Uge 12, 2026
Kære læser, Velkommen til nyhedsbrev fra Dansk Akvakultur Producentorganisation.
I denne uge kan du læse om: Østerskasser fra dansk akvakultur indgår i udstilling på Louisiana Danmark vinder guld ved Bocuse d’Or Europe 2026 Kalder lystfiskeri “Det store fisketeater” – ny vinkel fra DR Spildevandsudledning i Tversted Å rejser bekymring for vandmiljø og akvakultur Skærpet kontrol med mærkning af fiskevarer og akvakulturprodukter EU på vej med nyt fælles statistiksystem for akvakultur DAPO på Fiskeriskolen i Thyborøn: Faglig indsigt til fremtidens fiskehandlere European Ocean Days 2026: Fokus på fremtidens akvakultur World Food Forum - Youth Assembly: Åben for tilmelding AAC webinar om fiskevelfærd Andre relevante nyheder Akvakultur-kalender
Ønsker du besøg af DAPO, er du meget velkommen til at kontakte os. Send os en e-mail, hvorefter vi aftaler nærmere om tidspunkt og indhold for besøget.
Har du spørgsmål, kommentarer eller forslag til kommende udgaver af nyhedsbrevet, hører vi også meget gerne fra dig.
God læselyst!
Med venlig hilsen Dansk Akvakultur Producentorganisation (DAPO)
Har du endnu ikke tilmeldt dig eller din kollega til vores nyhedsbrev? Gør det nemt her. |
|
|
|
Østerskasser fra dansk akvakultur indgår iudstilling på Louisiana |
|
|
Dansk akvakultur er i øjeblikket repræsenteret i en international kunst- og arkitekturudstilling på Louisiana Museum of Modern Art. I forbindelse med udstillingen Memoryscapes indgår østerskasser fra Johan Wedel som en del af en større installation, der sætter fokus på havmiljø, bæredygtig produktion og lokale traditioner for surret bambus. |
|
|
|
Installationen er skabt af kinesiske kunstnere og arkitekter, der arbejder med et projekt om akvakultur og kystsamfund ved Meizhou Island i Kina. Udstillingen præsenterer et koncept for et kystnært kooperativ, hvor traditionel havbrugspraksis kombineres med nye, modulære løsninger til dyrkning af tang, fisk og skaldyr. Formålet er at forene miljømæssige, økonomiske og sociale hensyn i udviklingen af akvakultur.
Som en del af installationen anvendes blandt andet østerskasser fra dansk produktion, der illustrerer praktiske redskaber fra moderne akvakultur. Kasserne indgår i en større modelopbygning, hvor de demonstrerer principperne i modulbaseret opdræt og illustrerer, hvordan simple og robuste løsninger kan indgå i større systemer til bæredygtig havproduktion. |
|
|
|
Projektet refererer samtidig til traditionelle fisker- og havbrugsteknikker, herunder konstruktioner i bambus og lokale håndværkstraditioner. Installationen fungerer derfor både som en arkitektonisk fortolkning, besøgscenter og som et funktionelt laboratorium for polykultur, altså produktion af flere arter i samme system.
Udstillingen Memoryscapes kan opleves på Louisiana Museum of Modern Art. Læs mere her. |
|
|
|
|
Danmark vinder guld ved Bocuse d’Or Europe 2026 |
|
|
Danmark har endnu en gang markeret sig helt i toppen af europæisk gastronomi. Ved Bocuse d’Or Europe 2026 i Marseille sikrede den danske kandidat Christian Wellendorf sig guld og titlen som Europas bedste kok. Med sejren kvalificerer Danmark sig samtidig direkte til Bocuse d’Or Grand Final i Lyon i januar 2027. |
|
|
|
Konkurrencen samlede 20 af Europas stærkeste kokkehold, og niveauet var gennemgående meget højt. Alligevel lykkedes det for Christian Wellendorf og hans commis, Gustav Spurré, at imponere dommerpanelet og tage førstepladsen foran Norge og Italien. Dermed er det tredje gang i træk, at Danmark vinder Bocuse d’Or Europe, en historisk præstation.
