Uge 49, 2025

Kære læser,

I denne uge sætter vi fokus på en række centrale aktiviteter og beslutninger af betydning for akvakultursektoren. Du kan blandt andet læse om DAPO’s møde med folketingsmedlem Torsten Gejl, den seneste drøftelse i Biodiversitetsrådet samt fondstilsagnet fra Henrik Henriksens Fond til udvikling af nyt undervisningsmateriale om RAS. Derudover får du et overblik over EU’s vision for akvakultur frem mod 2040, de seneste opdateringer fra EU-systemet samt nye artikler med perspektiver på fremtidens fødevarer fra havet.

Som altid giver nyhedsbrevet et samlet indblik i relevante politiske og faglige initiativer, aktuelle udvalgsspørgsmål, åbne samråd og nye projekter med betydning for branchen.

Har du spørgsmål, kommentarer eller forslag til kommende udgaver, er du meget velkommen til at kontakte os.

God læselyst!

Med venlig hilsen
Dansk Akvakultur Producentorganisation (DAPO)

Har du endnu ikke tilmeldt dig eller din kollega til vores nyhedsbrev? Gør det nemt her.

Møde med folketingsmedlem Torsten Gejl (ALT)

I den forgangne uge havde DAPO’s direktør, René Christensen, et konstruktivt møde med folketingsmedelem og klimaordfører Torsten Gejl fra Alternativet. Samtalen tog afsæt i akvakulturens potentiale som en del af den grønne omstilling, herunder sektorens relevans i forbindelse med fastlæggelsen af et nyt klimamål for 2035 og revisionen af klimaloven.

Foto af Torsten Gejl (ALT) www.ft.dk

Dansk akvakultur er blandt de mest klimaeffektive former for animalsk produktion og kan derfor indgå som et af flere redskaber i fremtidens klimaindsats. De moderne anlæg har et meget lavt vandforbrug, og den teknologiske udvikling gør det muligt at mindske miljøpåvirkningen yderligere. Det giver sektoren en naturlig rolle i arbejdet med at sikre en mere ressourceeffektiv fødevareproduktion.

Mødet gav mulighed for at udveksle perspektiver og pege på konkrete områder, hvor akvakulturens potentiale kan bringes i spil i tæt samspil med andre initiativer i den grønne omstilling. DAPO ser frem til den videre dialog om sektorens rolle i fremtidens klima- og fødevarepolitik.

Møde hos Tænketanken Hav om miljøfarlige stoffer i byspildevand

Roland Gregers Madsen, miljøfaglig medarbejder i DAPO, deltog fredag den 28. november 2025 i Tænketanken Havs møde om ”De miljøfarlige stoffer i byspildevand – turbo på løsningerne”. Formålet med mødet var at belyse de udfordringer, som miljøfarlige og svært nedbrydelige stoffer udgør for både vandmiljøet og de nuværende rensningsprocesser, samt at drøfte mulighederne for en hurtigere implementering af tekniske og politiske løsninger.

Hovedpointer fra mødet

Danmark råder i dag over 745 renseanlæg, men på trods af det slipper medicinrester og andre kemikalier fortsat ud i vandmiljøet. Flere af disse stoffer kan omdannes til endnu mere potente forbindelser under nedbrydning i rensningsanlægget, hvilket øger den miljømæssige risiko.

Den nuværende kemiske overvågning af danske farvande er utilstrækkelig, da måleprogrammerne kun omfatter 31 udvalgte stoffer. Det betyder, at hverken medicinrester, PFAS eller en lang række industrikemikalier registreres systematisk. Nye forskningsprojekter fra Københavns Universitet og Miljøstyrelsen skal fremadrettet udvide overvågningen markant og give et mere retvisende billede af påvirkningen i vandmiljøet.

Udenlandske studier viser tydeligt, at medicinrester kan påvirke fisks fysiologi, immunforsvar og adfærd. Samtidig peger erfaringer fra bl.a. Schweiz og Tyskland på, at avancerede rensningsteknologier, eksempelvis ozonering (O₃) og aktivt kul, kan fjerne op mod 80 % af disse problematiske stoffer.

