Ugen der gik – Uge 19, 2025
Velkommen til denne uges udgave af DAPO’s nyhedsbrev, hvor vi samler de vigtigste nyheder, begivenheder og politiske tiltag, der har betydning for dansk akvakultur.
I uge 19 har der været fokus på både videnformidling, politiske processer og den offentlige debat om fisk, skaldyr og havmiljø. Vi bringer nyt om skoledannelse i Holbæk, HANSENBERG, skarpe vinkler på fiskevelfærd og biodiversitet, og ikke mindst, dansk akvakultur i centrum ved flere store arrangementer. Læs også om den Europæiske Havpagt og DAPO’s engagement på EU-niveau.
Nyhedsbrevet klæder dig som læser og medlem på til at følge med i udviklingen, deltage i debatten og være opdateret på både lokale og europæiske tiltag, som har betydning for vores branche. God læselyst
Med venlig hilsen Dansk Akvakultur Producentorganisation (DAPO)
Har du endnu ikke tilmeldt dig eller din kollega til vores nyhedsbrev? Gør det nemt her. |
|
|
Fisk i medierne: Følelser, fjorde og faglighed |
|
I den seneste tid har der været betydelig medieomtale af fisk, deres velfærd og deres rolle i det marine miljø. Dansk Akvakultur Producentorganisation (DAPO) følger naturligvis debatten og bidrager, hvor det er nødvendigt, med saglige og fagligt funderede perspektiver. Her samler vi relevante emner fra ugen, fra følelsesladede udsendelser til fakta om fjordens tilstand. |
|
|
Tryk på skærmbilledet fra DRTV og se afsnit. |
|
Fiskens følelser i fokus – men hvad med fakta? |
|
I det nyeste afsnit af Signe Molde på udebane Fisk har også følelser - fat det! (DRTV, Sæson 5, Afsnit 4) rettes opmærksomheden på fiskevelfærd og spørgsmålet om, hvorfor fisk tilsyneladende ikke vækker samme empati som landdyr. Programmet rejser vigtige spørgsmål, men forsimplede svar kan sløre den faglige virkelighed. I udsendelsen besøger Signe Molde bl.a. Musholm A/S.
Se programmet her. |
|
|
Regler og retorik: Velfærd i fiskeri og opdræt |
|
|
|
Sund Vejle Fjord og muslinger: Naturens egne rensningsanlæg |
|
|
Foto: Ålegræs tæt på havbrug, Grønsund Copyright DAPO |
|
DR har også sat fokus på Sund Vejle Fjord, et ambitiøst genopretningsprojekt, hvor forskere og myndigheder arbejder med at forbedre fjordens tilstand gennem udplantning af ålegræs, muslingebanker og stenrev. Projektet er finansieret af Velux Fonden og Vejle Kommune og viser allerede lovende resultater, bl.a. med vækst af sukkertang og stabile muslingebanker.
I DAPO ser vi dette som en stærk bekræftelse af, at skaldyrsopdræt og tangproduktion ikke blot er bæredygtige erhverv, men også aktive bidrag til forbedret vandkvalitet og biodiversitet. Muslinger filtrerer vandet, reducerer næringsstoffer og bidrager til økosystemets balance, uden offentlig subsidiering.
Læs artikel her: Måske er der håb for 'den døde fjord': Kom med forskerne under overfladen | Indland |DR
Læs mere om skaldyrsopdræt her. |
|
”Den døde fjord”? - En nødvendig faglig nuancering |
|
Omtalen af Vejle Fjord er der flere steder brugt udtryk som “død fjord”. Det er en karakteristik, vi i DAPO finder misvisende.
Det er korrekt, at fjorden er under pres, men ikke død. Fjordens tilstand afhænger af en række komplekse og dynamiske faktorer: næringsstoftilførsel (eutrofiering), temperatur, vind- og strømforhold samt mængden af organisk stof. At reducere debatten til ét element som f.eks. kvælstof, skaber et skævt billede.
