|
Kære Læser,
Velkommen til Dansk Akvakultur Producentorganisations nyhedsbrev.
I den forgangne uge har akvakultur endnu en gang fyldt i medierne. Det har givet DAPO og andre aktører med interesse for dansk akvakultur en vigtig mulighed for at komme til orde. Det er positivt, at akvakultur nu bliver debatteret bredt på tværs af platforme og medier. Dansk akvakultur leverer fisk og skaldyr af høj kvalitet - sunde, miljøvenlige og klimaeffektive fødevarer, som vi kan være stolte af.
I dette nyhedsbrev giver vi dig et overblik over ugens vigtigste begivenheder, nye initiativer og de seneste resultater fra akvakulturens verden.
I dette nyhedsbrev giver vi dig et overblik over ugens vigtigste begivenheder, nye tiltag og resultater i akvakulturens verden og meget mere.
Har du endnu ikke tilmeldt dig vores nyhedsbrev? Så kan du gøre det her: TILMELD.
God læselyst!
Med venlig hilsen Dansk Akvakultur Producentorganisation (DAPO) |
| | Niels og Steffen står pludselig i voldsom strid – men det er de sådan set glade for |
| | En aarhusiansk fiskehandlers kritik af nordatlantisk laks har trukket danske dambrug med ind i en ophedet debat. Erhverv+ besøgte et dambrug, hvor man faktisk er glade for anledningen til at fortælle om, hvordan maden bliver til. |
|  | Driftsleder Niels Wittus (tv) og direktør Steffen Nielsen er sådan set glade for debatten om fiskeopdræt. Det giver dem anledning til at tale om kvaliteten af de ørreder, som Danforel leverer. Foto: Thomas Maxe |
| En sagte brummen af el-drevne pumper er det mest mærkbare tegn på, at her foregår fødevareproduktion.
I modsætning til grise- og kostalde er der ingen tårnhøje siloer, som rager op i landskabet, og man kan ikke lugte noget. Her er det fisk, der bliver opdrættet, og de hverken lugter eller larmer.
Vi kan takke Jakob Clausen, indehaveren af P. Clausens Fiskehandel i Aarhus for, at besøget er blevet til noget. Det var ham, der i et stærkt følelsesladet opslag på sociale medier erklærede, at nu var det slut med opdrættede fisk i hans butik. I fremtiden vil han kun sælge vildt-fangede fisk, for det andet er unaturligt, mener han.
Steffen Nielsen, administrerende direktør for Danforel i Grindsted, driver et stort slagteri og syv dambrug, blandt andet Christiansminde i Råsted, vest for Holstebro. Og han mener det faktisk, når han siger, at han er glad for den opmærksomhed, som den aarhusianske fiskehandler har skabt.
- Vi har intet at skjule. Tværtimod er vi meget glade for at få en anledning til at vise og fortælle om, hvad vi laver. Debat om kvaliteten af vores fødevarer er rigtig godt, men det skal være på et informeret grundlag, og derfor stiller vi meget gerne op, forsikrer han. |
| | Et af mange problemer med den aktuelle debat er, at kritikken først og fremmest er rettet mod færøsk og norsk lakseopdræt. Undervejs er det blevet til en generel kritik af fiskeopdræt, men det er nærmest umuligt at sammenligne nordatlantisk lakseopdræt med danske ørreder fra Holstebro.
