| Uge 11, 2026
Kære læser, Velkommen til nyhedsbrev fra Dansk Akvakultur Producentorganisation.
I denne uge kan du læse om: Kommentar: Hvis Danmark skal udvikle fremtidens fødevareproduktion, kræver det også produktion Jacob Jensen (V): Opdræt af linemuslinger skal afløse muslingeskrab VBF: Økoørred fra dambrug god nok til Michelin Konference: Nye tal og initiativer sætter fokus på fisk og skaldyr i kosten Pressemeddelelse: Ny forskning fra Nofima viser markante forskelle mellem opdrætsarter Ellen Bang: Akvakultur bør tænkes ind i fremtidens havbeskyttelse AAC webinar om fiskevelfærd Andre relevante nyheder Akvakultur-kalender
Ønsker du besøg af DAPO, er du meget velkommen til at kontakte os. Send os en e-mail, hvorefter vi aftaler nærmere om tidspunkt og indhold for besøget.
Har du spørgsmål, kommentarer eller forslag til kommende udgaver af nyhedsbrevet, hører vi også meget gerne fra dig.
God læselyst!
Med venlig hilsen
Dansk Akvakultur Producentorganisation (DAPO)
Har du endnu ikke tilmeldt dig eller din kollega til vores nyhedsbrev? Gør det nemt her. |
|
| | Hvis Danmark skal udvikle fremtidens fødevareproduktion, kræver det også produktion |
|
| | Kommentar skrevet af René Christensen, direktør i Dansk Akvakultur Producentorganisation (DAPO) |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| Debatten om fødevarepriser og fremtidens fødevareproduktion fylder stadig mere. Som det også blev fremhævet i Altinget, kræver det mod at tale om rammevilkår, investeringslyst og balancen mellem risiko og afkast, hvis vi på længere sigt vil påvirke udviklingen i fødevareproduktionen.
Danmark har et stærkt udgangspunkt. Vi har teknologi, forskning, innovative virksomheder og høje miljøstandarder.
Men én ting mangler: Produktionen vokser næsten ikke. |
|
| “Hvis vi vil udvikle fremtidens fødevareproduktion, skal den også have et sted at vokse.” René Christensen |
|
| Det er en udfordring. Innovation i fødevaresektoren opstår nemlig ikke kun i laboratorier eller på tegnebrættet. Den udvikles i tæt samspil med en aktiv primærproduktion, hvor nye løsninger kan testes og bringes i anvendelse i praksis.
Dansk akvakultur er et godt eksempel. Gennem årtier har erhvervet udviklet teknologier og produktionsmetoder, der markant har reduceret udledninger og ressourceforbrug.
Siden 1989 har danske ferskvandsdambrug reduceret udledningen af kvælstof med 81 procent, fosfor med 87 procent og organisk stof med 93 procent. Samtidig er antibiotikaforbruget reduceret med omkring 40 procent siden 2015 og udgør i dag kun omkring 2 procent af det samlede antibiotikaforbrug til dyr i Danmark.
Akvakultur er samtidig blandt de mest klimaeffektive måder at producere animalsk protein på. En fersk ørred fra dambrug udleder omkring 1,8 kg CO₂e pr. kg produceret fødevare, mens kylling ligger omkring 3,2 kg CO₂e pr. kg.
Foderudnyttelsen er også høj. Der bruges omkring 1,2 kg foder til at producere 1 kg dansk ørred, og sektoren producerer samlet set mere fisk, end der anvendes marine ressourcer i foderet.
Samtidig viser nye opgørelser, at marin akvakultur kun udgør omkring 0,3 procent af de samlede presfaktorer i de danske farvande. |
|
|
| Akvakultur bidrager også til folkesundheden. Fødevarestyrelsen anbefaler opdrættede fisk og skaldyr til blandt andet gravide, ammende og børn som en del af en sund og varieret kost, bl.a. fordi indholdet af miljøfremmede stoffer generelt er lavt sammenlignet med vilde rovfisk.
Erhvervet er samtidig forankret i landdistrikterne og skaber arbejdspladser, eksport og værdiskabelse i hele landet.
