͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌     ͏ ‌    ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­

Uge 38, 2025


Kære læser,


Dansk Akvakultur Producentorganisation samler i denne uge de vigtigste faglige og politiske emner, som berører medlemmerne netop nu. Nyhedsbrevet giver et overblik over aktuelle tiltag, høringer og møder, hvor DAPO arbejder for at fremme rammevilkår og udviklingsmuligheder i dansk akvakultur. Samtidig præsenteres indsigter fra det løbende branchearbejde og relevante informationer om kommende arrangementer, hvor der er mulighed for både faglig opdatering og styrkelse af netværket i erhvervet.


God læselyst!


Med venlig hilsen
Dansk Akvakultur Producentorganisation (DAPO)


Har du endnu ikke tilmeldt dig eller din kollega til vores nyhedsbrev? Gør det nemt her.

Brian Thomsen genvalgt som formand i AAC

Kommissær Costas Kadis deltog med et indlæg om arbejdet med Vision 2040 for akvakultur. Han kvitterede for de anbefalinger, som AAC har udarbejdet i samarbejde med MAC, og fremhævede flere centrale elementer, der vil indgå i visionen. Blandt andet pegede han på den fortsatte stagnation i EU’s akvakulturproduktion, vedvarende kritiske barrierer såsom adgang til vand, arealer og licenser, behovet for fair konkurrence med importerede akvakulturprodukter samt styrket forbrugerinformation. Kommissæren understregede samtidig det konstruktive samarbejde med AAC i udformningen af visionen.

Læs AAC’s anbefalinger om Vision for Aquaculture 2040 & Fish welfare her:

Fødevareminister Jacob Jensen holdt et stærkt indlæg om den nye danske akvakulturpolitik og vigtigheden af AAC’s arbejde. Han gennemgik hovedpunkterne i den nye politiske aftale om akvakultur, som blev modtaget positivt blandt AAC’s medlemmer. Ministerens udspil blev fremhævet som et muligt forbillede for andre medlemslande.


Strategisk plan, budget 2025/26 og forretningsorden

Generalforsamlingen godkendte derudover strategisk plan og budget for 2025/26.

Alle fremlagte forslag til ændringer af vedtægter og forretningsorden blev ligeledes vedtaget. Forslagene omhandlede primært indførelsen af nye interne forretningspolitikker, der skal styrke og effektivisere beslutningsprocesserne.

Valg af formand, viceformænd, kasserer og medlemmer til Executive Committee for 2025 - 2028

Endelig blev der afholdt valg til formand, viceformænd, kasserer og medlemmer af Executive Committee for perioden 2025-2028. Her blev Brian Thomsen genvalgt som formand, og de opstillede kandidater til øvrige poster blev ligeledes valgt.

En stærk stemme i EU

Genvalget af Brian Thomsen som formand er af stor betydning for DAPO og dansk akvakultur. Det sikrer en stærk stemme i EU, giver indblik i rammevilkår og kommende udvikling samt muligheden for aktivt at præge de beslutninger, der kan påvirke akvakulturens fremtid. Det er vigtigt at være til stede dér, hvor det rører sig, og hvor man kan være med til at fremme akvakulturen.

Annonce Aller Aqua

Efterårsudgaven fremmer foderoptagelsen og modificerer fiskenes kropsceller for optimal funktionalitet i overvintringsperioden.

Webinar: Frigørelse af EU’s akvakultur-potentiale med god opdrætspraksis

Aquaculture Advisory Council (AAC) afholder sit første offentlige webinar tirsdag den 30. september 2025 kl. 13:00–15:25 (CET). Arrangementet markerer den officielle introduktion af Europa-Kommissionens nye vejledning om god opdrætspraksis (Good Husbandry Practices, GHPs).

Formål og indhold

Webinaret vil præsentere GHP-dokumentet, som blev vedtaget i maj 2024. Det fungerer som et praktisk redskab, der hjælper opdrættere med at leve op til EU’s krav vedrørende dyresundhed, dyrevelfærd og miljøhensyn. Dokumentet samler både gældende praksis og innovative løsninger fra hele Europa og har til formål at understøtte en mere bæredygtig udvikling i akvakultursektoren.