Ørred-æg bliver udklækket i Grindsted, og efter tre måneder bliver de små fisk kørt på lastbiler i en slags ”akvarium på hjul” til dambruget ved Holstebro. Her vokser de sig i løbet af de næste ni måneder store, inden de igen får en køretur tilbage til Grindsted, hvor de aflives og forarbejdes. |
| Om Danforel A/S Danforel er specialist i at levere varmrøget ørred. Slagteriet i Grindsted processer dagligt cirka 30 tons ørred, der er opdrættet i koncernens egne syv dambrug. Rester fra produktionen bliver til fiskeoliekapsler og protein til både menneskeføde og dyrefoder. Slagteriet i Grindsted beskæftiger cirka 100 timelønnede. Derudover er der 40 ansatte i administration og driften af dambrugene. Der er tre ansatte på dambruget vest for Holstebro, som alene producerer 1000 tons ørred om året. Virksomheden er ejet af familien Bylling fra Christiansfeld, som hen over flere generationer har udviklet sig fra fokus på foderstofhandel til fiskeopdræt og nu står bag koncernen Aller Aqua. De seneste fem regnskabsår er endt med underskud for Danforel (minus 8,6 millioner kroner i 2023). Ejerkredsen forventer ifølge årsrapporten at vende udviklingen i løbet af få år. Hjemmeside: www.danforel.com
|
|
| - Vi sælger 100.000 pakker ørredfileter om dagen, primært varmrøget ørred. Der er cirka 125 gram ørred i sådan en pakke, og mere end 95 procent bliver solgt til eksport, primært Tyskland, fortæller Steffen Nielsen.
Kan man smage, at det er opdrættet fisk?
- Hvis man virkelig er trænet, så kan man måske smage lidt forskel på, om det er vildtfanget eller ej. Vi smager selv på vores fisk hver dag, og jeg er ikke sikker på, at jeg selv kan smage forskel.
- Den væsentligste forskel er, at vi kan levere en meget ensartet, god kvalitet, mens en vildtfanget fisk har spist alt det, der tilfældigvis er i det vand, den har levet i, siger Steffen Nielsen og uddyber:
- Gravide kvinder frarådes at spise fisk fanget i visse farvande, fordi der blandt andet er for højt indhold af tungmetaller. Der kan også være PFAS i det vand, som vildtfangede fisk lever i.
- I fiskeopdræt er der streng kontrol med vandkvalitet og foder, fordi vi er certificerede, så her kan man være sikker på, at der ikke er noget skadeligt i fisken. |
| | Men er dambrug ikke skadeligt for miljøet?
- Nej, forklarer Danforels driftsleder Niels Wittus.
Han fører tilsyn med virksomhedens syv dambrug og har beskæftiget sig med ørredopdræt i næsten 30 år.
- Der er sket en enorm – positiv – udvikling. I gamle dage var der dambrug her i Råsted, hvor man tog hovedparten af vandet ind fra åen og ledte det ud igen, og det påvirkede miljøet. Sådan gjorde man dengang.
- Det betød, at vandkvaliteten var meget svingende, for iltindholdet i åen svinger meget.
Næh, det er helt anderledes i dag: Fiskene på Christiansminde får frisk vand fra en vandboring, der pumper grundvand op, og vandet bliver omhyggeligt renset, inden det ledes ud i Lilleå. |
|  | Et moderne dambrug har renseanlæg, der fungerer fuldstændig på samme måde som de biologiske processer i spildevands-renseanlæg. Foto: Thomas Maxe |
| - Det er samme teknologi med biologisk rensning, som man kender fra spildevandsrenseanlæg. Og inden vandet kommer ud i åen, løber det gennem en plantelagune, hvor blandt andet kvælstof og fosfor optages af planter.
- Det vand, der ender i åen, er teknisk set så rent, at det formentlig godt kunne genanvendes i anlægget – og vi kan da også se, at både laks og bævere stortrives i åen nede bagved, konstaterer Niels Wittus. |
| | Det skærpede fokus på miljøet gør samarbejdet med de kommunale tilsynsmyndigheder til en fornøjelse.
- Vi blev ASC-certificerede som det første ørredopdræt i verden og har dermed cirka 335 kontrolpunkter, som vi skal leve op til i forhold til fødevarekvalitet, miljø, sociale forhold og så videre.
- Det er langt strengere krav, end myndighederne stiller, og vi bliver kontrolleret 26 gange om året – altså hver anden uge – på værdierne i vores udløbsvand, så kommunen ved, at vi har kontrol og dokumentation med tingene. |
|  | Danforel har syv dambrug til opdræt af ørreder. Anlægget Christiansminde vest for Holstebro dækker et areal svarende til tre fodboldbaner. Foto: Thomas Maxe |
| - Så jo, vi har et rigtig godt forhold til myndighederne, forsikrer Niels Wittus, mens direktøren nikker bekræftende og understreger, at det gælder for alle syv dambrug.