Desuden er fjordens flora og fauna også påvirket af andre belastninger, såsom udledning af byspildevand og kemiske stoffer, der kan være direkte giftige for fisk og andre organismer. DAPO mener, at alle presfaktorer bør medtages i vurderingen af marine miljøers tilstand – ikke kun én.
Som SDU’s rapport om Sund Vejle Fjord viser, er der håb. Muslingebanker og sukkertang er begyndt at genetablere sig. Det er positive tegn, der bør danne grundlag for videre handling, ikke skræmmekampagner. |
|
Skaldyr og tang som en del af løsningen |
|
Dansk akvakultur står klar med løsninger, der kombinerer økonomisk bæredygtighed, miljø- og klimaeffektivitet. Skaldyrsopdræt og tangproduktion kan og bør tænkes ind som en integreret del af Danmarks fremtidige marine natur- og klimapolitik.
DAPO har gennem flere år argumenteret for, at muslingeopdræt er godt for havmiljøet. Disse erhverv renser vandet, bidrager til biodiversitet, skaber arbejdspladser i kystnære områder, og kræver ingen statslige tilskud, tværtimod genererer de skatteindtægter og eksportværdi. |
|
|
Annonce Aller Aqua: Klik på annoncen for at læse mere |
|
|
|
Nyt undervisningsforløb i Holbæk sætter fokus på regenerativt havbrug |
|
Til august bliver Holbæks skoleelever introduceret til regenerativt havbrug som led i det kommunale undervisningsinitiativ Kulturrygsækken. Forløbet, der er målrettet 8. klasser, giver indsigt i dyrkning af tang og skaldyr, og hvordan disse marine afgrøder kan bidrage positivt til havmiljøet og biodiversiteten.
Eleverne får hands-on erfaring med observation og sundhedstjek af muslinger og tang samt forståelse for, hvordan marine afgrøder kan anvendes til bæredygtig madproduktion. Holbæks Grønne Lunge og organisationen Havhøst står for det praktiske undervisningsforløb.
Det er et vigtigt initiativ, der både styrker forståelsen for havets økosystemer og inspirerer næste generation til at tænke i bæredygtige løsninger, noget vi i akvakultursektoren hilser meget velkomment.
Læs hele artiklen hos Sjællandske Nyheder her. |
|
|
Flere elever og nyt anlæg: Positiv udvikling på akvakulturuddannelsen hos HANSENBERG |
|
Der er gode nyheder fra uddannelsesfronten for akvakulturbranchen. På HANSENBERG i Kolding ses en markant fremgang i interessen for akvakulturuddannelsen, hvilket lover godt for fremtidens arbejdsstyrke i branchen. Trods en generel nedgang i antallet af unge i uddannelsessøgende alder, har HANSENBERG formået at øge antallet af elever på akvakulturlinjen, et resultat, der blandt andet tilskrives branchens evne til at præsentere sig engagerende og virkelighedsnært for kommende elever. |
|
|
Virksomheder i akvakultursektoren spiller her en afgørende rolle. Der indgås i stigende grad uddannelsesaftaler, og virksomhederne viser stor villighed og engagement i at tage imod elever i praktikforløb. Dette styrker ikke blot elevernes kompetencer, men også branchens rekrutteringsgrundlag på længere sigt.
HANSENBERG opruster samtidig på facilitetsfronten. Et nyt undervisningsanlæg er under udvikling, hvilket vil give endnu bedre rammer for at fremvise faget og understøtte en praksisnær undervisning. Det nye anlæg forventes at styrke både elevernes læringsudbytte og uddannelsens attraktivitet.