Biodiversitetsrådets møde

Der var samtidig fokus på at skabe bedre incitamenter for lodsejere, så naturtiltag ikke begrænser råderetten eller medfører usikkerhed om fremtidig drift.

Afslutningsvis var der enighed om, at Den Grønne Trepart ikke kan stå alene, og at klarere definitioner af beskyttede områder samt styrket innovation og miljøindsats i havet er nødvendige for at opnå reelle forbedringer i biodiversiteten.

Biodiversitetsrådets event på Christiansborg

I forlængelse af biodiversitetsrådets møde deltog Ellen Bang, studentermedarbejder for Dansk Akvakultur Producentorganisation, i Biodiversitetsrådets event på Christiansborg den 19. november. Eventet satte fokus på den kommende natur- og biodiversitetslov og behovet for klarere definitioner, mere sammenhængende indsatser og en styrket beskyttelse af både land- og havnatur.

Foto af paneldebat. Copyright Ellen Bang

Biodiversitetsrådet fremhævede fire centrale prioriteringer for fremtidens naturindsats: naturkvalitet, størrelse, permanens og beliggenhed. Samtidig var der bred enighed om, at biodiversitetstabet fortsætter, og at lovgivningen i dag er for kompleks og bør forenkles.

Havet blev særligt udpeget som et forsømt område, hvor der er behov for stærkere rammer og større politisk opmærksomhed. Flere oplæg pegede derudover på, at Den Grønne Trepart ikke i tilstrækkelig grad adresserer biodiversitet, og at finansieringen til reelt beskyttet natur er for begrænset.

Overordnet var temaerne på dagen, at der er behov for et klart lovgrundlag, stærkere politiske prioriteringer og langsigtede løsninger, hvis Danmark skal vende udviklingen og skabe mere og bedre natur.

Annonce Aller Aqua

Winter Edition foder – inspireret af naturen!

Henrik Henriksens Fond støtter udvikling af nyt RAS-undervisningsmateriale

Henrik Henriksens Fond har godkendt tilsagnet til projektet om udvikling af nyt undervisningsmateriale om recirkulerede akvakultursystemer. Tilsagnet gælder i to år og sikrer grundlaget for at gennemføre projektet i samarbejde med DTU Aqua og fiskepraktiserende dyrlæger.

Materialet udvikles til uddannelsen Landmand med speciale i akvakultur på HANSENBERG og vil samtidig kunne anvendes ved introduktion af nye medarbejdere på recirkulerede anlæg.

Udviklingen af undervisningsmaterialet tager afsæt i den betydelige faglige udvikling, der er sket siden det eksisterende materiale blev til i 2014. De syv kompendier, som projektet omfatter, dækker centrale områder inden for recirkulerede drift, herunder vandkemi, vandbehandling, fiskesundhed, fiskevelfærd, udstyr og anlægsbetjening. Målet er at styrke elevernes og branchens kompetencer og sikre en højere grad af faglig opdatering i takt med ny viden og nye teknologiske løsninger.

Med tilsagnet fra Henrik Henriksens Fond kan projektet nu realiseres med projektperiode fra 1. januar til 31. december 2026.

DAPO ser frem til at igangsætte arbejdet og til at levere et moderne og praksisnært undervisningsmateriale, som kan understøtte den fortsatte faglige udvikling i dansk akvakultur.

Formning af fremtiden for EU’s akvakultur – hovedpunkter fra Inter-AC-mødet

Inter-AC-mødet den 18. november samlede alle 11 rådgivende råd til en fuldt dags dialog med Europa-Kommissionen. Formiddagens program omfattede generelle politiske orienteringer samt en struktureret udveksling med generaldirektøren for DG MARE, hvor hvert rådgivende råd fik lejlighed til systematisk at præsentere sine vigtigste prioriteter. Sessionen blev fulgt af en gennemgang af Kommissionens strategi for EU’s eksterne fiskeriaktiviteter. Mødet var i år tilrettelagt med henblik på at fremme en mere direkte og balanceret dialog mellem rådene og Kommissionen.