Alligevel har udviklingen i produktionen været begrænset gennem en længere årrække. En del af forklaringen er, at flere af de vækstinitiativer for akvakulturerhvervet, som skiftende regeringer og et bredt flertal i Folketinget har aftalt, endnu ikke er blevet fuldt udmøntet i praksis.
Det er en udfordring, ikke kun for erhvervet, men også for Danmarks muligheder for at udvikle en endnu mere klima- og miljøeffektiv fødevareproduktion.
Hvis Danmark også fremover skal være en stærk fødevareproducerende nation, kræver det rammevilkår, der understøtter investeringer og udvikling i de produktionsformer, der kan levere klima- og miljøeffektiv proteinproduktion.
Akvakultur er ikke hele løsningen. Men den er en del af den.
For hvis vi vil udvikle fremtidens fødevareproduktion, skal den også have et sted at vokse. |
|
| | Jacob Jensen (V): Opdræt af linemuslinger skal afløse muslingeskrab |
|
| Fødevareminister Jacob Jensen (V) peger på dyrkning af muslinger på liner som et mere bæredygtigt alternativ til traditionelt muslingeskrab. |
|
| Der er fortsat politisk fokus på, hvordan produktionen af muslinger kan udvikles i en mere miljø- og klimavenlig retning. I en ny udmelding fremhæver fødevareminister Jacob Jensen (V), at Venstre ønsker at udfase muslingeskrab i farvandet mellem Østersøen og Kattegat og i stedet fremme opdræt af linemuslinger.
Ifølge ministeren har havmiljøet behov for ro og mere skånsomme produktionsformer. Venstre peger derfor på dyrkning af muslinger i vandsøjlen på liner som løsningen, der skal erstatte traditionelt muslingeskrab. |
|
|
| |
|
|
|
|
|
|
|
|
| Jacob Jensen fremhæver, at muslingeskrab kan have en negativ påvirkning af havmiljøet, da fiskeriet foregår ved, at redskaber trækkes hen over havbunden. Det kan påvirke havbundens struktur og de organismer, der lever der. I stedet ønsker Venstre at understøtte udviklingen af muslingeopdræt på liner i vandsøjlen. Her vokser muslingerne på ophængte liner i vandet, hvilket generelt anses for at være en mere skånsom produktionsform sammenlignet med bundskrabende fiskeri.
- Vi vil gerne understøtte erhvervslivet i, at man dyrker muslinger i vandsøjler på liner i stedet. Muslingeskrab har en negativ påvirkning på vores havmiljø. Vi skal selvfølgelig kunne gøre det bedre, og det er derfor, at vi lægger det her forslag frem, siger Jacob Jensen (V).
Ministeren har samtidig peget på, at en omlægning til linemuslinger skal ske på en måde, hvor der fortsat er et bæredygtigt erhverv, som kan bidrage til fødevareproduktionen.
Udspillet indgår i en bredere politisk debat om, hvordan produktionen af muslinger i danske farvande fremover kan udvikles under hensyntagen til både havmiljø og erhverv.
Hos DAPO følger vi udviklingen tæt, da akvakultur og andre former for skånsom produktion i havet i stigende grad indgår i drøftelserne om fremtidens klima- og miljøeffektive fødevareproduktion.
Læs hele nyheden på TV2 her. |
|
| | | I overgangen fra vinter til forår sker der en hurtig ændring i vandtemperaturen, som påvirker fiskens stofskifte og udfordrer dens immunforsvar.
Aller Aqua’s forårsfoder Indeholder høje doser af C-vitamin, som styrker fiskens immunforsvar og hjælper med iltoptagelse og stressmodstand, hvilket er afgørende under hurtige temperaturskift.
C-vitamin fremmer også hudreparation og sårheling, hvilket er afgørende for at afbøde virkningerne af temperaturændringer og bevare fiskenes vitalitet.
