at fisk fra fiskeopdræt skulle være et dårligt produkt, kan Tim Holmgaard Petersen slet ikke genkende.

– En fiskehandler må sælge det, han vil. Man kan kan vel også sige, at man som slagter ikke vil sælge kød fra opdrættede grise og køer. Men vi mener selvfølgelig, at det er et godt produkt, vi laver, siger han.

Han får opbakning fra René Christensen:

– Hvis du tager en saltvandsfisk fra dit havbrug, Tim, kan man spise den rå. Men ved en vildtfanget fisk, kan man risikere, at der er parasitter og tungmetaller i, og den skal derfor varmebehandles eller fryses først. Som fødevare får du derfor et mere kontrolleret produkt, som også gør den velegnet til sushi.

De små springende pletter øverst i anlægget er legesyge ørreder, som viser sig frem for gæster på en ellers lidt gråvejrstung 23. april 2025.

Dyrevelfærd er alfa og omega (3)

Hos Verdens Bedste Fødevarer har formand Steffen Andersen fokus på dyrevelfærd. Han er derfor nysgerrig efter at vide, hvad fagfolkene hos Gelsbro Dambrug gør for at måle, hvordan fiskene har det.

– Vi måler det på, at hvis de ikke har det godt, holder de op med at spise. Jo bedre fiskene har det, jo bedre forretning har vi. Den er ikke længere, siger Tim Holmgaard Petersen.

Han suppleres af teknisk chef Magnus Michelsen, der forklarer, at når man har konstrueret anlæggene som separate enheder med egen vandforsyning og eget afløb, og at man også tømmer og renser anlægget efter en produktionscyklus på ti måneder, er disse tiltag også med til at skabe et godt fiskeliv uden sygdom på dambruget. Og så måler man også, hvor mange fisk der årligt dør.

– At sørge for, at fiskene har det så godt, så de ikke dør, er faktisk et af de steder, man kan vinde mest. Ligesom i al anden animalsk produktion er der tab, og kan vi holde os til et tab på 3-5 procent, er det tåleligt – jo færre døde fisk, jo bedre, siger Magnus Michelsen.

Fiskene er desuden så godt beskyttede i et dambrug, at de lidt svagere fisk undgår mange af de farer, som de vil støde på i vild tilstand. Det kan betyde, at der en gang imellem kommer en fisk på bordet med en lidt skæv hale. Men “det vil jo være diskrimination ikke at spise dem,” siger Magnus Michelsen med et tilsvarende skævt smil.

Fiskene får også noget godt at spise. Og de spiser mere grønt end i gamle dage, hvor måltidet bestod af hakket skidtfisk fra havnen. Nu om dage er det Biomar, som leverer føden til dambrugets fisk, og menuen står på fiskepiller med kun 30 pct. fiskemel. Ifølge fagfolkene hos dambruget er Biomar gode til at udvikle foderet og fylde på med både planteolie, tang, alger og insekter. Fx kan fiskene også få de vigtige omega-3 fedtsyrer fra alger.

Der har også været polemik om, hvor mange vildtfangede fisk, som går til at lave fiskefoder. Men fagfolkene her pointerer, at der går 750 gram vildtfanget fisk – fx tobis og brisling – til at lave et kilo dambrugsfisk. Det er derfor ikke konsumfisk, man bruger til fiskemel.

Og hvilken fisk er så den bedste?

– Regnbueørreden smager jo bedre end laksen. Den er finere i kødet, og det er også derfor japanerne køber mere regnbueørred, siger en storsmilende Tim Holmgaard Petersen.

Dambrugets ørreder er mellem 2 ½ til 4 kilo, når de bliver hentet af de store tankvogne for eksempelvis at blive forarbejdet som varmtrøgede, inden de lander på middagsbordet derhjemme. Der er net over og i siderne af anlægget.

Ferskvands Ørreder fra Gelsbro Dambrug (Oncorhynchus mykiss) røget, varmrøget, pakket og klar til middagsbordet.

Kommentar fra DAPO

Fra DAPO deltog direktør René Christensen, faglig rådgiver Roland Gregers Madsen samt kommunikationsmedarbejder Cecilie Winther Kristensen.

