Uge 46, 2025

Kære læser,

I denne uge indeholder nyhedsbrevet flere aktuelle emner fra akvakulturens område. Du kan blandt andet læse om udledning af cyanid til Øresund, den seneste rapport fra Biodiversitetsrådet samt de nyeste NOVANA-tal for udledning af kvælstof til vandmiljøet – og flere øvrige opdateringer.

Som altid giver nyhedsbrevet et samlet overblik over de væsentligste politiske og faglige initiativer.

Har du spørgsmål, kommentarer eller forslag til kommende udgaver, er du meget velkommen til at kontakte os.

God læselyst!

Med venlig hilsen
Dansk Akvakultur Producentorganisation (DAPO)

Har du endnu ikke tilmeldt dig eller din kollega til vores nyhedsbrev? Gør det nemt her.

Giftstofudledning fra Lynetteholm – alvorlige miljøbrud og behov for skærpet kontrol

To alvorlige miljøbrud

I forbindelse med anlægsarbejdet ved Lynetteholm er der registreret to alvorlige brud på miljøreglerne. Først blev der udledt giftige stoffer til Øresund i strid med miljøgodkendelserne, fordi overskudsvand fra opfyldningsarbejdet ikke blev tilstrækkeligt renset, før det blev ledt ud. Senere viste det sig, at selskabet bag projektet havde begået en aflæsningsfejl i miljøovervågningen, så en udledning af giftige stoffer, herunder cyanid, ikke blev opdaget eller indberettet rettidigt.

Begge hændelser har vakt betydelig kritik. Eksperter og myndigheder peger på utilstrækkelig kontrol, manglende rapportering og svækket miljøtilsyn. Samtidig har Miljøborgmesteren i København undladt at informere offentligheden om udledningerne, hvilket rejser spørgsmål om gennemsigtighed og ansvar.

Direktør i Dansk Akvakultur Producentorganisation, René Christensen, bemærker, at sagerne står i skarp kontrast til den meget stramme regulering, som danske akvakulturproducenter er underlagt:

“Selv små ændringer i produktionsanlæg, eksempelvis etablering af en bufferstation, kan tage flere år at få godkendt. Det står i skærende modspil til, at store anlægsprojekter tilsyneladende kan operere med langt lempeligere kontrol og tilsyn.”

Konsekvenser for havmiljø og erhverv

Udledningen af miljøfarlige stoffer til Øresund udgør en reel risiko for havmiljøet. For akvakultur er et sundt havmiljø en forudsætning for en ressourceeffektiv produktion og høj fødevarekvalitet. Forureninger kan påvirke fødekæder og skabe mistillid til hele den blå erhvervssektor.

Lynetteholm-sagerne bør tjene som en klar advarsel. Danmark risikerer at miste både miljømæssig og international troværdighed, hvis tilsyn og kontrol ikke styrkes. Der er behov for en politisk prioritering af ressourcer, en mere uafhængig miljøkontrol og konsekvent håndhævelse af reglerne – også når det gælder store statslige og kommunale projekter. Det gør sager som Lynetteholm ekstra bekymrende, fordi konsekvenserne for havmiljøet først opdages sent.

Kilder: Giftigt stof er pumpet fra Lynetteholm ud i Øresund i strid med reglerne | KV25 | DR

Selskab bag Lynetteholm lavede ’aflæsningsfejl’ og overså udledning af giftigt stof | KV25 | DR

Borgmester vil have strammere greb om Lynetteholm, men får kritik for selv at slække på kontrollen | KV25 | DR

Annonce Aller Aqua

Akvakultur – en stabil kilde til animalsk protein i en tid med stigende fødevarepriser

De seneste tal viser, at flere centrale fødevaregrupper er steget markant i pris det seneste år. Ifølge en opgørelse fra TV2 Business er okse- og kalvekød, kaffe, te og kakao samt frossen frugt blandt de varer, der har oplevet de største prisstigninger, med stigninger på op mod 20 %. De højere priser afspejler både stigende produktionsomkostninger og pressede ressourcer i de landbaserede fødevarekæder.