Sæsontilpasset foder er blevet et kerneprincip i vores foderformulering - helt uden ekstraomkostninger. |
|
|
| | Økoørred fra dambrug god nok til Michelin |
|
| |
| Ådal Ørred udfordrer fordommene om dansk opdrætsfisk. Ved at lade økologiske ørreder vokse langsomt i gennemstrømmende åvand, skabes et produkt, som har fundet vej til både Michelin-restauranter og Kongehuset. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| Ørred fra dambrug har ofte et blakket ry for at være blød, fed og have en bismag af mudder. Hos Ådal Ørred har man taget det ry personligt. Løsningen findes i selve vandet: Hvert sekund trækkes 400 liter køligt vand fra Vejle Å gennem dammene.
- Vores ørreder vokser 20 til 30 procent langsommere end andre steder, forklarer salgsdirektør Adrian Durrani. Den langsomme vækst i det friske vand giver en fast kødstruktur med mere bid. For at fjerne enhver risiko for muddersmag, svømmer fiskene desuden rundt i rent kildevand i tre døgn før slagtning.
- Det fjerner den sidste rest af en eventuel bismag. Resultatet er en fisk med en frisk og ren smag, der hverken behøver oversaltes eller overrøges, siger Adrian Durrani. |
|
| Fra tradition til grøn startup |
|
| Selvom rødderne i Vejle Ådal går helt tilbage til 1896, gennemgik virksomheden en markant forvandling for cirka fire år siden. Ejer Jørgen Jøker Trachsel er fjerde generation på stedet, men han valgte at bryde med fortidens fokus på volumen og salg til store forarbejdningsvirksomheder.
- Jørgen kunne se, hvordan hans far og folkene gennem de seneste år havde løbet stærkere og stærkere, men fik mindre og mindre udbytte af det. Han troede simpelthen ikke på en bæredygtig økonomisk fremtid i det spor, fortæller Adrian Durrani. |
|
|
| |
|
|
|
|
|
|
|
|
| I dag fungerer Ådal Ørred som en form for “startup” med 130 års erfaring i ryggen. Fokus er skiftet fra små portionsørreder til hele økologiske ørreder, der kan fileteres og bruges i professionelle køkkener. |
|
| | Beslutningen om at være 100 procent økologisk blev taget af Jørgen Jøker Trachsel, da han overtog dambrugene. Han ville producere på naturens præmisser og skabe en forretning, som ikke var styret af få, dominerende opkøbere.
I de økologiske damme er der maksimalt 25 kilo fisk pr. kubikmeter vand mod typisk 100 kilo i konventionelt opdræt. Pladsen giver fisken stærkere muskler, og økologien stiller strenge krav om naturbund, økologisk foder og ingen tilsætning af ren ilt. Det økologiske foder er en af de tungeste poster i budgettet - det koster 35-40 procent mere end konventionelt foder - men det er her, grundlaget for den sunde fisk lægges.
- Vi bruger naturligt fremstillet farvestof, som har et ekstremt højt indhold af antioxidanter. Det styrker fiskenes immunforsvar helt fra et tidligt stadie, forklarer Adrian Durrani.
Selvom reglerne tillader medicin til fiskene op til to gange i virksomhedens dambrug, er Ådal Ørred gået skridtet videre og er 100 procent antibiotikafri. Virksomheden deltager desuden i forskningsprojekter med Aarhus Universitet for at fremavle naturlig modstandskraft hos fiskene.
- Det er nemt nok at fyre noget salgsgas af om økologi. Men hos os er det, vi siger, også det, vi gør, siger Adrian Durrani. Den åbenhed mærker kunderne; Alt fra daginstitutioner til Michelin-restauranter som Alouette i København får samme gennemsigtige kvalitet og prisstruktur. Og et tilbud om selv at besøge virksomhedens dambrug.
- Restaurant Alouette ringede fx en fredag og spurgte, om de måtte kigge forbi lørdag formiddag. De ville se, om vi havde noget at skjule, men de kunne så se, at alt levede 100 procent op til det, vi lover, fortæller Adrian Durrani. |
|
|
| På foto ses hvordan vandpiskeren tilfører atmosfærisk ilt ned i vandet. Fiskene kan også godt lide at svømme i den modstrøm, der dannes. |
|
| En enkel madoplevelse - også for Kongen |
|
| Kvaliteten har endda vakt opsigt i Kongehuset. Da Kong Frederik i 2024 besøgte en restaurant på Fyn, blev han så begejstret for den varmrøgede ørred, at han gik ud i køkkenet for at spørge til oprindelsen. Det har siden ført til, at Ådal Ørred har leveret direkte til Kongehusets egen husholdning.