"Besøget på Gelsbro Dambrug viser med al tydelighed, hvordan dansk akvakultur er en innovativ, ansvarlig og fremtidssikret sektor. Her produceres animalsk protein på en miljø- og klimaeffektiv måde, og det er netop denne tilgang, der gør akvakultur til en vigtig del af løsningen på fremtidens fødevarebehov. Samtidig er det tydeligt, at der er stort fokus på både dyrevelfærd og et højt arbejdsmiljøniveau for medarbejderne på det moderniserede Gelsbro Dambrug," udtaler René Christensen, direktør for DAPO.

Flere myter må aflives

Besøget var ikke kun en lærerig oplevelse, det var også et vigtigt skridt i retning af at få nedbrudt mange af de myter, der fortsat eksisterer om opdrættet fisk.Gelsbro Dambrug er et af de mest moderne anlæg i Danmark, og siden opgraderingen, er produktionen firdoblet. Gelsbro Dambrug viser, hvordan moderne opdræt kombinerer bæredygtighed, dyrevelfærd, innovation og kvalitet – alt sammen under nogle af de strengeste miljøkrav.

Vi håber, at endnu flere vil tage del i kommende besøg og arrangementer, for at se med egne øjne, hvordan fiskeopdræt foregår i Danmark.

Præsentationen af det moderne anlæg blev fulgt op af oplæg fra flere nøglepersoner bag Gelsbro Dambrug:

• Tim Petersen, ejer af Snaptun Fiskeeksport, fortalte om baggrunden for opførelsen af dambruget og virksomhedsstrategien.

• Driftsleder Jørgen Gad Nielsen præsenterede daglig drift og produktion.

• Fiskemester Daniel Constantin Sandru gav et indblik i opdrætsarbejdet på stedet.

• Teknisk chef Magnus Michelsen forklarede om certificeringer, egenkontrol, miljøgodkendelsen samt om udviklingen af dambrugets teknologiske løsninger.

Et stort tak til SnaptunFisk for at gøre dette besøg helt unik samt et tak for de flotte smagsprøver.

Annonce Wing Aqua: Klik på annoncen for at læse mere

Besøg på Lerkenfeldt Dambrug: Effektiv produktion og miljøhensyn i praksis

Fredag den 25. april 2025 besøgte DAPO’s faglige rådgiver Roland Gregers Madsen og chefkonsulent Brian Thomsen det traditionsrige Lerkenfeldt Dambrug, der i dag drives af Aquapri. Besøget var en del af DAPO’s løbende arbejde med at indsamle viden og dokumentere de tekniske og miljømæssige forbedringer i moderne dambrug.

Lerkenfeldt dambrug blev bygget i 1946 og ombygget 2010, og producerer i dag sættefisk til bl.a. Grønsund havbrug.

Historie og moderne teknologi

Lerkenfeldt Dambrug blev oprindeligt opført i 1946, men gennemgik en større ombygning i 2010, og fremstår i dag som et model 3 dambrug. Det betyder, at anlægget er blandt de mest miljøeffektive og teknologisk avancerede i Danmark. De ca. 4,5 meter dybe tanke anvendes til opdræt af sættefisk, som bl.a. leveres til Grønsund Havbrug.

Dambruget har erstattet sit tidligere direkte å-indtag med et system, hvor vandet pumpes op og renses gennem filtring og biofiltrering, før det recirkuleres og igen udledes til naturen. Anlægget anvender i dag både tromlefiltre og moving bed biofiltre, som sikrer effektiv rensning og høj vandkvalitet.

Miljødata og foderforbrug

Produktionen er veldokumenteret og miljøoptimeret:

• Ca. 680-690 tons foder anvendes årligt

• Det genererer ca. 500 tons slam

• Det samlede elforbrug ligger omkring 1,2 mio. kWh/år

• Det brugte vand passerer gennem en plantelagune, før det føres tilbage til åen – en metode, der bidrager til naturlig efterpolering og øget biodiversitet

  
  

Fiskene opholder sig i dambruget i ca. 1,5 år, inden de som i naturen, udsættes til saltvand.

Et vigtigt signal

DAPO’s faglige rådgiver, Roland Gregers Madsen, udtaler:

"Lerkenfeldt Dambrug er et godt eksempel på, hvordan ældre dambrug kan bringes op på nutidens standarder for miljøhensyn og produktionsstyring. Der er en tydelig indsats for at reducere udledninger og sikre, at opdrættet sker ansvarligt. Det er et vigtigt signal til både forbrugere og myndigheder om, at branchen tager sin rolle alvorligt."

