Kære læser,

Velkommen til Dansk Akvakultur Producentorganisations nyhedsbrev.

I dette nyhedsbrev får du et overblik over ugens vigtigste begivenheder – lige fra læserbreve i Altinget og Politiken til opdrættermøde, nye tiltag og resultater inden for akvakultur.

Har du endnu ikke tilmeldt dig eller din kollega til vores nyhedsbrev?

Så kan du gøre det her: TILMELD

God læselyst!

Med venlig hilsen

Dansk Akvakultur Producentorganisation (DAPO)

Producentorganisation til Dyrenes Beskyttelse: Manglende viden og kompleksitet er flaskehalsen for fiskerivelfærd

Fiskevelfærdens kompleksitet kræver klare prioriteringer. Og her vil vi naturligvis lytte til Dyrenes Beskyttelse og deres anbefalinger. For de har ret i, at Danmark kan bidrage til at imødekomme den voksende efterspørgsel på fisk, skriver Brian Thomsen, Chefkonsulent, Dansk Akvakultur Producentorganisation.

Læs tidligere kronik fra Nicolaj Lindeborgh, Havbiolog, Dyrenes Beskyttelse

Dyrenes Beskyttelse: Hvem passer på fiskene i opdræt, Jacob Jensen? : Miljø -Altinget.dk

I vores arbejde for at udvikle og fremme bæredygtig akvakultur indgår fiskevelfærd på lige fod med miljømæssige, økonomiske og sociale forhold.

Vi, og de universiteter vi samarbejder med, har en betydelig viden om de traditionelle bæredygtighedsbegreber, men Nicolaj Lindeborgh har ret i (Altinget 28. januar), at vi mangler viden om fiskevelfærd.

Jeg noterer, som formand for EU-Kommissionens Rådgivende Udvalg for Akvakultur, en voksende interesse for fiskevelfærd, og vi har i udvalget udarbejdet en række anbefalinger om fiskevelfærd til EU-Kommissionen og medlemsstaterne.

Anbefalingerne balancerer de europæiske velfærds NGO’er og de europæiske opdrætteres syn på fiskevelfærd.

God praksis for fiskevelfærd

I den forbindelse vil jeg fremhæve, at EU-Kommissionen har realiseret Udvalgets anbefaling om at etablere et EU-Referencecenter for velfærd for akvatiske dyr. Centeret vil blandt andet udvikle indikatorer for fiskevelfærd, afholde kurser og formidle viden om fiskevelfærd.

Vi vil også i det rådgivende udvalg afholde webinarer om fiskevelfærd for opdrættere og andre interessenter.

EU-Kommissionen arbejder på en kodeks for god praksis for fiskevelfærd, hvor vi forventer, at Kommissionen vil inddrage Det Rådgivende Udvalgs anbefaling.

Fiskevelfærd indgår i den kommende ASC Farm Standard, og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) vil i 2026 udarbejde en videnskabelig udtalelse om opdrættede ørreder, og i øjeblikket behandles forslag til en ny EU-forordning om transport af dyr.

De danske foderfirmaer leverer foderløsninger, der fremmer fiske helse og velfærd, og vi afholder kurser for transportører af levende fisk med det formål blandt andet at øge deres indsigt i fiskevelfærd. Dertil bedøver vi langt de fleste fisk før slagtning.

Manglende viden og kompleksitet

I DAPO arbejder vi for nuværende på en strategi for fiskevelfærd med klare mål og målrettede tiltag. Det er vores udgangspunkt, at tiltagene i videst muligt omfang skal være videnskabeligt underbyggede.

Vi vurderer, at de vigtigste flaskehalse er den manglende viden på området og områdets kompleksitet.

Den manglende viden er dels ny viden (for eksempel sammenhænge mellem vandkvalitet, fiskevelfærd og bestandstætheder), og eksisterende viden, som vi endnu ikke har haft ressourcer til at bearbejde (for eksempel norske NOFIMA’s operationelle velfærdsindikatorer for regnbueørreder).

