|
Ugen der gik – Uge 21, 2025
Kære læser Er du nysgerrig på fremtiden for dansk akvakultur, så er der masser af viden og inspiration at hente i denne uges nyhedsbrev.
På Naturmødet i Hirtshals deltog DAPO i debatter om havbrug, fiskevelfærd og klimaudfordringer, og det blev tydeligt, at oplysning og fakta fortsat er afgørende i den offentlige samtale om opdræt i havet.
Samtidig har vi været med ved generalforsamlingen i Tænketanken Hav, hvor fokus var på biodiversitet, havforvaltning og industrien som aktør i udviklingen af et sundere havmiljø. Her blev det klart, at akvakultur stadig har brug for en tydelig stemme og stærk tilstedeværelse i det politiske og faglige landskab.
Vi bringer også nyt fra FEAP’s generalforsamling i Stockholm, hvor EU-politik, fiskevelfærd og klimaudfordringer blev drøftet på et højt europæiske niveau. Samtidig har Aquaculture Advisory Council fremlagt en række klare anbefalinger til, hvordan EU bør reformere og fremtidssikre akvakulturpolitikken – med bindende mål, bedre prioritering og tydeligere skelnen fra fiskeri.
Derudover kan du læse om DAPO’s deltagelse i § 7-udvalgets arbejde med handlingsplan for fiskepleje, finde links til nye jobopslag i branchen, få overblik over kommende arrangementer, og dykke ned i nye tiltag for bæredygtigt opdræt og havmiljø.
God læselyst!
Med venlig hilsen
Dansk Akvakultur Producentorganisation (DAPO)
Har du endnu ikke tilmeldt dig eller din kollega til vores nyhedsbrev? Gør det nemt her. |
| | Naturmødet i Hirtshals: Akvakultur i den offentlige debat |
| Dansk Akvakultur Producentorganisation (DAPO) deltog igen i år i Naturmødet i Hirtshals, ét af Danmarks største samlingspunkter for samtaler om natur, biodiversitet og grøn omstilling. Årets møde rummede flere debatter om dansk akvakultur, herunder fiskevelfærd, miljøpåvirkning og fremtidens fødevareproduktion. |
|
| Foto: Debatten ”Taler vi nok om følsomme fisk?” Teis Volstrup fra Musholm sammen med repræsentanter fra Dyrenes Beskyttelse og DTU. |
| Vind og vejr satte rammen |
| På trods af kraftig blæst fra vest og udsat åbning, blev der opstillet rekordmange pavilloner og telte – herunder Musholm’s stand ‘Danske Havbrug’, som var velbesøgt.
I debatten ”Taler vi nok om følsomme fisk?” deltog Teis Volstrup fra Musholm sammen med repræsentanter fra Dyrenes Beskyttelse og DTU. Det blev en konstruktiv samtale, hvor det blev tydeligt, at moderne havbrug i Danmark generelt tilbyder fisken gode forhold med opvækst tæt på dens naturlige miljø. Dette sker i store netbure i det frie hav. Akvakultur er en produktion, der tager hensyn til dyrevelfærd, samtidig med at den leverer klima- og miljøeffektive fødevarer til forbrugerne. Efter en intens debat kom parterne til enighed og konkluderede at de efterlyste tydelige definitioner på fiskevelfærd og fremhævede behovet for mere viden og ensartet regulering i EU. |
|
| Foto: Musholm’s stand ‘Danske Havbrug’. |
| Havbrug – trussel eller løsning? |
| Et af dagens centrale punkter var en velbesøgt debat på hovedscenen Thunderdome under overskriften: "Havbrug – en miljø- og sundhedsmæssig katastrofe eller miljøeffektive fiskeopdræt?". I debatten deltog direktør for Dansk Akvakultur Producentorganisation, René Christensen, i panelet sammen med repræsentanter fra Foreningen for et godt hav- og strandmiljø i As Vig og omegn og forsker Stiig Markager fra Aarhus Universitet.
Foreningen rejste bekymringer om antibiotikaforbrug og udledning af næringsstoffer i forbindelse med havbrug, emner som vi i sektoren naturligvis tager alvorligt, og som vi gerne imødekommer med fakta og dokumentation.
