Kære læser,
I denne uge sætter vi fokus på behovet for en faktabaseret debat om havbrug. Direktør René Christensen kommenterer de seneste påstande i offentligheden og understreger, at alle danske havbrug drives lovligt under gyldige tilladelser. Du kan desuden læse om politiske virksomhedsbesøg, udfordringer med fødevarepriser og nyheder fra flere styrelser. Er du til radio, kan du genhøre René Christensen i P1 Morgen. Derudover bringer vi en oversigt over aktuelle udvalgsspørgsmål fra Folketinget samt kommende arrangementer og konferencer.
God læselyst!
Med venlig hilsen
Dansk Akvakultur Producentorganisation (DAPO)
Har du endnu ikke tilmeldt dig eller din kollega til vores nyhedsbrev? Gør det nemt her. |
|
|
|
| I den seneste uge har vi i Politiken kunnet læse en koordineret misinformationskampagne fra Danmarks Sportsfiskerforbund, bakket op af professor Stiig Markager, Aarhus Universitet. Her udtaler de sig om havbrugstilladelser, kvælstof, kloakspildevand og den grønne trepart, kombineret med et forsøg på at miskreditere Miljøstyrelsens arbejde med miljøgodkendelser. Det har ikke været kønt. |
|
|
|
| René Christensen, direktør for Dansk Akvakultur PO. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Udokumenterede påstande fra Stiig Markager |
|
|
Det er stærkt bekymrende, at professor Stiig Markager igen og igen vælger at bidrage til debatten med påstande uden fagligt belæg. Der er flere eksempler: At dansk akvakultur skulle bidrage til fældning af regnskov på grund af sojaproduktion til dyrefoder.
At udledninger fra havbrug skulle svare til urenset kloakspildevand.
Udtalelserne er ikke blot misvisende og uredelige, men de underminerer også tilliden til både universiteter, forskning og akvakulturerhvervet, idet de fremsættes med henvisning til en titel som professor ved Aarhus Universitet. Det kan svække grundlaget for en saglig og faktabaseret debat, som vi alle bør tilstræbe. En fri og åben debat forudsætter, at alle synspunkter kan komme til orde, men samtidig bør vi opfordre store medier som Politiken til selv at forholde sig kritisk til deres kilder.
Tidligere henvendelser til Aarhus Universitet om, hvorvidt Markager udtaler sig på universitetets vegne, har resulteret i svaret, at han udtaler sig som privatperson. Dette skyldes, at han ofte udtaler sig om emner, der ligger uden for hans eget forskningsområde. |
|
|
Sportsfiskerforbundet – samarbejde lokalt, konfrontation centralt |
|
|
Som nævnt tegner Danmarks Sportsfiskerforbund et andet billede, end vi oplever i praksis. Fakta bliver til tider fordrejet, hvilket bl.a. kom til udtryk i Politiken i sidste uge. Et konkret eksempel er påstanden om, at havbrug skulle mangle lovlige tilladelser. Dette er forkert. Alle havbrug har en gyldig havbrugstilladelse, og flere har desuden fået nye miljøgodkendelser fra Miljøstyrelsen. Det er imidlertid et gennemgående mønster, at Sportsfiskerforbundet påklager stort set alle miljøgodkendelser, hvilket betyder, at sagerne sendes videre til Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvor sagsbehandlingen typisk strækker sig over fem år eller mere. Det er derfor i høj grad Sportsfiskerforbundets klager, der er årsagen til, at havbrugene er i den situation, som de er i. |
|
|
Det er urimeligt at kritisere havbrugene for denne situation, da reguleringen af havbrugene løbende skærpes af Miljøstyrelsen. Sportsfiskerforbundet er fuldt ud bekendt med dette, da de selv har været involveret i at formulere krav til de mange oplysninger og rapporter, som havbrugsvirksomhederne skal udarbejde og indsende til Miljøstyrelsen – og som forbundet har fuld aktindsigt i. For en normal produktionsperiode på ca. otte måneder skal et havbrug indsende mindst 10-15 rapporter. |