Besøget fremhæver, hvordan danske dambrug fortsat forbedrer sig, både teknisk og miljømæssigt, for at levere bæredygtige, sikre og ansvarligt opdrættede fødevarer.

Fiskehus og Hampens Hus åbnet på CELF: Fremtidens fødevarer og bæredygtigt byggeri i centrum

Den 24. april 2025 markerede en vigtig milepæl for både akvakulturuddannelse og fremtidens undervisningsmiljø, da Fiskehuset, et demonstrationsanlæg for landbaseret RAS-opdræt, officielt blev indviet på CELF i Nykøbing Falster. Samtidig blev der taget første spadestik til Hampens Hus, et ambitiøst byggeri i biobaserede materialer, der bliver en hjørnesten i fremtidens undervisningsmiljø.

Stemningsbillede fra første spadestik til Hampens Hus, Foto: Copyright CELF

Clarias-opdræt og undervisning i praksis

Fiskehuset er et RAS-anlæg (Recirkuleret Akvakultur System), hvor ferskvandsfisken Clarias gariepinus skal opdrættes som en del af undervisningen. Fisken er robust, vokser hurtigt og har et lavt foderforbrug, og netop disse egenskaber gør den ideel til formål, hvor elever arbejder med bæredygtig fødevareproduktion. RAS-teknologien gør det muligt at genbruge op mod 95 % af vandet og udnytte næringsstofferne som gødning i landbruget.

Direktør for DAPO, René Christensen, deltog i åbningen og havde et indlæg i den efterfølgende dialog.

"Vi har brug for unge, der brænder for at arbejde med både hoved og hænder, og som vil være med til at udvikle fremtidens fødevarer. Fiskehuset her på CELF er et stærkt eksempel på, hvordan akvakultur kan spille en aktiv rolle i undervisningen og samtidig inspirere til grøn omstilling."

Et stærkt lokalt samarbejde

Arrangementet bød også på smagsprøver på Clarias og oplæg fra bl.a. Guldborgsund Kommune og RUC om anlæggets betydning for undervisning og innovation. Det er resultatet af et bredt partnerskab, hvor CELF, Guldborgsund Kommune og Bioøkonomisk Vækstcenter går foran med løsninger, der både ruster eleverne til fremtidens arbejdsmarked og styrker lokal fødevareproduktion.

Samtidig blev der taget første spadestik til Hampens Hus, der bygges næsten udelukkende af hampebaserede materialer. Huset skal danne rammen for fremtidens praksisnære undervisning i biobaserede byggematerialer og grøn omstilling.

“Vi glæder os over, at Guldborgsund Kommune og CELF viser vejen, og håber, at Fiskehuset vil være med til at få endnu flere unge til at vælge akvakulturens vej, uanset om man vil være kok og kokkerer med bæredygtig fisk, ingeniør og arbejde med teknologiudvikling af anlæg eller være i primærproduktion og arbejde med akvakultur,” udtaler René Christensen.

Annonce BioMar: Klik på annoncen for at læse mere

Radio 4-debat: Opdrættet fisk i fokus

På Radio 4 satte fiskehandler Jakob Clausen for nylig fokus på akvakultur. I programmet som er delt i 2, deltager hele seks spændende gæster i en debat om akvakulturens rolle, bæredygtighed, fiskefoder og havmiljø. Jakob Clausen, der siden nytår har kritiseret opdrættet fisk offentligt, fremfører i løbet af udsendelserne blandt andet, at industrifisk som brisling og tobis ikke bør anvendes til dyrefoder, men bør gå direkte til konsum. Interessant nok fremgår det dog, at Clausen selv ikke sælger disse arter i sin fiskeforretning.

Programmet giver et nuanceret billede af både akvakulturens styrker og de udfordringer, som branchen møder i den offentlige debat. Flere eksperter peger på, at moderne opdræt af fisk er en nødvendighed for fremtidens fødevareforsyning. Som det fremhæves i udsendelsen:

"Akvakultur er en af de mest klima- og miljøeffektive måder at producere animalsk protein på."

Kommentar fra DAPO’s direktør René Christensen

Jeg vil gerne takke Radio 4 for at bringe fokus på en vigtig samfundsdebat.

