Uge 48, 2025

Kære læser,

I denne uge kan du blandt andet læse, hvordan René Christensen tydeliggør, at dansk havbrug ikke er det samme som norsk lakseindustri – det er vigtigt at holde tingene adskilt. Du kan også læse om ny dansk forskning, der baner vej for udfasning af antibiotika i akvakultur, om opstarten af et fiskeanlæg på HANSENBERG, som styrker undervisningen i akvakultur, om skoleelevers besøg hos BioMar i Hirtshals samt om, at AAC for nylig har offentliggjort 14 nye anbefalinger – og meget mere.

Som altid giver nyhedsbrevet et samlet overblik over de vigtigste politiske og faglige initiativer, aktuelle udvalgsspørgsmål og åbne samråd, der er relevant for branchen, samt relevante webinarer, du kan deltage i.

Har du spørgsmål, kommentarer eller forslag til kommende udgaver, er du meget velkommen til at kontakte os.

God læselyst!

Med venlig hilsen
Dansk Akvakultur Producentorganisation (DAPO)

Har du endnu ikke tilmeldt dig eller din kollega til vores nyhedsbrev? Gør det nemt her.

I den offentlige debat fylder historier om norsk lakseopdræt og udfordringerne for de vilde laksebestande i Norge – senest dokumenteret i en ny statusrapport fra det norske Videnskabelige Råd for Lakseforvaltning (VRL). Der er god grund til bekymring: Bestanden af vilde laks i Norge er nu på et historisk lavpunkt, da udslip og lakselusproblemer er centrale årsager.

Men den debat, som handler om norsk lakseproduktion, bliver alt for ofte blandet sammen med dansk opdræt af regnbueørred i havbrug. Det er uheldigt for både fisk, forbrugere og den danske akvakultursektor, da de fortjener en samtale baseret på fakta.

Her er de centrale forskelle, som sjældent kommer med i medierne.

Foto DAPO.

Laks er ikke ørred – og produktionsformerne er vidt forskellige

Norsk lakseproduktion foregår 24/7, hele året, i store havbrugssystemer oftest dybt inde i fjordene. Her står produktionen konstant i vandet, og de store mængder fisk giver optimale betingelser for lakselus.

Dansk havopdræt af regnbueørred er sæsonbaseret, ikke helårsdrift. Fakta:

• Udsætning af ørred i april

• Opdræt gennem sommer og efterår

• Slagtning senest i november

• Braklægning af havarealet i minimum 3 måneder over vinteren

  
  

Netburene tages op hvert år, rengøres, repareres og først herefter udsættes de igen til næste sæson. Denne pause er afgørende for den biologiske sikkerhed og modvirker opbygning af parasitter og sygdomme.

Ingen lakselusproblemer i Danmark

Lakselus er en udfordring i Norge og på Færøerne, men ikke i Danmark. Den danske model sikrer, at netburene i havbrug tages op om vinteren til rengøring og reparation, hvilket forhindrer parasitproblemer. Samtidig er havbrugene placeret i områder med lav saltholdighed, hvilket skaber ugunstige forhold for lakselus. Resultatet er fisk af høj kvalitet uden de biologiske udfordringer, der kan præge produktionen i andre lande.

• Lav saltholdighed i de danske farvande

• Ingen helårsdrift – sæsonpause bryder parasitcyklusser

• Regnbueørreden trives godt i vand med lavt saltindhold, hvor lakselus ikke gør

  
  

Det betyder, at forholdene simpelthen ikke er optimale for lakselus til at etablere sig og formere sig.

Udslip i Danmark er sjældent – og regnbueørred etablerer ikke naturlige bestande

Regnbueørreden stammer fra Nordamerika og kan ikke danne selvbærende bestande i Danmark, selv hvis en fisk skulle slippe fri. Erfaringer og forskning viser, at arten ikke kan klare konkurrere med de hjemmehørende arter.

Det er en markant forskel fra Norge, hvor undslupne laks blander sig genetisk med vilde bestande og dermed forringer deres overlevelse.

Dansk produktion bygger på dokumenteret faglighed

Danske havbrug producerer ca. 10.000 tons regnbueørred årligt. Det er en moderne, reguleret og teknisk opdateret produktion, hvor:

• Fiskene fodres med højeffektivt foder.

• Netburene står i åbent hav med højt vandskifte.

• Miljøpåvirkning overvåges.

• Produktionen skaber både højkvalitetsfileter og eftertragtet ørredrogn til danske og internationale markeder.

  
  

Det danske system er udviklet netop for at undgå de problemer, man ser i udlandet.