Diagram fra TV2Business.

Fisk og skaldyr: Et overset alternativ

Interessant nok fremgår fisk og skaldyr ikke på listen over varer, der er steget mest i pris. Det vidner om, at akvakultursektoren formår at levere animalsk protein mere stabilt og omkostningseffektivt, selv i en tid med inflationspres på fødevaremarkedet. Produktionen af fisk, muslinger og østers er ikke blot konkurrencedygtig prismæssigt – den er også mere klimaeffektiv end mange landbaserede alternativer.

Akvakultur udmærker sig ved en høj foderudnyttelse, lavt arealforbrug og et markant lavere klimaaftryk sammenlignet med traditionelle husdyrproduktioner. Samtidig bidrager især muslinge- og østersproduktion til et renere havmiljø, idet de filtrerer vandet og fjerner næringsstoffer, der ellers kunne skabe ubalance i økosystemet. Dermed produceres både fødevarer og miljøforbedring i samme proces – et konkret eksempel på cirkulær og ressourceeffektiv fødevareproduktion.

Selv om prisstigninger typisk forbindes med lavere forbrug, kan de også medføre ændrede forbrugsmønstre. I takt med at landbaserede proteinkilder bliver dyrere, kan interessen for fisk og skaldyr som en sund, stabil proteinkilde forventes at stige.

Ugens puslespil hos Videnskab.dk

Løs puslespillet her.

Skal vi skifte den opdrættede laks ud med den vilde slags?

www.videnskab.dk

Uddrag: I øvrigt har det også negative effekter på miljøet, når man fisker efter vilde fisk, som man undgår ved opdræt. Det aspekt påpeger Peter Grønkjær, professor ved Institut for Biologi på Aarhus Universitet, over for TV2 Østjylland:

»Man kan eksempelvis skade havbunden ved brug af bundtrawl, og der kan fanges arter i garn, man slet ikke ønsker at fange.« Læs artikel her.

Biodiversitetsrådets rapport

Torsdag den 6. november offentliggjorde Biodiversitetsrådet rapporten “Mere og bedre finansiering – estimering af finansieringsgabet i Danmarks biodiversitetsindsats”.

Rapporten kortlægger, hvor meget Danmark mangler at investere for at stoppe tabet af biodiversitet og nå internationale mål om beskyttelse og genopretning af natur. Fokus er på både omfanget af finansieringsgabet og kvaliteten af de midler, der allerede anvendes.

Nøgleindsigter

Strategiske anbefalinger

1. Mere målrettede investeringer - Prioritér naturgenopretning og beskyttelse med dokumenteret effekt.

   
   

2. Revision af økonomiske incitamenter - Identificér og reducer støtteordninger, der forringer biodiversiteten.

   
   

3. Langsigtet finansieringsplan - Skab et stabilt, flerårigt finansieringsgrundlag med klare mål og monitorering.

   
   

4. Tværsektorielt samarbejde - Inddrag landbrug, skovbrug, fiskeri og erhvervsliv i helhedsorienterede løsninger.

   
   

5. Lovgivningsmæssig forankring - Etabler en biodiversitetslov som ramme for finansiering, planlægning og ansvar.

   
   

Rapporten understreger, at Danmark ikke blot har brug for flere penge, men for mere effektive, koordinerede og konsekvente investeringer. En omstilling af de nuværende økonomiske styringsmidler er afgørende for at skabe varige forbedringer i naturens tilstand og opfylde landets forpligtelser i EU og globalt.

Læs hele rapporten her.

