Kære læser,
Uge 15 har budt på vigtige skridt for akvakulturerhvervet.
Vi har haft et konstruktivt møde på Christiansborg med folketingsmedlem Charlotte Bagge (M), hvor DAPO har sat fokus på behovet for forskning og udvikling i akvakultur som en del af de igangværende fiskeriforhandlinger og grønne initiativer.
Direktør René Christensen har bidraget aktivt til debatten om havbrug og akvakulturens rolle i den grønne omstilling med indlæg og atikler. Han adresserer her både misforståelser og potentialer i debatten, og peger på de markante miljøfremskridt sektoren har opnået.
Endelig er vi stolte af at have markeret den kommende åbning af et nyt RAS-demonstrationsanlæg på CELF i Nykøbing Falster – et vigtigt skridt i arbejdet med at formidle og udvikle akvakulturuddannelsen i Danmark.
Læs med og bliv opdateret på de seneste indsatser og udviklinger i akvakulturerhvervet.
Har du endnu ikke tilmeldt dig eller din kollega til vores nyhedsbrev? Det kan du nemt gøre her.
God påske og god læselyst!
Med venlig hilsen Dansk Akvakultur Producentorganisation (DAPO) |
|
|
Havbrug er en del af den grønne omstilling |
|
Af René Christensen, direktør i Dansk Akvakultur Producentorganisation, debatindlæg er publiceret i Folketidende. |
|
| I Folketidende kunne man for nylig læse artiklen ”Hård kritik af havbrug i Grønsund”. Artiklen tog afsæt i høringssvar fra Danmarks Sportsfiskerforbund og Danmarks Naturfredningsforening, som begge forholder sig kritisk til havbrug. Det har jeg stor respekt for. Men jeg savner, at artiklen samtidig belyser, hvad akvakultur - og havbrug - faktisk er, og hvilken rolle det spiller i den grønne omstilling. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Ifølge EU-Kommissionen kan akvakultur bidrage til at løse nogle af de store udfordringer, vi står overfor i forhold til fremtidens fødevareforbrug og -produktion. Den Europæiske Grønne Pagt skal stimulere økonomien, skabe arbejdspladser og fremme bæredygtig udvikling og her spiller vækst i EU’s akvakultur en vigtig rolle. |
|
Nye oplysninger fra miljøminister Magnus Heunicke bekræfter også, at den danske akvakultursektor har opnået markante miljøgevinster. Gennem investeringer, innovation, moderne anlæg og avancerede renseforanstaltninger har sektoren formået at reducere udledningen af næringsstoffer og organisk materiale betydeligt. Ifølge Miljøministeriets svar på §20-spørgsmål nr. 166, 167 og 168 har danske ferskvandsdambrug siden 1989 reduceret udledningen af:
Disse fremskridt er ikke tilfældige - de er resultatet af en målrettet indsats for at sikre en bæredygtig produktion, der tager hensyn til både miljø, klima og natur. |
|
 |
På globalt plan er behovet for bæredygtige alternativer til traditionelt fiskeri mere presserende end nogensinde. Ifølge både WWF og FN er 58 procent af verdens fiskebestande fuldt udnyttede, mens 31 procent er overfiskede. Mange af havets økosystemer er under pres fra risikable fangstmetoder, hvilket kan få alvorlige konsekvenser for biodiversiteten.
DERFOR SPILLER AKVAKULTUR - herunder havbrug - en helt afgørende rolle i fremtidens fødevareproduktion. Det giver os mulighed for at imødekomme den stigende efterspørgsel på fisk og skaldyr uden at lægge yderligere pres på de vilde bestande.
Dansk akvakultur er en del af løsningen og bidrager til den grønne omstilling gennem en miljø- og klimaeffektiv fødevareproduktion.
Det er værd at huske på - også når du næste gang står ved fiskehandleren eller i supermarkedet. |
|
|
Dialog om fiskeriforhandlinger |
|
 |
I den forgangne uge havde direktør for Dansk Akvakultur Producentorganisation (DAPO), René Christensen, et konstruktivt møde med Charlotte Bagge fra Moderaterne på Christiansborg. Mødet fandt sted i lyset af aktuelle forhandlinger om en ny planlov, igangværende fiskeriforhandlinger og arbejdet i den grønne trepart.
Det er afgørende for DAPO at bidrage med viden og perspektiver til politikerne i disse forhandlinger, hvor rammerne for fremtidens akvakultur i Danmark i høj grad bliver formet. Derfor sætter DAPO stor pris på dialogen med beslutningstagere som Charlotte Bagge, der sidder centralt placeret i forhandlingerne med en række relevante ordførerskaber: erhverv, finans, fiskeri samt landdistrikts- og øer.
Et af mødetemaerne var DAPOs ønske om etablering af en pulje til forskning og udvikling i akvakultur – et initiativ, der allerede er nævnt i regeringens udspil til en ny fiskeriaftale (initiativ 9). Det er et vigtigt skridt, hvis Danmark skal udnytte potentialet i akvakultur som en klimaeffektiv og bæredygtig del af fremtidens fødevareproduktion.