Derfor er det vigtigt at skille tingene ad

Når medierne taler om lakselus, udslip, fjordbelastning eller truede bestande i Norge, handler det om industrilaks og ikke om dansk ørredopdræt på åbent hav.

Hvis vi skal have en oplyst og åben debat om miljø, dyrevelfærd og fødevarekvalitet, er det afgørende, at man ikke fejlagtigt overfører udenlandske problemer til danske forhold.

Dansk havbrug har en helt anden biologi, en anden produktionscyklus og en anden påvirkning.

Den danske akvakultursektor har reduceret udledningen af næringsstoffer og organisk materiale markant. Udviklingen er drevet af målrettede investeringer i teknologiske løsninger, forbedrede foderstrategier og effektive renseforanstaltninger, der understøtter en ressourceeffektiv produktion med fokus på balancen mellem fødevareproduktion, klima- og miljøhensyn.

Annonce Aller Aqua

Winter Edition foder – inspireret af naturen!

Dansk forskning baner vej for udfasning af antibiotika i akvakultur

- projektet AQUAPHAGE udnytter virus til at bekæmpe sygdomme i regnbueørred.

Et nyt dansk forskningsprojekt kan blive et gennembrud i kampen for at reducere antibiotikaforbruget i fiskeopdræt. Projektet AQUAPHAGE, ledet af Københavns Universitet, udvikler en bæredygtig, virusbaseret teknologi som alternativ til antibiotika i produktionen af regnbueørred – en løsning, der kan revolutionere akvakulturen og åbne nye eksportmuligheder for Danmark.

Foto af forsøg. Foto Astrid Dalum

Naturlige bakteriedræbere med stort potentiale

AQUAPHAGE-teknologien bygger på bakteriofager – naturligt forekommende virus, der angriber og dræber specifikke bakterier uden at skade andre mikroorganismer eller miljøet.

Forskerne kan målrette fagerne mod netop de bakterier, der forårsager sygdomsudbrud i ørredopdræt, og dermed reducere brugen af antibiotika markant.

Bag projektet står et stærkt partnerskab mellem Københavns Universitet, DTU, Teknologisk Institut og flere kommercielle aktører.

Fra laboratorie til storskala produktion

Teknologisk Institut har nu opskaleret produktionen af bakteriofager til pilotskala, og de første koncentrerede fager indgår i forsøg i DTU Aquas forsøgsanlæg.

Her testes fagerne mod bakterien Flavobacterium psychrophilum – en af de største sygdomstrusler i regnbueørredproduktion verden over.

På DTI, der har stået for at levere en koncentreret mængde fager, har det ikke været uden udfordringer at gå fra laboratorieproduktion til pilotskala. Gusztáv Szilágyi, der er konsulent ved DTI, peger på, at det har været teknisk krævende, især når det gælder oprensning og kvalitetssikring, På trods af det har projektet nu et produkt, der kan anvendes i de første praktiske forsøg på DTU.

Sådan produceres fagerne

Produktionen består af tre nøgletrin:

1. Forberedelse af bakteriekulturer – bakterien dyrkes fra frossen prøve i bioreaktor under kontrollerede forhold.

   
   

2. Formering af fager – bakteriofager tilsættes kulturen og formerer sig ved at inficere og nedbryde bakterierne.

   
   

3. Oprensning og koncentrering – den færdige væske centrifugeres og filtreres, så kun de ønskede aktive fager tilbagebliver i en høj koncentration (>10¹¹ fager/ml).

Foto af forsøg. Foto Astrid Dalum

Næste skridt: Dokumentation og kommercialisering

De første forsøg skal dokumentere effekt og sikkerhed, inden teknologien kan skaleres op til industriel produktion. Målet er at udvikle et bakteriofag-baseret produkt, der kan bruges som fodertilsætning eller som en del af biologiske filtreringssystemer i recirkulerede dambrug.

Stærk offentlig og privat støtte

Innovationsfonden har sammen med Carus Animal Health og flere andre partnere investeret 20 mio. kr. i projektets næste fase. Projektet løber fra 2023 til 2026 og samler både forskningsinstitutioner og erhvervspartnere som DanAqua, Aller Aqua, Carus Animal Health og Nexabiome.

Ifølge Dr. Rajesh Odedra, der er forskningsdirektør i Carus Animal Health, har projektet tilstrækkeligt stærke kompetencer inden for både akvakultur og bioteknologi til at skabe et produkt med globalt potentiale.