|
|
Det er legitimt, at Sportsfiskerforbundet – som de dygtige lobbyister, de er – udøver indflydelse på havbrugenes rammevilkår. Men det er urimeligt at fremstille det, som om der ikke sker nogen regulering fra Miljøstyrelsens side. Når der i medierne gives et andet indtryk, som i Politiken, kan det vanskeligt forklares som en misforståelse og må snarere opfattes som en bevidst fordrejning fra sportsfiskernes side. |
|
|
Opdræt af regnbueørreder i Danmark, både i landbaserede anlæg og i havbrug, udgør en væsentlig del af den grønne omstilling af fødevareproduktionen. Produktionen bidrager med sunde fødevarer, der har et relativt lavt klima- og miljøaftryk sammenlignet med andre former for animalsk produktion. Denne realitet ændres ikke af den kritik, der rejses fra eksempelvis Danmarks Sportsfiskerforbund og Stiig Markager |
|
|
Dialog og politisk deltagelse |
|
|
Heldigvis har ugen også budt på positive oplevelser. Til et virksomhedsbesøg hos Rindsholm Dambrug, havde vi besøg af flere byrådsmedlemmer fra Viborg Kommune og folketingsmedlem Dina Raabjerg (K). Her fik vi en god og faglig dialog om akvakulturen, vores udfordringer og potentialer. Det viser, at der blandt politikere er interesse for at forstå virkeligheden på virksomhederne fremfor at lade sig nøje med kampagneprægede overskrifter. |
|
|
Relaterede historier fra ugen der gik: |
|
|
|
Danske havbrug drives lovligt – branchen ser frem til ensrettede rammevilkår |
|
|
|
Trods 11 års ventetid på overgang til miljøgodkendelser drives alle danske havbrug lovligt og under skærpet kontrol. Dansk Akvakultur Producentorganisation ser frem til mere gennemsigtige og ensartede rammevilkår i 2027. |
|
|
|
Trods omfattende regulering og gentagne skærpelser har de danske havbrug nu ventet i mere end 11 år på at overgå fra havbrugstilladelser til miljøgodkendelser. Dansk Akvakultur Producentorganisation ser frem til, at processen afsluttes i 2027, så branchen får mere gennemsigtighed og ensartede driftsvilkår.
”I Dansk Akvakultur PO. væbner vi os med tålmodighed og ser frem til, at miljøgodkendelserne kommer på plads og erstatter de eksisterende havbrugstilladelser. Vi tager den mistillid og de misforståelser, som de mange års forsinkelser har medført, meget alvorligt. Det er desværre noget, vi har kunnet genkende i den offentlige debat og i medierne – senest i de seneste dage,” siger René Christensen, direktør i Dansk Akvakultur Producentorganisation. |
|
|
Gyldige tilladelser og skærpet kontrol |
|
|
Alle danske havbrug har gyldige tilladelser og drives i overensstemmelse med gældende regler. Siden 2014, hvor samtlige havbrug rettidigt ansøgte om fornyede godkendelser, har myndighederne løbende indført skærpede krav til drift og tilsyn.
”Fra januar i år er der blandt andet indført skærpede krav om indberetning og dokumentation af foderforbrug og produktionsplaner. Tiltaget er et direkte resultat af en politisk aftale om styrket tilsyn med havbrug. Det understreger, at selvom miljøgodkendelserne lader vente på sig, står reguleringen ikke stille,” siger René Christensen. |
|
|
Stor vækst og potentiale i dansk akvakultur |
|
|
Akvakultur er på globalt plan i stor vækst som følge af det stigende fødevarebehov, og den danske akvakulturbranche ser et betydeligt potentiale – både i forhold til produktionsudvikling og teknologieksport.