NOVANA 2024: Nyeste tal for udledningen af kvælstof til vandmiljøet

Stor nedbør er en af forklaringerne på, at udledningen af kvælstof til vandmiljøet var højere i 2024 end det foregående år. Korrigerer man for nedbøren, så var kvælstofudledningen mindre. Havmiljøet er dog stadig udfordret. Det og meget mere fremgår af den store årlige status for overvågningen af natur og vandmiljø.

I 2024 blev vandmiljøet tilført 66.000 tons kvælstof. Det er lidt højere end i 2023, hvor tallet var 65.000 tons. Vandmiljøet reagerer med blandt andet algevækst og iltsvind på den tilførte mængde kvælstof.

Det viser den seneste NOVANA-rapport fra Aarhus Universitet, som præsenterer data om natur og vandmiljø, som Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har indsamlet i 2024.

Myndighederne regulerer landbrugets kvælstofudledning ud fra et kvælstoftal, der er korrigeret for årets regn. Det gør reguleringen mere stabil, fordi man ikke påvirkes af variationen mellem våde og tørre år.

Når man tager højde for, at 2024 var et meget vådt og regnfuldt år, så var kvælstofudledningen i 2024 45.000 tons. Det er mindre end i 2023, hvor udledningen var 50.000 tons og i 2022, hvor den nedbørskorrigerede udledning var på 52.000 tons kvælstof.

“Den faktiske udledning af kvælstof er fortsat over tålegrænsen for havmiljøet, mens det korrigerede tal peger i den rigtige retning. Kvælstof er årsag til tilbagevendende kraftige iltsvind, der belaster fisk og bunddyr, og det er et af de vigtigste mål i den grønne trepart at få udledningen ned,” siger kontorchef Peter Kaarup fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

Ifølge den grønne trepart skal den årlige kvælstofudledningen til vandmiljøet reduceres med 13.800 tons kvælstof.

Rensningsanlæg og andre punktkilder

Den samlede udledning af kvælstof fra punktkilder som renseanlæg, industri, dambrug og overløb af spildevand var i 2024 på 6.800 ton kvælstof. Det er på niveau med 2023 og 20-30 procent større end udledningen i 2022. Forskellen skyldes en markant højere nedbør i 2024 og tilhørende større udledning af spildevand fra overløb og renseanlæg.

Den grønne trepart stiller krav om, at renseanlæg skal mindske deres årlige udledning af kvælstof med 860 tons.

Hav og fjord

Havet lider generelt under for høje udledninger af især kvælstof, højere havtemperaturer og fx fiskeri med bundslæbende redskaber.

Iltsvindet i 2024 var det største siden 2002 og dækkede et areal svarende til Sjælland og Fyn.

Resultaterne fra 2024 viser en tendens til færre bunddyr og mindre artsrigdom i Kattegat og Bælthavet.

Link

Alle udkast til de faglige delrapporter om årets resultater under NOVANA (2024-data) er nu offentliggjort og kan findes her.

Ledig Stillinger

Kvalitetschef til akvakulturvirksomhed

Vil du stå i spidsen for kvaliteten i hele produktionskæden – fra regnbueørrederne slagtes til de forlader virksomhedens frysehus - og sikre, at certificeringer, fødevaresikkerhed og dokumentation spiller sammen på højeste niveau?

Hos Snaptun A/S får du ansvaret for at drive og udvikle kvalitetsarbejdet i en moderne fødevarevirksomhed.

Læs mere om stillingen her.

Biolog eller lignende til akvakulturvirksomhed i vækst

Vil du arbejde i krydsfeltet mellem natur og teknologi i en moderne virksomhed i fødevareindustrien? Og vil være med til at optimere både velfærd hos og avl af regnbueørreder? Så er du havnet på det rigtige stillingsopslag!

Læs mere om stillingen her.

Annonce BioMar

Fødevareministeren ved COP30: Danmarks grønne trepart inspirerer globalt

Pressemeddelelse: Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) deltager i denne uge ved FN’s internationale klimakonference COP30, hvor han repræsenterer Danmark og bl.a. deler erfaringer om den grønne trepart, som tiltrækker bred international opmærksomhed.