Denne udfordring kan vi kun løse i samarbejde med danske universiteter, og her er det en udfordring, at den politiske aftale om midler fra Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakultur Fond ikke prioriteter velfærd.

Jeg håber, at Dyrenes Beskyttelse vil støtte vores anbefaling om, at fiskevelfærd gives prioritet i den nye aftale.

Områdets kompleksitet kræver klare prioriteringer. De vil fremgå af vores strategi, og her vil vi naturligvis lytte til Dyrenes Beskyttelse og deres anbefalinger.  

Nicolaj har ret i, at Danmark kan bidrage til at imødekomme den voksende efterspørgsel på fisk. EU har et stort handelsoverskud på landbrugsprodukter men et stort handelsunderskud på akvatiske produkter.

Det skyldes, at EU årligt må importere cirka ni millioner tons akvatiske produkter for at dække behovet, hvoraf cirka 2,2 millioner tons kommer fra akvakultur.

EU’s akvakultur producerer kun cirka 1,1 millioner tons, og det udfordrer vores forsyningssikkerhed. Det er én af årsagerne til at EU’s institutioner, herunder Rådet (landbrug og fiskeri) og Europa Parlamentet, ønsker at fremme akvakultur.

Velfærd i værdikæden

Et andet argument er omstillingen til mere bæredygtige fødevaresystemer, hvor for eksempel Klimarådet anbefaler at øge indtaget af fisk og skaldyr med 66 procent af hensyn til sundheden og klimaet.

Jeg er enig i, at forbrugerne har behov for bedre informationer om fiskevelfærd. Derfor har vi i Det Rådgivende Udvalg anbefalet EU Kommissionen at revurdere mærkningskravene, så de også adresserer væsentlige velfærdsforhold, og jeg noterer, at den nye EU Kommissær for Fiskeri og Oceaner prioriterer forbrugerinformation.

EU’s jord-til-bord strategi introducerer en ny bæredygtig fødevarepolitik, der i højere grad samtænker produktion og efterspørgsel. Vi arbejder i Det Rådgivende Udvalg på en anbefaling om, hvordan akvakultur kan integreres i den nye politik, så også velfærd samtænkes i hele værdikæden.

Desværre er akvakulturproduktionen i EU og Danmark faldet siden 2000. Vi har i det Rådgivende Udvalg konkluderet, at det primært skyldes, at akvakultur ikke prioriteres politisk i medlemslandene, og at der derfor er behov for en reform af EU’s akvakulturpolitik.

Udvalget foreslår blandt andet, at der udarbejdes en ny EU-forordning om bæredygtig akvakultur, hvor der opstilles klare mål for et sæt af bæredygtighedsindikatorer, herunder også for fiskevelfærd.

Jeg håber, at Dyrenes Beskyttelse vil støtte op om udvalgets anbefaling.

Debat:

Vi opdrætter regnbueørreder, ikke laks

DET ER FAIR, hvis man ikke bryder sig om opdrættet laks, hvad enten det skyldes smagen, produktionsformen eller et generelt fravalg af fisk og kød. Men det er vigtigt, at diskussionen om, hvorfra vi skal få fremtidens fødevarer, foregår på et oplyst og troværdigt grundlag. Det emne er alt for vigtigt til hurtige påstande og kække bemærkninger.

Når man læser freelance journalist Thorkild Ellerbæks ophidsede debatindlæg, virker det, som om han blander norsk lakseproduktion sammen med dansk ørredopdræt. Og da regnbueørreder og laks ikke befrugter hinanden, kan jeg som det første afvise hans påstand om, at vi i Musholm dna-forurener bestanden af vilde laks.

