Kære læser,
Velkommen til Dansk Akvakultur Producentorganisations nyhedsbrev.
Den seneste uge har akvakultur igen været et centralt emne i medierne. Det har givet DAPO og andre aktører med interesse for dansk akvakultur en vigtig mulighed for at deltage i debatten og sætte fokus på branchens udvikling og udfordringer. Det er positivt at se, hvordan akvakultur nu debatteres bredt på tværs af platforme og medier.
I dette nyhedsbrev får du et overblik over ugens vigtigste begivenheder – fra en flot sølvmedalje ved VM til Bocuse dÓr i Lyon til nye tiltag og resultater inden for akvakultur.
Vigtig information til primærproducenter Vi minder om, at jf. vedtægternes § 5 skal alle primærproducenter oplyse DAPO om foderforbrug samt produceret mængde skaldyr/tang senest den 1. marts 2025. Manglende indberetning betyder, at der kun tildeles én stemme for det faste kontingent ved generalforsamlingen. Oplysningerne skal sendes til cecilie@danskakvakultur.dk.
Har du endnu ikke tilmeldt dig eller din kollega til vores nyhedsbrev? Så kan du gøre det her: TILMELD.
God læselyst!
Med venlig hilsen Dansk Akvakultur Producentorganisation (DAPO) |
|
|
“Hov hov, vi tager ikke fisken ud af munden på fattige afrikanere - vi lægger mad på tallerkenen |
|
Læserbrev af René Christensen, direktør for brancheforeningen Dansk Akvakultur Producentorganisation (DAPO). Modsvar til Søren Egge (Ø). Læs debatten her |
|
| DEBAT: Kære Søren Egge Rasmussen, i dit indlæg her i Århus Stiftstidende påstår du, at akvakulturindustrien "tager fisken ud af munden på fattige afrikanere". Det er en alvorlig påstand, som jeg gerne vil udfordre og nuancere. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Akvakultur er en vigtig del af løsningen på de globale fødevareudfordringer. Over halvdelen af de fisk og skaldyr, der i dag spises på verdensplan, stammer fra opdræt. Dette er ikke blot med til at levere sunde fødevarer, men også medvirkende til at skåne verdenshavene. Akvakultur mindsker derfor behovet for vildtfangst og afhjælper dermed overfiskning.
Fisk er en sund og efterspurgt fødevare, og det globale forbrug stiger. Men det er en kendsgerning, at verdens havområder ikke kan levere nok vildtfangede fisk til at dække denne efterspørgsel. Derfor er det en nødvendighed, at der produceres fisk og skaldyr gennem bæredygtig akvakultur. |
|
Et vigtigt aspekt i akvakulturproduktionen er selvfølgelig brugen af foder. En andel på ca. 10-20 procent af det foder, som vi bruger i dansk opdræt, består af animalsk protein.
Det kommer blandt andet fra brisling – en fisk, der findes i store mængder langs Europas kyster, fra Nordnorge til Middelhavet og Sortehavet.
I Danmark og Østersøen er brisling en vigtig ressource, der primært anvendes til fiskemel og fiskeolie, men også som halvkonserves under betegnelsen "benfri sild". Det er altså ikke en fisk, der bredt bruges som fødevare, men en industrifisk.
Brislingen er en bæredygtig fiskeriressource, og på grund af dens høje reproduktionsrate og det kvotebaserede fiskeri sikres det, at bestanden ikke overudnyttes. Dette bidrager til at bevare økosystemet og sørger for, at arter, der er afhængige af brislingen som fødekilde, ikke lider under mangel på ressourcer.
Derudover er alt foder, der bruges i Dansk Akvakultur, MSC-certificeret (Marine Stewardship Council).
Dansk Akvakultur bidrager til den grønne omstilling ved at producere klimaeffektive fødevarer i Danmark. Dansk skaldyr- og fiskeopdræt er en del af løsningen og tager ikke fisken ud af munden på fattige afrikanere, men tilfører derimod mad på tallerkenen verdenen over. |
|
|
Spis mere fisk - også opdrættet - med god samvittighed |
|
| "For eksempel har akvakulturen opnået betydelige reduktioner i udledningen af næringsstoffer og organisk materiale, mens fiskerne forfiner og udvikler deres redskaber, så de påvirker havbunden så lidt som muligt", hedder det i læserbrevet.