”Som sektor har vi investeret massivt i miljøteknologi og produktion, der har bidraget til at sænke et i forvejen lavt klima- og miljøaftryk sammenlignet med anden animalsk produktion. På verdensplan, og i både FN og i EU, fremhæves netop opdræt af fisk af disse grunde som en produktionsform, der i fremtiden bør prioriteres. Det bidrager vi som branche gerne til,” siger René Christensen. |
|
|
|
Annonce Aller AquaHos Aller Aqua støtter vi FN's mål for bæredygtig udvikling, og vi er stolte af at være en del af en bæredygtig fremtid. Selvom vores strategi er i overensstemmelse med bæredygtighedspraksis og -handlinger, understreger vi vigtigheden af at arbejde med alle FN's mål. |
|
|
|
Læs mere om vores daglige arbejde med bæredygtighed, herunder også vores arbejde med CO2 mærkning af vores produkter her. |
|
|
|
| Hvorfor er manglende miljøgodkendelse for havbrug et problem?
Direktør for DAPO René Christensen deltog i P1 Morgen. Tryk på foto nedenfor og lyt med. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Virksomhedsbesøg: Rindsholm Dambrug |
|
|
Flere lokale politikere og et folketingsmedlem har været på besøg for at høre mere om de lokale bestræbelser på at drive dambrug i overensstemmelse med natur og miljø. |
|
|
|
Set fra venstre: René Christensen (direktør DAPO), Niels Dalsgaard (adm. direktør Musholm A/S), byrådsmedlem Kurt Mosgaard (V), byrådsmedlem Martin Sanderhoff (M) også folketingskandidat, folketingsmedlem Dina Hoff Myrup Raabjerg (K) og byrådsmedlem Lars Mogensen (LA). Foto: Cecilie W. Kristensen |
|
|
Onsdag den 27. august 2025 dannede Rindsholm Dambrug ved Vedsø syd for Viborg ramme om et virksomhedsbesøg, hvor et folketingsmedlem, byrådsmedlemmer og presse deltog.
I samarbejde med Viborg Kommune har dambruget gennemført et naturgenopretningsprojekt, som demonstrerer, hvordan moderne dambrugsdrift kan forenes med hensyn til natur, miljø og biodiversitet. |
|
|
Det omfatter bl.a.: Etablering af et nyt vandindtag ved Grundelbæk med automatisk regulering, der sikrer overholdelse af miljøkrav.
Genslyngning af vandløbet for at genskabe naturlige forhold.
Indtag af vand via naturligt fald i stedet for pumper – hvilket reducerer energiforbruget markant.
|
|
|
|
| Niels Dalsgaard fortæller og Folketingsmedlem Dina Raabjerg (K) lytter. Foto: Cecilie W. Kristensen |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Virksomhedsbesøget samlede en bred kreds af aktører: Folketingsmedlem: Dina Hoff Myrup Raabjerg (Konservative) Byrådsmedlemmer fra Viborg Kommune: Kurt Mosgaard (Venstre), Lars Mogensen (Liberal Alliance) og Martin Sanderhoff (Moderaterne, også folketingskandidat) Dansk Akvakultur Producentorganisation: René Christensen, direktør, og Cecilie Kristensen, kommunikationsmedarbejder Rindsholm Dambrug: Klaus Kristensen, fiskemester, Musholm A/S: Niels Dalsgaard, adm. direktør Presse: Viborg Stifts Folkeblad
|
|
|
|
Set fra venstre: Folketingsmedlem: Dina Hoff Myrup Raabjerg (Konservative), Byrådsmedlemmer fra Viborg Kommune: Martin Sanderhoff (Moderaterne, også folketingskandidat), Lars Mogensen (Liberal Alliance) og Kurt Mosgaard (Venstre). Foto: Cecilie W. Kristensen |
|
|
|
Niels Dalsgaard fortæller og deltagere lytter. Foto: Cecilie W. Kristensen |
|
|
Formålet med virksomhedsbesøget var at vise, hvordan dambrug kan udvikles i samspil med naturen, og hvordan erhvervet samtidig kan bidrage til biodiversitet, miljøbeskyttelse og rekreative interesser. Besøg som dette er med til at formidle erfaringerne bredere og skabe opmærksomhed om, hvordan natur og erhverv kan gå hånd i hånd.