Laksen i danske vandløb var for 40 år siden næsten forsvundet og er fortsat en truet art. Den vilde bestand af laks, som vi nu har glæde af i den danske natur, stammer således primært fra udsætning af opdrættede laks fra landbaserede anlæg, hvilket også styrker grundlaget for sportsfiskeriet.

EN AF DE ANDRE vildfarne påstande i Thorkild Ellerbæks debatindlæg går på, at norske sundhedsmyndigheder skulle have advaret gravide imod at spise opdrættede laks. Et postulat, der ligner en direkte usandhed eller i det mindste misinformation.

Vi har været i dialog med de norske sundhedsmyndigheder, Folkehelseinstituttet, der afviser Ellerbæks påstande. De skriver, at de aldrig har advaret mod opdrættede laks - og modsat Thorkild Ellerbæk har vi medsendt dokumentationen til Politiken.

Endelig må vi korrigere Ellerbæks antydning af, at politikerne deler tilladelser til udvidelse af fiskeopdræt ud til højre og venstre. Faktisk er der ingen fungerende havbrug, der har fået tilladelse til en eneste udvidelse til opdræt af fisk på havet i Danmark siden 2005, og heller ikke tilladelser til nye anlæg siden 2006. Det til trods for at skiftende danske regeringer i over 30 år har fremlagt politiske strategier og aftaler for udvikling af fiskeopdræt på havet.

AL FØDEVAREPRODUKTION - også fisk - har et miljø- og klimaaftryk. Det gælder, uanset om den fisk, vi spiser, kommer fra fiskeri på havet eller fra opdræt.

Ifølge FN er opdræt af fisk imidlertid en vigtig del af fremtidens fødevaresystem, fordi ansvarligt havbrug har en række miljø- og klimamæssige fordele sammenlignet med anden animalsk produktion. Opdrættede fisk har f.eks. et lavere CO2-aftryk end både oksekød, lammekød og grisekød - og desuden har fisk en langt bedre 'foder-til-vækst ‘-konvertering, hvilket reducerer miljøpåvirkningen.

Og som i så mange andre globale erhverv spiller fiskeopdrætterne i Danmark en vigtig rolle i forhold til at udvikle og udbrede innovative og bæredygtige løsninger. Den opgave påtager vi os gerne.

Hos Musholm A/S er vi således som den første marine akvakulturvirksomhed i verden blevet udvalgt af det internationalt anerkendte Science Based Targets for Nature (SBTN) til at udarbejde globale vejledninger, der skal inspirere til mere ansvarligt fiskeopdræt.

Fiskeopdræt kan altså rent faktisk udøves forsvarligt. Thorkild Ellerbæk, du er meget velkommen til at komme forbi og ved selvsyn se vores anlæg på Vestsjælland, hvor vi - til forskel fra hvad du skriver - opdrætter regnbueørreder, ikke laks.

Annonce Aller Aqua: Klik på annoncen for at læse mere

DAPO deltager i Opdrættermøde 2025

Dansk Akvakultur Producentorganisation (DAPO) deltog i årets Opdrættermøde 2025, som blev arrangeret af Biomar og afholdt den 5. februar i Legoland Konferencecenter, Billund.

Fra DAPO deltog direktør René Christensen, kommunikationsmedarbejder Cecilie Kristensen, faglig rådgiver Roland Madsen og studentermedarbejder Ellen Bang.

René Christensen holdt et oplæg for alle deltagere med fokus på akvakulturens rolle i den grønne omstilling og potentialet for vækst og innovation i landdistrikterne. I sit indlæg fremhævede han blandt andet:

• Mulighederne for at udvikle akvakulturerhvervet i landzonen. DAPO har fået mulighed for at komme med input til arbejdsgruppen som arbejder med udmøntningen af den politiske aftale om ændring af Planloven.

• Akvakulturens bidrag til FN’s Verdensmål, især inden for rent vand, bæredygtig produktion og ansvarligt forbrug.

• Betydningen af at styrke samarbejdet mellem sektoren og andre aktører for at skabe innovation og vækst.