Jeg er overbevist om, at de fleste lyttere vil stå tilbage med en klar vurdering: Akvakultur er en del af løsningen – ikke problemet.

Lyt til programmet her:

• Del 1:2 Jakob Clausen – Opdrættet fisk smadrer havmiljøet og bør forbydes

• Del 2:2 Jakob Clausen – Opdrættet fisk smadrer havmiljøet og bør forbydes

Massivt spildevandsudslip i København: Ødelagt biodiversitet og op mod 23.000 døde ørreder

Et voldsomt spildevandsudslip fra rensningsanlægget i Hvidovre har forårsaget en alvorlig miljøkatastrofe i Harrestrup Å og Københavns Havn. Ifølge TV 2 er op mod 23.000 udsatte havørreder døde, efter at rensningsanlægget, drevet af virksomheden Biofos, ved en IT-fejl udledte urenset spildevand. Biofos har nu påtaget sig ansvaret og beklaget hændelsen.

Det er stadig uvist hvor omfattende skaderne er for åens- og havnens økosystem og betydningen for biodiversiteten der er i udløbsområdet. Den naturlige genopretning af dette er uvist.

Faglig rådgiver i Dansk Akvakultur Producentorganisation, Roland Gregers Madsen, udtaler:

Når op mod 23.000 havørreder er døde som følge af spildevandsudslippet, er det desværre sikkert, at også meget andet liv – småfisk, skaldyr og bunddyr– er gået tabt, da laksefisk, herunder ørred, betragtes som indikatorarter for vandløbets tilstand. Biodiversiteten i Harrestrup Å og Københavns kanaler er voldsomt beskadiget, og det vil tage lang tid at genoprette en naturlig økologisk balance.

Hvem tager reelt ansvar for miljøet?

Behov for ensartede krav og højere beredskab

At det først nu, efter miljøskaden, besluttes at tilknytte en ingeniør til driftsovervågning på rensningsanlægget, understreger behovet for bedre beredskab i kritisk infrastruktur.

Dansk akvakultur arbejder allerede med højteknologisk rensning, dokumentation og kontrol, en model, der bør inspirere andre sektorer, hvor miljøpåvirkningen i dag ikke bliver målt med samme intensitet.

Se indslaget fra TV2Kosmopol her.

Skal din virksomhed annonceres i DAPOs nyhedsbrev?

Kontakt cecilie@danskakvakultur.dk

Relevante udvalgsspørgsmål

Nedenfor følger en oversigt over de seneste udvalgsspørgsmål.

Antallet af nye spørgsmål er stadig præget af påskeperioden, men der er indkommet to særdeles relevante spørgsmål vedrørende akvakultur og havbrug. Til gengæld er der afgivet svar på en række tidligere stillede spørgsmål.

Reminder: Invitation til GF25 for alle medlemmer

Kære medlem

Husk at vi har inviteret dig som medlem, til årsmøde for brancheudvalgene samt generalforsamling i Dansk Akvakultur Producentorganisation (DAPO), som vil ske tirsdag den 13. maj 2025.

Dagsorden har tidligere være udsendt, og regnskab vil blive sendt til medlemmer via mail.

Praktisk information

Dato: tirsdag den 13. maj 2025

Adresse: Hotel Hedegaarden, Valdemar Poulsensvej 4, 7100 Vejle

Frokostbuffet (kl. 12.00-13.00). Ønsker du at deltage i frokosten, skal du tilmelde dig senest torsdag den 1. maj 2025 ved at sende en mail til cecilie@danskakvakultur.dk. Frokosten inkluderer buffet samt én sodavand eller vand. Eventuelle allergier eller særlige kostønsker bedes oplyst ved tilmelding.

Tilmelding er nødvendig for at minimere madspild.

Program for dagen

Årsmøder

Kl. 10.00-11.00: Havbrugsudvalg

Kl. 11.00-12.00: Dambrugsudvalg

Kl. 11.00-12.00: Skaldyrsudvalg

Frokost

Kl. 12.00-13.00: Frokostbuffet inkl. en sodavand/vand (for tilmeldte)

Generalforsamling for alle medlemmer

Kl. 13.00-15.00: Generalforsamling for alle medlemmer (inkl. kaffe, te, vand og sødt)

Vi ser frem til os at se jer alle!

Andre relevante medier

Døde fisk vækker harme: - Det foregår hver dag | TV2 Nord

Med venlig hilsen