Foto: Plakater med hvert enkelt af De officielle Kostråd Fødevarestyrelsen Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk - Fødevarestyrelsen |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Læserbrev er skrevet af Kenn Skau Fischer (direktør, Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation), Poul Meldgaard Jensen (direktør, Danish Seafood Association), Esben Sverdrup-Jensen (direktør, Danmarks Pelagiske Producentorganisation), René Christensen (direktør, Dansk Akvakultur Producentorganisation), Lars Poulsen (afdelingschef, Danmarks Fiskehandlere), Klaus Jørgensen (områdedirektør Landbrug & Fødevarer) og Tine Kirk (direktør, Danske Havne) |
|
|
DEBAT: Fiskehandler Jakob Clausen har fået danskerne til at diskutere fisk ved middagsbordet.
Det er selvfølgelig kun godt, at vi forholder os til, hvad vi putter i munden, men når bølgerne går højt med tårer, frustrationer og stærke meninger om opdræt og vildtfanget fisk, er det som om, at vi glemmer det vigtigste: Vi skal spise mere fisk!
Både den vildtfangede rødspætte og den opdrættede ørred – begge er i topklasse, og begge har vi brug for.
”Det ik’ så ringe endda” sagde Minna og Gunnar i 90’erne, og den holder stadig.
Fødevarestyrelsen anbefaler sågar, at der skal 350 gram fisk på tallerkenen om ugen, da fisk og skaldyr er pivsunde og klimaeffektive.
I praksis er det dog de færreste danskere, der formår at få nok fisk indenbords, og det er fjollet, når Danmark har 7000 km kystlinje og vand på alle sider.
Besøg din fiskehandler, og du vil hurtigt se, at vi har masser af fisk! Selvom grønne organisationer gerne vil erklære fiskedød i de danske farvande, så er det ikke tilfældet. Faktisk landede de danske fiskere mere end 170.000 ton vildtfanget spisefisk sidste år. Det er 20.000 ton mere end året før.
Ørreder og laks er ikke det, som erhvervsfiskerne sikrer mest af, men her kommer de opdrættede fisk på banen. Og den fisk, som vi ikke selv kan klare i Danmark, den importerer vi.
Sammen sikrer hele fiskebranchen, at vi har en bred vifte af fisk og skaldyr, som danskerne kan mæske sig i – ja, som hele verden kan sætte tænderne i.
På verdensplan bliver der kun flere munde at mætte. Ifølge FN vil der i 2025 være to milliarder nye munde at mætte, og her er fisk et afgørende klimaeffektivt protein. Fisk er løsningen.
Dermed ikke sagt, at vilde og opdrættede fisk ingen konsekvenser har. Ligesom med al anden menneskelige aktivitet og især fødevareproduktionen, så har fiskeri og akvakultur en påvirkning på naturen.
Men vi gør alt i vores magt for at passe på den. For eksempel har akvakulturen opnået betydelige reduktioner i udledningen af næringsstoffer og organisk materiale, mens fiskerne forfiner og udvikler deres redskaber, så de påvirker havbunden så lidt som muligt.
Med andre ord: Spis fisk med god samvittighed. |
|
|
Er opdrættede fisk og skaldyr et problem for havmiljøet? |
|
Artikel fra RUC: Der er mange påstande om miljøpåvirkninger af opdrættede fisk. Ved du mon, hvad der er hoved og hale i det? Få svaret her. |
|
Uddrag: Ifølge miljøstyrelsen, som opgør udledning af blandt andet kvælstof og fosfor, blev der i 2021 samlet set udledt 894 ton kvælstof og 74 ton fosfor om året fra dansk fiskeopdræt.