René Christensen udtaler:

"Opdrættermøde 2025 var endnu en gang en god oplevelse med mange relevante oplæg og værdifuld vidensdeling. Jeg vil gerne takke Biomar for at arrangere dette vigtige møde. For DAPO er det en rigtig god mulighed for at møde opdrættere og medarbejdere fra virksomhederne samt drøfte sektoren samlet ét sted."

Med Opdrættermødet som samlingspunkt understreger DAPO vigtigheden af dialog og samarbejde i akvakultursektoren for at fremme bæredygtig udvikling og innovation.

Møde med direktør for Grøn Trepart hos L&F

Fredag den 7. februar mødtes DAPOs direktør, René Christensen, med Anders Panum, direktør for Grøn Trepart hos L&F.

DAPO arbejder målrettet for, at akvakultur bliver en del af løsningen i den grønne omstilling, især når det gælder klima og miljø. Der er en god og konstruktiv dialog med Landbrug & Fødevarer samt andre landbrugsorganisationer om, hvordan et samarbejde mellem akvakultur og landbrug kan realiseres i praksis.

I forbindelse med debatten om omsættelige kvælstofkvoter er der særligt identificeret synergier, der gavner både landbrug, akvakultur, natur og klima.

René Christensen udtaler:

"Det er en fornøjelse, når fødevaresektoren kan samarbejde på tværs af brancher med et fælles mål om at nå de fastsatte grønne målsætninger."

Anders Panum Jensen,

Underdirektør L&F,

Direktør for Grøn Trepart

DM Bio Debat: Giver havplanen håb?

Den 4. februar 2025 blev debatten "Giver havplanen håb?" afholdt i regi af DM Bio, hvor tre centrale emner blev diskuteret:

1. Havet råber på handling – Tænketanken Hav

Tænketanken Hav fremhævede, at der fra 2024 til 2030 er afsat 500 mio. kroner til at beskytte arter og miljø. I dag er 30 % af Danmarks havareal beskyttet, og 10 % er strengt beskyttet, hvilket blandt andet inkluderer zoner til genopretning af ålegræs.

Dog er det kun 3,6 % af havarealet, der er både beskyttet og har forbud mod bundskrabende aktiviteter som trawl. Tænketanken argumenterede for, at trawlfrit fiskeri i de indre danske farvande er en nødvendighed, men bemærkede, at der stadig kan fiskes på kulturbanker. Som en langsigtet løsning anbefaler de øget brug af muslinger på liner frem for bundskrabning.

Interessant nok viste data, at akvakultur er den mindst belastende aktivitet for det danske havmiljø blandt de undersøgte presfaktorer.

2. Danmarks havplan halter bagud – WWF

WWF fremhævede, at presfaktoren på havet er skruet gevaldigt op, og at Danmark halter bagefter i forhold til Østersøens havmiljøplanlægning. De understregede behovet for bedre koordinering mellem love og aktiviteter til havs samt øget vidensdeling og dataintegration. En mere sammenhængende indsats kunne løse mange af havets udfordringer.

3. Havsamarbejdet ved Østjylland

Østjyske kommuner opfordrede til at skifte fokus fra kun at diskutere udledninger og kvoter til også at tænke i "naturkapital," da havplanen i høj grad er en erhvervsplan. Traditionelt fiskeri bidrager ikke længere som tidligere til økonomien i havneområderne, mens kystturismen eksempelvis er blevet en større faktor i områder som Grenå.

Muslinger – både på bund og liner – blev fremhævet som en gavnlig aktivitet, der både kan bidrage til miljøforbedringer og økonomisk udvikling.

Debatten

Efter præsentationerne blev havplanen debatteret, og det stod klart, at mange organisationer og NGO’er ser den som en "bred pensel" -løsning, der tager udgangspunkt i aktiviteter til havs, før der tages hensyn til miljø og konsekvensvurderinger. Den overordnede følelse var, at havplanen er et skridt i den rigtige retning, men der er stadig lang vej at gå.

