|
Ugen der gik – Uge 25, 2025
Kære læser
Ugens nyhedsbrev fra Dansk Akvakultur Producentorganisation sætter fokus på den aktuelle debat om havbrug og fakta i den offentlige samtale. DAPO svarer på kritik fremført af professor Stiig Markager og understreger betydningen af objektiv viden i debatten om akvakulturens rolle i fødevareproduktionen og miljøet.
Nyhedsbrevet byder også på ny dokumentation for markant lavere klimaaftryk fra soja i fiskefoder, introducerer den nye nationale bekendtgørelse for akvakultursektoren, og fremhæver positive resultater fra EU-projektet Sea2Land om fiskeslam som gødning.
Derudover gives der indblik i DAPOs arbejde i EU's rådgivende udvalg og nye muligheder på jobmarkedet i branchen.
God læselyst!
Med venlig hilsen
Dansk Akvakultur Producentorganisation (DAPO)
Har du endnu ikke tilmeldt dig eller din kollega til vores nyhedsbrev? Gør det nemt her. |
| | Nu svarer Stiig Markager igen, efter René Christensensen indlæg |
| Først kan du læse indlægget af René Christensen, direktør for Dansk Akvakultur Producentorganisation, efterfølgende kan du læse hvad Stiig Markager har sendt til Verdens Bedste Fødevarer som svar efter Renés indlæg. DAPO følger op på Stiig Markagers svar, da det desværre igen indeholder misvisende og udokumenterede påstande.
DAPO ønsker dialog, dog forventer vi at påstande fra højeste vidensniveau har en hvis kvalitet og lødighed. DAPO opfordrer alle til at læse indlægget fra René Christensen og svaret fra Stiig Markager, hvor han bl.a. skrifteligt påstår citat; “Udledningerne fra et havbrug er præcis det samme som urenset kloakvand”. Dette kan vi lade stå lidt for sig selv… God læselyst. |
|
| Det var en faktuelt forkert påstand, da professor Stiig Markager på Naturmødet udtalte, at dansk akvakultur bidrager til fældning af regnskov, skriver direktør René Christensen, Dansk Akvakultur Producentorganisation. |
| Dansk Akvakultur Producentorganisation (DAPO) deltog igen i år i Naturmødet i Hirtshals. Det er ét af Danmarks største samlingspunkter for samtaler om natur, biodiversitet og grøn omstilling. Årets møde rummede flere debatter om dansk akvakultur. Herunder fiskevelfærd, miljøpåvirkning og fremtidens fødevareproduktion. Et af dagens centrale punkter var en velbesøgt debat på hovedscenen Thunderdome under overskriften: “Havbrug – en miljø- og sundhedsmæssig katastrofe eller miljøeffektive fiskeopdræt?”. I debatten deltog jeg sammen med repræsentanter fra Foreningen for et godt hav- og strandmiljø i As Vig og omegn. Samt professor Stiig Markager fra Aarhus Universitet. |
| Foreningen rejste bekymringer om antibiotikaforbrug og udledning af næringsstoffer i forbindelse med havbrug. Emner, som vi i sektoren naturligvis tager alvorligt. Og som vi gerne imødekommer med fakta og dokumentation.
Jeg fremhævede dokumentation fra bl.a. EFSA, der viser, at der ikke er fundet medicinrester i danske opdrætsfisk. Og at overvågningen af vand og sediment ikke har påvist skadelige niveauer af antibiotika. Jeg understregede, at medicinsk behandling alene sker efter veterinærfaglig vurdering. Og kun ved nødvendighed. Debatten var præget af uenighed, men forløb generelt i en respektfuld tone.
Jeg ser Naturmødet som en vigtig platform for at styrke viden, dialog og gennemsigtighed om havbrug. Og om akvakulturens rolle i fremtidens fødevareproduktion. Netop derfor har vi alle et ansvar for at holde os til fakta. Dermed sikrer vi, at den offentlige debat hviler på et redeligt og vidensbaseret grundlag. |
| | Stiig Markager blev til debatten præsenteret med sin akademiske titel og stilling. Det skabte en forventning om, at han talte med afsæt i objektiv og forskningsbaseret viden. Men hvad tilhørerne oplevede, var noget ganske andet. Markager udtalte blandt andet, at dansk akvakultur bidrager til fældning af regnskov. Det er ikke bare en skarp påstand – det er en forkert påstand!
Som Stiig Markager ved, kommer foderet i danske havbrug og dambrug fra certificerede kilder. Produktionen er underlagt ASC-certificering (Aquaculture Stewardship Council), etableret af blandt andre Verdensnaturfonden (WWF), netop for at sikre ansvarlig og miljørigtig produktion.
De danske foderproducenter, som Biomar A/S og Aller Aqua A/S, er desuden GLOBAL G.A.P-certificerede og benytter ikke soja fra rydningstruede områder. At insinuere noget andet er ikke faglighed, men aktivisme. |
| Personlig holdning forklædt som faglighed? |
| Dertil tilføjede Markager til debatten, at akvakulturens eksistensberettigelse for den enkelte virksomhed, alene er økonomi – at danske akvakulturvirksomheder kun opdrætter fisk “for pengenes skyld”.