Fakta: Regnbueørred i EU

• Regnbueørred er en af EU’s vigtigste opdrætsfisk

• Over 250.000 ton produceres årligt til en værdi af ca. 660 mio. euro

• EU står for omkring 30 % af verdens samlede ørredproduktion

• Danmark producerer ca. 12 % af EU’s regnbueørred

• Den danske produktion steg med 20 % fra 2012 til 2019

• AQUAPHAGE skal bidrage til at reducere antibiotikaforbruget i ørredproduktion

Læs mere om AQUAPHAGE-projektet her.

Opstart af fiskeanlæg på HANSENBERG styrker undervisningen i akvakultur

HANSENBERG har pr. 10. september taget sit nye fiskeanlæg i aktiv drift, og anlægget indgår nu som en central del af undervisningen for elever på landmandsuddannelsen med speciale i akvakultur. Formålet er at give kommende fagfolk et praksisnært læringsmiljø, hvor de kan arbejde direkte med fisk, tekniske installationer og daglige driftsrutiner i recirkulerede akvakultursystemer.

I forbindelse med opstarten har HANSENBERG modtaget et første hold fisk, som nu indgår i undervisnings- og demonstrationsforløbene. Fiskene er generøst leveret af Lundby Fisk, der med deres bidrag understøtter uddannelsens arbejde med at tilbyde et moderne og fagligt solidt læringsmiljø.

Billederne viser modtagelsen og isættelsen af fiskene samt klargøring af anlægget. Processen gav eleverne mulighed for at følge hele håndteringen – fra transport og netning til introduktion i anlægget – hvilket udgør en vigtig del af deres praktiske forståelse af fiskevelfærd, biomassehåndtering og driftsstyring.

HANSENBERG ser frem til at fortsætte arbejdet med at styrke undervisningen i akvakultur gennem et anlæg, der afspejler de krav og teknologier, som møder eleverne i den moderne akvakulturbranche.

Fotos er taget af Anders Jeppesen, HANSENBERG.

Vær en ung stemme for havet!

Kommissionen efterlyser 30 unge mellem 18-30 år, der vil deltage i Youth Policy Dialogue om havet.

Ophavsret: Europa-Kommissionen

Annonce BioMar

Skoleelever besøgte BioMar i Hirtshals

Niels Skipper, 22. november 2025, Børn & Unge i Hirtshals

I anledning af den internationale Day of the Child åbnede BioMar forleden dørene til deres Aquaculture Technology Centre (ATC) i Hirtshals for en lokal 4. klasse.

Foto: Biomar A/S

Formålet var kort fortalt at give børnene en unik mulighed for at opleve livet som fiskeforskere – og samtidig styrke nysgerrigheden hos den næste generation.

Med hvid kittel og store smil fik eleverne lov til at komme helt tæt på akvakulturens verden. Under kyndig vejledning af Biomars specialister blev børnene introduceret til både biologi, kemi og fysik – alt sammen med fisk som omdrejningspunkt.

Foto: Biomar A/S

Clément viste, hvordan en fisk ser ud indeni, og forklarede organernes funktioner. Anders lærte børnene at måle pH og iltniveau i vandet – og hvorfor disse parametre er afgørende for fiskens trivsel. Maria satte gang i beregningerne, da eleverne skulle finde ud af, hvor hurtigt foderpellets synker i vandet.

Dagen bød på både læring og leg, og ifølge BioMar var begejstringen stor. ”Vi er ret sikre på, at der gemmer sig nogle fremtidige forskere blandt dagens deltagere,” lyder det fra virksomheden i Hirtshals.

Fakta om BioMar

• Etableret i 1992 for at udføre biologiske kvalitetstests af fiskefoder.

• Har gennemgået flere udvidelser (2000, 2003 og senest 2023).

• Fokusområder: Vækst, foderudnyttelse, foderspild, vandkvalitet og nu også marine larver og nye arter.

  
  

  Faciliteter:

• Ca. 1.200 m² forsøgsareal.

• 219 tanke, herunder 11 separate RAS-systemer (recirkulerende akvakultursystemer).

• Mulighed for op til 16 samtidige forsøg under kontrollerede forhold.

• Specialiserede enheder til larveopdræt og levende foderproduktion.

Webinar om velfærdsindikatorer og vurderingsværktøjer for regnbueørred, der vokser i vækst

EU Referencecenter for Akvatiske Dyrs Velfærd afholder den 27. november fra 10:00-11:45 et webinar om velfærd og indikatorer for regnbueørreder.

Deltagelse er gratis og åben for alle, men man skal registreres. Tilmeld dig her.

AAC Executive Committee – Planlægning af et stort 2026!

