Uge 43, 2025

Kære læser,

Efteråret er over os og i denne uges nyhedsbrev sætter vi endnu en gang fokus på aktuelle nyheder inden for akvakultursektoren – både på det politiske, faglige og praktiske niveau.

Du kan blandt andet læse om nye fakta fra Miljøministeriet, der viser, at lystfiskeri, spildevand og turisme belaster havmiljøet mere end havbrugene.

Derudover bringer vi en opdatering fra de seneste AAC-møder i EU, hvor temaer som fiskesundhed, dyrevelfærd og rammevilkår for erhvervet var på dagsordenen.

Ugens nyhedsbrev omfatter også emner som EU’s naturgenopretningsforordning, en ledig stilling hos DAPO, medlemsmøde hos Tænketanken Hav samt “Nyt liv i Vejle Fjord”, hvor Wittrup Seafood sætter muslingeyngel ud til gavn for miljøet. Du kan desuden finde en anbefaling af en ny podcast om skaldyr og andre relevante branchehistorier.

Som altid indeholder nyhedsbrevet også information om kommende arrangementer og de seneste spørgsmål og svar fra Folketinget, der berører akvakultursektoren.

God læselyst!

Med venlig hilsen
Dansk Akvakultur Producentorganisation (DAPO)

Har du endnu ikke tilmeldt dig eller din kollega til vores nyhedsbrev? Gør det nemt her.

Fakta fra Miljøministeriet: Lystfiskeri, spildevand og turisme presser havmiljøet langt mere end havbrug

16.10.2025 | Dansk Akvakultur Producentorganisation | Pressemeddelelse

Miljøministerens nye besvarelse dokumenterer, at marin akvakultur udgør en meget begrænset del af det samlede pres på de danske havområder.

Foto: Grønsund Havbrug, AquaPri A/S Copyright DAPO

Et nyt svar fra Miljøministeren bekræfter, at havbrug kun udgør 0,3 procent af den samlede presfaktor i de danske farvande. Det fremgår af Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1255 (MOF alm. del), stillet den 24. september 2025 af folketingsmedlem Kristian Bøgsted (Danmarksdemokraterne).

Spørgsmålet henviste til NIVA-rapporten »Samlede påvirkninger i de danske farvande« (januar 2024), som kortlægger de samlede belastninger af de marine økosystemer. Ministerens svar viser, at presfaktorer som næringsstoffer, lystfiskeri, klimaforandringer og miljøfarlige stoffer udgør en væsentlig større del af belastningen end marin akvakultur.

Ministerens svar

Ifølge Miljøministeriets besvarelse fordeler de estimerede påvirkninger sig således:

(Kilde: Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1255, 24. september 2025. Se hele svaret her)

Dansk akvakultur er effektiv og kontrolleret

Tallene viser, at havbaseret akvakultur i Danmark udgør en meget begrænset påvirkning til havs, sammenlignet med andre sektorer.

Branchen er underlagt omfattende regulering, tæt myndighedskontrol og anvender moderne teknologi, som samlet set har bidraget til væsentlige reduktioner i udledningerne gennem de seneste år.

Den danske akvakultursektor har reduceret udledningen af næringsstoffer og organisk materiale markant. Udviklingen er drevet af målrettede investeringer i teknologiske løsninger, forbedrede foderstrategier og effektive renseforanstaltninger, der understøtter en ressourceeffektiv produktion med fokus på balancen mellem produktion, klima- og miljøhensyn.

Direktør for Dansk akvakultur producentorganisation, René Christensen, udtaler:

Annonce WingAqua

AAC-møder: Fokus på fiskesundhed, velfærd og rammevilkår

I uge 42 deltog Brian Thomsen, chefkonsulent i Dansk Akvakultur PO. og formand for AAC (Aquaculture Advisory Council) i EU, i en række møder i AAC’s arbejdsgrupper. Nedenfor følger et fagligt sammendrag af de væsentligste drøftelser og anbefalinger. Alle anbefalinger fra arbejdsgrupperne skal formelt godkendes af AAC’s Executive Committee (ExCom), før de sendes videre til EU-Kommissionen og medlemsstaterne.