Christian Wellendorf, der er køkkenchef og partner på restaurant Babette i København, fremhæver det omfattende arbejde bag resultatet:
- Det er helt fantastisk at stå her med en guldmedalje. Bocuse d’Or er en af de største konkurrencer, man kan deltage i som kok, og det betyder enormt meget for mig og hele holdet. Vi har arbejdet intenst med retterne i lang tid, og jeg er utrolig stolt af det resultat, vi har opnået. |
|
|
| Han understreger samtidig betydningen af det samlede team:
- Jeg har haft en fantastisk støtte fra min commis Gustav Spurré, som har leveret en imponerende indsats gennem hele forløbet. Samtidig har vores coach Kenneth Toft-Hansen bidraget med uvurderlig erfaring fra Bocuse d’Or. Det her er i høj grad en holdpræstation.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Stemningen i konkurrencehallen i Marseille var præget af intensitet og engagement, hvor tusindvis af tilskuere fulgte konkurrencen tæt.
Danmarks deltagelse var også repræsenteret i dommerpanelet, hvor Ronni Vexøe Mortensen fra Geranium bidrog til bedømmelsen sammen med internationale kolleger.
Resultatet understreger Danmarks fortsatte styrkeposition inden for gastronomi på højeste niveau og bidrager til at fastholde landets internationale renommé som førende inden for kulinarisk innovation og kvalitet.
Læs mere om Bocuse d’Or Team Danmark her. |
|
|
Fun fact: Ved den danske udtagelseskonkurrence til Bocuse d’Or i foråret 2025 blev Christian Wellendorf udvalgt som dansk kandidat. I den forbindelse tilberedte han blandt andet en ret med dansk opdrættet sandart fra DAPOs medlem AquaPri A/S. Ved Bocuse d’Or Europe 2026 repræsenterede han efterfølgende Danmark på fornemmeste vis og vandt guld. |
|
|
|
Fotos: Bocuse d’Or Europe, Marseille, Jesper Bøjlund |
|
|
|
|
|
I overgangen fra vinter til forår sker der en hurtig ændring i vandtemperaturen, som påvirker fiskens stofskifte og udfordrer dens immunforsvar.
Aller Aqua’s forårsfoder Indeholder høje doser af C-vitamin, som styrker fiskens immunforsvar og hjælper med iltoptagelse og stressmodstand, hvilket er afgørende under hurtige temperaturskift.
C-vitamin fremmer også hudreparation og sårheling, hvilket er afgørende for at afbøde virkningerne af temperaturændringer og bevare fiskenes vitalitet.
Sæsontilpasset foder er blevet et kerneprincip i vores foderformulering - helt uden ekstraomkostninger. |
|
|
|
|
|
Kalder lystfiskeri “Det store fisketeater” – ny vinkel fra DR |
|
|
DR har for nylig bragt en perspektiverende og tankevækkende historie om lystfiskeri og naturens tilstand med udgangspunkt i forfatter Victor Boy Lindholms analyser og refleksioner. Victor Boy Lindholm var 12 år gammel, da han blev bidt af lystfiskeriet og nu har han skrevet bogen "Hver dag er et nyt håb - om at fiske i en forandret natur". Bogen omhandler bl.a. dets historie, og om en naturkrise på mange hundrede år. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Ifølge Victor Boy Lindholm kan lystfiskeri i dag i visse sammenhænge betragtes som et form for ”teater”, hvor der fortsat fiskes på trods af, at naturgrundlaget mange steder er væsentligt forringet. Dermed opretholdes et billede af en natur i bedre tilstand, end den reelt er.
Artiklen peger blandt andet på, at der i danske vandløb årligt udsættes havørreder, som senere indgår i lystfiskeriet, og at lignende praksisser ses internationalt. I det engelske lystfiskerområde River Test foretages der eksempelvis også udsætninger, ligesom vegetationen langs vandløbene tilpasses for at optimere fiskeriet.