René Christensen fremhævede dokumentation fra bl.a. EFSA, der viser, at der ikke er fundet medicinrester i danske opdrætsfisk, og at overvågningen af vand og sediment ikke har påvist skadelige niveauer af antibiotika. Han understregede, at medicinsk behandling alene sker efter veterinærfaglig vurdering og kun ved nødvendighed. Debatten var præget af uenighed, men forløb generelt i en respektfuld tone. |
| | Stiig Markager – professor eller aktivist? |
| Professor Stiig Markager fra Aarhus Universitet deltog i samme debat og blev præsenteret med sin akademiske titel og stilling. Det skabte en forventning om, at han talte med afsæt i objektiv og forskningsbaseret viden. Men hvad tilhørende oplevede, var noget ganske andet. Markager udtalte blandt andet, at dansk akvakultur bidrager til fældning af regnskov. Det er ikke bare en skarp påstand - det er en forkert påstand! |
|
| Foto: debat på hovedscenen Thunderdome. På billedet ses direktør for Dansk Akvakultur Producentorganisation, René Christensen, i panelet sammen med repræsentanter fra Foreningen for et godt hav- og strandmiljø i As Vig og omegn og forsker Stiig Markager fra Aarhus Universitet. |
| Præcisering af fakta i debatten |
| Stiig Markager ved udmærket, at foderet i danske havbrug og dambrug kommer fra certificerede kilder. Produktionen er underlagt ASC-certificering (Aquaculture Stewardship Council), etableret af blandt andre Verdensnaturfonden (WWF), netop for at sikre ansvarlig og miljørigtig produktion.
De danske foderproducenter, som Biomar A/S og Aller Aqua A/S, er desuden GLOBAL G.A.P-certificerede og benytter ikke soja fra rydningstruede områder. At insinuere noget andet er ikke faglighed, men aktivisme.
Dertil tilføjede Markager til debatten, at akvakulturens eksistensberettigelse for den enkelte virksomhed, alene er økonomi – at danske akvakulturvirksomheder kun opdrætter fisk "for pengenes skyld".
Det er en aktivistisk tilgang mod et helt erhverv, som hver dag producerer sunde, proteinrige og miljø- og klimaeffektive fødevarer, uden driftstilskud og som samtidig skaber arbejdspladser i hele Danmark.
Forskningen, som Markager selv har draget nytte af i sin karriere, er finansieret af de skatteindtægter, som blandt andet DAPO’s medlemmer bidrager til.
Når han i samme åndedrag antyder, at Aarhus Universitet arbejder for en udfasning af animalsk proteinproduktion, i Danmark og globalt, sættes der spørgsmålstegn ved, om det er en officiel forskningsstrategi, eller endnu en personlig holdning forklædt som akademisk autoritet? |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| | Problemet ligger ikke i, at Stiig Markager har holdninger – det har alle. Problemet opstår, når han udtaler sig som professor ved Aarhus Universitet uden tydeligt at skelne mellem, hvornår han taler som fagperson, og hvornår han agerer som aktivist. Publikum har krav på at vide, om det er videnskaben eller værdikampen, der taler.
Det er stærkt bekymrende, når forskere anvender deres titel til at fremføre synspunkter, der ikke nødvendigvis stemmer overens med den samlede videnskabelige viden, og som risikerer at blive misbrugt i den offentlige debat. Når Markager udtaler sig med formuleringer som “det er sådan, det er” og modtager applaus fra salen, giver det indtryk af, at det er Aarhus Universitets officielle vurdering og udtalelserne har fagligt belæg. |
| | Faglighed forpligter – også på en scene i Hirtshals |
| Kommentar fra direktør, René Christensen |
|
| Foto: René Christensen, direktør for Dansk Akvakultur Producentorganisation, ved Vesterhavet. |
| DAPO arbejder for en ansvarlig og miljøeffektiv akvakultur i Danmark. Jeg er fuldt bevidst om, at vores sektor påvirker miljøet, akvakulturer er en punktkilde, og der er et aftryk på natur og miljø. Men det er netop dét, vi arbejder med hver eneste dag. Gennem investeringer og teknologisk udvikling har akvakulturen i Danmark gjort store fremskridt.
Siden 1989 har de danske dambrug reduceret deres udledninger markant: kvælstof med 81 %, fosfor med 87 % og organisk stof med hele 93 %. Det betyder, at det samlede miljøaftryk fra akvakulturen er faldet betydeligt.
