Efter smagsprøver blev der indledt med introduktion fra de tre værter: René Christensen, direktør for DAPO, Lise Walbom, direktør for Food Nation, og Steffen Andersen, formand for Verdens Bedste Fødevarer.
Dansk akvakultur udgør en vigtig del af den grønne omstilling, og branchen har et betydeligt potentiale for vækst, som kan ske i harmoni med natur og miljø. Især inden for klimaområdet har akvakulturen en styrke.
Dansk Akvakultur ønsker, at Danmark opnår målet om god økologisk tilstand i vores indre farvand og havområder. Opdræt af fisk er ikke muligt, hvis ikke vandkvaliteten opretholder en højstandard. Samtidig udgør akvakulturen en klima-effektiv fødevareproduktion og er derfor en integreret del af den grønne omstilling.
Det er vigtigt at huske, at sektoren bidrager til at bevare de vilde fiskebestande ved at reducere behovet for vildtfangede fisk for at dække den stigende efterspørgsel.
Ligeledes kan akvakulturen være med til at fastholde beskæftigelsen i fiskerierhvervets forarbejdningsindustri på land, samt kan muslingeproduktion være med til at forbedre den økologiske tilstand i Danmarks kystnære vandområder.
Verdens Bedste Fødevarer arbejder målrettet for bæredygtighed, høj dyrevelfærd og kvalitet i dansk fødevareproduktion, mens Food Nation styrker Danmarks globale position som en frontløber inden for innovative og bæredygtige fødevarer.