Ifølge Victor Boy Lindholm kan disse tiltag ses som en del af en bredere oplevelses- og turistøkonomi, hvor naturen i et vist omfang iscenesættes for at genskabe eller fastholde forestillingen om tidligere tiders naturtilstand. |
|
|
“Så ender de med at bare skyde alt, der ligesom kan true ørreden. De skyder svaner, ugler og lappedykker, og tager alle de besværlige.”Victor Boy Lindholm |
|
|
Skød alle svaner og uglerEt centralt og tankevækkende element i artiklen er beskrivelsen af, hvordan man historisk, særligt i 1800-tallets England, aktivt fjernede eller udryddede arter, der blev opfattet som konkurrenter til lystfiskeriet. Ifølge artiklen omfattede det blandt andet fuglearter som svaner, ugler og lappedykkere, der blev betragtet som en trussel mod de fisk, man ønskede at fange. Dermed blev økosystemet målrettet forvaltet med henblik på at optimere én art frem for at bevare en naturlig balance.
Dette perspektiv rejser et mere grundlæggende spørgsmål om, hvornår naturen sidst har været i en tilstand, der kan betegnes som velfungerende og selvbærende. Pointen i artiklen er, at menneskelig påvirkning af vandmiljøer og bestande ikke er et nyt fænomen, men derimod har rødder langt tilbage i historien, med konsekvenser, der stadig præger nutidens natur.
I forlængelse heraf peger Victor på, at mange nutidige vandmiljøer fortsat er så påvirkede, at de har vanskeligt ved at opretholde sig selv uden menneskelig indgriben. Det gælder blandt andet i relation til genopretning af fiskebestande, hvor eksempler som Skjern Å illustrerer, at selv relativt succesfulde indsatser kan ligge langt fra det økologiske potentiale under mere naturlige forhold.
Historien fra DR introducerer samtidig begrebet om lystfiskeri som et “teater”, hvor naturen i visse tilfælde tilpasses og vedligeholdes, så den fremstår mere oprindelig og produktiv, end den reelt er. Det understreger kompleksiteten i forholdet mellem benyttelse, naturforvaltning og oplevelsesøkonomi.
For akvakultursektoren er disse perspektiver relevante, da de bidrager til en nuanceret forståelse af samspillet mellem menneskelig aktivitet, biodiversitet og forvaltning af akvatiske ressourcer. De understreger behovet for fortsat fokus på dokumenterede, faglige tilgange til både produktion og naturhensyn. |
|
|
Læs hele artiklen hos DR her.
Derudover kan du høre Victor Boy Lindholm i en podcast hvor han fortæller om sin nyudgivne bog og om lystfiskeriet. I sin bog medgiver han, at han lever med et paradoks: Mellem at kritisere lystfiskeriet og selv være del af det. Lyt med her: 'Vildt Naturligt' i DR Lyd. |
|
|
|
Spildevandsudledning i Tversted Å rejser bekymring for vandmiljø og akvakultur |
|
|
Den seneste spildevandsudledning til Tversted Å i Nordjylland har igen sat fokus på sårbarheden i kloaksystemer og de konsekvenser det har for vandmiljøet, både lokalt og i de tilstødende kystområder. |
|
|
|
Ifølge medierapportering blev der observeret tydelig forurening i vandløbet i form af blandt andet toiletpapir, afføring og misfarvet vand, som stammede fra et kloakrør med direkte udledning til åen. Hændelsen vurderes at være opstået som følge af en fejltilslutning i forbindelse med igangværende separatkloakering, hvor spildevand utilsigtet er blevet ledt til et regnvandssystem og dermed ud i naturen uden rensning fra 500 matrikler, som var koblet på det fejlkoblede vandløb.
Supplerende dækning fra TV2 Nord indikerer samtidig, at problematikken kan have stået på over en længere periode, 3,5 måned, hvor borgere potentielt har været i kontakt med forurenet vand. Dette understreger risikoen for, at fejl i kloakinfrastruktur ikke alene giver kortvarige hændelser, men kan have et mere vedvarende omfang, hvis de ikke opdages rettidigt.
Spildevand indeholder en række stoffer, herunder organisk materiale, næringsstoffer, bakterier og kemikalier, som kan skade vandmiljøet og påvirke både planter og dyr negativt, hvis det udledes urenset.
For Dansk Akvakultur Producentorganisation (DAPO) giver hændelsen anledning til bekymring. Særligt bækørredens yngel er følsom over for forringet vandkvalitet, hvor selv kortvarige påvirkninger kan reducere overlevelsen og påvirke bestandene negativt. Erfaringer fra tidligere hændelser viser desuden, at kloakudslip kan have fatale konsekvenser med fiskedød og varige skader på biodiversiteten i vandmiljøet.