Når man ser på, hvor meget fisk akvakulturen producerer i forhold til den miljøpåvirkning, det medfører, er dansk akvakultur i dag blandt de mest miljøeffektive i verden.
Jeg mener, det er vigtigt, at kritikken er fagligt funderet. Det skylder vi ikke bare os selv, men hele samfundet. Når jeg repræsenterer akvakulturen på en scene, som ved Naturmødet i Hirtshals, gør jeg det så godt som muligt, med afsæt i fakta. Jeg forventer det samme af dem, der repræsenterer videnskaben. Faglighed forpligter, især når man stiller sig op foran et publikum og taler med den autoritet, en professor-titel giver.
Så jeg spørger bare; Hvem var det, der stod på scenen ved Naturmødet 2025 – professoren eller aktivisten? Jeg blev i tvivl. Og det bør Aarhus Universitet også blive. Når man udtaler sig som forsker, bør det være tydeligt for publikum, hvornår der tales på vegne af videnskaben, og hvornår der udtrykkes personlige eller politiske holdninger.
Jeg ser Naturmødet som en vigtig platform for at styrke viden, dialog og gennemsigtighed om havbrug og akvakulturens rolle i fremtidens fødevareproduktion. Netop derfor har vi alle et ansvar for at holde os til fakta og sikre, at den offentlige debat hviler på et redeligt og vidensbaseret grundlag. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| | Generalforsamling hos Tænketanken Hav: Fokus på biodiversitet og viden baseret havforvaltning |
|
| Mandag den 19. maj deltog Roland Gregers Madsen, faglig rådgiver i Dansk Akvakultur Producentorganisation (DAPO), i Tænketanken Havs generalforsamling og efterfølgende workshop, som blev afholdt på Den Blå Planet i Kastrup.
Tænketanken Hav er en uafhængig, vidensbaseret platform, der arbejder for at styrke beslutningsgrundlaget for havrelateret politik og samfundsudvikling. På årets generalforsamling var der særligt fokus på miljøfarlige stoffer, biodiversitet og industriens rolle i fremtidens havforvaltning |
| Miljøfarlige stoffer og kommende analyser |
| Tænketanken annoncerede, at der i efteråret 2025 udgives en større analyse af miljøfarlige stoffer i havmiljøet, herunder medicinrester og tungmetaller. Der blev også varslet endnu en runde med udplantning af ålegræs den 15. juni, som deltagerne opfordres til at støtte aktivt op om.
Workshop: Barrierer og muligheder for bedre havmiljø Under workshoppen blev deltagerne inddelt i grupper, der arbejdede med at identificere: Branchers påvirkning af biodiversitet (impact) Eksisterende barrierer, herunder lovgivning og økonomi Mulige løsninger, især via bedre infrastruktur og fremtidig lovgivning
En gennemgående erkendelse blandt deltagerne var, at manglende økonomisk værdisætning af biodiversitet og en ufleksibel lovgivning udgør væsentlige barrierer for bæredygtig udvikling i havmiljøet |
| Akvakultur nævnt – men ikke altid set |
| I Tænketanken Havs introduktionsfilm og visuelle materialer var muslingopdræt anerkendt som en del af havets fremtid, mens havbrug og fiskeopdræt ikke blev nævnt direkte. Det understreger vigtigheden af, at DAPO fortsat bidrager med viden om akvakulturens positive bidrag til klima, fødevareproduktion og vandmiljø – særligt i den offentlige og politiske debat. |
|
| Foto af oceanbassin på Den Blå Planet |
| Besøg bag kulisserne på Den Blå Planet |
| Efter dagens program blev deltagerne inviteret backstage til en rundvisning i det store oceanbassin på Den Blå Planet. Her kunne Roland Gregers Madsen udveksle erfaringer om vandrensningsteknologier, og sammenligne RAS-anlæg (recirkulerende akvakultursystemer) i dansk opdræt med Den Blå Planets driftssystemer – bl.a. deres sandfilteranlæg, der renser 3.000 liter vand i minuttet.