Foto: Team FEAP ved AAC-møderne i Bruxelles, uge 42. Copyright Brian Thomsen

Fiskeparasitter

Arbejdsgruppen godkendte en anbefaling om, at EU-Kommissionen bør opdatere den gældende lovgivning, så undtagelsen fra kravet om frysning af rå fisk til konsum udvides til at omfatte alle opdrættede fisk. Forslaget skal bidrage til at afspejle den dokumenterede lave risiko for parasitter i opdrættede fisk.

Medicinfoder

Adgangen til medicinfoder varierer fortsat mellem medlemslandene. AAC godkendte en anbefaling, der adresserer udfordringerne med tilgængelighed og anvendelse af medicinfoder, med henblik på at sikre ensartede behandlingsmuligheder på tværs af EU.

Brug af biocider og hjælpestoffer

Arbejdsgruppen vedtog en anbefaling om, at Kommissionen bør udarbejde en samlet oversigt over biocider og hjælpestoffer, der er godkendt eller under godkendelse til brug i akvakultur. Formålet er at skabe transparens og sikre en harmoniseret tilgang til godkendelsesprocesserne.

Autologe vacciner

På dansk initiativ blev emnet autologe vacciner sat på dagsordenen. Der blev besluttet at udarbejde en anbefaling i samarbejde med norske kollegaer og Landbrug & Fødevarer. Anbefalingen skal adressere de udfordringer, erhvervet oplever med brugen af sådanne vacciner.

Revision af EU’s velfærdslovgivning

De europæiske NGO’er har øget fokus på dyrevelfærd for importerede fisk og har offentliggjort rapporten Stop Cruel Imports. AAC arbejder derfor på en anbefaling om, at opdrættede akvatiske dyr skal omfattes af EU’s generelle dyrevelfærdslovgivning. Det vurderes som en forudsætning for, at EU kan håndhæve velfærdsregler for importerede arter.

Statistiske data om fiskeri og akvakultur

Kommissionen har foreslået en revision af reglerne for indsamling af statistiske data. Brian Thomsen har udarbejdet et forslag til en anbefaling, som nu skal behandles af ExCom. Formålet er at sikre mere præcise og relevante data for sektoren.

Midtvejsvurdering af EU’s strategiske retningslinjer for akvakultur

Kommissionens rapport om midtvejsvurderingen forventes offentliggjort i oktober. Rapportens konklusioner vil indgå i de fremtidige overvejelser om en reform af EU’s akvakulturpolitik. Kommissionen udtrykte tilfredshed med AAC’s webinar om bedste husdyrpraksis og opfordrede til et kommende webinar om rapporten. AAC’s ExCom drøfter emnerne på sit næste møde.

Kommissionens vejledninger om miljø og velfærd

Kommissionens vejledning om miljøindikatorer for akvakultur forventes offentliggjort inden for de kommende måneder, mens vejledningen om velfærdsindikatorer forventes i 2026.

Opfølgning på medlemsstaternes indsats

Som led i det årlige samarbejde med Kommissionen gennemføres en indikatorbaseret undersøgelse af medlemsstaternes indsatser på akvakulturområdet. Erfaringerne fra midtvejsvurderingen vil blive inddraget i arbejdet. Brian Thomsen fungerer som tovholder for AAC’s anbefaling på dette område.

Træning i adgang til vand og plads for akvakultur

Kommissionen afholder i oktober to kurser for medlemsstaterne om implementering af vejledningen om adgang til vand og plads for akvakultur. AAC’s medlemmer er inviteret til at deltage, og Brian Thomsen deltager på begge kurser.

EU’s strategi for vandresiliens

EU-Kommissionen har præsenteret European Water Resilience Strategy (juni 2025)

Strategien har til formål at sikre en ren og økonomisk tilgængelig ferskvandsforsyning. Målsætningen er at øge vandanvendelseseffektiviteten i EU med mindst 10 % inden 2030. Strategien fremhæver, at fiskeri og havbrug bør støttes yderligere, da produktionen foregår uden brug af ferskvand.

Revideret forordning om fiskerikontrol

Den reviderede forordning kræver, at der for såkaldte kapitel 3 produkter (levende, frossen, fersk, fileter) fra og med 10. januar 2026 skal være digital registrering og forsendelse af sporbarhedsdata i hele værdikæden fra fangst/opdræt til detail. I 2029 udvides kravet til også at omfatte forarbejdede produkter.

