Kære Læser,

Velkommen til Dansk Akvakultur Producentorganisations nyhedsbrev. Her vil vi opsummere nogle af de vigtigste begivenheder og resultater fra den forgangne uge.

Hvis ikke du allerede er tilmeldt vores nyhedsbrev, kan du gøre det her TILMELD

Novo Holdings investering anerkender akvakultur som fremtidens bæredygtige fødevarer

Dansk Akvakultur Producentorganisation (DAPO) noterer sig, at Novo Holdings, der forvalter Novo Nordisk Fonden, har foretaget en betydelig investering i akvakultur. Denne beslutning understreger sektorens afgørende betydning for den grønne omstilling og dens potentiale som en central del af fremtidens bæredygtige fødevareforsyning.

Øjenæg, ørred, Copyright /René Christensen

I en artikel i Børsen fremhæver Aleks Engel, partner i Novo Holdings' Planetary Health Investments-afdeling, akvakultur som en af de bedste og mest bæredygtige metoder til animalsk fødevareproduktion. Dette bakkes op af forskning fra Københavns Universitet, som viser, at fiskeopdræt har et markant lavere klimaaftryk end andre former for animalsk produktion som kylling, svin og kvæg. Akvakultur udleder op til 90% mindre drivhusgas sammenlignet med oksekød og har en højere næringsværdi. Det skyldes blandt andet, at fisk er koldblodede og derfor ikke bruger unødvendige ressourcer på at holde sig varme og kan dermed allokere mere energi direkte til vækst i stedet for temperaturregulering.

Havopdræt af regnbueørred i Danmark – uden lakselusproblemer

akseopdræt i Norge står over for betydelige udfordringer med lakselus, en problemstilling, som blandt andre Novo Holdings arbejder på at udvikle løsninger til. Det er imidlertid vigtigt at understrege, at lakselus ikke er et problem i det danske havopdræt af regnbueørred.

En væsentlig årsag til dette er den danske produktionsmodel, der omfatter en årlig braklægningsperiode på ca. 3 måneder. Netburene optages som udgangspunkt om vinteren, hvor de rengøres og repareres. Havopdrættet ørred finder sted fra april til november. Derudover er de danske havbrug typisk placeret i områder med lav saltholdighed. Denne vandkvalitet skaber ugunstige forhold for lakselus, da parasitten kræver højere saltholdighed for at kunne trives og reproducere sig.

Denne produktionsmetode og valg af lokalitet betyder, at dansk havopdræt kan opretholde en høj biologisk sikkerhed og kvalitet, samtidig med at det undgår de udfordringer, der ses i lande med højere saltholdighed og kontinuerlig produktion.

Et klart signal

Hos Dansk Akvakultur Producentorganisation (DAPO) ser man positivt på Novo Holdings’ investeringer og deres ambition om at fremme bæredygtig vækst i akvakultursektoren.

Med en stigende verdensbefolkning og et voksende behov for bæredygtige animalske proteinkilder er det afgørende, at vi arbejder sammen om løsninger, der både understøtter klimaindsatsen og sikrer en stabil fødevareforsyning. Der er ligeledes i Danmark, et stort potentiale for at øge produktionen i dansk akvakultur.

Novo Holdings’ investering i virksomheder som Benchmark Genetics sender et klart signal om, at akvakultur er en central del af fremtidens fødevareproduktion. DAPO støtter denne udvikling og betragter den som et vigtigt skridt mod en grønnere og mere bæredygtig fødevareindustri.

Johan Hueffer, Senior Partner, Principal Investments, Novo Holdings, udtaler:

”Hos Novo Holdings er vi glade for at udnytte vores brancheerfaring og omfattende netværk til at hjælpe med at realisere virksomhedens fulde potentiale og bidrage til bæredygtig vækst i akvakultursektoren.”

Omsættelige kvælstofkvoter kan skabe bedre ressourceudnyttelse

– DAPO støtter fleksibel model

I altinget kan man læse om grønne vismænds forslag om omsættelige kvælstofkvoter har skabt debat. Der er bred opbakning til idéen fra flere sider, herunder Dansk Akvakultur Producentorganisation (DAPO). Forslaget går ud på at lade landmænd handle kvælstofkvoter inden for samme vandopland, hvilket kan sikre en mere effektiv og samfundsøkonomisk optimal udnyttelse af kvælstof. Ifølge de grønne vismænd vurderer de, at sådan en model vil give en potentiel samfundsøkonomisk gevinst på ca. 200 millioner kroner årligt.