Læs mere om Tænketanken Hav: www.taenketankenhav.dk |
| | Annonce Aller Aqua: Klik på annoncen for at læse mere |
|
| | Evaluering af EU’s Fælles Fiskeripolitik: AAC anbefaler reform med fokus på akvakultur |
| Aquaculture Advisory Council (AAC) har offentliggjort sin officielle anbefaling til Europa-Kommissionen og medlemsstaterne i forbindelse med evalueringen af EU’s Fælles Fiskeripolitik (CFP). Evalueringen er en del af Kommissionens igangværende arbejde med at styrke bæredygtighed og robusthed i fiskeri- og akvakultursektoren. |
|
| Hovedpointer fra AAC’s anbefaling |
| AAC udtrykker bekymring over, at akvakultur ikke er tilstrækkeligt adresseret i evalueringen og tilhørende dokumenter fra Kommissionen. Især peges der på følgende centrale problematikker: Stagnerende vækst i sektoren trods betydelige midler. EU-produktionen af akvakultur har ikke vist vækst siden år 2000, og selvforsyningsgraden er faldet til 37,5 % (2022), samtidig med at handelsunderskuddet for akvatiske fødevarer i 2023 udgjorde 22 mia. euro.
AAC konkluderer, at den nuværende politik ikke er effektiv, omkostningseffektiv, relevant eller sammenhængende i forhold til øvrige EU-indsatser. |
| AAC’s anbefaling: Reform og ny EU-politik for akvakultur |
| AAC foreslår en egentlig reform af EU’s akvakulturpolitik. Denne skal: Ligeværdiggøre akvakultur med landbrug og fiskeri. Fastlægge bindende og kvantitative produktionsmål. Opstille et rammeværk, hvor EU sætter målet, og medlemslandene implementerer strategier – på linje med fx vandrammedirektivet.
Denne tilgang har opbakning i både AAC og FEAP, og vil være et centralt element i FEAP’s input til EU's vision 2040 for fiskeri og akvakultur. |
| Dansk kontekst: Mangel på politisk prioritering i midlerne til akvakultur |
| Den danske EHFAF-ramme for 2025-2027 er ifølge Brian Thomsen et konkret eksempel på den manglende nationale prioritering af erhvervsudvikling i akvakultur: Fordeling af midler er kun ét aspekt – det kræver også politisk vilje og handling for at skabe bedre rammevilkår for sektoren.
DAPO’s holdning DAPO støtter AAC’s analyse og anbefalinger. Dansk akvakultur har potentiale til at bidrage til både klima- og effektiv fødevareproduktion og grøn omstilling, men det kræver, at sektoren prioriteres politisk, både i Danmark og i EU.
Læs hele anbefalingen fra AAC her. |
| | FEAP’s generalforsamling i Stockholm |
| Dansk Akvakultur Producentorganisation var repræsenteret ved chefkonsulent Brian Thomsen, der også er formand for Aquaculture Advisory Council (AAC), ved den 57. generalforsamling i den europæiske akvakulturorganisation FEAP (Federation of European Aquaculture Producers), som fandt sted i Stockholm i maj.
Generalforsamlingen samlede repræsentanter fra hele Europa og bød på drøftelser inden for centrale temaer for akvakultursektoren. |
|
| Foto: Serge Gomes da Silva, FEAP, generalforsamling 2025 |
| Fokus på fiskesundhed og velfærd Udvalget for Fish Health & Welfare havde særligt fokus på tilgængeligheden af godkendte lægemidler, anvendelse af autologe vacciner og biocider som fx jod. Det blev besluttet at anmode EU-Kommissionen om en statusopgørelse over biocidgodkendelser til brug i akvakultur. DAPO’s veterinærudvalg vil tage emnerne op ved næste møde.
Miljø og klimaI Environment & Climate udvalget blev EIFAC’s initiativ om en europæisk handlingsplan for skarv drøftet. Planen skal afdække skader og tab forårsaget af skarv, og FEAP deltager aktivt i arbejdet. EU-Kommissionens seneste tiltag vedrørende fiskegødning og slam blev også drøftet, og AAC bidrager med fagligt input på en kommende konference i Bergen. Derudover blev opdræt af økologiske fisk og lovgivningsmæssige barrierer drøftet, og FEAP arbejder på at få udarbejdet et ekspertnotat herom. Kommunikation og accept af akvakulturI Communication udvalget blev Kommissionens nye kampagne “We work for you with passion” præsenteret sammen med en norsk kampagne, der skal styrke den sociale accept af havbrug i Norge.
EU-politik og strategierFEAP’s medlemmer drøftede organisationens input til den kommende EU Havpagt og EU’s vision for fiskeri og akvakultur 2040. FEAP tilslutter sig AAC’s opfordring om bindende mål for vækst i EU’s akvakulturproduktion.