Niels Wittus har et spinkelt håb om, at den aktuelle debat om kvaliteten af fødevarer kan ende med at blive en fordel for dansk ørredopdræt, for fisken er langt bedre end sit rygte.
- Man får virkelig meget god fisk for en lav pris. Ørred er for eksempel langt billigere end laks, så det kunne jo være, ørreden blev lidt mere værd, hvis folk forstod, hvor god kvaliteten faktisk er, siger han og smiler. |
| | Er opdrættede fisk og skaldyr et problem for havmiljøet? |
| Artikel Videnskab.dk / Der er mange påstande om miljøpåvirkninger af opdrættede fisk. Ved du mon, hvad der er hoved og hale i det? Få svaret her. |
| Uddrag fra artikel: ”Laksefisk har for eksempel en FCR på 1,1; det vil sige, at man for 110kg foder får 100kg fisk ud i den anden ende. Til sammenligning har hønsefugle en FCR på 2,2; grise har 3 og kvæg har 4 til 10.
Når et dyr ikke er særligt effektivt til at omdanne sit foder til kød, så skal foderet ud et andet sted, og det kommer ud som kvælstof og fosfor.
Dermed er udledningen per kilo fisk lavere, end andre husdyr vi producerer. Og vi kan derfor få mest mulig mad med mindst mulig udledning.”
Ifølge miljøstyrelsen, som opgør udledning af blandt andet kvælstof og fosfor, blev der i 2021 samlet set udledt 894 ton kvælstof og 74 ton fosfor om året fra dansk fiskeopdræt.
Til sammenligning udledte vi tre gange så meget kvælstof og fosfor via vores rensningsanlæg. Og her er det vigtigt at bemærke, at udledning af kvælstof og fosfor fra landbruget ikke er inkluderet i miljøstyrelsens rapport.
Den gennemsnitlig udledning af kvælstof alene fra landbruget til vores vandmiljø var i 2021 på 55.000 ton kvælstof.
I det perspektiv er det altså ikke akvakultur, der er den store kvælstofudleder. Det er derimod dig og mig via rensningsanlæg og udledning fra landbruget.”
Læs hele artiklen her: |
| | | Annonce Aller Aqua: Klik på annoncen for at læse mere |
|  | | Lad os fiske sandheden frem |
| Jakob Clausen fra P. Clausens Fiskehandel i Aarhus har i en video på sociale medier stillet spørgsmålstegn ved kvaliteten af opdrættede fisk.
Desværre efterlader denne fremstilling et misvisende billede af den danske akvakultursektor. Lad os tage fakta frem. |
| At skære al opdrættet fisk over én kam er misvisende. Danmark er verdensførende i at producere fisk af høj kvalitet med minimal miljøbelastning takket være innovation og moderne teknologi.
Dansk opdræt indeholder færre tungmetaller, ingen parasitter og lav til ingen brug af antibiotika – modsætninger, der ofte ses i vildtfanget fisk. Det er vigtigt, at forbrugerne er oplyste om disse forskelle. |
| Ifølge Miljøminister Magnus Heunicke har danske ferskvandsdambrug siden 1989 reduceret udledningen af kvælstof, fosfor og organisk stof med henholdsvis 81, 87 og 93 procent.
Dette er bemærkelsesværdige resultater, der viser sektorens vilje til at investere i bæredygtighed gennem avancerede renseforanstaltninger og innovative anlæg. |
| Lakselus er en udfordring i Norge og på Færøerne, men ikke i Danmark. Den danske model sikrer, at netburene i havbrug tages op om vinteren til rengøring og reparation, hvilket forhindrer parasitproblemer. Samtidig er havbrugene placeret i områder med lav saltholdighed, hvilket skaber ugunstige forhold for lakselus. Resultatet er fisk af høj kvalitet uden de biologiske udfordringer, der kan præge produktionen i andre lande. |
| Akvakultur løser globale udfordringer |
| Med over 58% af verdens fiskebestande fuldt udnyttede og 31% overfiskede, kan vildtfangst ikke alene dække den stigende globale efterspørgsel på fisk. Ifølge FN og WWF står vi over for kritiske udfordringer med hensyn til at bevare verdenshavets økosystemer.