Kommissionen skal udarbejde en retsakt om minimumskrav til de(t) digitale system for forarbejdede produkter og kan udarbejde en retsakt for kapitel 3 produkter.

På dansk initiativ har DAPO og andre aktører anmodet Fødevareministeriet om at udskyde implementeringen for kapitel 3-produkter til 2029. AAC har – på forslag fra Brian Thomsen – besluttet at udarbejde en fælles anbefaling med MAC (Market Advisory Council) om at udskyde kravet samt opfordre Kommissionen til at udarbejde en særskilt retsakt for disse produkter. Et udkast er udarbejdet og afventer godkendelse i AAC/MAC.

Annonce Aller Aqua

Roland Gregers Madsen, faglig rådgiver for Dansk Akvakultur Producentorganisation (DAPO), deltog for nylig i et webinar om EU’s naturgenopretningsforordning, afholdt af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV). Webinaret præsenterede status og tidsplan for implementeringen af forordningen i Danmark samt de overordnede EU-mål for naturgenopretning på land og i havet.

Overordnede mål og tidsplan

EU har som målsætning, at der i 2030 skal iværksættes genopretningstiltag for 20 % af EU’s land- og havarealer, og at alle økosystemer med behov for genopretning skal være omfattet af tiltag senest i 2050.

Den nationale genopretningsplan skal indsendes til EU-Kommissionen senest 1. september 2026.

Kommissionen stiller en konkret skabelon til rådighed, som medlemslandene skal følge. Den første plan kan baseres på eksisterende data og skal efterfølgende opdateres løbende.

Der fastsættes delmål for 2027, 2030, 2040 og 2050, samt krav til kontinuerlig forbedring af biodiversiteten. Overvågning og rapportering skal ske løbende gennem hele forordningens levetid.

Den officielle skabelon (46 sider) for genopretningsplanen bliver offentligt tilgængelig på SGAV’s hjemmeside.

Indsatsområder for land, kyst og ferskvand

Artikel 4 i forordningen omhandler land-, kyst- og ferskvandsøkosystemer.

Målet er at forbedre kvaliteten og omfanget af levesteder for beskyttede arter og fugle, indtil disse opnår tilstrækkelig god tilstand:

• 2030: 30 % af arealer i “ikke-god tilstand” skal forbedres

• 2040: 60 %

• 2050: 90 %

  
  

Artikel 9 vedrører genopretning af vandløbenes naturlige forløb.

Tiltagene omfatter:

• Kortlægning af kunstige spærringer og vurdering af deres nødvendighed

• Fjernelse af spærringer, der ikke er kritiske for energi, sejlads eller vandforsyning

• Fælles EU-mål om restaurering af 25.000 km vandløb inden 2030

  
  

Derudover lægges op til forbedringer af forholdene for bestøvere, landbrugs-økosystemer, organiske jorde, moser samt skovrejsning med ca. 3 milliarder nye træer i EU.

Marine økosystemer og levesteder

På det marine område fokuserer forordningen på tre hovedtyper af habitater, som er omfattet af habitatdirektivet:

• Flodmundinger

• Vadeflader

• Kystlaguner

  
  

Derudover identificeres syv grupper af marine habitater, som skal genoprettes:

1. Ålegræsenge (Zostera marina)

2. Blåmuslingebanker (Mytilus edulis)

3. Subtidale sandbanker uden ålegræs

4. Klipperev med tangbælter (fx sukkertang)

5. Rev med rødalger og bundlevende alger

6. Brakke fjorde med lavt saltindhold

7. Lagdelte fjorde med iltsvindstendens

   
   

Genopretningstiltagene vil variere efter habitatgruppe og periode.

For grupperne 1–6 opstilles delmål for 2030, 2040 og 2050, mens gruppe 7 (lagdelte fjorde) har lavere målsætninger og ingen delmål for 2030.

Tiltagene omfatter blandt andet:

• Fiskeriregulering, herunder i Natura 2000-områder

• Reduktion af havforurening

• Genopretning af stenrev og havgræsenge

  
  

Der indføres et forbud mod væsentlige forringelser af marine habitater. Visse samfundsvigtige aktiviteter kan dog undtages, men der vil ikke være mulighed for kompenserende tiltag.