På mødet fremlagde AAC’s formand samt chefkonsulent i Dansk Akvakultur Producentorganisation Brian Thomsen et klart og samlende budskab: 2026 markerer et afgørende år for EU’s akvakulturpolitik. Med centrale strategiske initiativer i pipeline, herunder Vision 2040, Ocean Act og evalueringen af den fælles fiskeripolitik, står EU over for en væsentlig mulighed for at omsætte tidligere intentioner til en mere ambitiøs og helhedsorienteret politik for bæredygtig akvakultur.

AAC fremhævede følgende hovedprioriteter:

• Gennemgribende reform af EU’s akvakulturpolitik, hvor sektoren etableres som en selvstændig og strategisk fødevaresøjle understøttet af klare og målbare bæredygtighedsparametre.

  
  

• Sikring af lige konkurrencevilkår, idet europæiske producenter fortsat er udsat for betydeligt pres fra lavprisimporter.

  
  

• Etablering af et særskilt finansielt instrument i den kommende flerårige finansielle ramme med henblik på at skabe sammenhæng mellem EU’s politiske målsætninger og den praktiske implementering.

Herudover blev AAC’s fortsatte medlemsfremgang, styrkede repræsentation og udvidede faglige rækkevidde fremhævet, herunder gennemførelsen af flersprogede webinarer, der understøtter implementeringen af de strategiske retningslinjer på tværs af medlemskredsen.

Den overordnede konklusion var, at EU står over for et strategisk nødvendigt kursskifte. Europa skal matche sine ambitioner om fødevaremodstandsdygtighed og konkurrenceevne med en stærk, sammenhængende akvakulturpolitik.

EU 2040 vision for akvakultur

EU’s Rådgivende Udvalg for Akvakultur (AAC) sendte i november en anbefaling til EU Kommissionen om 2040 visionen. AAC støtter ikke en fælles vision for fiskeri og akvakultur. Det begrundes med, at akvakultur som en primær fødevareproducerende sektor har flere ligheder med landbrug end med fiskeri.

AAC fremhæver, at EU har en fælles landbrugspolitik og en fælles fiskeripolitik men ikke en fælles akvakulturpolitik, og AAC har tidligere anbefalet en reform af EU’s akvakulturpolitik, hvor akvakultur politisk i EU og medlemsstaterne sidestilles med landbrug og fiskeri som en prioriteret primærsektor.

AAC finder, at en fælles vision for fiskeri og akvakultur er en fortsættelse af den nuværende politik, hvor akvakultur politisk betragtes som et ’bilag’ til fiskeri. AAC ønsker derfor en selvstændig vision for akvakultur, der anerkender sektorens strategiske bidrag til fødevareautonomi, fødevaresikkerhed og robusthed.

EU Kommissionen har nu svaret på AACs anbefaling. Kommissionen sætter pris på AACs ønske om at sidestille visionerne for akvakultur og landbrug. Kommissionen noterer AACs bekymring over, at EU ikke har en fælles akvakulturpolitik og udvalgets anmodning om at sidestille akvakultur med landbrug og fiskeri. I den forbindelse anerkender Kommissionen, at det vil motivere medlemsstaterne til at prioritere en bæredygtig udvikling af akvakultur og støtte sektorens strategiske bidrag til at reducere afhængigheden af importerede akvatiske fødevarer.

Kommissionen anerkender, at væksten i EU's akvakultur ikke har bidraget til målsætningerne om at reducere afhængigheden af import, og at der er behov for yderligere tiltag for at accelerere vækst i sektoren.

Kommissionen vil på den baggrund overveje udvalgets anbefalinger i visionen for akvakultur og inddrage udvalget i udarbejdelse af visionen, der forventes offentliggjort i andet halvår af 2026.

Europa-Kommissionens svar

• Læs Europa-Kommissionens svar på AAC's anbefaling om en vision for akvakultur i 2040 her.