Der er samtidig en direkte erhvervsmæssig dimension. Dambrug, der anvender vand fra vandløb som Tversted Å, er afhængige af stabil og høj vandkvalitet. Forurening kan påvirke fiskenes sundhed og trivsel og i værste fald medføre tab i produktionen, herunder skade på ørreder i nærliggende anlæg.
Da Tversted Å løber direkte ud i Vesterhavet, kan forurening desuden hurtigt spredes til kystnære områder, hvilket understreger, at lokale udledninger også kan få bredere miljø- og erhvervsmæssige konsekvenser.
Hændelsen peger på behovet for meget større fokus på korrekt etablering, kontrol og vedligeholdelse af kloaksystemer, særligt i forbindelse med separatkloakering, hvor fejltilslutninger kan føre til utilsigtede udledninger, som kan have meget store konsekvenser for mennesker, dyr og miljøet. |
|
|
|
Skærpet kontrol med mærkning af fiskevarer og akvakulturprodukter |
|
|
Fødevarestyrelsen gennemfører en kontrolkampagne med fokus på korrekt mærkning af fiskevarer og akvakulturprodukter, så forbrugerne får tilstrækkelige og retvisende oplysninger ved køb af fisk. |
|
|
|
Fødevarestyrelsen gennemfører fra april til juli 2026 en målrettet kontrolkampagne med fokus på korrekt mærkning af fiskevarer og akvakulturprodukter. Kampagnen skal sikre, at gældende regler overholdes, og at forbrugerne modtager korrekt og fyldestgørende information ved køb af fisk.
Kontrollen vil blandt andet have fokus på, om produkter er korrekt mærket med handelsbetegnelse og videnskabeligt navn, produktionsmetode (fanget eller opdrættet) samt fangstområde.
Baggrunden for kampagnen er blandt andet en EU-undersøgelse fra 2020–2023, hvor der blev konstateret overtrædelser i omkring 7–8 procent af de kontrollerede tilfælde. Ifølge resultaterne stammer hovedparten af overtrædelserne fra fiskeriet, mens de typiske fejl vedrører angivelse af fangstområde, produktionsmetode og anvendt fangstredskab.
Formålet med kampagnen er derfor at styrke virksomhedernes efterlevelse af reglerne og reducere risikoen for vildledning af forbrugerne.
Læs mere her. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
EU på vej med nyt fælles statistiksystem for akvakultur |
|
|
|
Rådet for EU har givet mandat til at forhandle en ny forordning om fiskeri- og akvakulturstatistik (EFAS).
Vigtigste ændringer og forbedringer Den nye ramme introducerer flere væsentlige opdateringer til det statistiske system: Administrative lettelser: Bedre genanvendelse af eksisterende administrative data, hvilket betyder, at medlemsstaterne ikke skal indrapportere de samme oplysninger flere gange til Eurostat.
Udvidet dækning: Som beskrevet i Europa-Kommissionens forslag til forenkling af statistikkerne, vil der for første gang blive indsamlet data om rekreativt fiskeri, udsmid af fisk, påvirkning af følsomme arter og økologisk akvakultur.
Digitalisering: Øget brug af digitale registre og elektroniske databaser for at sikre hurtigere og mere pålidelig indberetning.
Læs pressemeddelelsen her. Link til Lovguiden. |
|
|
|
|
|
|
|
DAPO på Fiskeriskolen i Thyborøn: Faglig indsigt til fremtidens fiskehandlere |
|
|
Dansk Akvakultur Producentorganisation (DAPO) har for nylig besøgt Fiskeriskolen i Thyborøn, North Sea College, hvor vi holdt oplæg for fiskehandlerelever, som nu har deres sidste år af uddannelsen foran sig. Formålet med besøget var at styrke elevernes faglige forståelse af akvakultur og klæde dem på til deres fremtidige rolle som formidlere og ambassadører for branchen. |
|
|
|
På billedet ses eleverne, underviser Heidi Rønn og René Christensen, direktør for DAPO. Foto: Cecilie Winther Kristensen |
|
|
Under oplægget blev eleverne introduceret til centrale emner inden for akvakultur, herunder hvad akvakultur er, forskelle mellem dansk produktion og produktion i andre lande, gældende lovgivning, forskellige produktionsmetoder og anlægstyper samt anvendelsen af foder. Derudover blev der sat fokus på produktion af skaldyr og tang som en del af den samlede akvatiske værdikæde.