Forordningen omfatter desuden beskyttelse af udvalgte arter som sæl, hvaler, samt i visse tilfælde atlantisk laks (Salmo salar) og havørred (Salmo trutta).

Den danske implementering

Den marine del af den nationale genopretningsplan udarbejdes af Miljøstyrelsen og Miljø- og Ligestillingsministeriet.

Planen sendes i offentlig høring primo 2026, hvorefter et udkast fremsendes til EU-Kommissionen i september 2026. Den endelige nationale plan forventes offentliggjort i september 2027.

Yderligere information

Webinaret kan genses på Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs hjemmeside: www.sgav.dk

Muslinge- og østersbanker

Havnaturfonden har i samarbejde med Den Danske Naturfond, åbnet en ny pulje til genopretning af havnaturen, herunder biogene rev.

I den forbindelse er der udkommet en ny rapport som giver et overblik over:

• Betydningen af muslinge- og østersbanker som vigtige habitater

• De historiske forekomster i danske farvande

• Bestandenes nuværende tilstand og udviklinger over tid

Er du vores nye studentermedarbejder?

Dansk Akvakultur Producentorganisation søger en studentermedarbejder, der vil være med til at styrke kendskabet til akvakultur som en effektiv fødevareproduktion og en vigtig del af fremtidens fødevaresystem. Læs den fulde jobbeskrivelse her.

Lyder stillingen som noget for dig? Send din ansøgning til cecilie@danskakvakultur.dk

Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat

Nyt liv i Vejle Fjord – Wittrup Seafood sætter muslingeyngel ud til gavn for miljøet

Wittrup Seafood, medlem af Dansk Akvakultur Producentorganisation, arbejder aktivt med at forbedre miljøet og styrke biodiversiteten i de danske fjorde. I løbet af de seneste uger har virksomheden sat store mængder muslingeyngel ud i Vejle Fjord som led i etableringen af biogene rev, der skal bidrage til et klarere vandmiljø og bedre vækstbetingelser for ålegræs.

I den seneste udlægning blev der udsat 45 tons muslingeyngel, som nu skal vokse til og filtrere vandet i fjorden. Når muslingerne når voksenstadiet, kan de tilsammen filtrere op mod 250.000 m³ vand i døgnet, hvilket bidrager markant til at reducere mængden af plankton og næringsstoffer i vandet. En enkelt voksen blåmusling filtrerer mellem 2 og 5 liter vand i timen.

Allerede tre uger forinden kunne Wittrup Seafood melde om en særdeles god yngelsæson – en af de bedste i flere år. Her blev der høstet 46 tons muslingeyngel på blot fire strækninger, som nu er udlagt på biogene rev i fjorden.

Foto: Muslingeyngel til biogenrev i Vejlefjord. Copyright Rasmus Wittrup

Muslingerne bidrager ikke kun til vandrensning, men skaber også liv i fjordens økosystem. Under arbejdet blev der observeret flere ål mellem muslingerne, hvilket vidner om en øget aktivitet i bundmiljøet.

Disse initiativer understreger, hvordan dansk akvakultur kan spille en aktiv rolle i naturgenopretning og miljøforbedring – gennem brug af naturens egne processer og arter som en del af løsningen.

Følg med og se billeder fra udlægningen på Rasmus Wittrup Seafoods LinkedIn-profil.

Medlemsmøde i Tænketanken Hav om Business & Biodiversitet

Roland Gregers Madsen, faglig rådgiver for Dansk Akvakultur Producentorganisation, deltog for nylig i et medlemsmøde i Tænketanken Hav (TTH). Mødet satte fokus på TTH’s kommende publikation under fokusområdet Business & Biodiversitet, der forventes udgivet ved årets udgang.

Fokus på havets biodiversitet i erhvervslivet

Tænketanken Hav arbejder med at styrke forståelsen af, hvordan virksomheder kan bidrage til og påvirker det marine miljø. Havets biodiversitet er i dag ofte underbelyst i virksomheders grønne regnskaber og bæredygtighedsstrategier. Manglende transparens skaber risiko for passivitet, svækket biodiversitetsindsats og mangelfuldt beslutningsgrundlag for investorer.