  
  

• Læs Europa-Kommissionens svar på AAC's anbefaling om revurdering af risikovurderingen af parasitter i opdrættede fiskeprodukter her.

  
  

• Læs Europa-Kommissionens svar på AAC-MAC's rådgivning om STECF's økonomiske rapport om EU's akvakultursektor (2025) her.

  
  

• Læs Europa-Kommissionens svar på AAC's anbefaling om udkastet til rapporten om midtvejsvurderingen af de strategiske retningslinjer for EU's akvakultur og de flerårige strategiske planer her.

  
  

• Læs Europa-Kommissionens svar på AAC's anbefalinger om udkastet til kodeks for god praksis for fiskevelfærd og indikatorer for fiskevelfærd samt på udkastet til faktablade om god opdrætspraksis for pighvar, rød og mager her.

Fact Sheet: EU’s akvakultur – historisk overblik og politikbehov

Ophavsret: Europa-Kommissionen

Europa-Parlamentets tænketank har offentliggjort et omfattende Fact Sheet, der giver en klar og veldokumenteret historisk gennemgang af de institutionelle tiltag og politiske positioner, som har formet udviklingen af EU’s akvakultur.

Gennemgangen belyser både fremskridt og de vedvarende strukturelle barrierer, der fortsat hæmmer sektorens vækst, og den understøtter på flere punkter AAC’s argumenter for, at der er behov for en målrettet reform af EU’s akvakulturpolitik.

For aktører i sektoren giver materialet et overblik over politiske udviklingslinjer, der nu danner rammen for de kommende års strategiske prioriteringer.

Læs fact sheet her: dansk eller engelsk

Annonce BioMar

En julehilsen fra HANSENBERG

I anden halvår af 2025 har vi haft både HF1-elever samt GF1- og GF2-elever inde i forløb. Vores RAS-anlæg er blevet godkendt, hvilket har givet os nye muligheder i undervisningen og som formidling af faget. Der har desuden været fisk fra Lundby Fisk i de sidste par måneder, som er blevet brugt af vores HF-elever, GF-elever og de brobygningshold, der har været på besøg.

Foto: Hansenberg

Eleverne har arbejdet med en bred vifte af emner, herunder vandkvalitet, foderplaner, fodersammensætning, vejeprøver, vækst, pleje og håndtering af fisk – og meget mere. Derudover har vi været på en række spændende virksomhedsbesøg med forskellige elevhold, blandt andet hos Gelsbro dambrug, Ravning dambrug og FREA anlæg (og mange flere).

Vi ser frem til at fortsætte det gode samarbejde og glædelig jul.

Billeder fra vores lille RAS opsætning.

Food&Drink

Food&Drink er et magasin, der skriver om nye drikke- og fødevarer primært til foodservice- og cateringbranchen.

I nyeste udgave på side 18 kan du læse om Irena Fonda, der driver sin fiskefarm sammen med sin bror ved Sloveniens Adriaterhavskyst, hvor det er lykkedes at skabe opdrætsfisk af så uhørt høj kvalitet, at fiskene bliver solgt i flere nærliggende lande, og markedsført som fisk fra deres bestemte opdræt, noget der ellers er ganske uhørt, når det kommer til opdrætsfisk. 12 dage gamle fisk kan være bedst.

På side 24 kan du læse artiklen ‘Dansk Akvakultur: Det er ikke havbrug, der presser havmiljøet mest’.

Læs magasinet her.

DTU Aqua: Sådan sikrer vi ansvarligt fisk fra opdræt

I 2022 blev der for første gang leveret flere fisk fra opdræt end fiskeri til verdens forbrug af fisk. Foto: FREA Solutions A/S

Ifølge DTU Aqua er vi globalt nået dertil, at mere end halvdelen af al fisk på verdens spiseborde nu stammer fra opdræt frem for traditionelt fiskeri. I 2022 dækkede akvakultur 51 % af det samlede fiskeforbrug.