Et gennemgående budskab var, at den bedste løsning for havets helbred er at reducere eller helt fjerne presfaktorerne, så naturen kan komme sig uden menneskelig påvirkning. Desuden blev det nævnt, at restriktionerne på torskefiskeri i Bælthavet har ført til flere rødspætter som følge af færre bifangster.

DAPO’s rolle i debatten

DAPO's direktør, René Christensen, deltog aktivt i debatten og brugte anledningen til at fremhæve mulighederne i opdræt af skaldyr og østers. Han bragte også spørgsmålet om ålegræsgenopretning op og opfordrede til, at udplantning af ålegræs ikke kun skal være en frivillig indsats i mindre skala. I stedet bør der udvikles værktøjer og metoder til udplantning i større skala – fra kvadratmeter til hektar – og der bør udarbejdes en forretningsmodel for dette arbejde.

Efter oplæggene blev der i korridorerne udtrykt bred opbakning til idéen om at løfte ålegræsgenopretning som en kommerciel indsats, der kan gøre en reel forskel for havmiljøet. Ligeledes var der bred opbakning til øget produktion af skaldyrsopdræt - båder under og efter endt debat.

DM Bio-debatten understregede, at der er mange udfordringer at tage fat på, men også muligheder for at forbedre havmiljøet gennem innovative løsninger og tættere samarbejde.

DAPO deltager og følger debatten tæt, da samarbejde mellem NGO’er, interesseorganisationer og tænketanke skaber forståelse og udvikling.  

Annonce BioMar: Klik på annoncen for at læse mere

Ledige stillinger

Dambrugsmedhjælper søges

Vi søger en alsidig og selvstændig dambrugsmedhjælper til Ådal Dambrug, med dagligt arbejdssted i det naturskønne Vejle Ådal. https://www.aadaloerred.dk/.

Du har lyst og evne til at bistå med den daglige drift af et produktionsdambrug, og blive en del af et lille, dynamisk team der varetager en række forskellige opgaver i forbindelse med virksomhedens produktion af økologiske fisk til slagt.

Medarbejder til vedligehold af Dambrug pr. 1. april eller snarest muligt.

Vi søger en engageret og dygtig medarbejder til vedligeholdelse af vores dambrug i Vejle Ådal. Du vil få en central rolle i vores team og være ansvarlig for en række vigtige opgaver.

Regnbueørreders foretrukne og optimale svømmehastighed ved forskellige temperaturer

En ny artikel om regnbueørreders svømmehastighed og dens relation til temperatur er udkommet. Artiklen undersøger både fiskenes foretrukne svømmehastighed og deres optimale svømmehastighed under forskellige temperaturforhold.

Undersøgelsen viser, at regnbueørreders foretrukne, selvvalgte svømmehastighed, med hensyn til balancen mellem energiforbrug og energiudbytte, ligger 18-22 % under den optimale svømmehastighed ved 15 grader Celsius. Denne indsigt kan have stor betydning for akvakultursektoren.

I artiklen fremhæves det, at resultaterne kan og bør bruges i akvakultur til at fastlægge de hastigheder, som fisk bør svømme ved under forskellige temperaturforhold for at opnå den bedste energimæssige effektivitet og sikre optimal velfærd for fiskene.

Læs hele artiklen her: Regnbueørreders foretrukne og optimale svømmehastighed.

Implementering af vandrammedirektiv

EU Kommissionen har til orientering udarbejdet vedhæftede rapport om Danmarks implementering af vandrammedirektivet.

Andre artikler

Hvilket fiskemærke skal du vælge for at støtte bæredygtighed?