Til sammenligning udledte vi tre gange så meget kvælstof og fosfor via vores rensningsanlæg. Og her er det vigtigt at bemærke, at udledning af kvælstof og fosfor fra landbruget ikke er inkluderet i miljøstyrelsens rapport.
Den gennemsnitlig udledning af kvælstof alene fra landbruget til vores vandmiljø var i 2021 på 55.000 ton kvælstof.
I det perspektiv er det altså ikke akvakultur, der er den store kvælstofudleder. Det er derimod dig og mig via rensningsanlæg og udledning fra landbruget. |
|
|
|
Annonce BioMar: Klik på annoncen for at læse mere |
|
 |
|
Sunde anbefalinger fra Scleroseforeningen |
|
Få fisk ind på det kolde frokostbord Fersk fisk er dyrt, og det kan være en grund til, at vi ikke får spist nok. Men man kan sagtens implementere fisk andre steder end i aftensmåltidet. Det er billigere at købe tun eller makrel på dåse og spise det til frokost, det kræver ikke de samme mængder som ved et aftensmåltid, og det er bedre at inddrage fisk og fiskepålæg i frokosten end helt at skære det ud af kostplanen. |
|
3-retters menu og opskrifter til Årets Vigtigste Middag 2025. |
|
 |
Tryk på foto og se opskrift |
|
|
|
Danmark har igen opnået en placering helt i top ved verdens mest prestigefyldte kokkekonkurrence |
|
 |
Det uofficielle VM for kokke, Bocuse d'Or 2025, fandt sted mandag den 27. januar 2025 i Lyon, og den danske kok Sebastian Holberg Svendsgaard Mortensen vandt sølv og er dermed verdens næstbedste kok!
Der var spænding til det sidste i Lyon, hvor dommerne fik kåret de bedste kokke i verden. I tæt kapløb med de nordiske lande, løb Danmark med sølv, mens Frankrig vandt guld og Sverige bronze. Norge fik en specialpris for bedste tallerkenservering. |
|
| |  | Danske kok Sebastian Holberg |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Det er 20. gang at Danmark er med i konkurrencen og 9. gang en dansk kok ender på vinderpodiet. |
|
- Det er helt fantastisk - jeg er pavestolt! Konkurrencen var virkelig hård i år og der var mange dygtige kokke med, så derfor er jeg særlig stolt af, at vi fik så flot en placering. Men det fungerede også godt, da vi stod i køkkenet, og min assistent Phillip Nielsen og jeg havde et super godt samarbejde," siger Sebastian Holberg Svendsgaard og fortsætter: |
|
- Der har været meget fokus på vores team i år, da Danmark har klaret sig godt ved det sidste mange konkurrencer og derfor er jeg både glad og stolt over, at det er lykkedes mig og mit team at klare sig så godt. Vi har igen vist, at dansk gastronomi hører hjemme i verdenseliten. |
|
|
|
Billederne ovenfor viser de danske fadserveringer og tallerkenserveringer, som bidrog til, at Sebastian og Phillip sikrede Danmark en flot sølvmedalje ved Bocuse d'Or i Lyon. |
|
|
| Formand for Bocuse d´Or i Danmark Mette Gammicchia: “Den flotte placering som Sebastian og hans team har fået, viser forsat at Danmark klarer sig godt i gastronomiske øjne. Vi har gennem de seneste år oplevet et stort indtog af gastro-turister i Danmark i takt med den meget medieomtale som de danske kokke og restauranter får, ikke mindst, takket være de flotte placeringer, som vi har opnået ved Bocuse d´Or mesterskaberne”, siger Mette Gammicchia. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Snaptun Fisk bekræfter, at det var deres båd, der mandag aften den 20. januar brændte |
|
|
|
Regeringen er klar med udspil om fremtidens fiskeri |
|
 |
Her er hovedpunkter fra udspillet, der har en økonomisk ramme på cirka 1,8 milliarder kroner til og med 2030.