Når han i samme åndedrag antyder, at Aarhus Universitet arbejder for en udfasning af animalsk proteinproduktion, i Danmark og globalt, sættes der spørgsmålstegn ved, om det er en officiel forskningsstrategi, eller endnu en personlig holdning forklædt som akademisk autoritet.
Det er en aktivistisk tilgang mod et helt erhverv, som hver dag producerer sunde, proteinrige og miljø- og klimaeffektive fødevarer, uden driftstilskud. Og som samtidig skaber arbejdspladser i hele Danmark. |
| | Problemet ligger ikke i, at Stiig Markager har holdninger – det har alle. Problemet opstår, når han udtaler sig som professor ved Aarhus Universitet uden tydeligt at skelne mellem, hvornår han taler som fagperson, og hvornår han agerer som aktivist. Publikum har krav på at vide, om det er videnskaben eller værdikampen, der taler.
Det er stærkt bekymrende, når forskere anvender deres titel til at fremføre synspunkter, der ikke nødvendigvis stemmer overens med den samlede videnskabelige viden. Og som risikerer at blive misbrugt i den offentlige debat.
Når Markager udtaler sig med formuleringer som “det er sådan, det er” og modtager applaus fra salen, giver det indtryk af, at det er Aarhus Universitets officielle vurdering. Og at udtalelserne har fagligt belæg. |
| Dansk akvakultur påvirker miljøet mindre nu |
| I DAPO arbejder vi for en ansvarlig og miljøeffektiv akvakultur i Danmark. Jeg er fuldt bevidst om, at vores sektor påvirker miljøet, akvakulturer er en punktkilde. Og der er et aftryk på natur og miljø. Men det er netop dét, vi arbejder med hver eneste dag. Gennem investeringer og teknologisk udvikling har akvakulturen i Danmark gjort store fremskridt.
Siden 1989 har de danske dambrug reduceret deres udledninger markant: kvælstof med 81 %, fosfor med 87 % og organisk stof med hele 93 %. Det betyder, at det samlede miljøaftryk fra akvakulturen er faldet betydeligt.
Når man ser på, hvor meget fisk akvakulturen producerer i forhold til den miljøpåvirkning, det medfører, er dansk akvakultur i dag blandt de mest miljøeffektive i verden. |
| Faglighed forpligter – også på en scene i Hirtshals |
| eg mener, det er vigtigt, at kritikken er fagligt funderet. Det skylder vi ikke bare os selv, men hele samfundet. Når jeg repræsenterer akvakulturen på en scene, som ved Naturmødet i Hirtshals, gør jeg det så godt som muligt, med afsæt i fakta.
Jeg forventer det samme af dem, der repræsenterer videnskaben. Faglighed forpligter, især når man stiller sig op foran et publikum og taler med den autoritet, en professor-titel giver.
Derfor spørger jeg bare:
Hvem var det, der stod på scenen ved Naturmødet 2025 – professoren eller aktivisten? Jeg blev i tvivl. Og det bør Aarhus Universitet også blive. Når man udtaler sig som forsker, bør det være tydeligt for publikum, hvornår der tales på vegne af videnskaben, og hvornår der udtrykkes personlige eller politiske holdninger. |
| | Om Stiig Markagers svar (fra VBF Medier) |
| Før VBF udgav ovenstående indlæg, har de kontaktet Stiig Markager samt Aarhus Universitets presseafdeling med denne formulering:
“På vegne af René Christensen, DAPO (cc) er vi (VBF) på vej til at udgive nedenstående indlæg. Men før vi trykker på knappen vil vi gerne tilbyde jer muligheden for at give et svar til indlæggets kritik.”
Stiig Markager returnerede med nedenstående svar, som VBF har valgt at bringe i fuld længde, selv om svaret efter deres mening går temmelig langt ud over et svar på indlæggets kritik. VBF har undervejs været i dialog med universitetets presseafdeling, som har understreget, at kun rektor for Aarhus Universitet kan udtale sig på vegne af universitetet. |
| VBF har også været i dialog med Stiig Markager, som de har bedt om at konkretisere og specificere, hvorfor han har ændret ordlyden af den meget specifikke kritik, René Christensen har formuleret. Dertil har VBF påpeget, at Stiig Markager benægter at have udtalt det, som han kritiseres for at have sagt. VBF og DAPO kender til flere personer, der vil bevidne, at Stiig Markager har udtalt det, som han kritiseres for at have sagt.
Stiig Markager har fået tilbudt tid til at ændre sit svar, så det tager udgangspunkt i den formulering, som René Christensen faktuelt har brugt. Stiig Markager er også blevet tilbudt, at få udgivet en forkortet version af hans svar. Det omfattede ikke i samme omfang holdninger til emner, der ligger ud over den kritik, der er bragt. Ligesom der er blevet bortredigeret elementer af udsagn, der ligger ud over den faglige viden, der må forventes i Stiig Markagers fagfelt (havmiljø).