Med særligt fokus på regnbueørred, havaborre, havbrasen og muslinger vil eksperter fra Aquaculture Assistance Mechanism (AAM) præsentere faktablade og eksempler fra praksis. Deltagerne får dermed både faglig indsigt og konkrete værktøjer til at styrke produktionens bæredygtighed og kvalitet.

Program

  • 13:00–13:10: Velkomst ved Brian Thomsen, AAC Chair

  • 13:20–13:30: Centrale elementer i GHPs, v. Birgit Van Tongelen, DG MARE

  • 13:30–14:25: Præsentationer om regnbueørred, havaborre og havbrasen

  • 14:40–15:00: Præsentation om muslinger

  • 15:15–15:25: Afsluttende bemærkninger, Brian Thomsen

Webinaret afholdes via Zoom (link til tilmelding findes her) og vil blive optaget og offentliggjort på AAC’s hjemmeside. Der tilbydes simultantolkning på engelsk, fransk, tysk, italiensk og spansk, hvilket gør arrangementet tilgængeligt for opdrættere i hele Europa.

Direktør i Musholm A/S: Danske havbrug er blandt de mest regulerede erhverv – også selv om Politiken påstår det modsatte

I Politiken den 8. september blev havbrugerne omtalt i en leder, hvor reglerne på havbrugene blev fremstillet som uklare og utilstrækkelige. Dette afvises i et debatindlæg af Niels Dalsgaard, direktør i Musholm A/S og formand i Dansk Akvakultur Producentorganisation, hvor han fremhæver, at danske havbrug tværtimod er blandt de mest regulerede erhverv.


Debatindlægget er bragt i Politiken onsdag den 15. september 2025, kl.13.00.

Debatindlægget understreger, at havbrugene er underlagt et omfattende kontrol- og tilsynsregime, hvor både tilladelser, miljøvurderinger og løbende overvågning sikrer, at produktionen sker inden for klare rammer. Kritikken fra Politiken beskrives som en fordrejning af virkeligheden, der ikke giver et retvisende billede af branchens faktiske vilkår.


Danske havbrug er blandt de mest regulerede erhverv. Alligevel fremføres det igen og igen i den offentlige debat, at der er tale om en ureguleret branche, hvor der ikke er styr på noget. Det er ikke korrekt – og det bør fremgå tydeligt.


Uddrag fra indlægget: ”Politiken citerer sportsfiskernes klage over, at Miljøstyrelsen i en årrække ikke har udstedt nye miljøgodkendelser til havbrugene. Men det er jo en stråmand, for Miljøstyrelsen har givet flere nye miljøgodkendelser, som alle påklages af Sportsfiskerforeningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvor de så afventer sagsbehandling i årevis. Og derfor reguleres havbrug efter de gamle havbrugstilladelser.”

Læs hele debatindlægget på Politiken her.

Elever på Hansenberg får fisk i forsøgsanlægget

Foto: Elever fra Hansenberg modtager foder til forsøgsanlægget. Copyright Mikkel Detz

På landbrugsskolen Hansenberg er forsøgsanlægget nu taget i brug med både vand og fisk. Musholm A/S leverede i sidste uge fisk fra LundbyFisk, og Mikkel Detz fra BioMar A/S bidrog med foder til anlægget.


Underviser Anders samt eleverne Amalie og Jonas, der begge er på 1. hovedforløb, tog imod leverancerne. Med forsøgsanlægget får eleverne mulighed for at omsætte teori til praksis, hvilket giver en væsentlig styrkelse af undervisningen.

Tænketanken Hav forbereder publikation om beskyttede havområder

DAPO’s faglige rådgiver deltog den 11. september 2025 i et medlemsmøde om beskyttede havområder hos Tænketanken Hav. Mødet fungerede som formøde til en publikation, der forventes udgivet i oktober/november.


På mødet blev målsætningen drøftet om at øge andelen af strengt beskyttede havområder fra 6 % til 10 %. Da der kun er begrænset dansk erfaring på området, inddrager Tænketanken Hav internationale eksempler – blandt andet fra Norge og Californien. Formålet med strengt beskyttede områder er at styrke havmiljøet ved at give arter ro til at reproducere og opbygge bestande, hvilket kan skabe såkaldte spillover-effekter til de omkringliggende farvande. Internationale erfaringer peger på, at denne tilgang har givet positive effekter, bl.a. i Norge.