Bedre havmiljø Regeringen vil forbyde bundslæbende fiskeri i hele Bælthavet og i flere vigtige områder i Kattegat omkring eksisterende Natura 2000-områder, som er et netværk af beskyttede områder i EU. Formålet er at bevare og beskytte truede naturtyper samt vilde, sjældne og truede dyre- og plantearter. Der skal være forbud mod at anvende tunge bomtrawl for danske fartøjer. Trækfuglebestanden af skarv skal begrænses.
Støtte til forandringer Regeringen vil sikre, at fiskerne kan få tilbageført de udgifter, som den indførte CO2-afgift påfører dem, fra i år og til og med 2029. Regeringen vil give kompensation til de fiskere, der bliver påvirket af blandt andet forbud mod brug af bundslæbende redskaber. Også fiskere, der ikke kan finde nye fiskearealer efter ændringer, skal kunne få kompensation. Der skal også være en særlig støtteordning til ålefiskere, efter at EU har indført lukkeperioder for fiskeriet.
Grøn omstilling af fiskeriet Regeringen vil støtte tiltag, der skaber energieffektivisering på fiskefartøjer, og regeringen vil investere i at udvikle fiskeriteknologier, der skåner miljøet. Reglerne for opdræt af muslinger og østers skal ændres, så der igen kan blive ansøgt om tilladelse til opdræt. Samtidig skal reglerne for muslinge- og østersfiskeri skærpes, så havbunden ikke bliver påvirket unødigt.
Fiskeri som lokal drivkraft Kystfiskerordningen skal fremover kun bestå af én lukket kystfiskerordning, så kvoterne bliver fastholdt hos kystfiskerne. Regeringen vil sikre og udvikle arbejdspladser, der ligger i områder, som er afhængige af fiskeri, ved at forbedre infrastruktur og logistik i havne.
Miljøminister Magnus Heunicke (S): "Der er et akut behov for at forbedre tilstanden på havbunden i Bælthavet og Kattegat. Bundslæbende fiskeri har en negativ påvirkning på havbunden og bunddyrene og dermed hele den marine fødekæde. Det bidrager til, at havets dyr har sværere ved at søge føde og gyde og blive til sunde bestande. Bestanden af Danmarks mindste hval, marsvinet, er mere end halveret på bare 7 år. Torsken er stort set forsvundet fra de indre farvande. Vores hav har brug for handling. Derfor indfører vi nu et forbud mod bundslæbende fiskeri i Bælthavet og dele af Kattegat, der skal give vores havnatur og livet på havbunden ro til at komme tilbage." Kilde: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Ritzau |
|
|
|
|
 |
Brødrene Wittrup ser en fremtid i muslingeopdrætRegeringens forbud mod bundtrawl i Bælthavet og det nordlige Kattegat rammer Wittrup Seafood hårdt, men virksomheden ser en mulig vej fremad. Brødrene Stig og Rasmus Wittrup er åbne over for at omlægge deres produktion til muslingeopdræt, hvis kompensationen gør det økonomisk muligt.
"Vi vil meget gerne omlægge til opdræt af muslinger, men det afhænger af, om vi får en kompensation, der er høj nok til at investere i den grønne omstilling," siger Rasmus Wittrup.