Et væsentligt budskab var, at akvakultur er en del af løsningen i forhold til fremtidens fødevareforsyning og havmiljø. I en tid med stigende global efterspørgsel efter animalsk protein spiller akvakultur en afgørende rolle i at styrke Europas fødevareforsyning.
I den forbindelse blev der også arbejdet med at nuancere debatten om havmiljøet. Forurenet badevand skyldes oftest overløb fra kloakken efter et voldsomt regnskyl. Det kan også skyldes: Selv om kommunerne anlægger overløbsbassiner til at aflaste kloakkerne ved kraftige regnskyl, er regnmængderne blevet så voldsomme, at det ikke altid er nok. Regnvandet fylder kloakledningerne, blandes med spildevandet og ledes til et overløbsbygværk. Når det er fyldt, bliver vandet ført direkte ud i vandmiljøet, f.eks. i en bæk eller en å, hvorefter det ender i havet. Spildevandet bliver altså ikke renset.
Urenset spildevand kan indeholde op til 100 millioner colibakterier pr. 100 ml. vand, altså langt over det tilrådelige for badevand. Nogle undersøgelser viser, at en del af bakterierne kan overleve i flere døgn. Derfor kan der gå flere dage efter en forurening, før badevandet er i orden igen.
Havbrug er derimod en kontrolleret punktkilde og ikke hovedårsagen til det dårlige havmiljø, hvilket er en vigtig skelnen i den offentlige debat.
Eleverne fik desuden indsigt i ernæringsmæssige aspekter. Det vakte særlig interesse, at opdrættede laksefisk er sunde for både børn og gravide, da de indeholder vigtige næringsstoffer som omega-3-fedtsyrer, jod og jern, der understøtter hjerneudvikling. Ifølge Fødevarestyrelsen har opdrætsfisk samtidig et meget lavt indhold af miljøgifte såsom dioxin, PCB og kviksølv sammenlignet med mange vildtfangede rovfisk. Desuden blev det fremhævet, at Danmark er det eneste land i verden, der opdrætter sandart, endnu et eksempel på dansk innovation inden for akvakultur.
Som kommende fiskehandlere får eleverne en central rolle i mødet med forbrugerne. Deres viden og formidling er afgørende for at sikre en faktabaseret dialog om fiskeri og akvakultur. Derfor er det vigtigt, at de er fagligt velfunderede og i stand til at kommunikere nuanceret og korrekt.
DAPO takker for en engageret dialog og ser frem til fortsat samarbejde om at styrke forståelsen for dansk akvakultur. |
|
|
|
European Ocean Days 2026: Fokus på fremtidens akvakultur |
|
|
Dansk Akvakultur Producentorganisation (DAPO) var repræsenteret ved årets European Ocean Days i Bruxelles, hvor centrale aktører fra hele EU’s blå økonomi var samlet for at drøfte fremtidens fiskeri- og akvakulturpolitik. |
|
|
|
Som formand for Aquaculture Advisory Council (AAC) og chefkonsulent i DAPO deltog Brian Thomsen i paneldebatten “Towards the Vision 2040 for a thriving fisheries and aquaculture sector”. Her bidrog han aktivt til rundbordssamtalen om Vision 2040 og fremhævede en række centrale prioriteringer for sektorens fremtidige udvikling. |
|
|
|
I rundbordssamtalen understregede Brian Thomsen, at Vision 2040 eksplicit bør forpligte EU til at sikre, at kommende lovgivning om dyrevelfærd også omfatter akvatiske dyr. Han fremhævede, at der nu er en klar fælles forståelse mellem industri og civilsamfund om, at dyrevelfærd skal være en grundlæggende forudsætning for udviklingen af EU’s akvakultur.