Til dette har Stiig Markager udtrykt, at udgivelsen af hans svar er betinget af, at hans skriv udgives i dets fulde længde. VBF ønsker ikke, at indlægget skal omhandle censur af Stiig Markagers svar, og derfor har de valgt at bringe hele indlægget. |
| | Her er Stiig Markagers svar i fuld længde |
| Svar fra Stiig Markager, professor i havmiljø ved Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet.'
Det må virkelig have ramt René Christensen og DAPO hårdt, da jeg bragte spørgsmålet om foderets oprindelse ind i debatten om havbrugs negative indflydelse på klima, miljø og sundhed.
Det er velkendt og veldokumenteret, at havbrug udleder kvælstof og fosfor, som er årsagen til iltsvind og havmiljøets generelt dårlige tilstand. Det er uforståeligt og ulogisk, at der skal bruges 43 milliarder af skatteydernes penge – ca. 8000 kroner pr. skatteyder – på at mindske landbrugets udledninger i den grønne trepartsaftale, og at man samtidig tillader opdræt af fisk i åbne bure i vores mest følsomme fjorde. Udledningerne fra et havbrug er præcis det samme som urenset kloakvand, og det udledes primært om sommeren og i overfladen, hvor algerne vokser. I den grønne trepartsaftale indgår også en indsats for bedre spildevandsrensning på 572 millioner. Penge som især skal betales af folk i yderområderne. Ifølge aftalen koster det i gennemsnit 208 kr. at rense for et kilo kvælstof. Et standardhavbrug producerer 2300 tons fisk og udleder 100 tons kvælstof. Ud fra ’forureneren betaler princippet’, som er gældende lov jf. EU’s direktiver, skal et havbrug betale 20,8 millioner kroner i afgift for deres udledninger af kvælstof. Dertil kommer prisen for udledt fosfor og organisk stof. Havbrug i åbne bure i de indre farvande er ikke økologisk eller samfundsøkonomisk bæredygtigt, og det er ikke relevant, når RC skriver, at udledningerne er reduceret – vel primært fordi opdræt i åerne er lukket ned – når det stadig udledes mere end havmiljøet kan tåle.
Spørgsmålet om brug af antibiotika blev også drøftet. Også her glider RC af på det egentlige problem; at vi overhovedet tillader brug af antibiotika til dyr. Udvikling af resistens mod antibiotika er et af fremtidens største, og dyreste, problemer – se f.eks “DRUG-RESISTANT INFECTIONS – A Threat to Our Economic Future. En overførsel af resistens fra en uskyldig marin bakterie til en sygdomsfremkaldende bakterie kan ske under et af DAPOs havbrug, uanset at overvågning ’ikke har påvist skadelige niveauer af antibiotika’ efter DAPOs mening.
Det, som virkelig ramte et ømt punkt hos RC under debatten, var tilsyneladende, at jeg nævnte foderet i debatten. Jeg sagde ikke, som RC påstår, at sojafoderet stammer fra ulovlig fældet regnskov – men det var dét, RC hørte. Måske fordi det ramte noget, der i forvejen gør ondt?
Det er faktuelt, at de vigtigste ingredienser i foderet til opdrætsfisk er vildfangede industrifisk, soja og rapsolie. Alle tre ingredienser, som i høj grad skader natur og miljø. Industrifisk er de fisk, som kunne være grundlaget for havets fødekæde, men som nu opfiskes for at blive til foder for regnbueørred, der kan laves om til små orange kugler til japanernes sushi. Soja, der optager landbrugsjord og som kunne bruges til menneskeføde, ender samme sted. Uanset om sojaen er ’certificeret’, kunne den modvirke klimaforandringer, hvis den indgik som føde for mennesker og ikke skulle igennem DAPOs fisk.
RC er professionel lobbyist, og hans troværdighed må bedømmes ud fra det. Hvorfor er det forkert af mig at udtale, ’at akvakulturens eksistensberettigelse for den enkelte virksomhed, alene er økonomi – at danske akvakulturvirksomheder kun opdrætter fisk “for pengenes skyld”. Jeg ved ikke, om jeg formulerede det på den måde i debatten, men er det ikke private virksomheders formål at tjene penge til deres ejere? Og er det ikke derfor, de ansætter en tidligere politiker til at tale deres sag?