Dansk akvakultur spiller en nøglerolle i at levere sund og bæredygtig fisk uden yderligere pres på de vilde bestande. Branchen er samtidig en del af EU's vision for øget akvakulturproduktion, hvor dyrevelfærd og bæredygtighed går hånd i hånd. |
| Dansk kvalitet siden 1894 |
| Dansk akvakultur har stolte traditioner, der går tilbage til etableringen af det første dambrug i Ejstrup i 1894. I dag spænder sektoren over produktion af fisk, skaldyr, tang og foder – alt sammen med kvalitet i verdensklasse. Branchen beskæftiger mere end 1.000 danske arbejdspladser og bidrager betydeligt til eksporten. |
| “Køb lokalt – støt dansk fisk” udtaler René Christensen, direktør for DAPO.
Dansk akvakultur er en vigtig del af den grønne omstilling. Ørred og laks fra danske opdræt er sikre valg – også for gravide – da de hverken indeholder tungmetaller, dioxiner eller parasitter.
Det anbefales fra bl.a. Fødevarestyrelsen, sundhed.dk, 2gangeomugen og jodmoderforeningen, at gravide spiser opdrætslaks og -ørred, da disse indeholder gode næringsrige fedtstoffer for både moder og barn.
Disse fisk kan endda spises rå direkte fra vandet.
Når vi køber dansk, støtter vi ikke kun lokal produktion, men mindsker også klimaaftrykket ved at undgå import af vildtfanget fisk fra f.eks. USA.
Afslutningsvis udtaler René Christensen; |
| | “Jeg som direktør for Dansk Akvakultur Producentorganisation og som privatperson håber, at forbrugerne får øjnene op for den kvalitet, som vores medlemmer leverer, og vælger dansk fisk frem for importerede alternativer. Køb lokalt – det gavner både miljøet og den danske økonomi.” |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| | Læserbrev er delt på flere medier: |
| | Dansk opdrættet laks på menuen til KØF |
| Direktør René Christensen deltog i Kommunaløkonomisk Forum (KØF) i Aalborg, hvor omkring 1.500 beslutningstagere og repræsentanter fra ministerier var samlet.
Torsdag aften blev deltagerne præsenteret for en forret med dansk opdrættet laks leveret af Skagen Salmon. Kokken fremhævede, at laksen ikke blot var danskproduceret, men også bæredygtig og en god kilde til animalsk protein.
Det er positivt at se, hvordan store konferencer vælger at sætte fokus på dansk opdrættet fisk – et godt eksempel på en klimaeffektiv og kvalitetsbevidst fødevare. |
| | Kun en tåbe frygter opdræt af fisk |
| Artiklen er skrevet af Steffen Andersen, formand for Verdens Bedste Fødevarer. |
|  | Foto: VBF formand Steffen Andersen med fisk. |
| Følelser står i vejen for fakta i debatten om fiskeopdræt. Fiskehandlere må selv bestemme, hvilke fisk, de vil sælge. Men opdrættede fisk er mindst ligeså gode som vilde, og de gavner en grøn omstilling af kloden. |
| Fiskehandler Jakob Clausen fra Aarhus er skyld i, at vi rundt om i de danske hjem, blandt professionelle fødevareproducenter og i medierne diskuterer fiskeopdræt på livet løs.
Det er kun godt. Det er godt, at dem, som sælger fødevarer til os, er engagerede i det, de sælger og ved noget om det – det er jo produkter, som skal ned i maven på os. Og hvad er egentlig vigtigere for mennesker end mad? Derfor er fiskehandlerens passion for mad en kærkommen lejlighed til en debat om fiskeopdræt.