Et skifte fra fiskeri til opdræt kan sikre råvaretilførslen til fabrikken i Horsens, samtidig med at det er en mere skånsom metode for havmiljøet. Wittrup Seafood ser blandt andet muligheder for opdræt i Horsens Fjord og As Vig, men venter nu på de endelige forhandlinger om støtteordningerne. |
|
|
Kommentar fra René Christensen, direktør for DAPO |
|
“DAPO har længe presset på for en ny og gennemarbejdet muslingebekendtgørelse. Hvis regeringens udspil vedtages, er det afgørende, at bekendtgørelsen færdiggøres hurtigt, så investeringerne i muslingeerhvervet kan sættes i gang. Muslinger er en stærk proteinkilde og spiller samtidig en vigtig rolle i at optage næringsstoffer fra de danske fjorde og kystvande. Vi opfordrer regeringen til at inddrage dette perspektiv i forhandlingerne om fremtidens fiskeri.” |
|
|
Annonce Aller Aqua: Klik på annoncen for at læse mere |
|
 |
|
WEF Davos 2025: Akvakultur i fokus |
|
Indlæg er skrevet af Ellen Bang, studentermedarbejder DAPO, studerer kandidat i fødevarevidenskab på KU. |
|
| I sidste uge fulgte jeg med i tre forskellige sessions fra WEF i Davos, hvor flere vigtige pointer relaterede sig til akvakultur. Særligt én session fremhævede akvakultur som en løsning til at forbedre havmiljøet. Jeg har samlet de mest relevante indsigter her. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Den 20.-24. januar foregik World Economic Forums årlige møde i Davos i Schweiz, hvor vi fra sekretariatets side har fulgt med hjemmefra til tre relevante sessioner. De pågældende tre sessioner var: ”Water at a Tipping Point” med deltagelse fra blandt andre Jessika Roswall (EU kommissær for Environment, Water Resilience and a Competitive Circular Economy) ”Turning the Tide on Ocean” med Christina Mittermeier (SeaLegacy) & Peter Thomsen (Special Envoy for the Ocean, FN)
”Opportunities of the Ocean Economy” med blandt andre Thomas Thune Andersen (Lloyd’s Register) & Alicia Bárcena Ibarra (Minister for Miljø og Naturressourcer i Mexico).
Fælles for alle sessioner var at vigtigheden af vand og havet som ressource blev understreget, især i forhold til de planetære grænser hvoraf 6 ud af 9 allerede er overskredet, herunder ferskvandsforbruget hvor der et overforbrug på 56%, men også forsuringen af havet er på vej til at overskrides.
Der blev gentagende gange understreget behovet for handling, og givet forslag til løsningerne på de forskellige udfordringer.
Af løsninger blev det under ”Turning the Tide on Ocean” pointeret at industrielt fiskeri og overfiskeri på 34% af verdens fiskebestande, truer fisk og havmiljøer, og at der er brug for alternativer til disse. Heriblandt blev netop bæredygtig akvakultur pointeret som en løsning mod overfiskeri af Peter Thomsen, hvor Alicia Bárcena Ibarra i sessionen ”Opportunities of the Ocean Economy” lagde vægt på Mexicos ønske om at styrke bæredygtig akvakultur sammen med udvidelsen af flod-fiskeri og reetablering af mangrover for at beskytte hav- og vandmiljøer.
Akvakulturen blev også nævnt af Thomas Thune Andersen som et muligt element i off-shore vindmølleparker, hvor både havbrug og dyrkning af muslinger kunne være en effektiv udnyttelse af ressourcer. En spændende mulighed for akvakulturen!
Vigtigheden af havet og dettes beskyttelse blev understreget af Peter Thomsen med sætningen: Vi kan ikke have en sund planet uden et sundt hav.
I forhold til ferskvand blev der i sessionen ”Water at a Tipping Point” især lagt vægt på, at vandforurening skal forhindres og at der skal arbejdes på at laves closed-loop systemer, hvor RAS kan være et godt eksempel på denne praksis. Der er brug for forgangsbilleder og at opskalere eksisterende løsninger, men også yderligere innovation på området især i forhold til oprensning af vand der indeholder PFAS.
Det blev ydermere pointeret at vand er et nyt fokuspunkt for EU i kraft af at Jessika Roswall er den første EU-kommissær med en titel der inkluderer vand.
Ud fra de tre sessioner er det i hvert fald tydeligt at akvakulturen har meget at bidrage med, hvilket også bliver anerkendt på internationalt niveau.