For Adrian Durrani er det vigtigt, at kvaliteten følger med helt hjem til middagsbordet. - Vi vil gerne have noget ordentligt ind i kroppen. Det er jo vores motor, som han udtrykker det. Når det skal gå stærkt, anbefaler han at rime ørreden, letsalte den, så kødet bliver fast og skindet sprødt, eller blot bage fileten i ovnen med citron og krydderier.
Pointen er enkel: Det skal være nemt. Hos familien Durrani står menuen derfor også tit på hurtigt tilberedte sandwich eller bagels med kold- eller varmrøget ørred. Med en produktion på 400 ton årligt er Ådal Ørred heller ikke et volumenprojekt, men et seriøst valg om dyrevelfærd og smag. Som Adrian Durrani pointerer, kan alle lakseretter erstattes én til én med virksomhedens lokale økologiske ørred.
- Vi kæmper mod en kæmpe lakseindustri og faste vaner. Men vi tilbyder et stabilt prisniveau og et dansk, økologisk produkt, hvor vi har fuld kontrol over alt fra æg til færdig filet, slutter han. |
|
|
| Salgsdirektør Adrian Durrani er stolt af Ådal Ørreds fokus på økologisk opdræt. |
|
| Om Ådal Ørred Grundlagt: 1896 i Vejle Ådal Metode: Økologisk opdræt i gennemstrømmende åvand; ca. 3 års produktionstid Certificering: 100 procent antibiotikafri, EU-økologimærket og det danske Ø-mærke Sortiment: Hele fisk, fileter og røgvarer. Slagtes på eget slagteri 700 meter fra dambrugene efter ordre for maksimal friskhed Ådal Ørred leverer til hele det gastronomiske Danmark: Fra Michelin-restauranter, hoteller og caféer til plejehjem, daginstitutioner og hospitaler samt store cateringvirksomheder og producenter Grossister: Dansk Cater (AB & BC), Hørkram, Dagrofa Foodservice, J. Chr. Juhl & Albanigades Fisk og Vildt, Ryan Fisk Web: aadaloerred.dk
PS: Gør aftensmaden enkel i aften: Lad Gemini fusionere fem af de nemmeste opskrifter på ørredfilet til én antiinflammatorisk vinder. Find fx fileten fra Ådal Ørred hos www.gaardmester.dk - det er overraskende nemt, og du bliver din egen bedste kogebogsforfatter. Velbekomme! |
|
| | Nye tal og initiativer sætter fokus på fisk og skaldyr i kosten |
|
| DTU’s kortlægning af danskernes kostvaner og et arrangement på Christiansborg om kostråd i dagligvarehandlen peger begge på behovet for at styrke danskernes indtag af fisk. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| Den nye rapport Danskernes Kostvaner 2021-2024 fra DTU Fødevareinstituttet viser, at danskerne fortsat ikke når op på det anbefalede indtag af fisk. Samtidig er der øget politisk og faglig opmærksomhed på, hvordan de officielle kostråd i højere grad kan omsættes til konkrete valg i hverdagen.
Ifølge rapporten indtager danske voksne i gennemsnit kun omkring halvdelen af den anbefalede mængde fisk, og indtaget er endnu lavere blandt de yngre aldersgrupper. Samtidig står en relativt lille del af befolkningen for størstedelen af det samlede fiskeforbrug. I registreringsperioden havde 25 % af deltagerne slet ikke spist fisk, mens omkring en fjerdedel opfyldte kostrådet om fisk.
Rapporten peger desuden på, at et højere indtag af fisk i tråd med kostrådene kan bidrage til et bedre indtag af flere vigtige mikronæringsstoffer. Fisk er blandt andet en kilde til selen, vitamin D, vitamin B12 og vitamin E samt omega-3-fedtsyrer, som er en vigtig del af en sund og varieret kost. |
|
|
|
| Netop hvordan kostrådene kan blive til konkrete hverdagsvalg var også temaet for arrangementet Kostråd i kurven, som fandt sted den 5. marts på Christiansborg. Her deltog DAPO ved miljøfaglig rådgiver Roland Gregers Madsen og faglig konsulent Ellen Bang.