Men ét er passion, noget andet er viden – eller mangel på samme. Jakob Clausen gør sig nemlig også skyld i en gigantisk misforståelse, som nemt skaber myter. Det er nemlig ikke alle i Kongeriget eller rundt om på kloden, der kan nyde godt af hans elskede vildlaks – hvis vi skal tage hensyn til planetens klima. Og det skal vi. Her er vi ved sagens kerne; Vi er nødt til at have opdrættede alternativer. For vi skal undgå overfiskning, og vi har fire milliarder mennesker, der døjer med sult, underernæring eller overspisning kombineret med underernæring – og de skal have noget ordentlig, næringsrig mad at spise. |
| Pas på med at rynke på næsen af fiskeopdræt |
| Hvis man rynker på næsen af havbrug og landbrug, som det er i dag, skal vi fange flere vilde fisk og fx jage flere rådyr. Og det ødelægger havene og tømmer skovene, og det er vel ikke det, fiskehandleren inderst inde ønsker? Forbrugere med sympati for romantiske forestillinger om gæve fiskere, som sætter en grim krog i siden på en flot, vildlaks, tænker sig ikke om. Opdræt er nemlig et svar på overfiskning og hårde fangstmetoder.
Og så er der i øvrigt det med fiskehandlerens egen “smag” for vildlaks. Jeg kan også godt lide vildlaks, men i efteråret var jeg til en sammenkomst med nogle af landets dygtigste kokke fra det danske kokkelandshold. De serverede bl.a. dansk opdrættet ørredæg, og de gav opdrættet fisk de bedste anbefalinger, og jeg kunne smage, de havde ret. Og opdrættet fisk er også fyldt med de berømte og sunde omega-3 fedtsyrer. Faktisk, så kender jeg også folk, som med velovervejet omhu undgår vildtfanget fisk fra udvalgte områder.
En nødvendig grøn omstilling og høje omkostninger udfordrer fiskeriet på samme måde som landmændene. Og på samme måde som landmændene har danske opdrættere af fisk hele tiden gang i udviklingen af metoder, som mindsker belastningen af miljøet. Fiskehandleren hævder fx, at norsk laks er fyldt med antibiotika, men ifølge erhvervet selv var 99 pct. af alt eksporteret norsk laks i 2023 antibiotikafrit. Kun en tåbe frygter smagen af opdrættet fisk. |
| Fiskeopdræt er en af løsningerne |
| Verdens Bedste Fødevarer opfordrer til, at forbrugere, industrien og detailhandlen står sammen om at sikre nok mad af den bedste kvalitet. Vi skal sikre frisk, velsmagende og næringsrig mad til ni og måske ti milliarder mennesker. Og fiskeopdræt er en af løsningerne.
Vi bør derfor også bakke op om de lokale fiskehandlere – med og uden vildlaks i sortimentet. Fiskehandlerens udmeldinger og samtalen med ham om fisk og vores sundhed er nemlig guld værd.
/Indlægget er også bragt i Effektivt Landbrug torsdag den 16. januar 2024. |
| | | Spørgsmål og svar med særlig relevans for akvakultur |
|  | | Miljø- og Fødevareudvalget (MOF) Paragraf 20 spørgsmål:
• MOF Paragraf 20 spørgsmål S525 D. 16-01-2025 af Søren Egge Rasmussen (EL) Hvorfor har ministeren endnu ikke indkaldt til forhandlinger om, hvordan midler fra Hav-, Fiskeri- og Akvakulturprogrammet 2021-2027 (EHFAF) skal bruges på fiskeriområdet i 2025-2027? MOF Paragraf 20 spørgsmål S525 |
| | Annonce BioMar: Klik på annoncen for at læse mere |
|  | | “Fiskehandler vil ikke sælge dem, men hvad er alternativet, hvis vi går udenom opdrættet fisk? |
| Læserbrev er skrevet af Steffen Andersen og Torsten Buhl, hhv. formand og næstformand for foreningen Verdens Bedste Fødevarer |
| Debat: Det må aftvinge respekt, når en fiskehandler afstår fra at sælge en vare, fordi han ikke bryder sig om den – selv om den har stor betydning for forretningens økonomi. Det har Jakob Clausen fra P. Clausens Fiskehandel i Aarhus valgt at gøre Det er en stærk og modig beslutning.