Dette indebærer også et øget fokus på velfærden for vildfangede fisk, som lige nu ikke tages højde for, samt vildtfanget fisk der anvendes til foder i akvakulturproduktionen.
Fra Kommissionens side blev det samtidig understreget, at fremtidens politik skal fremme reelt bæredygtigt fiskeri og akvakultur, med ambitionen om at eliminere overfiskeri og sikre, at akvatiske fødevarer lever op til forbrugernes forventninger om både etik og kvalitet, samtidig med at levegrundlaget i kystsamfund og havets økosystemer beskyttes.
Kommissær for fiskeri og oceaner, Costas Kadis, gjorde det klart, at både bæredygtighed og dyrevelfærd er centrale prioriteter i hans mandat, og at dette forventes afspejlet i den kommende Vision 2040. |
|
|
Debatten i Bruxelles bekræftede en række gennemgående prioriteter for europæisk akvakultur: |
|
|
| Integration af dyrevelfærd i lovgivningen, herunder lige krav til importprodukter
Beskyttelse af produktionsområder mod forurening som forudsætning for bæredygtig produktion
Regelforenkling for små og mellemstore virksomheder, der udgør rygraden i sektoren
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Behov for klarere rammer og bedre implementering |
|
|
Et gennemgående tema på konferencen var balancen mellem vækst og hensynet til miljø og ressourcer. En live-afstemning blandt deltagerne viste, at 47 % vurderer reduktion af pres på naturressourcer, også hvis det begrænser forbruget, som det vigtigste politiske fokus frem mod 2040.
Flere oplæg pegede på, at fremtidens forvaltning i højere grad skal baseres på økosystembaserede tilgange og forsigtighedsprincipper. Samtidig blev det fremhævet, at akvakultur spiller en central rolle i at styrke Europas fødevareforsyning, men at udviklingen skal ske inden for naturens grænser og med tydelig dokumentation af bæredygtighed.
Der var bred enighed om, at akvakulturens udvikling i EU fortsat udfordres af komplekse og til tider uklare regler. For producenterne udgør manglende ensartet implementering en væsentlig barriere, mens andre aktører peger på behovet for en styrket håndhævelse af eksisterende miljøkrav – særligt inden for vandkvalitet. |
|
|
| “Fremtidens akvakulturpolitik skal balancere bæredygtig ressourceanvendelse, fødevaresikkerhed og erhvervsudvikling. En klarere og mere målrettet regulering vil være afgørende for at realisere sektorens potentiale i Europa.” Brian Thomsen, chefkonculent for DAPO og formand i AAC |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
DAPO’s deltagelse i European Ocean Days understreger vigtigheden af en aktiv dansk tilstedeværelse i de europæiske policyprocesser samt at være med i udviklingen af fremtidens rammevilkår for akvakultur i EU. |
|
|
|
World Food Forum - Youth Assembly: Åben for tilmelding |
|
|
|
I regi af World Food Forum - Youth Assembly er der igangsat en række tematiske konsultationer om fiskeri og akvakultur, hvor unge fagpersoner, studerende og interessenter fra hele verden inviteres til at bidrage til dialogen om sektorens udvikling.
Som en del af initiativet er der etableret flere arbejdsgrupper, herunder en gruppe med fokus på Sustainable Aquaculture. Arbejdsgruppen har til formål at samle viden, perspektiver og idéer til, hvordan akvakultur kan udvikles bæredygtigt og fortsat bidrage til global fødevareforsyning.
Interesserede har mulighed for at tilmelde sig og følge arbejdet gennem World Food Forums platform, hvor der også løbende vil blive afholdt konsultationer og videnssessioner.
Læs mere og tilmeld dig her. |
|
|
|
AAC webinar om fiskevelfærd |
|
|
Aquaculture Advisory Council (AAC) inviterer til webinar om Forbedring af fiskevelfærd med “Code of good practice on fish welfare and fish welfare indicators” den 26. marts 2026 kl. 13:00 - 15:30. |
|
|
|
|
|
|
www.fishfarmingexpert.com Ny lov skal danne grundlag for fremtidens akvakultur i IslandLovforslaget har til formål at samle reguleringen af flere former for landbrug til ét fælles sæt regler. Formålet med lovforslaget er at styrke det juridiske rammeværk for akvakultur og reducere negative miljøpåvirkninger ved at indføre incitamenter, der giver et mere forudsigeligt grundlag for bæredygtig værdiskabelse.