Der er stigende forventninger til virksomheders evne til at måle og rapportere deres påvirkning af natur og miljø. Samtidig vægtes havets biodiversitet endnu ikke på lige fod med terrestriske økosystemer i vejledningerne for, hvordan virksomheder bør håndtere deres miljøpåvirkninger.

Den kommende publikation har derfor til formål at styrke forståelsen af virksomheders påvirkning af havets biodiversitet og præsentere en systematisk tilgang til, hvordan påvirkninger kan identificeres, vurderes og kommunikeres.

Tænketankens seks-trinsmodel for dobbelt væsentlighed

Publikationen tager udgangspunkt i en seks-trinsmodel, som danner rammen for, hvordan virksomheder kan arbejde struktureret med havrelaterede risici og muligheder:

1. Afgrænsning og forberedelse

2. Identifikation af påvirkninger

3. Analyse af påvirkningernes betydning

4. Analyse af finansiel betydning

5. Sammenstilling og prioritering

6. Dokumentation og integritet

   
   

Denne tilgang skal understøtte virksomheders arbejde med at forstå, kvantificere og rapportere deres påvirkning af havets økosystemer – med fokus på både miljømæssig og finansiel væsentlighed.

Dialog om påvirkninger og løsninger

På medlemsmødet blev der bl.a. drøftet påvirkninger som havbundsforstyrrelser, artssammensætning, ændringer i fødegrundlag og undervandsstøj – illustreret gennem et eksempel på fysiske forstyrrelser fra TTH’s kommende materiale.

Der var desuden oplæg fra Teis fra Musholm, som præsenterede virksomhedens internationale engagement i Global Nature Leader i New York og arbejdet med Science-Based Targets for Nature.

Dialogen kredsede om følgende hovedtemaer:

• Forståelse og adgang til relevante data

• Organisering og ansvarsfordeling

• Kommunikation og transparens

• Løsningsmodeller og samarbejdsformer

  
  

Deltagerne fremhævede behovet for fælles analysetilgange, dataplatforme og standarder, der kan gøre arbejdet med biodiversitet mere tilgængeligt og sammenligneligt. Der blev ligeledes fremsat et ønske om, at TTH udvikler en vægtning af data for danske havområder, samt at der etableres en netværksgruppe med fokus på værdikæder og finansielle aspekter.

Det videre arbejde

Tænketanken Hav samler nu input fra medlemsmødet til brug i skrivefasen.

Publikationen forventes færdiggjort og lanceret ved et event sidst på året, eventuelt med paneldebat.

Virksomheder og organisationer er velkomne til at kontakte Tænketanken Hav med kommentarer, forslag til samarbejde eller konkrete cases, der kan bidrage til arbejdet.

Faglig kommentar fra DAPO ved direktør René Christensen

I Dansk Akvakultur Producentorganisation bakker vi op om ambitionen fra tænketanken hav om et hav i balance og flere levesteder for havets dyr og planter. En rig havnatur og produktion til havs bør og kan gå hånd i hånd.

Vi ønsker i DAPO en åben og vidensbaseret dialog om, hvordan akvakultur herunder havbrug og skaldyrsopdræt kan indgå som aktive elementer i en grøn omstilling både som fødevareproduktion og som del af naturgenopretningen. Skaldyrsanlæg kan f.eks. fungere som naturlige biofiltre, der forbedrer vandmiljøet, også når det er til humant konsum.

Når der ses på miljø- og klimaeffektiviteten, viser den store klimadatabase, at havbrug er blandt de mest resurseeffektive måder at producere animalsk protein på.
Akvakulturen udleder ca. 2,09 kg CO₂ pr. kg laksefisk, mens oksekød udleder over 74,84 kg CO₂ pr. kg kød.

Ligeledes er det dokumenteret, at kvælstofeffektiviteten i danske havbrug er 45,9 kg kvælstof udledt per ton produceret fisk, mens fosforeffektiviteten er 3,97 kg fosfor per ton produceret fisk.