Det skyldes, at de vilde fiskebestande i havene i mange områder er pressede. En rapport fra 2021 anslog FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO), at 37,7 % af fiskebestandene var overfiskede, dvs. at de blev fanget hurtigere, end de kunne reproducere sig. På den baggrund er opdræt, både i havbrug og landbaserede anlæg,  en central komponent i at sikre langsigtet tilgængelighed af fisk som en vigtig proteinkilde.

Læs hele artiklen her.

Havet som kilde til fremtidens fødevarer

I en ny artikel fra www.videnskab.dk præsenterer forskere, herunder fra Syddansk Universitet og samarbejdende miljøer, tre bud på, hvordan havets ressourcer kan blive centrale for fremtidens fødevarer.

De tre hovedelementer er:

1. Udnyttelse af tang og mikroalger som fødevarer: Tang og mikroalger anses som lovende alternativer til animalske proteiner og kan bidrage med næringsstoffer samtidig med lav klima- og miljøbelastning.

   
   

2. Genanvendelse af rest- og sidestrømme fra fiskeri og forarbejdning: Ved at bearbejde restprodukter fra fiskeindustrien, f.eks. skind, skrog, indvolde og småfisk, kan man udvinde omega-3, proteiner og andre værdifulde ingredienser. Det mindsker spild og øger udnyttelsen af havets biomasse.

   
   

3. Brug af skaldyr og muslinger (og andre lavtliggende arter), også fra bifangst eller arter, der i dag ikke bliver højt prioriteret, som føde eller ingrediens i nye fødevarer eller dyrefoder. Det kan aflaste landbruget og bidrage til et mere cirkulært fødevaresystem.

Artiklen fremhæver, at havet, med de rigtige teknologier og beslutninger, kan bidrage til en grønnere kost i Danmark, ved at skåne landbrugsarealer, hjælpe med kødfrie alternativer og beskytte fiskebestandene, samtidig med at restressourcer udnyttes smartere.

Læs hele artiklen her.

Havet som spisekammer

En podcast fra Videnskabernes Selskab og Det Unge Akademi.

I ”Hvordan ved vi det?” mødes forskere fra forskellige fagområder i samtaler om nogle af samfundets store problemstillinger. I sæson to dykker de ned under havoverfladen for at komme tættere på havets mange mysterier og muligheder.

Hvordan smager det, når man har hele havet inde i kroppen? I denne episode dykker vi ned i "blå mad", havets spiselige rigdomme, sammen med mikrobiolog Aviâja L. Hauptmann og gastrofysiker Ole G. Mouritsen. Med videnskab, kultur og gastronomi på menuen stiller vi skarpt på, hvordan havets ressourcer kan bruges klogt og bæredygtigt, og hvorfor “blåt” i virkeligheden kan være det nye “grønt”.

Lyt med her.

Dansk tangeventyr under opsejling i Odsherred

www.ritzau.dk | Landbrugs- og Fiskeristyrelsen | Pressemeddelelse

Uudnyttet og med et kæmpe potentiale – tangprojekt vil knække koden til at dyrke nye tangarter, så forbrugere i fremtiden kan få friskdyrket tang direkte fra den danske kyst.

Foto Landbrugs- og fiskeristyrelsen

Udover at tang er en udmærket spise, så vil en større dansk produktion også have andre afledte positive effekter. Der er f.eks. en miljømæssig dimension i projektet, idet tang hjælper med at optage næringsstoffer fra havmiljøet og kan forbedre vandkvaliteten. En vigtig del af projektet er derfor også at udbrede den viden, erfaring og de resultater, der indsamles undervejs, til en større gruppe af tangavlere.

”Håbet er, at vi på sigt kan dyrke flere forskellige arter i flere af årets måneder. Vi kan se, at der allerede nu er en efterspørgsel efter tang og lykkedes projektet her, vil det være et stort skridt på vejen mod en bæredygtig produktion, der kan levere frisk tang til forbrugerne”, siger Simon Weber Marcussen.

Projektet NyeTangArter løber frem til udgangen af 2026. Projektet har modtaget tilsagn om tilskud på samlet 2.392.922 kroner.