Den nye lov vil dække flere former for produktion end de nuværende. "Lovforslaget foreslår en omfattende lov, der omfatter alle former for akvakultur, herunder burbaseret landbrug i havet, landbaseret landbrug, offshore-landbrug og 'fjordgræsning'," siger handels- og fiskeriminister Hanna Katrin Fridriksson.
Læs artiklen her. |
|
|
|
www.sciencedirect.com På jagt efter mønstre for elforbrug til ressourceeffektiv fiskeopdræt i recirkulerende akvakultursystemerNy forskning har forsøgt at samle data omkring elforbrug i RAS-anlæg og viser, at energiforbruget varierer betydeligt mellem anlæg. Studiet gennemgår 25 forskningsstudier fra 2010-2024 for at identificere mønstre i energiforbruget i landbaseret fiskeproduktion.
Forskerne skriver, at i modsætning til forventningerne af undersøgelsen, baseret på tilgængelige data, ikke kunne bekræfte nogen sammenhæng mellem energiforbrug, vandforbrug og fodring i RAS-anlæg.
Læs undersøgelsen her. |
|
|
|
www.foodexpo.dk Mød Mikkel Wejdemann på Nordens største fødevaremesseDeltager du i Foodexpo på søndag, har du mulighed for at opleve Mikkel Wejdemann, der sætter fokus på havets bæredygtige råvarer. Gennem to oplæg stilles der skarpt på havets spisekammer og blåmuslingen som en ressourceeffektiv og alsidig råvare med stort potentiale i fremtidens fødevaresystem. |
|
|
| |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Læs mere om oplæggene her: |
|
|
|
www.folkebladetlemvig.dk Fra fiskeopdrætter til auktionsagent: - Du skal fange ham, der blinker eller vipper med pegefingerenFor nylig solgte han friskfangede fisk på auktion. Til august gælder det væddeløbsheste, men Peter Lunds arbejde er mest uden for det hurtigttalende rampelys. Han skiftede branche på et afbud og på en feriemesse.
Læs artiklen her. |
|
|
|
|
|
Dansk Akvakultur Producentorganisation samler hver uge relevante udvalgsspørgsmål, svar og samråd fra Folketinget, så vores medlemmer kan holde sig opdateret på den politiske udvikling inden for akvakultur og relaterede emner. |
|
|
OBS! Grundet folketingsvalget er der ingen oversigter over udvalgsspørgsmål, svar og samråd. |
|
|
|
|
|
Foodexpo - fødevarebranchens faglige mødestedFoodexpo er Nordens største fødevaremesse og branchens faglige mødested for både besøgende og udstillere. Messen arrangeres i samarbejde med 13 toneangivende brancheforeninger inden for blandt andet foodservice, hotel, restaurant og detail, og har eksisteret siden 2004. Hvornår? Søndag 22/3 kl. 10.00-17.00 Mandag 23/3 kl. 09.00-17.00 Tirsdag 24/3 kl. 09.00-17.00
Læs mere om fødevaremessen her. |
|
|
|
AAC-webinar om fiskevelfærdAquaculture Advisory Council (AAC) afholder et webinar om fiskevelfærd den 26. marts 2026 kl. 13.00. Webinaret sætter fokus på gode praksisser samt relevante indikatorer for fiskevelfærd i akvakultur. Programmet er fortsat under færdiggørelse, men det forventes, at der vil være indlæg fra Europa-Kommissionen, Aquaculture Assistance Mechanism og muligvis også EU’s referencecenter for akvatiske dyrs velfærd. Se program her. |
|
|
|
AAC-webinar om fiskevelfærdAquaculture Advisory Council (AAC) afholder et webinar om fiskevelfærd den 26. marts 2026 kl. 13.00. Webinaret sætter fokus på gode praksisser samt relevante indikatorer for fiskevelfærd i akvakultur. Programmet er fortsat under færdiggørelse, men det forventes, at der vil være indlæg fra Europa-Kommissionen, Aquaculture Assistance Mechanism og muligvis også EU’s referencecenter for akvatiske dyrs velfærd. Se program her. |
|
|
|
DAPO forventer at afholde veterinærkursus i ultimo august 2026Mere information kommer senere. |
|
|
|
ØsterssafariTag med ud og find østers, og få tips til tilberedningen samt indblik i den nyeste forskning. Dansk Skaldyrcenter, som er en del af DTU Aqua, arrangerer østerssafarier, hvor deltagerne iført waders går på østersjagt i Limfjorden ud for Nykøbing Mors.