Læs hele artiklen fra Viborg Stifts Folkeblad her. |
|
|
|
Fødevarepriser stiger - men ikke for laks og ørred |
|
|
|
Debatten om stigende fødevarepriser fylder meget i både medier og samfund. Forklaringen er sammensat, men i korte træk handler det om, at den globale efterspørgsel stiger hurtigere end udbuddet. |
|
|
|
Ørredfilet på is Foto: Biomar A/S |
|
|
Flere mennesker, større købekraft |
|
|
Verdens befolkning nærmer sig 8 milliarder, og samtidig stiger levestandarden og købekraften i mange lande. Det betyder, at stadig flere husholdninger efterspørger fødevarer af høj kvalitet, herunder kød, mejeriprodukter og fisk, både vildtfanget og opdrættet. Når efterspørgslen vokser hurtigere end produktionen, presser det priserne op. |
|
|
Udfordringer for fødevareproduktionen |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Produktionen af fødevarer globalt er udfordret af flere faktorer: Geopolitiske kriser - krigen i Ukraine har reduceret landets korneksport.
Handelshindringer - øgede toldsatser skaber usikkerhed og ændrer handelsmønstre.
Klimaændringer - misvækst rammer f.eks. kakaobønner i Vestafrika og kaffehøsten, ligesom tørke i Spanien har reduceret olivenolieproduktionen.
Politiske prioriteringer - i EU er der ønsker om at reducere kød- og mælkeproduktionen, hvilket skaber usikkerhed og tilbageholdelse med investeringer hos landmænd.
Alt dette betyder, at udbuddet ikke kan følge med efterspørgslen, og dermed stiger priserne på en række centrale fødevarer.
|
|
|
Fisk er undtagelsen – stigende produktion, faldende priser |
|
|
For markedet for opdrættet laks og ørred ser situationen anderledes ud. I Norge har der gennem mange år været politisk enighed om at udvikle havbrug, og produktionen er steget stabilt. I 2025 forventes en stigning på ca. 10% i forhold til 2024, som betyder at forsyningen konkret øges med ca. 150.000 tons opdrættet laks og ørred.
Samtidig vokser produktionen i andre lande som Skotland, Færøerne, Island og Tyrkiet. Alle disse har fri adgang til EU-markedet, hvilket også bidrager til en generelt højere forsyning af laks og ørred til de europæiske forbrugere.
Resultatet er, at priserne på laks og ørred er væsentligt lavere end sidste år, en kontrast til udviklingen på mange andre fødevarer.
Udviklingen viser, hvordan fødevarepriser er præget af både globale, politiske og klimatiske forhold. Mens forbrugerne må vænne sig til højere priser på kød, smør og æg, kan de i øjeblikket glæde sig over lavere priser på laks og ørred, takket være målrettet opbygning og rammevilkår for opdrætsproduktionen i Norge og nabolande.
(Pressemeddelelsen bygger bl.a. på oplysninger fra Landbrugsavisen og I-Laks.) |
|
|
|
|
Sådan rydder Miljøstyrelsen op i havbrugstilladelserne |
|
|
Miljøstyrelsen arbejder med en samlet plan for, hvordan der senest i 2027 er truffet de nødvendige afgørelser vedrørende havbrugene i Danmark. |
|
|
Der er 19 havbrug i Danmark. Havbrug skal både have en miljøgodkendelse og en placeringstilladelse. Der er nu udviklet en metode til habitatkonsekvensvurderinger i marine områder, så vurderingerne kan gennemføres på et miljømæssigt forsvarligt grundlag.