Jeg var inviteret til at deltage i debatten af Foreningen for et godt hav- og strandmiljø i As Vig og omegn, som er bekymret over udsigten til flere havbrug ud for deres kyst, for at bidrage med videnskabelig og faktuel viden. Det gjorde jeg efter bedste evne. Det er præcis mit job som universitetsansat forsker. Skatteyderne betaler min løn og har krav på, at jeg stiller min viden til rådighed. Ligeledes er det RC’s job, som professionel lobbyist kun at tale DAPOs sag, uden at skele til objektivitet eller korrekthed. Jeg kan ikke se, at RC har dokumenteret, at jeg sagde noget forkert. Derimod er det kritisabelt, at RC angriber mig bagefter med påstande om ’aktivisme’. Det er præcis den type angreb, som afskrækker forskere fra at bidrage med deres viden til samfundets udvikling. Det betyder, at vi går glip af vigtig viden og risikerer at tage dumme og dyre beslutninger, som f.eks. med den ene hånd at bruge mange penge på at reducere udledninger af næringsstoffer og med den anden hånd tillade udledninger fra havbrug. |
| | Annonce Aller Aqua Klik på annoncen for at læse mere |
|
| | Satellitdata om soja i fiskefoder begejstrer |
| Satellitdata dokumenterer, at soja til Biomars fiskefoder har over 80 procent lavere klimabelastning end hidtil antaget. Af VBF Medier for Biomar. |
|
| Akvakulturindustrien står over for stigende krav fra detailhandlere, myndigheder og investorer om at underbygge påstande om bæredygtighed. Det er blandt årsagerne til, at den globale danske fiskefoderproducent Biomar har tilsluttet sig Science-Based Targets-initiativet (SBTi).
Denne ordning, som garanterer, at virksomheders mål for reduceret klimabelastning er dokumenterbar, er også begyndt at spore de såkaldte FLAG-emissioner (Forest, Land og Agriculture), som dækker over udledning af klimagasser i forbindelse med arealanvendelse og landbrug. Herunder skovrydning, jordforvaltning og foderproduktion.
- I Biomar har vi reduceret vores CO₂-aftryk med 14,4 procent pr. ton foder siden 2020. Vores mål er at reducere vores samlede klimapåvirkning med en tredjedel inden 2030, og da næsten alle vores udledninger er scope 3-udledninger, som stammer fra råmaterialer, er det helt afgørende, at vi arbejder tæt sammen med producenter og leverandører om at sænke deres udledninger, siger Vidar Gundersen, Global Sustainability Director hos BioMar. |
|
| Vidar Gundersen, Global Sustainability Director hos BioMar er glad for den nye dokumentation. Foto: Copyright Biomar |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| Udledning fra soja reduceret op til 88 procent |
| Det meste af de FLAG-relaterede klimagasudledninger i akvakulturen kommer fra foder, som er baseret på afgrøder som soja, hvede og majs. Hvis disse afgrøder produceres på skovryddet jord eller på ineffektive gårde, er udledningerne høje.
For at få nøjagtige data om udledninger fra soya har BioMar siden 2019 arbejdet med ProTerra Foundation for at indhente og implementere præcise, primære data i sit sofistikerede BioSustain™ LCA-værktøj.
- Hidtil har akvakulturindustrien været afhængig af generiske data. Men ved hjælp af robuste satellitdata har vi været i stand til at dokumentere fravær af skovrydning og ændringer i arealanvendelsen over tid, hvilket har ført til betydeligt lavere udledninger fra sojaproduktion end tidligere antaget, siger Vidar Gundersen.
Helt nøjagtigt har data vist, at produktionen af sojamel udleder 88 procent mindre end antaget, sojaolie udleder 87 procent mindre, mens soja protein koncentrat udleder 84 procent mindre.
- Æren ligger hovedsageligt hos vores brasilianske Proterra-certificerede leverandører, og det viser tydeligt, at der er behov for samarbejde på tværs af sektorer for at imødekomme både klimaforandringer og det massive tab af biodiversitet, som verden lige nu oplever, siger Vidar Gundersen. |
| | Af samme årsag mener man også i Biomar, at EU's arbejde med lovgivning om ESG og afskovning skal fortsætte, så indsatsen for at bremse tab af biodiversitet og klimaforandringer sker med større hastighed.
- For vores kunder er bæredygtighed en vigtig del af den værdi, vi skaber for dem. Derfor vil vi også fortsætte vores arbejde med udvikling af bæredygtig vækst, der skaber værdi for os, vores kunder og vores leverandører, siger Vidar Gundersen. |
| Fakta: 86 procent af Biomars sojaindkøb kommer fra certificerede kilder. 100 procent af Biomars palmeolieindkøb kommer fra RSPO-certificerede kilder. 95 procent af Biomars indkøb af fiskeolie kommer fra certificerede ASC-godkendte kilder. 95 procent af Biomars indkøb af fiskemel kommer fra certificerede ASC-godkendte kilder. 100 procent af Biomars indkøb af krillmel kommer fra certificerede ASC-godkendte kilder.
|
| | Ny bekendtgørelse om nationale foranstaltninger på akvakulturområdet |
| Den 1. juli 2025 træder en ny bekendtgørelse (572 af 26/5/2025) om nationale foranstaltninger på akvakulturområdet i kraft. Den erstatter en tidligere bekendtgørelse, der bl.a. havde krav om fugleafskærming. Den nye bekendtgørelse supplerer Dyresundhedsloven.
Bekendtgørelsen finder anvendelse på akvakulturvirksomheder, der skal godkendes eller registreres i henhold til EU’s dyresundhedslovgivning. Lystfiskersøer er fritaget fra kravet om føring af fortegnelser over dødelighed i overensstemmelse, forudsat de er registreret og ikke flytter akvakulturdyr til andre akvakulturvirksomheder eller sætter dem ud i naturen.