Konferencen var arrangeret af Tænketanken FREJ, hvor de præsenterede deres anbefalinger til, hvordan kostrådene i højere grad kan afspejles i dagligvarehandlen. Dagligvarebutikkernes rolle blev fremhævet som central, da omkring 80 % af alle fødevareindkøb foretages her. Blandt anbefalingerne er blandt andet et nationalt klimamærke, mere langsigtede kontrakter i værdikæden samt fælles mål for omstillingen af kosten, herunder i forhold til proteinomstillingen, hvor fisk indgår som en vigtig del. |
|
| Arrangementet blev afsluttet med en fælles debat om mulige virkemidler, der kan understøtte, at flere følger kostrådene. Her blev blandt andet drøftet økologi, udvikling af nye produkter samt økonomiske virkemidler såsom justering af moms på sunde fødevarer eller afgifter på varer med høj klima- eller sundhedsbelastning. |
|
|
| |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Hos DAPO ser vi positivt på, at både ny viden og politiske drøftelser sætter fokus på kostrådene. Vi håber, at initiativerne kan bidrage til, at flere danskere fremover lever op til anbefalingerne, herunder et højere indtag af fisk og skaldyr. Akvakultur er en del af en sund kost og kan samtidig indgå i kostvalg, der tager hensyn til klimaet, hvor dansk akvakultur blandt andet kan bidrage.
Læs rapporten Danskernes Kostvaner 2021-2024 her. Læs Tænketanken FREJs anbefalinger Kostråd i kurven her. |
|
| | |
| | Regnbueørred lagrer mere omega-3 end laks |
|
| Ny forskning fra Nofima viser markante forskelle mellem opdrætsarter. |
|
|
| Regnbueørred kan lagre mere af de sunde omega-3-fedtsyrer i fileten end atlantisk laks. Det viser et nyt studie fra det norske forskningsinstitut Nofima. Resultaterne understreger, at der er væsentlige biologiske forskelle mellem opdrætsarter, og at regnbueørred fortsat er en vigtig og ernæringsmæssigt stærk opdrætsfisk.
Forskningsprojektet er gennemført af Nofima i samarbejde med foderproducenten Cargill og opdrætsvirksomheden Hofseth Aqua. Her har forskerne undersøgt, hvordan forskellige niveauer af omega-3-fedtsyrer i foderet påvirker både atlantisk laks og regnbueørred.
Resultaterne viser, at regnbueørred i højere grad end laks lagrer de vigtige omega-3-fedtsyrer EPA og DHA i fileten, selv når fiskene får samme foder.
- Meget af vores viden om laksefisk stammer fra forskning i laks. Men arterne er ikke ens, og derfor er det vigtigt også at opbygge specifik viden om regnbueørred, siger Nofima-forsker Marta Bou.
I forsøget indeholdt regnbueørredfileter op til omkring 26 milligram EPA og DHA pr. gram filet ved et højere omega-3-niveau i foderet. Til sammenligning indeholdt laks i samme forsøg omkring 16 milligram pr. gram filet.
Hos Dansk Akvakultur Producentorganisation ser man resultaterne som et vigtigt bidrag til forståelsen af forskelle mellem opdrætsarter.
- Regnbueørred er en central art i dansk akvakultur, og studiet viser, at arten har ernæringsmæssige egenskaber, som fortjener større opmærksomhed. Samtidig understreger resultaterne, at opdrætsarter udnytter næringsstoffer forskelligt. Derfor kan man heller ikke uden videre sidestille arter og produktionsformer i den offentlige debat, siger René Christensen, direktør i Dansk Akvakultur Producentorganisation.
Forskerne fandt samtidig, at meget høje niveauer af omega-3 i foderet ikke gav yderligere forbedringer i fiskens sundhed eller overlevelse under de undersøgte forhold. Resultaterne tyder derfor på, at regnbueørred udnytter omega-3-fedtsyrer effektivt.