René Christensen udtaler: "Vi takker Charlotte Bagge for en god og åben dialog. Det er vigtigt for os at gøre opmærksom på, at dansk akvakultur er en vigtig del af den grønne omstilling og en af de mest klimaeffektive måder at producere animalsk protein på. Vi ser frem til det videre samarbejde og til, at akvakultur bliver tænkt med i de politiske løsninger, der formes nu."
Mødet indgår som en del af DAPOs strategiske arbejde med at styrke dialogen med politikere, der har ordførerskaber og udvalgsposter med betydning for fiskeri, fødevarer og erhvervsudvikling. |
|
|  | Foto: Charlotte Bagge Hansen (M) |
|
| |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Annonce Aller Aqua: Klik på annoncen for at læse mere |
|
 |
|
Kommentar fra Dansk Akvakultur |
|
|
Det er en fejl - Det er vi da kede af. Især fordi politikernes beslutning er taget på et forkert grundlag, fordi sagsfremstillingen er urigtig, siger direktør i Dansk Akvakultur, René Christensen. Han taler for Snaptunfisk A/S.
René Christensen understreger, at der ikke er tale om, at kvælstofforureningen bliver større, selv om firmaet kommer til at producere flere fisk.
- Vi har i dag foder, der i langt højere grad kan optages bedre af fiskene, så vi på den måde kan være mere effektive og få flere fisk uden at øge udledningen. Noget vi i vores erhvervs er stolte over, siger René Christensen.
Dansk Akvakultur vil nu sende et brev til Haderslev Kommune i håb om at få rettet det, de betegner som en fejl.
Læs artiklen fra TVSyd her. |
|
|
|
Clarias er flyttet ind hos CELF – og vi fejrer officiel åbning den 24. april 2025 |
|
 |
Den afrikanske ferskvandsfisk ”Clarias” (Cl. gariepinus) har fundet nyt hjem på CELF’s afdeling på Merkurs Plads 1 i Nykøbing Falster, hvor et nyt demonstrationsanlæg for cirkulært fiskeopdræt på land netop er blevet etableret. Den officielle åbning af anlægget finder sted torsdag den 24. april 2025 – og alle interesserede er inviteret med!
Anlægget er en del af et innovativt samarbejde mellem CELF, Guldborgsund Kommune og det internationale projekt TETRAS, der har fokus på bæredygtige løsninger inden for vandteknologi og fødevareproduktion med akvakultur. Demonstrationsanlægget anvender RAS-teknologi (recirkulerende akvakultursystemer) og er en mindre version af fuldskalaanlæg, der allerede findes i Sverige.
Formålet med pilotanlægget er at skabe omtale og demonstrere, hvordan fiskeopdræt på land kan integreres i eksisterende landbrugsinfrastruktur og blive en del af fremtidens bæredygtige fødevareproduktion. Anlægget på CELF skal fungere som platform for undervisning, innovation og formidling – både for elever, studerende og potentielle fiskeopdrættere.
”Vi vil afmystificere det at dyrke fisk i en stald,” siger Hilary Karlson, udviklingskonsulent i Bioøkonomisk Vækstcenter Guldborgsund. “Vi ønsker at vise, at bæredygtig fiskeproduktion kan finde sted i landbruget og samtidig bidrage positivt til både miljø og fødevareforsyning.”
På CELF vil både elever og lærere blive inddraget i pasningen af fiskene og brugen af anlægget som undervisningsværktøj. Desuden forventes det, at studerende fra både Roskilde Universitet og Københavns Universitet vil bruge anlægget til projektarbejde og analyser.
Piloten er del af det EU-støttede Interreg BSR (BalticSeaRegion)-projekt TETRAS og bygger på erfaringer og teknologi fra kommercielle anlæg i Sverige. Fisken Clarias – kendt for sin robuste natur og evne til at trives i tætte stimer – er særligt velegnet til RAS-anlæg og danner derfor grundlag for demonstration og læring.
“Det handler både om at skabe vækst og grønne arbejdspladser i vores kommune og om at finde løsninger på fremtidens fødevareudfordringer,” udtaler John Brædder, formand for Erhvervs- og Udviklingsudvalget i Guldborgsund Kommune.
Den officielle åbning af RAS demonstrationsanlægget i Nykøbing Falster finder sted torsdag den 24. april. Yderligere information og tilmelding til åbningen: Mette Jørgensen, mej@guldborgsund.dk |
|
|
|
|
DAPO deltagerDAPO har set frem til offentliggørelsen af projektet, da DAPO har været en aktiv del i hele projektperioden. DAPO vil deltage i ovenstående officielle åbning den 24. april 2025 og håber at se mange fremmødte med interesse for akvakultur i Danmark. |
|
|
Annonce BioMar: Klik på annoncen for at læse mere |
|
 |
|
Laks i Østersøen påvirkes af angstmedicin |
|
Et svensk studie, omtalt på Videnskab.dk, har undersøgt, hvordan rester af angstmedicin i vandmiljøet påvirker vilde laks. Forskerne fandt, at laks, der blev eksponeret for stoffet clobazam, udviste ændret adfærd: de blev mere frygtløse, forlod deres stimer tidligere og svømmede hurtigere mod havet. Denne adfærdsændring kan øge risikoen for prædation og forstyrre laksens naturlige migrationsmønstre, hvilket potentielt kan påvirke deres overlevelse og reproduktion.