Bekendtgørelsen præciserer, hvilke fortegnelser operatører af akvakulturvirksomheder og transportører af akvatiske dyr skal registrere og opbevare i minimum tre år. Operatører af vandudskiftningssteder skal ansøge Fødevarestyrelsen om godkendelse. Bekendtgørelsen lister de oplysninger, der skal gives i ansøgningen, de krav der skal opfyldes for at opnå godkendelse samt hvilke fortegnelser der skal registreres og opbevares i minimum tre år. Se mere her. |
| | Lovende perspektiver for brug af fiskeslam som gødning |
| Det netop afsluttede EU-projekt Sea2Land peger på et stort – men endnu uforløst – potentiale i at anvende fiskeslam fra akvakultur som råvare i organisk baseret gødning. I projektet har 27 institutioner fra 11 europæiske lande identificeret og testet 22 biobaserede gødningsprodukter, herunder pelletiseret fiskeslam fra Norge, med lovende resultater for gødningsværdi og jordforbedring.
Fiskeslam indeholder fosfor og organiske næringsstoffer, som kan indgå i en cirkulær bioøkonomi. Projektet viser, at fiskeslam, især i kombination med andre organiske råvarer – kan være en effektiv gødningskilde. Men lovgivningsmæssige barrierer forhindrer i dag brugen i både økologisk og konventionelt landbrug i store dele af EU, med undtagelse af Norge.
Projektets resultater understreger behovet for harmoniserede EU-regler og mere dokumentation for gødningseffekt og sikkerhed ved anvendelse. Læs hele artiklen her. |
| | Musholm udvider med majoritet i lettisk ørredopdræt |
| Musholm A/S har udvidet sine aktiviteter i Østersøregionen ved at erhverve majoriteten i det lettiske ørredselskab SIA Karavela Aqua. Opkøbet markerer et strategisk skridt for Musholm i at styrke sin position inden for ørredopdræt og udvide sin tilstedeværelse i Baltikum.
SIA Karavela Aqua driver ferskvandsopdræt af ørred i Letland og har etableret sig som en betydelig aktør på det lokale marked. Med Musholms indtræden forventes der investeringer i teknologi og bæredygtige opdrætsmetoder, hvilket kan bidrage til øget produktion og eksportkapacitet.
Denne udvidelse afspejler en tendens i akvakultursektoren, hvor virksomheder søger at diversificere deres geografiske tilstedeværelse og styrke forsyningskæderne i regionen. Musholms engagement i Letland kan potentielt føre til øget samarbejde mellem danske og baltiske aktører inden for akvakultur. |
| | Ledig stilling hos Gamst Aquakultur |
|
| Se flere ledige stillinger hos Aquapri her. Click here to read the job posting in English. |
| | Fokus på fiskegødning: DAPO og EU-akvakulturens stemme ved international konference |
| Brian Thomsen, chefkonsulent i Dansk Akvakultur Producentorganisation (DAPO) og formand for EU’s rådgivende akvakulturudvalg (AAC), deltog den 10. juni 2025 som oplægsholder på en konference i Bergen arrangeret af European Sustainable Phosphorous Platform (ESPP). Konferencen havde fokus på blandt andet fiskegødning og genanvendelse af næringsstoffer, og EU-Kommissionen deltog også. |
|
| I sit indlæg, der repræsenterede både AAC og den europæiske brancheorganisation FEAP, skitserede Brian Thomsen de udfordringer og muligheder, som især recirkulerede akvakulturanlæg (RAS) står overfor, når det gælder håndtering og anvendelse af fiskegødning. Mens RAS-teknologi er i kraftig vækst og fremmes i både nationale og europæiske strategier, er fiskegødning fra RAS-anlæg fortsat klassificeret som spildevandsslam i EU’s lovgivning, til trods for lavere forekomst af tungmetaller end i traditionelle dambrug.
Brian Thomsen gennemgik en lang række dialoger og dokumenterede forsøg fra DAPO, AAC og FEAP på at få ændret denne klassificering, så fiskegødning i højere grad kan indgå i den cirkulære bioøkonomi, som gødning, til biogas eller som substrat i insektproduktion. En fælles anbefaling fra AAC og Markedsrådet i 2024 har endnu ikke ført til konkrete ændringer i EU-reglerne.
Oplægget blev afrundet med en kritik af den langsommelighed, hvormed EU-lovgivningen tilpasses innovation og bæredygtighed i akvakultursektoren. |
| | Møder i EU-Kommissionens Rådgivende Udvalg for Akvakultur (AAC) |
| Den 3. og 4. juni 2025 afholdt EU-Kommissionens Rådgivende Udvalg for Akvakultur (AAC) møder i sine tre arbejdsgrupper: Fisk, Skaldyr og Horisontal. DAPO deltog i møderne i arbejdsgrupperne Fisk og Horisontal.