Danmarks klima- og fødevarepolitik vækker interesse langt ud over landets grænser. Det skyldes bl.a., at den danske fødevareklynge i årevis har haft et stærkt fokus på bæredygtige løsninger, og med aftalen Et Grønt Danmark – forhandlet gennem Den Grønne Trepart – har Danmark yderligere markeret sig som et grønt forbillede i international sammenhæng.

Med det afsæt deltager minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) ved COP30.

Her vil han bl.a. dele danske erfaringer fra den grønne trepartsaftale, ligesom ministeren på topmødet ønsker at sætte fokus på fremtidens fødevareproduktion og bæredygtige løsninger, der fremmer den grønne omstilling globalt.

Den grønne trepartsaftale er et rigtig godt eksempel på, hvordan et stærkt samarbejde kan skabe robuste fælles løsninger i den grønne omstilling. Dén danske tilgang er jeg stolt af, og jeg ser frem til at drøfte det med mine internationale kolleger i Brasilien.”

Fakta

• COP30 er den 30. udgave af FN’s internationale klimakonference, hvor FN-landene gør status over klimaforandringerne og forsøger at nå til enighed om måder at håndtere dem på.

• COP30 afholdes i Belém den 10.-21. november 2025

Fødevareministeren skal bl.a.:

• Lancere en fælles nordisk erklæring for COP30 med fokus på mulighederne i bæredygtige fødevaresystemer og bioøkonomi

  
  

• Mødes med ungedelegater fra hele verden, der vil komme med anbefalinger til fremtidens bæredygtige og klimatilpassede fødevaresystemer

  
  

• Deltage i et event med forsker Eske Willerslev fra Københavns Universitet, der undersøger, hvordan gammelt DNA kan bruges til at udvikle afgrøder, der er modstandsdygtige over for klimaforandringer

Pressemeddelelse: Danmarks Pelagiske Producentorganisation henter ny midlertidig formand fra egne rækker

www.dppo.dk

Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) har udpeget en ny midlertidig formand frem til sommeren 2026. Det bliver fiskeskipper og rederiejer Karsten Mølgaard fra Hirtshals, der sammen med Lise Bjørn Jørgensen står bag det pelagiske rederi, Isafold.

Karsten Mølgaard har mange års erfaring inden for pelagisk fiskeri og et indgående kendskab til både de tekniske, erhvervsmæssige og politiske forhold, som præger dansk og international fiskeriforvaltning. Som aktiv erhvervsfisker har han været dybt engageret i udviklingen af dansk fiskeri, sikkerhed til søs og uddannelsen af ugen fiskere som en del af MARTECs bestyrelse og som medstifter af Nordsøen Fri Fagskole i Hirtshals.

“Jeg ser frem til samarbejdet med både bestyrelse, sekretariat og kolleger i branchen. Det pelagiske fiskeri står over for både store udfordringer og store muligheder, og mit mål er at bidrage til stabilitet og fortsat udvikling i en periode med stor opmærksomhed på vores erhverv,” siger Karsten Mølgaard, midlertidig formand for Danmarks Pelagiske Producentorganisation.

”Vi er meget glade for, at Karsten Mølgaard har sagt ja til at påtage sig ansvaret som midlertidig formand. Han er en erfaren, engageret og respekteret repræsentant for erhvervet, som kan sikre kontinuitet i en vigtig overgangsperiode. Samtidig arbejder vi målrettet med at finde den rette profil til at lede organisationen fremover og styrke DPPO’s rolle i udviklingen af det pelagiske fiskeri både nationalt og internationalt,” siger Esben Sverdrup-Jensen, direktør i Danmarks Pelagiske Producentorganisation.