Læs mere om undersøgelsen her. |
|
Kommentar fra Dansk Akvakultur Producentorganisation |
|
Fund som disse giver anledning til bekymring – ikke kun for naturens balance, men også for, hvordan ophobning af lægemiddelrester i vilde fisk kan påvirke fødevaresikkerheden. Det understreger behovet for sikre og kontrollerede alternativer.
"I dansk akvakultur har vi fuld kontrol med hele produktionskæden – fra yngel til færdig fisk. Vi følger både dansk og EU-lovgivning, og vores systemer sikrer, at der ikke findes rester af veterinære lægemidler i den fisk, vi sender ud på markedet. Det er dokumenteret i blandt andet EFSA's seneste rapport, og det er en væsentlig grund til, at dansk opdrættet fisk er blandt de mest sikre og gennemkontrollerede fødevarer i Europa," siger René Christensen, direktør i Dansk Akvakultur Producentorganisation.
Dansk akvakultur – både havbrug og dambrug – er underlagt strenge regler for medicinanvendelse, herunder krav om dokumenterede tilbageholdelsestider, før fisken må markedsføres. Det giver forbrugerne tryghed for, at de får en sund og sikker fisk. |
|
|
DTU uddanner ingeniører tæt på fiskerierhvervet |
|
De studerende på Bæredygtigt Fiskeri og Akvakultur samt Fiskeriteknologi uddannes tæt på lokale virksomheder inden for fangst og opdræt af fisk og skaldyr. Hør hvad tre studerende tænker om Hirtshals som uddannelsessted.
Læs mere her. |
|
Fakta: Om Bæredygtigt Fiskeri og Akvakultur På kandidatuddannelsen i Hirtshals bliver de studerende uddannet til at bidrage til en bæredygtig fangst og produktion af fisk og skaldyr, miljøvurdering og forvaltning af hav, søer og vandløb. Desuden kan de i samarbejde med erhvervslivet være med til at forske i akvatiske økosystemer og organismer og deres indflydelse på det globale klima. Læs mere om uddannelsen. |
|
|
 |
|
Debat om opdrætsfisk på Madens Folkemøde den 15. maj |
|
 |
 |
Havet er under pres, og landbaseret fiskeopdræt kan måske være en vej til, at vi stadig kan spise fisk – også uden at belaste havene med havbrug og bundtrawl.
Landbaseret fiskeopdræt kan ske i dambrug eller i de mere højteknologiske RAS-anlæg; Recirculating Aquaculture Systems, eller på dansk Recirkulerende Akvakultursystemer. Det er en avanceret form for landbaseret fiskeopdræt, hvor vandet i systemet renses og genbruges kontinuerligt.
I samarbejde med svenske Gårdsfisk er det første mini-RAS-anlæg nu stillet op i Nykøbing Falster ved uddannelsesinstitutionen CELF, hvor der opdrættes ’clarias’ også kaldet catfish.
Vi tager debatten om fordele og ulemper ved landbaseret fiskeopdræt og ikke mindst perspektiverne for både danske forbrugere, restauranter og landbrug.
Under debatten vil der blive serveret smagsprøver på fisken fra CELFs nye anlæg – tilberedt af Cecilie Specchio og CELFs dygtige kantineteam. |
|
 |
|
|
 |
|
Kommende akvakultur-events 2025 |
|
Hold dig opdateret og deltag i nogle af verdens vigtigste akvakulturkonferencer:
WORLD AQUACULTURE SAFARI 2025 Hvor: Entebbe, Uganda Hvornår: 24.–27. juni 2025 Afrikas største akvakulturmøde med fokus på tilapia, tang og nye marine arter. www.was.org
AQUACULTURE EUROPE 2025 Hvor: Valencia, Spanien Hvornår: 22.–25. september 2025 Netværk, ny forskning og EU-projekter i smukke omgivelser i Valencia. www.aquaeas.org
LACQUA25 Hvor: Puerto Varas, Chile Hvornår: 6.–9. oktober 2025 Fokus på lakseopdræt, skaldyr og tang i Latinamerikas akvakulturland nr. 1. www.was.org
WORLD AQUACULTURE 2025 – India Hvor: Hyderabad, Indien Hvornår: 10.–13. november 2025 Verdens akvakulturmiljø samles igen i Indien – med topforskere og storevirksomheder. www.was.org |
|
|
|
 |
 | Dansk Akvakultur Producentorganisation modtager tilskud fra EHFAF |
|
| |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|