Arbejdsgruppe Fisk Under temaet fiskesundhed blev der drøftet klimaets indvirkning på mikrobiomet hos fisk, fraværet af parasitter i opdrættede fisk, udfordringer med de nye regler for medicinfoder samt status for brug af biocider. Arbejdsgruppen bakkede op om at udarbejde anbefalinger inden for hvert af disse områder.
NGO’er med fokus på dyrevelfærd gav en status på arbejdet med revisionen af EU’s dyrevelfærdslovgivning. Udvalget besluttede at udarbejde en anbefaling om de kommende elementer i reformpakken, herunder regler for slagtning og hold af dyr.
Der blev desuden givet opdateringer på arbejdet med tre specifikke anbefalinger vedrørende:
Arbejdsgruppe Horisontal EU-Kommissionen orienterede om status og kommende initiativer, herunder: Opdatering af de strategiske retningslinjer for akvakultur Kommende vejledninger og midtvejsevaluering af retningslinjerne Evaluering af den fælles fiskeripolitik Vision 2040 for fiskeri og akvakultur EU’s havpagt og den fælles informationskampagne om EU-akvakultur
Der blev drøftet udkast til nye anbefalinger om: Akvakulturens rolle i EU’s fælles fødevarepolitik, med fokus på både udbud og efterspørgsel Fremme af forskning og innovation Anvendelse af satellitdata i akvakulturforvaltning
Kommissionen præsenterede desuden foreløbige resultater fra evalueringen af havstrategidirektivet.
Brian Thomsen (DAPO) gav en status på AAC’s anbefalinger til midtvejsevalueringen af de strategiske retningslinjer og det videre arbejde. Rasmus Nielsen (IFRO), formand for en ekspertgruppe under STECF, præsenterede den nye økonomiske rapport om akvakultur og forslag til indikatorer for økonomisk bæredygtighed.
Arbejdsgruppen besluttede at udarbejde en ny anbefaling til Vision 2040 for fiskeri og akvakultur med Brian Thomsen (DAPO) som tovholder.
Afslutningsvis godkendte begge arbejdsgrupper udkastet til AAC’s strategiplan for 2025–2026, herunder behovet for inddragelse af eksterne eksperter. |
| | Trepartsminister Jeppe Bruus har sikret en delaftale om fremtidens kvælstofregulering |
| Hvad er sket? Miljøminister Jeppe Bruus (S) og partierne bag den grønne trepartsaftale har indgået en foreløbig aftale, der fastsætter et årligt loft på 7.100 tons kvælstofreduktion fra landbruget i 2027, en stigning fra de tidligere 6.500 tons. |
| Hvordan fungerer aftalen? Loftet definerer et “braklægningspunkt”: Landmænd skal mindst kunne opfylde kravet ved at dyrke vårbyg med efterafgrøder, hvis der ikke omdannes landbrugsjord til natur. Dermed sikres en minimums-reduktion uanset lokal omlægning.
Hvorfor kun en delaftale? Nogle nøgleparametre er ikke på plads: fordelingen af kvoter mellem landmænd, kompensation og detaljer i de lokale trepartsaftaler udskydes til efteråret 2025.
Hvad siger parterne? Landbrug & Fødevarer mener, at aftalen giver klare rammer, men påpeger, at det er svært at vurdere konsekvenser uden kendskab til de endelige kompensationer .
Danmarks Naturfredningsforening roser ambitionen, men understreger, at det afgørende krav er, at reguleringen adresserer de mest forurenende områder – og her mangler der præcision i modellen okonu.dk.
Hvad er næste skridt? Over sommeren intensiveres arbejdet, og i efteråret afsluttes diskussioner om kvoteuddeling, økonomisk kompensation og hvordan omlægningerne konkret skal implementeres – med særlig fokus på de mest belastede landbrugsarealer . Læs mere her. |
| | Ønsker du en annonce i DAPOs ugentlige nyhedsbrev? Kontakt os her. |
|
| | Lov mod vildledende klimapåstande vedtaget |
| Hvad er sket? Folketinget har netop vedtaget et lovforslag (L 147), der forbyder virksomheder at bruge begreber som “grøn”, “bæredygtig” eller “miljøvenlig”, medmindre de kan dokumentere det reelt. Lovændringen implementerer EU-direktivet om “Empowering Consumers” (EU 2024/825), som styrker forbrugerbeskyttelsen mod urimelig, herunder miljørelateret, markedsføring. |
| Hvornår træder det i kraft? De nye regler træder i kraft den 27. september 2026, men virksomheder bør allerede nu tilpasse deres kommunikation for at undgå overtrædelser.
De vigtigste ændringer:
Hvorfor er det vigtigt? Det nye regelsæt har til formål at beskytte danske forbrugere mod falske grønne påstande og standardisere miljømarkedsføring på tværs af EU, hvilket både fremmer tillid og ægte bæredygtighed. Eksempler fra EU og Sverige viser, at greenwashing har været udbredt og vildledende. EU-Kommissionen fandt ud af i 2021, at hele 42 % af grønne påstande var misvisende .