Den 28. oktober samledes medlemmerne af Aquaculture Advisory Council (AAC) Executive Committee online til deres seneste møde — et vigtigt skridt, mens organisationen ser frem mod et spændende 2026.

Vigtige højdepunkter:

• Fastlæggelse af strategiske prioriteter for 2026 for at styrke AAC's rolle som EU's interessenters stemme for akvakultur.

• Planlægning af to nye webinarer for at fremme dialog og dele viden på tværs af sektoren.

• Opdateringer om organiseringen af AAC's 10-års jubilæum - en vigtig milepæl, der i øjeblikket er under forberedelse, hvor medlemmer inviteres til at dele deres input og idéer for at gøre fejringen repræsentativ for fællesskabets resultater.

  
  

Mødet gav også mulighed for at reflektere over det igangværende arbejde, udveksle perspektiver mellem medlemmerne og sikre en god start på det kommende år.

Tak til alle ExCom-medlemmer for deres aktive deltagelse og fortsatte dedikation - og til chefkonsulent for DAPO og formand for AAC, Brian Thomsen, for hans lederskab gennem alle drøftelserne.

Næste ExCom-møde finder sted online den 28. januar 2026.

AAC har for nylig offentliggjort 14 nye anbefalinger

Få adgang til hele listen her:

1. AAC har offentliggjort en anbefaling for en vision for akvakultur i 2040. Se mere her.

2. AAC har offentliggjort en anbefaling til udkastet til kodeks for god praksis vedrørende fiskevelfærd og indikatorer for fiskevelfærd. Se mere her.

3. AAC har offentliggjort en anbefaling til udkastet til faktablade om god opdrætspraksis for piggvar, senegalesisk rød og mager. Se mere her.

4. AAC har offentliggjort en anbefaling om forsknings- og innovationsprioriteter for akvakultursektoren. Se mere her.

5. AAC har offentliggjort en anbefaling om akvakulturstør og CITES. Se mere her.

6. AAC har offentliggjort en anbefaling om revurdering af risikovurderingen af parasitter i opdrættede fiskeprodukter. Se mere her.

7. AAC har offentliggjort en anbefaling om den reelle indvirkning af reguleringen om medicinerede foder og dens implementering i EU's medlemslande. Se mere her.

8. AAC har offentliggjort en anbefaling om at udforme nye EU-finansielle værktøjer til at støtte gode dyreholdspraksisser i skaldyrsopdræt. Se mere her.

9. AAC har offentliggjort en anbefaling om klimaforandringers bekymrende indvirkning på EU's muslingeproduktion. Se mere her.

10. AAC har offentliggjort en anbefaling om brugen af satellitdata til akvakultur. Se mere her.

11. AAC har offentliggjort en anbefaling om Blue Crab Emergency i Italien. Se mere her.

12. AAC har offentliggjort en anbefaling om industrielle forureningsniveauer i akvakultur og klimaforandringer. Se mere her.

13. AAC har offentliggjort en anbefaling om udbredelse, kommunikation og udnyttelse af forskning og innovation til europæisk akvakultur. Se mere her.

14. AAC har offentliggjort en anbefaling om europæisk fiskeri- og akvakulturstatistik. Se mere her.

AAC takker alle rapportører for deres grundige arbejde og alle AAC-medlemmer for deres fortsatte engagement og ekspertise. Hver enkelt indsats er afgørende for at fremme sektorens prioriterede mål.

Andre relevante nyheder

www.altinget.dk

Miljøstyrelsen får ny direktør med fokus på faglighed, politisk nærhed og bedre dialog

Jakob Møller Nielsen er tiltrådt som ny direktør for Miljøstyrelsen med tre klare fokusområder: styrket faglighed i den politiske proces, tættere dialog med virksomheder og organisationer samt kortere sagsbehandlingstider. Han ønsker, at styrelsens faglige vurderinger i højere grad afspejles i de endelige politiske beslutningsgrundlag. Samtidig vil han sikre en mere stabil håndtering af hastesager og være en tydeligere faglig stemme i den offentlige debat. Læs mere her.

www.ritzau.dk | Landbrugs- og Fiskeristyrelsen | Pressemeddelelse

Er du lystfisker og skal ud og fiske i diverse søer eller vandløb, så er der grund til at læse med her.

Frem til den 28. februar 2026 er det forbudt at fange laks og ørred i ferskvand. Fredningen af fiskene skyldes, at laks og ørred gyder i denne periode og derfor skal have fred.