Samtidig er der også kommet nyt ansigt på undervisersiden, Anders Juul Jeppesen. Hans baggrund som fiskeassistent og erfaring med jordbrug, skovbrug og fiskeri er et værdifuldt bidrag til undervisningsmiljøet og elevernes motivation. |
|
Vil du eller én, du kender, arbejde med akvakultur? |
|
|
Uddannelsen til akvakultur på HANSENBERG giver en stærk faglig ballast og gode karrieremuligheder i en branche med stigende behov for kvalificeret arbejdskraft. Næste optag er august 2025, og der er stadig mulighed for at søge ind. Læs mere om uddannelsen her og kampagnen vejen til drømmejobbet her. |
|
|
|
|
|
Bocuse d’Or-udtagelseskonkurrence |
|
|
Fredag den 16. maj 2025 bliver Torvet i Nykøbing Falster centrum for gastronomisk præcision og kulinarisk kreativitet, når udtagelseskonkurrencen til Bocuse d’Or 2027 afholdes under Madens Folkemøde. Konkurrencen er en central begivenhed for dansk gastronomi, og i år også for akvakulturbranchen.
Dansk Akvakultur Producentorganisation (DAPO) har særlig grund til at glæde sig over årets konkurrence: DAPO-medlemmet AquaPri har sponsoreret sandart, som indgår som hovedråvare i konkurrencen. Dermed kommer dansk, bæredygtigt opdræt i direkte kontakt med nogle af landets mest talentfulde kokke og en bred offentlighed.
"Vi er utroligt stolte over, at AquaPri har fået mulighed for at sponsorere til denne prestigefyldte konkurrence. Sandarten er en helt særlig fisk – både på grund af de opdrætsmæssige udfordringer og den høje gastronomiske værdi. Det er verdensklasse innovation," udtaler René Christensen, direktør i DAPO. |
|
Konkurrenceprogram og deltagere |
|
Tre dygtige kokke skal i år kæmpe om titlen som Danmarks næste kandidat til Bocuse d’Or: Kristoffer Madsen, assisterende køkkenchef, Molskroen Jens Vincent, køkkenchef, Restaurant Domæne Christian Wellendorf, køkkenchef og partner, Babette
|
|
|
Vinderen kåres kl. 17.00 på Torvets Scene Se deltagerprofiler, billeder og opdateret info her. |
|
|
|
Dommerpanelet vil vurdere kandidaterne på teknisk perfektion, smagskombinationer, kreativitet, præsentation og effektiv udnyttelse af råvarerne. Den kandidat, der bedst formår at balancere tradition og innovation, samtidig med at skabe mindeværdige smagsoplevelser, går videre til at repræsentere Danmark på den internationale scene. |
|
RET 1: Sandart fra Aquapri og skaldyr fra FiskerikajenDen første udfordring tester kokkenes evne til at arbejde med delikate, danske ferskvands- og havråvarer. Hovedingredienserne er sandart og østers, som skal transformeres til en varm ret anrettet på tallerken, hvor alt skal være spiseligt.
Se hele opskriften her. Foto: Bocuse d’Or |
|
| |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
RET 2: La Label Rouge Kylling fra LøgismoseDen anden ret centrerer sig omkring den prestigefyldte franske kvalitetskylling, La Label Rouge, og tester kandidaternes evne til at arbejde med fjerkræ og indmad.
Se hele opskriften her. Foto: Bocuse d’Or |
|
| |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Overdommer og koordinator: Kenneth Toft-Hansen Æresdommere: Francis Cardenau & Sebastian Holberg Svendsgaard Dommere: Brian Mark Hansen, Jeppe Foldager, Rasmus Kofoed, Ronni Mortensen, Anita Klemensen, Thomas Herman, Mikkel Maarbjerg Bedømmelse af commis/samarbejde: Phillip Nilsen (Commis for Sebastian Holberg Svendsgaard) & Elisabeth Madsen (Commis for Brian Mark Hansen) |
|
Adresse: Torvet, Nykøbing Falster Dato for konkurrence :Fredag den 16. maj 2025 Adgang: Gratis |
|
|
Annonce BioMar: Klik på annoncen for at læse mere |
|
|
|
Den Europæiske Havpagt: Akvakultur som en del af løsningen |
|
Europa-Kommissionen har igangsat en høring om udformningen af Den Europæiske Havpagt, et ambitiøst initiativ, der skal fremme bæredygtig havforvaltning og styrke sunde, produktive og modstandsdygtige have. Pagten blev annonceret af Kommissionsformand Ursula von der Leyen og vil blive fremlagt inden FN’s 3. havkonference i juni 2025. |
|
|
Akvakulturens stemme i Bruxelles |
|
Som formand for Aquaculture Advisory Council (AAC) deltager Brian Thomsen, chefkonsulent i DAPO, aktivt i processen. Tidligere på året var han inviteret af EU-kommissær Kadis til at repræsentere sektoren ved et high-level roundtable i Bruxelles.