Hvad skal virksomheder gøre? |
| | | | | Invitation til ECOMONDO 2025: Bæredygtighedsmesse i Italien med fokus på akvakultur |
| Det Italienske Handelskammer i Danmark inviterer danske aktører inden for akvakultur og den grønne sektor til at deltage i ECOMONDO 2025 – en af Europas førende messer for grøn teknologi og cirkulær økonomi, som finder sted i Rimini, Italien, den 5.–8. november 2025. |
| Nyt i år er en dedikeret akvakultur-afdeling, hvor internationale virksomheder og forskningsmiljøer præsenterer løsninger inden for bl.a. blå bioøkonomi, ressourceudnyttelse, affaldshåndtering og miljøovervågning. Deltagelse i messen giver mulighed for at få indsigt i ny teknologi, netværke internationalt og styrke kendskabet til det italienske marked.
Særligt tilbud til danske virksomheder Gennem handelskammerets "Buyers Program" tilbydes én repræsentant fra udvalgte virksomheder en gratis deltagerpakke, som inkluderer: OBS: Flybillet er ikke inkluderet. Tilmelding senest 8. september 2025 via link. For mere information om messen og det nye akvakulturspor her.
ECOMONDO 2024 samlede over 1.600 virksomheder, 200 konferencer og 650 internationale journalister, og messen fungerer som en central platform for innovation, grøn vækst og internationalt samarbejde. Se invitation her. . Spørgsmål kan rettes til: Sara E. S. Bertelsen, Det Italienske Handelskammer i Danmark 📧 ses@danitacom.org | ☎ +45 31 38 53 02 |
| | Ugens udvalgsspørgsmål fra Folketinget |
|
| Hver uge samler Dansk Akvakultur Producentorganisation relevante udvalgsspørgsmål og svar fra Folketinget, så vores medlemmer kan følge med i, hvad der rører sig på Christiansborg inden for akvakultur og beslægtede emner. |
| | | Der er kommet svar i forhold til både DAPOs og As Vig-gruppens henvendelse til Miljø- og Fødevareudvalget
MOF Spørgsmål 849 D. 21-05-2025 Om kommentar til henvendelse fra Foreningen for et godt hav- og strandmiljø i As Vig og Omegn om antibiotikabrug i havbrug.
MOF Spørgsmål 849 MOF Bilag 320 |
|
|
| Foto: Faglig rådgiver Roland Madsen og direktør René Christensen (DAPO) ved Christiansborg ifm. foretrædet. copyright DAPO |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| Svar I forbindelse med ansøgning om miljøgodkendelse til et havbrug vil der skulle foretages modelberegninger, der beskriver, hvilken maksimal koncentration af de enkelte typer antibiotika som en behandling vil bidrage med til det omgivende vand. Hvis koncentrationen i løbet af en behandling ikke overstiger miljøkvalitetskravene, vil den pågældende behandling kunne tillades via miljøgodkendelsen. Sådanne beregninger er blevet foretaget i forbindelse med habitatkonsekvensvurderinger af havbrugene i og ved Horsens Fjord. Beregningerne viser, at miljøkvalitetskravene for de tre antibiotika ikke overskrides ved den nuværende produktion på havbrugene, og dermed er der taget højde for udvikling af resistens. Havbrug indberetter årligt forbruget af anvendte præparater til Miljøstyrelsen. Jævnfør indberetningerne fra havbrugene i og ved Horsens Fjord er fiskene ikke behandlet med antibiotika hvert år på de enkelte havbrug. Oxolinsyre er f.eks. ikke anvendt på de fem havbrug i og ved Horsens Fjord siden 2020. MOF Spørgsmål 849 svar.
MOF Spørgsmål 850 D. 21-05-2025 Ministerens kommentar til henvendelse af 22/4-25 fra Dansk Akvakultur PO om antibiotikabrug i havbrug og konsekvenser for folkesundheden. MOF Spørgsmål 850 MOF Bilag 389
Svar Der henvises til svaret på MOF Spørgsmål 849. MOF Spørgsmål 850 svar MOF Spørgsmål 849 svar |
| | | 25. juni 2025 13:45 - 15:45 Samråd: Lukning af muslingefiskeriet i Limfjorden strider imod aftale om Danmarks Havplan. Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har kaldt erhvervsministeren og ministeren for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i åbent samråd om lukning af muslingefiskeriet i Limfjordens Natura 2000 områder strider imod aftale om Danmarks Havplan. |
| | 1. juli 2025 08:00 - 20:00: Danmark overtager EU-formandskabet Regeringen planlægger 15 møder mellem EU-landenes ministre, såkaldte uformelle ministermøder, der vil foregå i Danmark. Der er indgået kontrakt med følgende fire konferencesteder om de fysiske rammer for de uformelle ministermøder: |
| | 3. juli 2025 09:00 - 22:00: Aarhus åbner det danske EU-formandskab 2025 Danmark overtager EU-formandskabet 1. juli 2025, og i den forbindelse tager statsministeren og den samlede danske regering imod Europa-Kommissionen med Ursula von der Leyen i spidsen i Aarhus 3. juli.