DAPO støtter tankegangen og foreslår at liberalisere kvælstofreguleringen yderligere, så jord kan lejes ud til andre aktører, der kan udnytte kvælstof mere effektivt. Organisationen understreger samtidig, at det politisk og praktisk bør være muligt at flytte kvælstof mellem sektorer inden for samme vandopland/vandplansområde for at skabe større fleksibilitet og bedre udnyttelse.

I Altingets artikel er Landbrug & Fødevarer også positive og fremhæver muligheden for bedre fordeling af efterafgrøder og er enig i forslag om omsættelige kvælstofkvoter. En politisk beslutning om reguleringen af kvælstof og muligheden for handel med kvoter ventes i begyndelsen af 2025.

Annonce Aller Aqua: Klik på annoncen for at læse mere

En trepart med udfordringer

Artikel er skrevet af formand Steffen Andersen og næstformand Torsten Buhl, Verdens Bedste Fødevarer

Normalt er det sådan, at når produktionen af en vare falder, uden af efterspørgslen gør det samme, så stiger prisen. Denne mekanisme har de olieproducerende lande i navnlig OPEC gjort brug af talrige gange for at hæve prisen på olie. Om det også forholder sig sådan med fødevarer, får vi at se, når en stor del af den danske landbrugsjord udgår af produktionen i forbindelse med udmøntningen af ”den grønne trepart”. Foreløbig kan vi glæde os over, at den del af treparten, der handler om en CO2-afgift, ikke bliver ubetaleligt dyr for danskerne. Finansministeriet har beregnet, at 500 g hakket oksekød vil stige med knap to kroner frem til 2035 som følge af afgiften, 500 g. hakket grisekød med 20 øre og en liter mælk med 30 øre. Det er jo ikke meget, når man f.eks. sammenligner med, hvad energikrisen i 2022 gav af stigninger.

I det hele taget er der grund til at rose det politiske håndværk, som aftalerne om den grønne trepart er resultatet af. Først aftalen mellem regeringen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening m.fl. og nu også den politiske aftale på Christiansborg. Det har været et forløb, som Danmark kan være stolt af. Det viser vores land som et velfungerende, inddragende demokrati. Den måde at arbejde på er faktisk temmelig enestående.

Om den praktiske udmøntning af aftalen bliver lige så rosværdig, bliver spændende at se. Landbrugets medvirken i og overvejende positive indstilling til det, der nu er vedtaget, tegner godt for forløbet, skønt det er meget betydelige arealer, som de skal ophøre med at producere på. Det skyldes naturligvis, at de bliver kompenseret for det, og det er bl.a. derfor, at samfundsudgiften til denne omstilling beløber sig til ca. 50 mia. kr. Det er der politisk accept af, fordi Danmark er i den privilegerede situation, at pengene ligger i statskassen, hvor der angiveligt også er råd til blandt andet meget betragtelige forøgelser af udgifterne til forsvaret. Det må der være, for det har ikke været på tale, at hæve skatterne som følge af disse betragtelige merudgifter for de kommende år.

Det hele forudsætter naturligvis, at de gode tider for dansk økonomi fortsætter. Som det er nu, kan vi glæde os over et komfortabelt overskud på handelsbalancen, der bl.a. bæres oppe af gode eksportindtægter for føde- og drikkevarer.

Kan de opretholdes, når 10 procent af landbrugsarealet udgår af driften?

Når vi ser os om i verden, kan vi se, at det går skidt for samfundsøkonomierne på nogle af vore vigtigste eksportmarkeder som Tyskland, England og Sverige.

Hvad kommer det til at betyde for den danske samfundsøkonomi?

Hvad med Donald Trump og hans annoncerede toldtariffer?

Og konkurrencen fra Kina?