Til sammenligning viser Nature Food, at kvægproduktion udleder over 100 kg kvælstof pr. ton levende vægt, mens ScienceDirect anslår udledninger fra fiskeri og akvakultur til 45–65 kg kvælstof og 10–12 kg fosfor pr. ton fisk.

Selvom havbrug er punktkilder, er de altså markant mere næringsstof- og ressourceeffektive end landbaseret kødproduktion.

”Med et dokumenteret lavt klimaaftryk og lave næringsstofudledninger er moderne havbrugs- og skaldyrsproduktion en vigtig del af fremtidens fødevareproduktion – og et bidrag til et hav i balance,” udtaler René Christensen, direktør for Dansk Akvakultur Producentorganisation.

LYT til en podcast om produktion af muslinger i danske farvande

Danske blåmuslinger er en ressourceeffektiv fødevarer, og samtidig bidrager de til at forbedre vandkvaliteten i vores kystnære farvande. Ved at producere muslinger på liner eller net i vandsøjlen kan vi både producere sunde fødevarer, men også få gavn af den effekt som muslingerne har på vandmiljøet.

Podcasten vil forsøge at finde ud af, hvad der er op og ned i debatten og høre om erfaringer med dialog og gensidig forståelse.

Ekstraordinær generalforsamling

Ekstraordinær generalforsamling i Danske Vandløb 12. november 2025

Danske Vandløb afholder ekstraordinær generalforsamling onsdag den 12. november 2025 kl. 13.00 hos Velas, Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg. Se det samlede program her.

Ekstraordinær generalforsamling i Danske Vandløb 6. oktober 2025

Danske Vandløb afholdte ekstraordinær generalforsamling mandag den 6. oktober 2025 kl. 13.00 hos Velas, Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg.

Se det samlede program her.

Se omtale i Effektivt Landbrug her.

Se referat her.

Spiras

Fiskeopdræt på land kan blive ny forretningsgren i dansk landbrug

Recirkulerede akvakultursystemer giver mulighed for både klimafordele, bedre arealanvendelse og nye indtægtskilder. Det syd- og sønderjyske GreenScale-projekt, hvor Spiras er videnspartner og rådgiver ud mod landmændene, er et godt eksempel.

Dansk landbrug står midt i en omfattende grøn omstilling. Klima, miljø og en endnu bedre udnyttelse af produktionsarealerne er i fokus, samtidig med at fødevareproduktionen skal fastholdes på et højt niveau. Midt i disse udfordringer peger en ny forretningsmulighed sig ud: landbaseret fiskeopdræt, også kendt som recirkulerede akvakultursystemer (RAS).

Læs hele artiklen her.

Fishfarmingexpert

Fisk og skaldyr har ikke mere mikroplast end kylling (og mindre end flaskevand)

Mediernes misforståelse om fisk og skaldyr får folk til at gå glip af sundhedsmæssige fordele, siger ny rapport fra skotsk universitet

Fisk og skaldyr har fået uforholdsmæssig stor opmærksomhed i medierne dækning af mikroplast, selv om der er dokumentation for, at fisk og skaldyr ikke er den vigtigste kilde til menneskelig eksponering, ifølge en ny videnskabelig gennemgang.

Forskere fra Heriot-Watt University i Edinburgh, Skotland, og Internationale partnere analyserede, hvordan plastforurening i fødevarer undersøges og rapporteret.

Læs hele artiklen her.

Spørgsmål og svar fra Folketinget

Dansk Akvakultur Producentorganisation samler hver uge relevante udvalgsspørgsmål, svar og samråd fra Folketinget, så vores medlemmer kan holde sig opdateret på den politiske udvikling inden for akvakultur og relaterede emner.

I uge 42 er der modtaget en række besvarelser, hvor særligt ét svar har særlig relevans, da det omhandler presfaktorer på de marine økosystemer.

Uge 43 har derimod været præget af efterårsferien, og derfor er der kun få nye spørgsmål og svar at berette om.

Nedenfor findes en oversigt over de spørgsmål og svar, der vurderes at have særlig betydning for akvakultursektoren.

Kalender for Folketinget

• Åbent Samråd den 24-10-2025 kl. 12:00 Værelse 2-080

  Åbent samråd om klimamål. Samrådsspørgsmål D, E og F er stillet efter ønske fra Torsten Gejl (ALT), Franciska Rosenkilde (ALT).