Fakta om tilskudsordningen ”Grøn omstilling akvakultur”

Tilskudsordningen ”Grøn omstilling: Akvakultur” administreres af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen og er medfinansieret af den Europæiske Hav- Fiskeri- og Akvakulturfond.

Læs hele pressemeddelelsen her.

Andre relevante nyheder

www.ritzau.dk | FødevareDanmark | Pressemeddelelse

FødevareDanmark anker gebyrsag til Højesteret: Dommen strider mod EU-retten

Østre Landsret frifandt i november Fødevarestyrelsen for at have taget for høje priser for sin kødkontrol. Nu anker brancheorganisationen FødevareDanmark imidlertid afgørelsen til Højesteret, da man mener, at dommen er i strid med EU-retten.

FødevareDanmark mener, at Fødevarestyrelsens gebyrpraksis er i strid med EU-retten.

Derfor anker brancheorganisationen nu den dom, som Østre Landsret afsagde i november, hvor Fødevarestyrelsen blev frifundet for at opkræve for store gebyrer i forbindelse med den statslige kontrol, som Fødevarestyrelsen gennemfører på landets slagterier.

Læs mere her.

www.hornsherredlokalavis.dk

Muslingeanlæg skal rense fjordvandet

Gule bøjer markerer et nyt midlertidigt muslingeopdræt, som er en del af forskningsprojektet ROMUS i Roskilde Fjord.

Læs mere her.

www.landbasedaq.com

Ny forskning: Biofilterets betydning for smag i RAS-opdrættet fisk

I en ny, international undersøgelse, ledet af forskere fra The Freshwater Institute og samarbejdspartnere, har man analyseret, hvordan modenheden af biofilteret i recirkulerende opdrætssystemer (RAS) påvirker forekomsten af uønsket “off-flavour” i opdrættet fisk, herunder Atlantic salmon.

Læs mere her.

Nyt fra Folketinget

Dansk Akvakultur Producentorganisation samler hver uge relevante udvalgsspørgsmål, svar og samråd fra Folketinget, så vores medlemmer kan holde sig opdateret på den politiske udvikling inden for akvakultur og relaterede emner.

Der har været gang i spørgelysten hos Miljø- og Fødevareudvalget denne uge, især omkring dyrevelfærd, derfor er dette en lang opdatering.

Ugens åbne samråd

Åbent samråd om Klimarådets »Kommentering af Klimaprogram 2025«

Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har kaldt klima-, energi- og forsyningsministeren i samråd torsdag den 4. december 2025 kl. 14.00 i værelse 2-080 på Christiansborg.

Åbent samråd om håndtering af tilskudspuljer til grøn omstilling og opfølgning på CO₂-reduktioner

Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har kaldt klima-, energi- og forsyningsministeren i samråd torsdag den 8. januar 2026 kl. 14.00 i værelse 2-080 på Christiansborg.

Kalender for Folketinget

Konference 17-12-2025 kl. 11:30-17:00 Fællessalen

Thomas Jensen - Fra grøn omstilling til geopolitisk beredskab - Havnene i et nyt verdensbillede

Konference 14-01-2025 kl. 09:00-15:30 Fællessalen

Thomas Monberg - Klimatilpasningslov!?

Kommende internationale akvakulturkonferencer

De kommende år byder på en række internationale konferencer og udstillinger arrangeret af European Aquaculture Society (EAS) og World Aquaculture Society (WAS).

Begivenhederne samler forskere, virksomheder, myndigheder og organisationer fra hele verden med fokus på innovation, bæredygtighed og fremtidens akvakultur.

Oversigt:

• AQUACULTURE AMERICA 2026 Las Vegas, Nevada, USA  February 16 – 19, 2026

• WORLD AQUACULTURE SINGAPORE 2026 Singapore, June 2-5, 2026

• AQUACULTURE EUROPE 2026 Ljubljana, Slovenia, September 29/30 oct 1

• WORLD AQUACULTURE 2026 Tanzania, incl. AQUACULTURE AFRICA 2026 Dec 1-4, 2026

Læs mere her: Verdensselskabet for akvakultur

Med venlig hilsen