Den bæredygtige akvakultur er en del af løsningen og ikke udfordringen. |
|
|
Industrielt spildevand: Udfordringer og løsninger drøftet hos Tænketanken Hav |
|
 |
Den 28. januar 2025 deltog DAPO i et møde hos Tænketanken Hav om industrielt spildevand og dets påvirkning af de danske farvande. DAPO var repræsenteret ved faglig rådgiver Roland Gregers Madsen og blev klogere på de udfordringer og løsninger, der knytter sig til udledning af spildevand fra industrien. |
|
Udfordringer for vandkvaliteten |
|
Mødet understregede de alvorlige problemer, som industrispildevand udgør for de danske kystvande. Nyere undersøgelser viser, at 101 ud af 109 kystområder ikke lever op til en "god" økologisk tilstand, primært på grund af miljøfarlige stoffer. Samtidig blev det påpeget, at de danske renseanlæg ikke er designet til effektivt at fjerne disse stoffer, hvilket skaber et stort problem i forhold til EU’s IE-direktiv om god vandkvalitet.
De største kilder til forureningen vurderes at være kommunale renseanlæg, deponier og overløbsvand, som mistænkes for at være hovedårsagerne til den manglende miljøforbedring. |
|
|
For at forbedre vandkvaliteten og skabe en mere bæredygtig fremtid for havmiljøet blev der på mødet diskuteret en række nødvendige tiltag: Bredere samarbejde: Det er afgørende, at industrien, myndighederne og forskningsinstitutioner arbejder tættere sammen for at finde løsninger, der både beskytter miljøet og giver erhvervet forudsigelige rammer at arbejde under.
|
|
|
Mødet resulterede i enighed om tre konkrete indsatsområder, som Tænketanken Hav vil arbejde videre med: Bedre dataindsamling – kemiske analyser, recipientforhold og bredere vidensdeling. Øget samarbejde – mellem industri, myndigheder og vidensinstitutioner. Klarlægning af stoffernes påvirkning – grænseværdier, giftighed og deres langsigtede effekter i forskellige havmiljøer.
DAPO ser frem til at følge op på dette arbejde. |
|
|
ASC afholder første nordiske prisuddeling |
|
Göteborg, Sverige – 22. januar 2025 |
|
Den første udgave af Aquaculture Stewardship Council (ASC) Nordic Awards blev afholdt under Nordic Seafood Summit i Göteborg den 22. januar. Prisuddelingen anerkender bidrag fra ASC-certificerede aktører i Norden, der har udvist stor lederskab og innovation inden for ansvarlig akvakultur og bæredygtig fiskeproduktion.
Årets producent blev tildelt Cermaq for det innovative iFarm-projekt, mens IKEA modtog prisen som Årets forhandler for sit eksklusive engagement i salg af ASC-certificeret laks. Nordic Trout Sverige blev hædret som ASC Newcomer of the Year for at etablere den første ASC-certificerede opdrætsvirksomhed i Sverige.
Læs mere her: ASC Nordic Awards |
|
|
Gode praksisser og vejledning |
|
Brian Thomsen, chefkonsulent DAPO, har færdigarbejdet dokumenter om de gode opdrætspraksisser og vejledning om fiskesundhed og klimaforandringer. Læs dokumenterne her. |
|
|
|
Mohammad Rona fylder 40 år – DAPO deltog i fødselsdagsreception |
|
DAPO havde fornøjelsen af at deltage i Mohammad Ronas 40-års fødselsdagsreception på Christiansborg Slot, hvor der blev afholdt flere taler fra blandt andre Skatteminister Rasmus Stoklund og Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek. Arrangementet gav en god mulighed for at drøfte aktuelle emner med flere centrale beslutningstagere. |
|
|
Mohammad Rona spiller en vigtig rolle i erhvervspolitikken som medlem af Erhvervsudvalget, og vi værdsætter det gode samarbejde. På billedet th. ses Mohammed sammen med Peter Holm, Lundbyfisk i Nibe. |
|
| |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Vi ønsker ham et stort tillykke med de 40 år!