I denne sammenhæng er det vigtigt at understrege, at havbrugene også er regulerede efter ”Bekendtgørelse om havbrugsvirksomheders produktionsplan og indberetninger vedrørende egenkontrol”, hvor der er krav til havbrugenes indberetninger af produktionsplaner, udsætning af fisk, foderforbrug, sygdom som kræver medicin samt en stramning af, hvordan udledning af kvælstof og fosfor skal opgøres. Dette sikrer, at Miljøstyrelsen kan føre et effektivt tilsyn med havbrugene, uanset om havbrugene er reguleret af en havbrugstilladelse (De gamle tilladelser) eller en miljøgodkendelse.
Læs hele meddelelsen fra MST her. |
|
|
|
Annonce BioMarBæredygtighed er ikke bare et mål – det er en proces |
|
|
|
Vi tror på, at ærlig dokumentation er vejen frem. Vi har udgivet vores nye bæredygtighedsrapport, hvor du kan få indblik i vores resultater, ambitioner og det arbejde, vi lægger i at gøre en reel forskel. Rapporten er tilgængelig her. |
|
|
|
|
Ansøgningspulje til marin naturgenopretning |
|
|
Ansøgningspuljen til marine naturgenopretningsprojekter er åben i perioden fra d. 22. september 2025 til d. 26. oktober 2025. |
|
|
|
Det danske havmiljø er udfordret, blandt andet på grund af tabte levesteder og økosystemer. De nye marine naturgenopretningsprojekter skal i 2025 hovedsageligt etableres i samarbejde med de mange lokale kræfter, der allerede arbejder for at forbedre det danske havmiljø som bl.a. landets kommuner og lokale foreninger. Derfor vil Havnaturfonden i 2025 åbne en ansøgningspulje på 29 millioner kroner, hvor kommunerne og organisationer kan ansøge om midler til at genoprette havnatur lokalt.
I juli blev der indgået et samarbejde mellem Havnaturfonden og Den Danske Naturfond, som øger denne pulje markant. Med det nye samarbejde skyder Den Danske Naturfond yderligere 14,5 mio. kr. ind i puljen, så der samlet kan ansøges om 43,5 mio. kr. i år.
Læs mere om projektet, vejledninger og skabeloner til brug under ansøgningsprocessen her. |
|
|
|
35 mio. kr. til forskning i natur, miljø og fiskevelfærd skal fremme den grønne omstilling af fiskeri og akvakultur |
|
|
|
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen åbner nu for ansøgninger til forskningsprogrammet Grønt Program for omstilling af fiskeri og akvakultur 2025. Her skal 35 mio. kr. bidrage til at skabe øget viden om effekterne af fiskeri og akvakultur på natur, miljø og fiskevelfærd - og styrke indsatsen for erhvervenes grønne og bæredygtige omstilling. |
|
|
Øget viden om de effekter, fiskeri og akvakultur har på naturen og miljøet er en vigtig drivkraft i omstillingen til et grønnere og mere bæredygtigt fiskeri- og akvakulturerhverv. Grønt Program for omstilling af fiskeri og akvakultur 2025 åbner nu for ansøgninger til projekter og indsatser, der kan fremme denne udvikling, eksempelvis ved bedre beskyttelse af Natura 2000-områder, øget brug af skånsomme fangstredskaber og forbedret regulering af nationale fiskebestande samt bedre rammer for fiskevelfærden i dansk akvakultur.