Studiet viser desuden, at en almindelig portionsstørrelse på cirka 125 gram regnbueørredfilet kan dække det anbefalede daglige indtag af omega-3-fedtsyrer for voksne.
- Forskning som denne bidrager med vigtig viden om både ernæring, produktion og ressourceeffektiv fødevareproduktion. Det giver et mere nuanceret billede af akvakultur og de fødevarer, sektoren leverer, siger René Christensen. |
|
| | Akvakultur bør tænkes ind i fremtidens havbeskyttelse |
|
| Indlæg er skrevet af Ellen Bang, Faglig konsulent for DAPO Uddannet cand.techn.al. |
|
|
| Beskyttelsen af havet fylder stadig mere i den internationale havpolitik. Med målet om at beskytte mindst 30 % af verdens havområder inden 2030 er marine beskyttelsesområder (MPA’er) blevet et centralt redskab i arbejdet for at styrke havets biodiversitet.
Ny forskning fra World Ocean Reviews viser imidlertid, at effekten af marine beskyttelsesområder ikke alene afhænger af arealet, men i høj grad af graden af beskyttelse og den konkrete forvaltning. Den videnskabelige ramme The MPA Guide opdeler beskyttede områder efter både etableringsfase og beskyttelsesniveau og dokumenterer, at de største effekter for biodiversitet opnås i områder med høj eller fuld beskyttelse, hvor regulering og overvågning fungerer i praksis.
Samtidig viser internationale analyser, at beskyttelse af havet ikke nødvendigvis betyder, at alle aktiviteter skal udelukkes. Marine Protection Atlas arbejder med en model, hvor aktiviteter vurderes ud fra deres påvirkning af økosystemet. I fuldt beskyttede områder er udvinding og destruktive aktiviteter udelukket, men aktiviteter med meget lav påvirkning kan i nogle tilfælde være forenelige med beskyttelsesformålet. Her fremhæves blandt andet regenerativ, lavtrofisk akvakultur, der f.eks. kunne være muslinge- og tangproduktion, som en aktivitet, der i visse tilfælde kan indgå, hvis den bidrager positivt til det marine miljø. |
|
| Akvakulturens voksende betydningUdviklingen i verdens fiskerier understreger behovet for at tænke i flere produktionsformer fra havet. FAO opgjorde i 2022 den totale globale marine produktion og fangst af fisk og skaldyr til omkring 115 millioner ton. Af dette kom cirka 35,3 millioner ton fra marin akvakultur, mens 79,7 millioner ton stammede fra vildtfanget fiskeri. Samtidig vurderes mere end en tredjedel af verdens fiskebestande at være overfiskede.
Det betyder, at akvakultur i stigende grad bliver en del af løsningen, når efterspørgslen efter fisk og skaldyr skal dækkes uden yderligere pres på vilde bestande. Samtidig indgår sektoren i den samlede havøkonomi sammen med fiskeri, transport, energi og andre aktiviteter. |
|
| En del af løsningen - også i EuropaI Europa og Danmark er diskussionen om marine beskyttelsesområder og havplanlægning intensiveret de senere år. Her er det centralt, at debatten ikke reduceres til et spørgsmål om enten beskyttelse eller produktion.
Tværtimod peger den internationale forskning på, at fremtidens havforvaltning i højere grad vil handle om at finde løsninger, hvor beskyttelse af økosystemer kombineres med ansvarlig anvendelse af havets ressourcer.
Akvakultur bør derfor indgå aktivt i diskussionen om fremtidens havanvendelse. Med den rette placering, teknologi, produktionsform og forvaltning kan sektoren bidrage til fødevareproduktion fra havet samtidig med, at hensynet til marine økosystemer indgår som en integreret del af planlægningen.
Netop derfor er det afgørende, at akvakultur tænkes ind i arbejdet med marine beskyttelsesområder og havplanlægning - både i Danmark og på europæisk niveau. |
|
| | AAC webinar om fiskevelfærd |
|
| Aquaculture Advisory Council (AAC) inviterer til webinar om Forbedring af fiskevelfærd med “Code of good practice on fish welfare and fish welfare indicators” den 26. marts 2026 kl. 13:00 - 15:30. |
|
| |
| | | www.aqua.dtu.dk Dana på togt i ØstersøenForskningsskibet Dana er på togt i Østersøen for at indsamle data om fiskebestandene.