Derudover blev der drøftet 20 % beskyttede områder, hvor visse aktiviteter fortsat kan tillades (primært rekreativaktiviteter og nødvendig infrastruktur). I den forbindelse blev det også drøftet, om der bør kunne gives dispensation til eller kompenseres for specifikke aktiviteter, eksempelvis naturrestaurering.


Der planlægges en kommenteringsrunde blandt medlemmerne forud for publiceringen. Sekretariatet følger processen tæt og er særligt opmærksom på Tænketanken Havs analyse og forslag til geografisk placering af strengt beskyttede områder.


Har du input, som bør indgå i kommenteringsrunden, er du velkommen til at kontakte DAPO’s faglige rådgiver, Roland G. Madsen, på roland@danskakvakultur.dk.

Diesel i spildevandet – et miljøproblem uden kontrol

En artikel fra TV 2 beskriver, hvordan der i Kalundborg gentagne gange er fundet diesel i spildevandet, uden at forsyningsselskabet kan redegøre for, hvor forureningen stammer fra. Der eksisterer ingen kontrol med, om olieprodukter ledes ind i spildevandssystemet, hvilket gør det vanskeligt at forebygge og standse denne form for forurening.

Oliespild i miljøet er alvorligt, da olieprodukter både kan være kræftfremkaldende og give allergiske reaktioner. Derudover truer det grundvandet på land og havmiljøet til søs. I renseanlæg kan olieprodukter ødelægge selve renseevnen, så spildevandet ikke renses tilstrækkeligt, inden det ledes videre ud i naturen.


En sag som denne understreger, at man aldrig kan sammenligne udledning fra havbrug med urenset spildevand.

Annonce BioMar

Bæredygtighed er ikke bare et mål – det er en proces

Vi tror på, at ærlig dokumentation er vejen frem. Vi har udgivet vores nye bæredygtighedsrapport, hvor du kan få indblik i vores resultater, ambitioner og det arbejde, vi lægger i at gøre en reel forskel.

Rapporten er tilgængelig her.

Udvalgsspørgsmål og svar fra Folketinget

Hver uge samler Dansk Akvakultur Producentorganisation relevante udvalgsspørgsmål og svar fra Folketinget samt samråd, så vores medlemmer kan følge med i, hvad der rører sig på Christiansborg inden for akvakultur og beslægtede emner.


Der har ikke været mange svar i denne uge, dette skyldes at de fleste spørgsmål, der skal følges op på, er fra slutningen af august og frem. Søren Egge Rasmussen(EL) har i den forgangene uge stillet spørgsmål vedrørende akvakultur. Der er også en verserende sag i Miljøministeriet vedrørende kemisk forurening af havmiljøet som fylder meget i ugens spørgsmål – og svar.

Kalender for arrangementer

Tirsdag den 30. september 2025 kl. 17.00-15.25

Emne: Frigørelse af EU's akvakulturpotentiale med god opdrætspraksis. AAC’s første offentlige webinar. Se mere her.

Onsdag d. 01. oktober 2025 Kl. 17:00 - 19:00: Laks på menuen: Skal det være opdrættede eller vilde laks? Arrangementet er baseret på et veterinærmedicinsk BSc lakse-projekt lavet af de to stud.med.vet, Kristoffer Larsen og Sean Sebastian Munk Nielsen i foråret 2025. Se mere her.

7. oktober - 9. oktober 2025: DanFish International 2025

Fiskene får selskab. DanAqua og NordicRAS vender retur som en del af DanFish International 2025. Til efteråret vender NordicRAS-konferencen tilbage til Aalborg, og det betyder, at akvakulturmessen, DanAqua, igen bliver en del af den store fiskerimesse, DanFish International, som finder sted i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) fra den 7.-9. oktober.

Nordic Seaweed Conference d. 8.-9. oktober 2025

Kattegatcenteret har sammen med andre partnere i AlgeCenter Danmark valgt at slå dørene op for Danmarks største konference om alger for deltagere fra mere end 40 forskellige lande.


Meld dig til senest 15. august for at få en særlig Early Bird-rabat.


Du kan bl.a. se frem til:

  • Inspirerende oplæg om tangforskning, innovation og bæredygtighed

  • Præsentationer af spændende tangprodukter og projekter

  • Tangmiddag omgivet af hajer

Med venlig hilsen