Mindre stærk er hans begrundelse for at træffe dette valg. Det drejer sig om opdrættet fisk – i særdeleshed laks – og adspurgt, hvad der er galt med disse fisk, lyder Jakob Clausens svar, at det er ”samtlige parametre i opdrættet, der er problematiske. Det handler om dyrevelfærd, miljømæssige konsekvenser og overfiskeri af foderet til de opdrættede fisk.” Og så handler det om kvalitet.
Heroverfor står ernærings- og marinbiologiske eksperter, som anfører, at opdrættede fisk er fuldt på højde med de vildtlevende, hvad angår næringsværdi og sundhed. Samtidig påpeger de på, at havene ville blive tømt for de pågældende arter, hvis behovet skulle dækkes uden opdræt. Det ville ikke alene efterlade fiskehandlerne med meget mindre at handle med, det ville heller ikke være godt for folkesundheden. |
| Det vil imidlertid ikke være mærkeligt, hvis der er forskel på opdrættede fisk og vildtlevende fisk. Opdrættede fisk kan vel sammenlignes med landmændenes husdyr, med det korn, der dyrkes på markerne, og med den frugt og de grøntsager, som vi køber i butikkerne. De æbler, vi spiser i dag, ligner næppe det æble, som Eva tog en bid af i Paradisets Have.
Tamgrisen er væsensforskellig fra vildsvinene, og nutidens køer har ikke meget til fælles med uroksen, der næppe kunne forsyne os med de mælkeprodukter, vi efterspørger. Tilsvarende er de høns, ænder og gæs, som landmændene opdrætter, langt fra deres stamarter, og det samme gælder kornsorterne.
I det hele taget har mennesker i århundreder fremavlet de fødevarer, vi spiser – ikke mindst for at kunne producere nok af dem til en overkommelig pris. Det gælder formentlig også fisk.
Det er klart, at denne fremavl kan give anledning til både etiske og sundhedsfaglige diskussioner. Det er grundlæggende en sådan diskussion, som Jakob Clausen har sat i gang, og det er godt. Det er også godt, at der findes viden om dette – i hvert fald på de sundheds-, ernærings- og marinbiologiske områder. Og der er vist enighed om, også med Jakob Clausen, at man ikke vil kunne forsyne forbrugerne med de anbefalede 350 gram fisk om ugen uden opdræt.
Sådan har det også lydt fra Grethe Hyldig, der er seniorforsker ved Fødevareinstituttet på DTU. På samme universitet har professor Per Bovbjerg Pedersen fra DTU Aqua afvist, at opdrættede fisk er af ringere kvalitet end vildfangede. ”Det må være op til forbrugerne at købe det produkt, de bedst kan lide,” har han sagt i P1 Morgen (DR.dk, lørdag den 11. januar, red.). Dog påpeger han, at der kan være mere kviksølv i vildtfangede fisk end i opdrættede, mens der omvendt kan være miljømæssige udfordringer ved havbrug.
Det hele munder ud i en etisk diskussion: Hvordan har vi det med fødevarer, der er produceret gennem opdræt og fremavl? Det må hver enkelt gøre op med sig selv – men gerne på baggrund af en erkendelse af, at alternativet er mangel på mad til enormt mange mennesker. |
| |  | | Risikoklassificering af godkendte akvakulturvirksomheder med fisk |
|  | Foto: Copyright Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri |
| FVST begynder nu at risikoklassificere fiskeopdrætsanlæg jf. nedenstående og vedhæftede.
Fødevarestyrelsen begynder i januar 2025 med at risikoklassificere de godkendte akvakulturvirksomheder med fisk. Risikoklassificeringen foretages i forbindelse med den ordinære frekvenskontrol af disse virksomheder. Risikoklassificeringen sker ved, at Fødevarestyrelsens tilsynsførende udfylder et skema over relevante risikofaktorer, hvorefter risikoniveauerne beregnes, og der sendes en afgørelsesskrivelse om risikoklassificering til virksomheden.