Læs artiklen her. |
|
| | www.fishfarmermagazine.com ASC rådgiver om akvakultur i beskyttede områderHvordan kan akvakultur drives ansvarligt i beskyttede områder? Det er det spørgsmål, Aquaculture Stewardship Council (ASC) stiller i sin seneste høring.
Læs artiklen her. |
|
| | www.portofhirtshals.dk Hirtshals Havn fastholder kursen med positiv vækstPå Hirtshals Havn ser man nu tilbage på endnu et år med et stigende antal besøgende og gennemrejsende. Med den nye opgørelse i ryggen sætter havnen kurs mod den sidste halvdel af dette årti med optimisme og store forventninger til den forestående havneudvidelse med Nordhavnen.
Læs pressemeddelelsen her. |
|
| | www.hi.no Anslår 2971 ton brisling i OslofjordenEt nyt norsk forskningstogt viser, at der fortsat er store mængder pelagiske fisk i Oslofjorden. Forskerne fra Havforskningsinstituttet vurderer, at bestanden af brisling er steget siden 2024, og at fiskeriet fortsat ligger inden for en bæredygtig udnyttelse. Forskere fra det norske Havforskningsinstitut anslår, at der i december 2025 befandt sig omkring 2.971 tons brisling i Oslofjorden. Samtidig registrerede forskerne cirka 2.718 tons sild og 196 tons ansjos i fjorden. Det skriver det norske Havforskningsinstitut
Læs artiklen her. |
|
| | www.fishfarmingexpert.com Algalolieproducenten Veramaris vinder den første NASF-bæredygtighedsprisVeramaris, som producerer omega-3-olie afledt af mikroalger til laksefoder har vundet North Atlantic Seafood Forum (NASF) Sustainability Pris 2026, den første overrækkelse af udmærkelsen for enestående Lederskab og innovation inden for bæredygtighed af fisk og skaldyr.
Læs artiklen her. |
|
| | www.fishfarmermagazine.com Amerikanske forbrugere, der køber flere opdrættede ørrederØrredsalget til Nordamerika holdt sig godt sidste måned og steg med 11 millioner NOK (£850.000) eller 14 % i februar. Volumen var 729 tons, hvilket er 17 % højere end for 12 måneder siden. Ørred er en stor favorit blandt mange amerikanere, som foretrækker dens mildere smag og mindre lyserøde farve.
Læs artiklen her. |
|
| |
| | Dansk Akvakultur Producentorganisation samler hver uge relevante udvalgsspørgsmål, svar og samråd fra Folketinget, så vores medlemmer kan holde sig opdateret på den politiske udvikling inden for akvakultur og relaterede emner. |
|
| OBS! Grundet folketingsvalget er der ingen oversigter over udvalgsspørgsmål, svar og samråd. |
|
| | | | EU webinar: Environmental credits for seaweed aquaculture and marine permacultureEU Kommissionen afholder webinar den 20. marts 10:30 - 12:00. Som en del af EU4Algaes løbende aktiviteter vil denne interaktive online-session fokusere på miljøkreditter for tangakvakultur og marin permakultur, og undersøge, hvordan troværdige miljøkredittilgange kan se ud for tangrelaterede resultater. Læs mere og tilmeld dig her. |
|
| | AAC-webinar om fiskevelfærdAquaculture Advisory Council (AAC) afholder et webinar om fiskevelfærd den 26. marts 2026 kl. 13.00. Webinaret sætter fokus på gode praksisser samt relevante indikatorer for fiskevelfærd i akvakultur. Programmet er fortsat under færdiggørelse, men det forventes, at der vil være indlæg fra Europa-Kommissionen, Aquaculture Assistance Mechanism og muligvis også EU’s referencecenter for akvatiske dyrs velfærd. Se program her. |
|
| | DAPO forventer at afholde veterinærkursus i ultimo august 2026Mere information kommer senere. |
|
| | ØsterssafariTag med ud og find østers, og få tips til tilberedningen samt indblik i den nyeste forskning. Dansk Skaldyrcenter, som er en del af DTU Aqua, arrangerer østerssafarier, hvor deltagerne iført waders går på østersjagt i Limfjorden ud for Nykøbing Mors.