Arrangementet afsluttes på Dansk Skaldyrcenter, hvor man smager på dagens fangst med et glas vin til.
Arrangementet varer cirka to timer og koster 245 kr. pr. person. Prisen inkluderer lån af waders, spand, net m.m., et glas vin, opskrifter og de østers, man selv har samlet. I marts 2026 er der østerssafari på følgende dato: 28. marts kl. 10-12. |
|
|
|
Webinar hos Etisk Handel: Introduktion til bæredygtighedslovgivning og ansvarlig handel i globale værdikæder Dato:14. april 2026 Tidspunkt:10.00 - 11.00 Adresse: Online Pris: Gratis Tilmeldingsfrist: 13. april 2026 Deltagere: Webinaret er åbent for Etisk Handel Danmarks medlemmer samt virksomheder og organisationer, der potentielt kan blive medlem. For at sikre et relevant og fortroligt rum for deltagerne er arrangementet ikke åbent for konsulentbureauer eller andre aktører uden for Etisk Handel Danmarks medlemsgrundlag. Læs mere her. |
|
|
|
Webinar: Sådan navigerer du i greenwashing-reglerne og sikrer troværdig kommunikation Greenwashing fylder i tiltagende grad i vores kollektive bevidsthed, og med tiltagende kriser, skærpede lovkrav og øget opmærksomhed fra forbrugere, myndigheder og NGO’er, er det vigtigere end nogensinde før at have styr på, hvad man må og ikke må. Derfor inviterer Etisk Handel Danmark til et webinar d. 21. April 2026, hvor du får indblik i aktuelle regler og praktiske eksempler på, hvordan du kan efterprøve og præcisere jeres kommunikation. Læs mere her. |
|
|
|
Generalforsamling 2026Sæt allerede kryds i kalenderen. Datoen for DAPO’s generalforsamling 2026 er nu fastlagt. Generalforsamlingen afholdes torsdag den 21. maj 2026 på Hotel Hedegaarden i Vejle.
Praktisk information Dato: torsdag den 21. maj 2026 Adresse: Hotel Hedegaarden, Valdemar Poulsensvej 4, 7100 Vejle Frokostbuffet (kl. 12.00-13.00).
Ønsker du at deltage i frokosten, skal du tilmelde dig senest tirsdag den 12. maj 2026 ved at sende en mail til cecilie@danskakvakultur.dk. Frokosten inkluderer buffet samt én sodavand eller vand. Eventuelle allergier eller særlige kostønsker bedes oplyst ved tilmelding. Tilmelding er nødvendig for at minimere madspild.
Foreløbig program for dagen Årsmøder (kun for medlemmer af udvalgene) Kl. 10.00-11.00: Havbrugsudvalg Kl. 11.00-12.00: Dambrugsudvalg Kl. 11.00-12.00: Skaldyrsudvalg Kl. 11.00-12.00: RAS-udvalg
Frokost Kl. 12.00-13.00: Frokostbuffet inkl. en sodavand/vand (for tilmeldte)
Generalforsamling Kl. 13.00-15.00: Generalforsamling for alle medlemmer (inkl. kaffe, te, vand og sødt) |
|
|
|
Naturmødet 2026Den 28.-30. maj 2026 i Hirtshals: Naturmødet er stedet, hvor idéer mødes, perspektiver udfordres, og samtaler om naturens fremtid får liv. Fra politikere til ildsjæle, fra forskere til borgere, alle samles for at tale om biodiversitet, naturforvaltning og de emner, der binder os sammen med naturen. |
|
|
|
Kommende internationale akvakulturkonferencer |
|
|
|
|
|
|
Dansk Akvakultur Producentorganisation modtager tilskud fra EHFAF |
|
|
|
|