|
|
| |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Møde med Dansk Industri – fokus på akvakulturens udviklingspotentiale |
|
Onsdag den 22. januar 2025 var DAPO inviteret til et hilse-på-møde hos Dansk Industri (DI). Mødet gav en værdifuld mulighed for at præsentere akvakultursektorens struktur og betydning – fra primærerhvervet, der driver innovation og udvikling, til den omfattende klynge af følgeerhverv, som understøtter branchen. DAPO takker DI for invitationen og for en konstruktiv dialog om akvakultursektorens fremtidige udviklingsperspektiver. |
|
|
|
|
|
Opdateret kalender for relevante arrangementer i Folketinget frem mod marts 2025 |
|
 |
|
|
|
|
 |
NordicRAS & DanAqua 2025NordicRAS akvakulturkonferencen & den tilhørende DanAqua akvakulturmesse finder sted i oktober 2025 i Aalborg Kongres & Kulturcenter (AKKC). Det hele vil finde sted på 1. sal i Aalborg Kongres & Kulturcenter, hvilket også var tilfældet for nogle år tilbage.
Hvornår? Tirsdag den 7. oktober 2025 kl. 10.00 til torsdag den 9. oktober 2025 kl. 16.00.
Hvis interesseret, kan du allerede nu sende forespørgsel på stand/booke en stand på DanAqua messen (via link nedenfor finder du formular) og du vil herefter blive kontaktet med konkret tilbud på deltagelse. DanAqua tilbyder et set-up med 6 eller 12 m2 stand. Læs mere via via linket om NordicRAS og DanAqua. Hvis du via linket også tilmelder dig NordicRAS netværket vil du ligeledes få besked, når den officielle tilmelding til konferencen åbner.
Læs mere her: DanAqua - DanFish International DanFish International - 28. internationale fiskerimesse |
|
|
|
FEAP NextGen Academy Training: Ansøg nu |
|
 |
FEAP har lanceret sit NextGen-program, der har til formål at bygge bro over generationskløfter og forbedre vidensdeling på tværs af fiskeopdrætsfagfolk.
Den første uddannelse og indkaldelse af fagfolk inden for fiskeopdræt i hele Europa til at deltage i et to-dages kursus i Bruxelles "Et dybt dyk ned i EU institutionerne" den 25. og 26. marts 2025 er åben. Ansøgningsfrist: 7. februar 2025 |
|
|
|
OBS! Indberetning om foderforbrug samt indkaldelse til årsmøde og generalforsamling i DAPO |
|
Kære medlemmer, Sæt allerede nu kryds i kalenderen! Vi vil allerede nu invitere jer til årsmøde for brancheudvalgene samt generalforsamling i Dansk Akvakultur Producentorganisation (DAPO), som i år foreløbigt er planlagt til tirsdag den 13. maj 2025. Dagsorden og regnskab vil blive tilsendt senere. |
|
Vigtig information til primærproducenter |
|
Vi minder om, at jf. vedtægternes § 5 skal alle primærproducenter oplyse DAPO om foderforbrug samt produceret mængde skaldyr/tang senest den 1. marts 2025. Manglende indberetning betyder, at der kun tildeles én stemme for det faste kontingent ved generalforsamlingen. Oplysningerne skal sendes til cecilie@danskakvakultur.dk. |
|
Adresse: Hotel Hedegaarden, Valdemar Poulsensvej 4, 7100 Vejle
Program for dagen Årsmøder Kl. 10.00-11.00: Havbrugsudvalg Kl. 11.00-12.00: Dambrugsudvalg Kl. 11.00-12.00: Skaldyrsudvalg
Frokost Kl. 12.00-13.00: Frokostbuffet inkl. en sodavand/vand (for tilmeldte). Frokostbuffet (kl. 12.00-13.00). Ønsker du at deltage i frokosten, skal du tilmelde dig senest torsdag den 1. maj 2025 ved at sende en mail til cecilie@danskakvakultur.dk. Frokosten inkluderer buffet samt én sodavand eller vand. Eventuelle allergier eller særlige kostønsker bedes oplyst ved tilmelding. Tilmelding er nødvendig for at minimere madspild.
Generalforsamling Kl. 13.00-15.00: Generalforsamling for alle medlemmer (inkl. kaffe, te, vand og sødt)
Vi ser frem til os at se jer alle! |
|
|
|
 |
 | Dansk Akvakultur Producentorganisation modtager tilskud fra EHFAF |
|
| |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