Rekordlav udledning af kvælstof – men havet mærker stadig presset

Indlæg af Lars Tornsberg, www.FiskerForum.dk

Nye tal fra Aarhus Universitet viser den laveste kvælstofudledning siden 1990, men trods fremskridt er danske fjorde og kystområder fortsat belastet af næringsstoffer og iltsvind.

Siden 1989 er indholdet af kvælstof (N) og fosfor (P) i de danske vandløb faldet markant. De nyeste opgørelser viser, at kvælstofkoncentrationen er reduceret med omkring 40 procent, mens fosfor er faldet med cirka 36 procent.

Uddrag: Kvælstof og fosfor – fiskeriets stille fjender

For dansk fiskeri har udviklingen afgørende betydning. Et højt indhold af kvælstof og fosfor skaber algeopblomstring, som fører til iltmangel på havbunden – og dermed til døde bunddyr, færre fødeemner og forsvindende fiskebestande i fjorde og kystnære farvande. De næringsrige udledninger rammer især fiskeri efter arter som fladfisk, ål, torsk og fjordrejer, som er afhængige af stabile, iltrige bundforhold.

Når iltsvindet tager livet af bundfaunaen, flygter fiskene, og hele fødekæden bryder delvist sammen. Derfor handler reduktionen af kvælstof og fosfor ikke kun om vandkvalitet – men om selve fundamentet for et bæredygtigt, kystnært fiskeri.

Men selvom kampen mod kvælstof og fosfor er central, må man ikke glemme de andre presfaktorer, der samtidig slider på havmiljøet: som de kommunale og industrielle spildevandsudledninger, mikroplast fra vores vejbelægninger samt kemikalier og medicinrester. Klimasvingninger, havvindmøller, råstofindvinding og ikke mindst de mange kabler og rør på havbunden. Alt sammen påvirker det havets balance – og dermed også fiskeriets fremtidige muligheder.

For fiskerne handler det derfor ikke kun om at reducere ét problem, men om at tage fat i hele pakken – hvis vi reelt vil give havet og fiskeriet en chance for at komme sig.

Artiklen er publiceret 8. november 2025. Læs hele artiklen her.

Spørgsmål og svar fra Folketinget

Dansk Akvakultur Producentorganisation samler hver uge relevante udvalgsspørgsmål, svar og samråd fra Folketinget, så vores medlemmer kan holde sig opdateret på den politiske udvikling inden for akvakultur og relaterede emner.

Ugen har været forholdsvis rolig, og der er primært kommet svar på forskellige spørgsmål. Aktiviteten forventes at stige, når kommunalvalget er overstået i næste uge.

Kalender for arrangementer

Konference om transformativ forvaltning af fødevaresystemer og biodiversitet

Den 3. december 2025 er Københavns Universitet vært for konferencen Transformative Governance for Food Systems and Biodiversity Conference.

Arrangementet vil fremme samarbejde mellem politiske beslutningstagere, forskere og praktikere og forme en kollektiv europæisk dagsorden for transformativ forvaltning af fødevaresystemet.

Læs hele dagsordenen her. Tilmeld dig her for at deltage.

Kommende internationale akvakulturkonferencer

De kommende år byder på en række internationale konferencer og udstillinger arrangeret af European Aquaculture Society (EAS) og World Aquaculture Society (WAS).

Begivenhederne samler forskere, virksomheder, myndigheder og organisationer fra hele verden med fokus på innovation, bæredygtighed og fremtidens akvakultur.

Oversigt:

• AQUACULTURE AMERICA 2026 Las Vegas, Nevada, USA  February 16 – 19, 2026

• WORLD AQUACULTURE SINGAPORE 2026 Singapore, June 2-5, 2026

• AQUACULTURE EUROPE 2026 Ljubljana, Slovenia, September 29/30 oct 1

• WORLD AQUACULTURE 2026 Tanzania, incl. AQUACULTURE AFRICA 2026 Dec 1-4, 2026

Læs mere her: Verdensselskabet for akvakultur

Med venlig hilsen