  
  

• Konference den 29-10-2025 kl. 9:15-13:30 Fællessalen,

  Marianne Bigum - Natur og biodiversitet i fødevaresektoren.

Kalender for arrangementer

Konference om transformativ forvaltning af fødevaresystemer og biodiversitet

Den 3. december 2025 er Københavns Universitet vært for konferencen Transformative Governance for Food Systems and Biodiversity Conference.

Arrangementet vil fremme samarbejde mellem politiske beslutningstagere, forskere og praktikere og forme en kollektiv europæisk dagsorden for transformativ forvaltning af fødevaresystemet.

Læs hele dagsordenen her. Tilmeld dig her for at deltage.

Kommende internationale akvakulturkonferencer

De kommende år byder på en række internationale konferencer og udstillinger arrangeret af European Aquaculture Society (EAS) og World Aquaculture Society (WAS).

Begivenhederne samler forskere, virksomheder, myndigheder og organisationer fra hele verden med fokus på innovation, bæredygtighed og fremtidens akvakultur.

Oversigt:

• WORLD AQUACULTURE 2025 India Hyderabad November 10-13, 2025

• AQUACULTURE AMERICA 2026 Las Vegas, Nevada, USA  February 16 – 19, 2026

• WORLD AQUACULTURE SINGAPORE 2026 Singapore,  June 2-5, 2026

• AQUACULTURE EUROPE 2026 Ljubljana, Slovenia, September 29/30 oct 1

• WORLD AQUACULTURE 2026 Tanzania, incl. AQUACULTURE AFRICA 2026 Dec 1-4, 2026

Læs mere her: Verdensselskabet for akvakultur

WORLD AQUACULTURE 2025 – Hyderabad, Indien

10.–13. november 2025, Hyderabad International Convention Centre – Novotel

World Aquaculture vender i 2025 tilbage til Indien efter det succesfulde APA19 i Chennai. Arrangementet afholdes i samarbejde med ICAR, NFDB og Telangana Veterinary University og sætter fokus på den hastige udvikling af akvakultur i Asien – særligt i Indien. Se program.

Early Bird-tilmelding er åben til 31. oktober 2025.
www.was.org | Kontakt: mario@marevent.com

AQUACULTURE AMERICA 2026 – Las Vegas, USA

16.–19. februar 2026, Las Vegas Convention Center

Aquaculture America 2026 er USA’s største nationale akvakulturkonference og samler erhverv, forskning og teknologiudvikling. Se mere her.

WORLD AQUACULTURE 2026 – Singapore

2.–5. juni 2026, Suntec Singapore Convention & Exhibition Centre

Efter den succesfulde konference i 2022 vender World Aquaculture tilbage til Singapore. Arrangementet bliver et centralt mødested for erhverv, forskere og beslutningstagere med fokus på bæredygtig vækst, innovation og teknologiske løsninger i den asiatiske region. Se mere her.

AQUACULTURE EUROPE 2026 – Ljubljana, Slovenien

28. september – 1. oktober 2026, Ljubljana Congress Centre

I 2026 fejrer European Aquaculture Society (EAS) sit 50-års jubilæum.

Konferencen i Ljubljana markerer milepælen med et stærkt fagligt program om innovation, bæredygtighed og fremtidens produktion i Europa.

EAS vil gennem året arrangere flere jubilæumsaktiviteter, herunder medlemsinitiativer og studentaktiviteter. Se mere her.

WORLD AQUACULTURE 2026 – Dar es Salaam, Tanzania

1.–4. december 2026, Julius Nyerere International Convention Centre (JNICC)

Under temaet “Aquaculture Driving Blue Transformation” sætter World Aquaculture 2026 fokus på akvakulturens rolle i bæredygtig udvikling, fødevaresikkerhed og vækst i Afrika. Konferencen afholdes i samarbejde med Republikken Tanzania og samler eksperter fra hele verden til oplæg, workshops, udstilling og netværksfora.

Sessionerne afholdes på flere sprog – engelsk, fransk, portugisisk og arabisk – og dækker både forskning, teknologi og erhvervsudvikling.

Mere information kommer senere.

Med venlig hilsen