Klima og transportKlimaforandringernes påvirkning på sektoren var et vigtigt punkt, og FEAP arbejder på et positionspapir med anbefalinger til Kommissionen og medlemslandene. Derudover blev arbejdet med at påvirke EU’s kommende transportforordning drøftet, og FEAP fortsætter sine lobbyaktiviteter i Europa-Parlamentet.
NextGen og fremtidens aktørerInitiativet NextGen, der skal tiltrække og engagere næste generation til sektoren, blev præsenteret. Det første kursus i Bruxelles blev vel modtaget, og næste arrangement er under planlægning. |
| | FEAP vedtog at støtte følgende kandidater til valget i AAC til september: Brian Thomsen, Danmark – som formand for AAC Andrea Fabris, Italien – formand for arbejdsgruppe 1 (Fisk) Yannis Pelekanakis, Grækenland – næstformand for arbejdsgruppe 3 (Horisontale emner) Javier Ojeda, Spanien og Ole Öberg, Sverige – som medlemmer af ExCom
|
| | DAPO deltog i § 7-udvalgets møde om kommende handlingsplan for fiskepleje |
|
| Tirsdag den 29. april deltog Dansk Akvakultur Producentorganisation (DAPO) i mødet i § 7-udvalget, der blev afholdt i Fødevareministeriets departement. Mødet havde til formål at videreføre temadrøftelserne om den kommende treårige handlingsplan for fiskepleje i perioden 2026–2028.
DAPO var repræsenteret af faglig rådgiver Roland Gregers Madsen, som bidrog med faglig viden og perspektiver fra akvakultursektoren. Deltagelsen er en del af DAPO’s løbende arbejde med at sikre branchens interesser i forhold til de nationale strategier og prioriteringer for dansk akvakultur.
Blandt hovedpunkterne på dagsordenen var: Mødet var perspektivrigt og gav indsigt i den fremtidige udvikling af akvakultur og rekreativt fiskeri. DAPO følger arbejdet med handlingsplanen tæt og vil fortsat bidrage aktivt til drøftelserne om fremtidens fiskepleje. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| | Skal din virksomhed annonceres i DAPOs nyhedsbrev? |
|
| | | Dansk virksomhed med i udvikling af globale mål for fiskeopdræt |
| | Uddrag fra artikel:
For første gang er der nu et program for Ocean Science Based Targets for Seafood. Den danske virksomhed Musholm har været pilotvirksomhed med WSP som rådgiver og været centrale i udviklingen af rammeværktøjet.
Science Based Targets Network (SBTN) har lanceret de første science based targets for havet med fokus på naturaftryk i seafood-sektoren. SBTN tilbyder virksomheder et stærkt rammeværktøj der skal skabe naturpositive beslutninger på tværs af ferskvand, land og nu havet.
Dansk virksomhed central i udvikling af målene
- "Målene giver afgørende støtte til de virksomheder i fisk- og skaldyrssektoren, der ønsker at fremtidssikre deres forretning. Vi er afhængige af sunde marine økosystemer for at trives nu og i fremtiden. Gennem SBT for Nature har vi kortlagt vores påvirkning af naturen, og kan sætte meningsfulde mål for forbedringer af den natur der omgiver os, og forhåbentlig inspirere andre virksomheder", siger Thorbjørn Harkamp der er viceadministrerende direktør i virksomheden Musholm, som var pilotvirksomhed i forbindelse med udviklingen af målene.
Undervejs har Musholm haft eksperter fra WSP i Danmark og UK til at rådgive dem i arbejdet med at kortlægge deres påvirkning og sætte videnskabsbaserede og fuldt dokumenterede mål.
”Det er vigtigt, at virksomheder får bedre muligheder for at kortlægge deres naturaftryk i direkte operationer og i deres forsyningskæder. Den danske virksomhed Musholm har med deres produktion af regnbueørred valgt at gå foran, og det har været spændende at hjælpe det på vej og rådgive gennem processen”, siger Maren Lyngsgaard, der er havbiolog i WSP.
Læs artiklen her. |
| | | Aquapri ApS Salgsassistent: AquaPri søger en struktureret og engageret salgsassistent til deres salgsteam i Vejle. Du vil arbejde med nogle af deres kerneprodukter: sandart (pike perch), ørred og ørredkaviar – og vil blive en vigtig brik i at sikre, at deres kunder får en professionel og effektiv oplevelse. Se mere og søg stillingen her.