Det vedhæftede faktaark sendes sammen med afgørelsesskrivelsen til den enkelte virksomhed.
Risikoklassificeringen medfører, at den enkelte virksomhed tildeles et overordnet risikoniveau, samt et sygdomsspecifikt risikoniveau for hver af sygdommene infektiøs lakseanæmi (ISA), viral hæmoragisk septikæmi (VHS) og infektiøs hæmatopoietisk nekrose (IHN). Akvakulturvirksomhedernes risikoniveau har betydning for, hvor ofte Fødevarestyrelsen foretager kontrol- og sundhedsbesøg på den enkelte virksomhed, og for eventuel prøveudtagning i forbindelse med overvågningen for de tre sygdomme. Det enkelte risikoniveau kan være høj, middel, lav eller ubetydelig. Den enkelte akvakulturvirksomhed vil ikke nødvendigvis have samme risikoniveau for alle tre sygdomme.
Hvis der på et senere tidspunkt sker ændringer i de risikofaktorer, der ligger til grund for risikoklassificeringen af den enkelte virksomhed (f.eks. ændringer i hvilke arter der opdrættes, udbrud af en af de tre sygdomme, m.v.), så foretages der en ny risikoklassificering af virksomheden. |
| | | Event om 'Advisory Councils' for Europa-Parlamentets Fiskeriudvalg |
|  | Mandag den 27. januar afholder AAC (Aquaculture Advisory Council), MAC (Market Advisory Council) og NSAC (North Sea Advisory Council) et arrangement i Europa-Parlamentet for Fiskeriudvalget.
Vedhæftet finder du programmet for dagen samt formanden for AAC, Brian Thomsens, indlæg. |
| | | | | | Vrøvl om opdrætsfisk |Læserbrev fra Berlingske
Fiskehandler Jakob Clausen, Aarhus, har de senere dage været hyppigt citeret i medierne, inklusiv to sider i Berlingske 12. januar: Han vil ikke længere sælge opdrætsfisk, men taler stort set kun om laks. I Danmark opdrættes hovedsagelig ørred.
Clausen siger: »Det er noget lortefisk, og det er uegnet som menneskeføde.« I stedet skal vi spise vildlaks (som der er for få af) eller tobis og de andre småfisk (som folk ikke vil spise), der bruges til fiskefoder. Da fiskeriet ikke kan tilfredsstille efterspørgslen, producerer fiskeopdræt nu over halvdelen af verdens spisefisk. Fiskefoder indeholder kun 1/3 fiskemel og -olie lavet af de nævnte småfisk samt afskær fra fiskeindustrien. Resten er vegetabilske produkter, tilsat vitaminer og mineraler.
Clausen mener, at fiskeopdræt er »en ulækker produktion«, »usundt« og »kunstigt«. Er det mere unaturligt end opdræt af kyllinger, grise, lam, kvæg? Der er også alt for få vilde landdyr til at opfylde fødebehovet. Desuden udnytter fisk foderet langt bedre end nogen land-husdyr.
Der er ingen rimelige argumenter for at forsage opdrætsfisk. Fiskeopdræt beskyldes for at forurene, men det samme gælder jo både fiskeri og landbrug. Alternativet veganisme kræver »planteopdræt«, som også beskyldes for at forurene, skade biodiversitet og klima.
Det er farligt at leve. Man kan dø af det.
Knud Larsen, Hvidovre |
| | | I næste uge udkommer der ikke noget nyhedsbrev, da René Christensen og Cecilie Kristensen skal overvære verdensmesterskaberne i kokkekunst, Bocuse d’Or. Vi glæder os til at dele oplevelsen med jer i nyhedsbrevet ugen efter. Mange af Danmarks dygtigste kokke sætter stor pris på de højkvalitetsprodukter, som akvakulturen leverer. |
| | |  |  | Dansk Akvakultur Producentorganisation modtager tilskud fra EHFAF |
|
| |
|
|
|
|
|
|
|
|
| | |
|
|
|
| |
|