Der er unægtelig sorte skyer i horisonten, og det er nok klogt at indstille sig på, at nogle af dem vil trække ind over Danmark, og at det kan blive nødvendigt, at vi styrker vores konkurrenceevne for at kunne opretholde vores egen gode økonomi og få råd til bl.a. udmøntningen af den grønne trepart, som i sig selv kommer til at fordyre vores produktion af eksportvarer, ligesom den jo også vil mindske kapaciteten til at producere dem.

Danmark kan ikke selv påvirke klimaet målbart

Vi står kun for en tusindedel af de globale udledninger af drivhusgasser. Nu håber regeringen, at den grønne trepart vil gøre Danmark til et internationalt foregangsland for arealforvaltningen. Her tænker den dog nok ikke mindst på livet i havet omkring Danmark, altså næringsstoffer, hvor det giver god mening. Men hvis det sker, skrumper økonomien jo alt andet lige tilsvarende i lande, som vi skal eksportere til.

Hvad vil det betyde for vores eksportmuligheder?

Holdbarheden i vores samfundsøkonomi forudsætter under alle omstændigheder, at belastningen af den nuværende produktion bliver kompenseret af udnyttelse af andre muligheder. Vi har simpelt hen brug for profitabel vækst, hvis vi skal kunne finansiere de kommende års store udgifter til trepart, forsvar m.m.

Akvakultur en del af løsningen

En del af svaret på denne udfordring kan være fiskeopdræt. Det er en produktion, som ikke optager megen plads, og som der er store, uudnyttede potentialer i. Disse potentialer er p.t. begrænsede af nogle politisk vedtagne kvælstofkvoter, og det er for så vidt skørt, eftersom f.eks. laks og ørred opdrættet i akvakultur er en relativ klima- og miljøeffektiv fødevareproduktion. Det er måske en lille del af svaret på de udfordringer, som Danmark kommer til at stå overfor, men mange bække små…

Møde med den nye EU-kommissær for fiskeri og hav

Foto er taget af Esben Sverdrup fra Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO), som viser kommissær Kadis sammen med Generaldirektøren for DG MARE og præsidenten for mødet, flankeret af seks repræsentanter fra DG MARE.

Brian Thomsen, formand for AAC og chefkonsulent i DAPO, havde i uge 49 lejlighed til at hilse på den nye EU-kommissær for fiskeri og hav, Costas Kadis. Dette skete ved et møde med de øvrige ’Advisory Councils’ i Bruxelles, hvor Brian Thomsen gav kommissæren en kort introduktion til akvakulturens betydning og udfordringer.

Kommissær Kadis bekræftede sin interesse for akvakultursektoren samt de prioriteter, som han tidligere har udtrykt. Dette er et lovende signal for sektoren, som ser frem til at samarbejde med kommissæren om at styrke akvakulturens rolle i EU’s fiskeripolitik.

Som opfølgning på mødet vil Brian Thomsen nu udarbejde en motiveret dagsorden til det kommende møde med kommissæren. Dette møde vil give mulighed for en mere dybdegående dialog om de vigtigste emner og prioriteter for akvakultursektoren.

Hilse-på-møde

Samarbejde og vidensdeling er afgørende for et erhverv i udvikling, og DAPO værdsætter muligheden for at videregive vigtig viden, som kan understøtte Jørgen Mads Clausens projekt om akvakultur i Sønderjylland.

Annonce: Kontakt cecilie@danskakvakultur.dk for booking

Kalender for Folketinget

/relevante begivenheder

F 11 Om ændring af praksisser i fiskeri og fødevareproduktionen.

Af: Carl Valentin (SF) og Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)

Til: Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V)

Forespørgsel i salen er på dagsorden fredag den 13. december 2024.

Se hele tidsplanen

Følg med live på dagen her: Tv fra Folketinget / Folketinget

(Forventes at komme på ved omkring frokosttid).

Ministerområde: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Forespørgslen omhandler:

Vil ministeren redegøre for, hvilke praksisser i vores fiskeri og fiskeproduktion der bør ændres, som konsekvens af at det er Fødevarestyrelsens vurdering, at der er fagligt belæg for, at fisk kan føle smerte og stress, ligesom vi ved, at visse hvirvelløse dyr, f.eks. hummer, krebs og visse blæksprutter, kan føle smerte?

Ordfører for forespørgerne: Carl Valentin (SF)

Med venlig hilsen