Fiskemester til Trend Å Dambrug: Beliggende i det naturskønne Jylland mellem Viborg og Aalborg tilbyder Trend Å Dambrug en enestående mulighed for en dedikeret Fiskemester. Trend Å Dambrug, som er AquaPri koncernens ørredklækkeri, står overfor en omfattende ombygning med fokus på øget produktionskapacitet og forbedret biosikkerhed, hvilket gør det nødvendigt, at kandidaten bor tæt på anlægget. Som Fiskemester vil du udvikle dig sammen med virksomheden og omfavne fremtidsorienterede tilgangsvinkler med fokus på samarbejde og innovation. Se mere og søg stillingen her. Se jobopslaget her som PDF.
Blå Biomasse Hos Blå Biomasse søger de en medarbejder til at varetage opgaver inden for opdræt og høst af muslinger. Se mere om stillingen her.
|
| | | Akvakultur - Netværksmøde 3. juni 2025 i Christiansfeld Deltag sammen med dine branchekollegaer og udvid dit professionelle netværk. Tidspunkt: 03.06.2025 10.00 - 16.00 Lokation: Aller Aqua, Søstrehuset, Nørregade 14, 6070 Christiansfeld Læs mere og tilmeld dig via linket her.
9.-13. juni: FN's hav-konference 2025 Sted: Nice, Frankrig FN's hav-konference Verdensmål 14: Bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havene og de marine ressourcer med henblik på bæredygtig udvikling.
13.–15. juni: Folkemødet på Bornholm Sted: Allinge, H10: Havmad - Musholm og Pelagisk Fiskeri Hold øje med opdateret program her. Se oversigt over relevante arrangementer til folkemødet her. |
| | | Nyt naturgenopretningsprojekt starter i Gershøj HavnGERSHØJ: Gennem opbygning af nye muslingerev vil projektet skabe bedre levevilkår for både planter, fisk og smådyr – og samtidig hjælpe med at rense vandet. Når muslingerne vokser, fungerer de nemlig som naturens egne små vandrensere. Læs mere her.
Fiske-opdrætsbure lavet af genanvendt nylon tages i brugFor nylig har det norske akvakulturselskab Grieg Seafood taget to fuldskala fiskeopdrætsbure fremstillet udelukkende af genanvendt nylon i brug. Indtil nu har det ikke været muligt at genanvende nylon fra net uden at gå på kompromis med kvaliteten. Læs mere her.
ASC inviterer til høring om udvidelse af artsudvalget til at inkludere atlantisk torskAquaculture Stewardship Council (ASC) lancerede den 20. maj en 30-dages offentlig høring om at inkludere atlantisk torsk (Gadus morhua) i ASCs certificerings- og mærkningsprogram.
For at sikre hurtig adgang til ASC-certificering blev atlantisk torsk i første omgang inkluderet i ASC’s lakse-standard v.1.4. Herefter vil torsken blive overført til ASC Farm Standard efter en overgangsperiode. Denne standard bliver obligatorisk fra og med maj 2027. Det giver torskeopdrættere samme tid til at tilpasse sig de opdaterede krav som opdrættere af andre arter.
Da kvoterne for vildfanget torsk fortsætter med at falde, og efterspørgslen på markedet stiger, spiller opdrættet atlantisk torsk en stadig vigtigere rolle i at imødekomme den globale efterspørgsel. Læs mere her.
BioMar bliver den første globale foderstofvirksomhed, der producerer i IslandBioMar Group har annonceret et partnerskab om fremstilling af og distribution af akvafoder gennem landbrugsfoderleverandøren Fóðurblandans produktionsanlæg i Reykjavik, hvilket gør BioMar til den første globale producent inden for produktion af akvafoder i Island. Læs mere her.
Nyt kystvandråd skal styrke LimfjordenThisted Kommune har fået tilsagn om støtte på op til fem millioner kroner fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Pengene skal bruges til at oprette et nyt kystvandråd for Thisted Bredning. Læs mere her. |
| | |
|
| Dansk Akvakultur Producentorganisation modtager tilskud fra EHFAF |
|
| |
|
|
|
|
|
|
|
|
| |
|
|
|
| |
|