Arrangementet afsluttes på Dansk Skaldyrcenter, hvor man smager på dagens fangst med et glas vin til.
Arrangementet varer cirka to timer og koster 245 kr. pr. person. Prisen inkluderer lån af waders, spand, net m.m., et glas vin, opskrifter og de østers, man selv har samlet. I marts 2026 er der østerssafari på følgende datoer:
Book og læs mere om de praktiske forhold på vistmors.dk eller ved at klikke på datoerne ovenfor. |
|
| | Webinar hos Etisk Handel: Introduktion til bæredygtighedslovgivning og ansvarlig handel i globale værdikæder Dato:14. april 2026 Tidspunkt:10.00 - 11.00 Adresse: Online Pris: Gratis Tilmeldingsfrist: 13. april 2026 Deltagere: Webinaret er åbent for Etisk Handel Danmarks medlemmer samt virksomheder og organisationer, der potentielt kan blive medlem. For at sikre et relevant og fortroligt rum for deltagerne er arrangementet ikke åbent for konsulentbureauer eller andre aktører uden for Etisk Handel Danmarks medlemsgrundlag. Læs mere her. |
|
| | Webinar: Sådan navigerer du i greenwashing-reglerne og sikrer troværdig kommunikation Greenwashing fylder i tiltagende grad i vores kollektive bevidsthed, og med tiltagende kriser, skærpede lovkrav og øget opmærksomhed fra forbrugere, myndigheder og NGO’er, er det vigtigere end nogensinde før at have styr på, hvad man må og ikke må. Derfor inviterer Etisk Handel Danmark til et webinar d. 21. April 2026, hvor du får indblik i aktuelle regler og praktiske eksempler på, hvordan du kan efterprøve og præcisere jeres kommunikation. Læs mere her. |
|
| | Generalforsamling 2026Sæt allerede kryds i kalenderen. Datoen for DAPO’s generalforsamling 2026 er nu fastlagt. Generalforsamlingen afholdes torsdag den 21. maj 2026 på Hotel Hedegaarden i Vejle.
Praktisk information Dato: torsdag den 21. maj 2026 Adresse: Hotel Hedegaarden, Valdemar Poulsensvej 4, 7100 Vejle Frokostbuffet (kl. 12.00-13.00).
Ønsker du at deltage i frokosten, skal du tilmelde dig senest tirsdag den 12. maj 2026 ved at sende en mail til cecilie@danskakvakultur.dk. Frokosten inkluderer buffet samt én sodavand eller vand. Eventuelle allergier eller særlige kostønsker bedes oplyst ved tilmelding. Tilmelding er nødvendig for at minimere madspild.
Foreløbig program for dagen Årsmøder (kun for medlemmer af udvalgene) Kl. 10.00-11.00: Havbrugsudvalg Kl. 11.00-12.00: Dambrugsudvalg Kl. 11.00-12.00: Skaldyrsudvalg Kl. 11.00-12.00: RAS-udvalg
Frokost Kl. 12.00-13.00: Frokostbuffet inkl. en sodavand/vand (for tilmeldte)
Generalforsamling Kl. 13.00-15.00: Generalforsamling for alle medlemmer (inkl. kaffe, te, vand og sødt) |
|
| | Naturmødet 2026Den 28.-30. maj 2026 i Hirtshals: Naturmødet er stedet, hvor idéer mødes, perspektiver udfordres, og samtaler om naturens fremtid får liv. Fra politikere til ildsjæle, fra forskere til borgere, alle samles for at tale om biodiversitet, naturforvaltning og de emner, der binder os sammen med naturen. |
|
| | Kommende internationale akvakulturkonferencer |
|
| | | |
| Dansk Akvakultur Producentorganisation modtager tilskud fra EHFAF |
|
| | |
|
|
|
| |
|