Læs hele pressemeddelelsen her. |
|
|
|
|
|
|
Udvalgsspørgsmål fra Folketinget |
|
|
|
Hver uge samler Dansk Akvakultur Producentorganisation relevante udvalgsspørgsmål og svar fra Folketinget samt samråd, så vores medlemmer kan følge med i, hvad der rører sig på Christiansborg inden for akvakultur og beslægtede emner. |
|
|
|
|
Kalender for arrangementer |
|
|
Torsdag den 11. september 2025 kl. 10:00–14:30 inviterer MMS Wing I/S til en fagdag om Vækst og velfærd i fiskeopdræt på Holtumgaard ved Herning. Pris: 950 kr. + moms inkl. frokost. Tilmelding senest 29. august 2025 til info@wingconsult.com eller tlf. 76 69 83 84. |
|
|
|
|
1. september 2025- 7. september 2025 08:00 - 16:00: Naturens uge 2025 Danmarks Naturfredningsforening afholder Naturens Uge i uge 36. I løbet af ugen går børn fra skoler og dagtilbud på opdagelse i naturen omkring dem, og frivillige kræfter inviterer lokalsamfundet til spændende arrangementer i naturen over hele landet. Læs mere her. |
|
|
|
3. september 2025- 4. september 2025 09:00 - 17:00: Ungdommens folkemøde 2025. Valbyparken bliver omdrejningspunkt for det årlige Ungdommens Folkemøde. Gennem to dage skaber festivalen rammerne for talks, musik, workshop og samtaler om de spørgsmål, der fylder i samfundet og samtiden. Her kan man møde tidens mest aktuelle meningsdannere, politikere og kulturpersonligheder forruden et væld af organisationer, partier, græsrødder, tænketanke og virksomheder. Læs mere her. |
|
|
|
Onsdag d. 01. oktober 2025 Kl. 17:00 - 19:00: Laks på menuen: Skal det være opdrættede eller vilde laks? Arrangementet er baseret på et veterinærmedicinsk BSc lakse-projekt lavet af de to stud.med.vet, Kristoffer Larsen og Sean Sebastian Munk Nielsen i foråret 2025. Se mere her. |
|
|
|
7. oktober - 9. oktober 2025: DanFish International 2025 Fiskene får selskab. DanAqua og NordicRAS vender retur som en del af DanFish International 2025. Til efteråret vender NordicRAS-konferencen tilbage til Aalborg, og det betyder, at akvakulturmessen, DanAqua, igen bliver en del af den store fiskerimesse, DanFish International, som finder sted i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) fra den 7.-9. oktober. |
|
|
|
Nordic Seaweed Conference d. 8.-9. oktober 2025 Kattegatcenteret har sammen med andre partnere i AlgeCenter Danmark valgt at slå dørene op for Danmarks største konference om alger for deltagere fra mere end 40 forskellige lande.
Meld dig til senest 15. august for at få en særlig Early Bird-rabat.
Du kan bl.a. se frem til: Inspirerende oplæg om tangforskning, innovation og bæredygtighed Præsentationer af spændende tangprodukter og projekter Tangmiddag omgivet af hajer
|
|
|
|
Invitation til ECOMONDO 2025 |
|
|
Det Italienske Handelskammer i Danmark inviterer danske aktører inden for akvakultur og den grønne sektor til at deltage i ECOMONDO 2025 – en af Europas førende messer for grøn teknologi og cirkulær økonomi, som finder sted i Rimini, Italien, den 5.–8. november 2025. |
|
|
Nyt i år er en dedikeret akvakultur-afdeling, hvor internationale virksomheder og forskningsmiljøer præsenterer løsninger inden for bl.a. blå bioøkonomi, ressourceudnyttelse, affaldshåndtering og miljøovervågning. Deltagelse i messen giver mulighed for at få indsigt i ny teknologi, netværke internationalt og styrke kendskabet til det italienske marked.
Særligt tilbud til danske virksomheder Gennem handelskammerets "Buyers Program" tilbydes én repræsentant fra udvalgte virksomheder en gratis deltagerpakke, som inkluderer: OBS: Flybillet er ikke inkluderet. Tilmelding senest 8. september 2025 via link. For mere information om messen og det nye akvakulturspor her.
ECOMONDO 2024 samlede over 1.600 virksomheder, 200 konferencer og 650 internationale journalister, og messen fungerer som en central platform for innovation, grøn vækst og internationalt samarbejde. Se invitation her. . Spørgsmål kan rettes til: Sara E. S. Bertelsen, Det Italienske Handelskammer i Danmark 📧 ses@danitacom.org | ☎ +45 31 38 53 02 |
|
|
|
|
|
| Dansk Akvakultur Producentorganisation modtager tilskud fra EHFAF |
|
|
| |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