Udover den officielle åbning vil Aarhus samme aften danne ramme om en offentlig markering af Danmarks EU-formandskab. I Rådhusparken vil der være åbent for alle interesserede til europæisk gadefest med blandt andet koncerter og fællesspisning. Det bliver ottende gang, at Danmark har formandskabet. Sidste gang var i 2012. Læs mere |
| | 10. juli 2025 - 11. juli 2025: Ministermøder under dansk EU-formandskab, Miljø- og klimaministre Under det danske EU-formandskab i 2025 vil Danmark være vært for 15 uformelle ministermøder. Møderne afholdes i byerne Aalborg, Herning, Horsens og Frederiksberg, København. |
| | 18. august 2025 - 19. august 2025 09:00 - 17:00 Økologisk topmøde: Mad til alle på en sund planet Sted: Den sorte Diamant, København
I august 2025 samles alle væsentlige internationale aktører i København til Organic Summit 2025 (OS25). Under titlen "Food for All on a Healthy Planet" vil politikere, forskere, landmænd, repræsentanter for virksomheder og toneangivende stemmer fra hele verden, mødes for at belyse økologiens betydning i verdens fremtidige fødevareforsyning. Målet med topmødet er at udarbejde et charter med løsninger til, hvordan økologi bliver en endnu stærkere driver i den grønne omstilling af landbruget og fødevaresystemet generelt. Læs mere. |
| | 20. august 2025 - 21. august 2025: Det Nationale Klimatopmøde 2025 Sted: Klimatorium, Havnen 8, 7620 Lemvig
Det Nationale Klimatopmøde 2025 samler for sjette år i streg eksperter, beslutningstagere og fagfolk fra hele landet for at udveksle viden, styrke samarbejder og finde løsninger på de klimaudfordringer, samfundet står overfor. Årets Klimatopmøde sætter fokus på EU’s transformative klimaindsats og på, hvordan Danmark kan spille en ledende rolle i implementeringen af både EU’s Green Deal og den kommende Blue Deal. Læs mere. |
| | 9. september 2025 - 13. september 2025 08:00 - 18:00: EuroSkills 2025 Sted: MCH Messecenter Herning, Vardevej 1, Herning
Danmark er vært ved det officielle europamesterskab for unge faglærte i 2025. Mesterskaberne kaldes EuroSkills 2025 og her vil op mod 600 dygtige, unge fagatleter fra hele Europa dyste om EM-medaljer inden for 38 forskellige fag. Læs mere her. |
| | Kalender for arrangementer |
| 22. august 2025 - 23. august 2025: Folkemødet Møn 2025 Folkemøde Møn sætter fokus på potentialerne i provinsen og gæstes af politikere, meningsdannere og erhvervsliv for at debattere mulighederne for det gode liv uden for Danmarks store byer. Se program her. |
| | 22. august 2025 - 26. august 2025 09:00 - 17:00 Bæredygtighedsfestival for unge: ReGeneration Week Sted: Åland, Mariehamn Ungdomsbæredygtighedsfestivalen ReGeneration Week afholdes i år i Mariehamn på Ålandsøerne 22.–26. august. Hovedarrangørerne af ReGeneration Week er ungdomsorganisationen ReGeneration 2030, som med arrangementet ønsker at forene unge med passion for bæredygtighed fra Norden og Østersøregionen. Læs mere her. |
| | 28. august 2025 - 30. august 2025 08:00 - 16:00: Klimafolkemødet 2025 Sted: KulturØpladsen, Middelfart, Havnegade 6, Middelfart Program |
| | 1. september 2025- 7. september 2025 08:00 - 16:00: Naturens uge 2025 Danmarks Naturfredningsforening afholder Naturens Uge i uge 36. I løbet af ugen går børn fra skoler og dagtilbud på opdagelse i naturen omkring dem, og frivillige kræfter inviterer lokalsamfundet til spændende arrangementer i naturen over hele landet. Læs mere her. |
| | 3. september 2025- 4. september 2025 09:00 - 17:00: Ungdommens folkemøde 2025 Valbyparken bliver omdrejningspunkt for det årlige Ungdommens Folkemøde. Gennem to dage skaber festivalen rammerne for talks, musik, workshop og samtaler om de spørgsmål, der fylder i samfundet og samtiden. Her kan man møde tidens mest aktuelle meningsdannere, politikere og kulturpersonligheder forruden et væld af organisationer, partier, græsrødder, tænketanke og virksomheder. Læs mere her. |
| | 7. oktober - 9. oktober 2025: DanFish International 2025 Fiskene får selskab. DanAqua og NordicRAS vender retur som en del af DanFish International 2025. Til efteråret vender NordicRAS-konferencen tilbage til Aalborg, og det betyder, at akvakulturmessen, DanAqua, igen bliver en del af den store fiskerimesse, DanFish International, som finder sted i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) fra den 7.-9. oktober. |
| | |
|
| Dansk Akvakultur Producentorganisation modtager tilskud fra EHFAF |
|
| |
|
|
|
|
|
|
|
|
| |
|
|
|
| |
|