Når du står i supermarkedet og kigger på fiskefileterne, kan det være svært at vælge den rigtige. Hvordan ved du, om fisken er bæredygtig fanget eller opdrættet? I denne artikel guider vi dig gennem de mest kendte fiskemærker og forklarer, hvad de står for. Vi ser nærmere på, hvordan du kan træffe et ansvarligt valg, der ikke kun gavner din sundhed, men også miljøet og dyrevelfærden. Læs med, og find ud af, hvordan du kan gøre en forskel med din indkøbsliste! Læs artiklen her: Hvilket fiskemærke skal du vælge for at støtte bæredygtighed? - Fjordavisen

AquaPri-fætrene indgår partnerskab efter 124 år i familiens hænder

Efter 124 år på familiens hænder har Henning og Morten Priess fra AquaPri indgået et partnerskab med den franske familie van der Wees, som nu er hovedaktionær i det danske fiskeopdrætsfirma. Beslutningen blev taget for at sikre firmaets fremtidige vækst og udvikling, da der ikke eksisterer et naturligt generationsskifte i familien.

Samarbejdet med van der Wees-familien, som også driver en familiebaseret virksomhed med rødder i fransk detailhandel og akvakultur, har til formål at professionalisere virksomheden uden at bringe dens danske rødder og værdier i fare. AquaPri vil fortsat have base i Danmark, og det nye partnerskab skal styrke både virksomhedens kompetencer og muligheder på det internationale og danske marked.

Læs hele artiklen fra Sjællandske Nyheder her: Efter 124 år på familiens hænder sælger fætre firmaet.

Naturfredningsforening taber klage: Dambrug får lov at beholde ti meter høj ilttank. Læs artiklen her: Naturfredningsforening taber klage: Dambrug får lov at beholde ti meter høj ilttank | dagbladet-holstebro-struer.dk.

Vejen mod et bæredygtigt fiskeopdræt

Deres akvakulturrejse begyndte med en nysgerrighed, der blev vakt af en ubenyttet fiskedam på hans fars jord. Uden tidligere erfaring med fiskeopdræt, men med en solid baggrund inden for økonomi og forretning, så Lauris Apsis en mulighed for at skabe noget værdifuldt. Læs artiklen her Vejen mod et bæredygtigt fiskeopdræt.

Norwegian Greentech skal udruste brøndbåde der fragter levende fisk

Læs artiklen her: Norwegian Greentech skal udruste brøndbåde der fragter levende fisk - FiskerForum

Invitation til at støtte TETRAS Policy Recommendations

Dansk Akvakultur Producentorganisation (DAPO) er blevet kontaktet af Freya Robinson, projektleder hos SUBMARINER Network for Blue Growth, i forbindelse med afslutningen af TETRAS-projektet. Projektet har haft fokus på at identificere og overvinde innovations- og markedsadgangsbarrierer inden for recirkulerende akvakultursystemer (RAS) i Østersøregionen.

SUBMARINER har udarbejdet et sæt politiske anbefalinger baseret på værdifulde bidrag fra eksperter og interessenter, herunder DAPO. De søger nu støtte fra centrale aktører i branchen for at forstærke anbefalingernes effekt og demonstrere bred opbakning fra industrien og beslutningstagere.

Hvordan kan du støtte?

1. Gennemse anbefalingerne – Dokumentet er vedhæftet nedenfor.

   
   

2. Giv din støtte – Svar på e-mailen (se nedenfor) med din godkendelse eller korte kommentarer. Dit navn og/eller organisationens navn vil blive fremhævet under overskriften "Contributor endorsing current policy recommendations".

Freya Robinson fremhæver, at opbakning fra branchen er afgørende for at sikre, at anbefalingerne når frem til de rette beslutningstagere og skaber reel forandring.

Fristen for at støtte anbefalingerne er den 28. februar 2025.

For yderligere information eller spørgsmål kan Freya Robinson kontaktes på:

E-mail: fr@submariner-network.eu

Hjemmeside: www.submariner-network.eu

Med venlig hilsen