Foto af vandløb. Copyright DAPO

Fra midten af november begynder de danske vandrefisk, laksen og ørreden, deres tur op igennem de danske vandløb. Turen, der ofte er på mange kilometer og når helt ind i de små vandløb rundt om i landet, sker i forbindelse med, at fiskene gyder.

Det er derfor forbudt at hjemtage laks og ørred i fredningsperioden.

”Fredningsperioden er til for at beskytte bestanden. De kan dermed få ro og fred til at gyde, hvilket bidrager til at sikre, at vi også fremadrettet har laks og ørred i Danmark. Reglerne betyder, at man straks skal genudsætte fisken så skånsomt som muligt, hvis man får en laks eller ørred på krogen i fredningsperioden,” fortæller fiskeriinspektør Steen Majland i Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Fredningen af laks og ørred fremgår af ‘Bekendtgørelse om mindstemål og fredningstider for fisk og krebs i ferskvand’.

Læs mere her.

www.ritzau.dk | Roskilde Universitet | Pressemeddelelse

Bornholm tager næste skridt mod Danmarks første lokale rejeproduktion

Torsdag modtager Bornholms Lakseklækkeri i Nexø de allerførste larver af varmtvandsrejer. Det er en vigtig milepæl i opbygningen af en helt ny fødevareproduktion på øen og etableringen af Danmarks første lokale produktion af varmtvandsrejer.

I alt 10.000 rejelarver er på vej til Bornholm, efter at de tidligere i denne uge blev forsigtigt overført til iltede poser i Østrig og transporteret gennem Europa. Larverne sættes ud i specialbyggede tanke, hvor en forsøgsproduktion i et RAS-anlæg (Recirculating Aquaculture System) nu tages i brug. Læs mere her.

Nyt fra Folketinget

Dansk Akvakultur Producentorganisation samler hver uge relevante udvalgsspørgsmål, svar og samråd fra Folketinget, så vores medlemmer kan holde sig opdateret på den politiske udvikling inden for akvakultur og relaterede emner.

Det er endnu en stille uge med lidt på programmet, dog er der spørgsmål om dyrevelfærd og CO2 reduktioner samt to relevante åbne samråd torsdag den 27. november.

Ugens åbne samråd

Samråd om det veterinære beredskab 27. november kl. 10.30 - Åbent samråd i Miljø- og Fødevareudvalget

Miljø- og Fødevareudvalget har kaldt minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) i åbent samråd om det veterinære beredskab. Samrådet er åbent og finder sted torsdag den 27. november 2025, kl. 10.30-11.30 i værelse 2-133 på Christiansborg. Den direkte transmission forventes at begynde kl. 10.30.

Samråd om udledningen af kemikalier til havmiljøet fra Cheminova, som i dag kaldes FMC 27. november kl. - Åbent samråd i Miljø- og Fødevareudvalget

Miljø- og Fødevareudvalget har kaldt miljøministeren Magnus Heunicke (S) i åbent samråd om udledningen af kemikalier til havmiljøet fra kemivirksomheder Cheminova, som i dag kaldes FMC. Samrådet er åbent og finder sted torsdag den 27. november 2025, kl. 11.30-13.15 i værelse 2-133 på Christiansborg. Den direkte transmission forventes at begynde efter forrige åbne samråd.

Kalender for arrangementer

Konference om transformativ forvaltning af fødevaresystemer og biodiversitet

Den 3. december 2025 er Københavns Universitet vært for konferencen Transformative Governance for Food Systems and Biodiversity Conference.

Arrangementet vil fremme samarbejde mellem politiske beslutningstagere, forskere og praktikere og forme en kollektiv europæisk dagsorden for transformativ forvaltning af fødevaresystemet.

Læs hele dagsordenen her. Tilmeld dig her for at deltage.

Kommende internationale akvakulturkonferencer

De kommende år byder på en række internationale konferencer og udstillinger arrangeret af European Aquaculture Society (EAS) og World Aquaculture Society (WAS).

Begivenhederne samler forskere, virksomheder, myndigheder og organisationer fra hele verden med fokus på innovation, bæredygtighed og fremtidens akvakultur.

Oversigt:

• AQUACULTURE AMERICA 2026 Las Vegas, Nevada, USA  February 16 – 19, 2026

• WORLD AQUACULTURE SINGAPORE 2026 Singapore, June 2-5, 2026

• AQUACULTURE EUROPE 2026 Ljubljana, Slovenia, September 29/30 oct 1

• WORLD AQUACULTURE 2026 Tanzania, incl. AQUACULTURE AFRICA 2026 Dec 1-4, 2026

Læs mere her: Verdensselskabet for akvakultur

Med venlig hilsen