I samarbejde med AAC’s bestyrelse har Brian Thomsen udarbejdet et sæt faglige anbefalinger, som nu er fremsendt til Kommissionen. Anbefalingerne dækker hele havpagtens tre overordnede mål: |
|
1. Sunde og produktive have AAC anbefaler, at havpagten fremmer helhedsorienteret havforvaltning med fokus på implementering af eksisterende EU-direktiver, som f.eks. vandrammedirektivet og havstrategidirektivet. Her er akvakulturens rolle som økosystemtjeneste-leverandør central, særligt for skaldyr og tang, som forbedrer vandkvalitet og biodiversitet.
2. Bæredygtig og konkurrencedygtig blå økonomi AAC fremhæver nødvendigheden af at styrke akvakulturens konkurrencevilkår gennem: Retligt bindende mål for akvatisk fødevareproduktion på EU-niveau Henstillinger om adgang til marine arealer, herunder IMTA (integreret multitrofisk akvakultur) Digitale tvillinger, der kan visualisere og simulere opdrætsanlæg og forbedre sagsbehandling og dialog med interessenter.
3. Viden, forskning og investeringer Pagten bør inkludere en strategisk forskningsdagsorden for akvakultur og sikre hurtig adgang til midler, ikke kun gennem EMFAF. Derudover anbefales videreudvikling af Digital Twin of the Ocean, som værktøj til både planlægning og formidling.
Læs hele AAC’s anbefaling her. |
|
|
Et nødvendigt bidrag fra akvakultursektoren |
|
DAPO støtter op om Europa-Kommissionens ambition om en samlet og fremadskuende havpagt, hvor en evidensbaseret tilgang til havforvaltning er central. Det er afgørende, at akvakulturens potentiale som både fødevareproducent og leverandør af økosystemtjenester indgår som et integreret element i den fremtidige strategi.
Med AAC’s anbefalinger har akvakultursektoren leveret et velunderbygget og konstruktivt bidrag til det videre arbejde med udformningen af Den Europæiske Havpagt. DAPO følger processen tæt og vil fortsat arbejde for, at sektorens interesser og faglige perspektiver bliver inddraget i det politiske beslutningsgrundlag.
En særlig tak skal rettes til Brian Thomsen, chefkonsulent i DAPO og formand for AAC, for det grundige og strategisk vigtige arbejde med at udforme AAC’s anbefalinger til Kommissionen. Det er en stærk indsats, som bidrager til at synliggøre dansk akvakulturs rolle og ansvar i europæisk havpolitik |
|
|
Biodiversitetsrådet fremlægger anbefalinger til kommende biodiversitetslov |
|
Fredag den 9. maj deltog DAPOs faglige rådgiver Roland Gregers Madsen i et dialogforum arrangeret af Biodiversitetsrådet, hvor repræsentanter fra en bred vifte af interessenter, herunder Danmarks Fiskeriforening PO, Tænketanken Hav og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, drøftede udkastet til en kommende biodiversitetslov, inden denne forventes sendt i offentlig høring. |
|
|
Formål og rammer for biodiversitetsloven |
|
Biodiversitetsrådet fremlagde et forslag til en mål- og rammesættende lov med fokus på at bremse tabet af biodiversitet og fremme en markant omstilling i indsatsen for beskyttelse og genopretning. Rådet anbefaler en lovgivning, der: Fastlægger bindende mål for biodiversitet, Er rettet mod de øverste beslutningstagere, Understøtter en sammenhængende, langsigtet og forskningsbaseret indsats.
Det blev fremhævet, at loven ikke vil ændre eksisterende natur- og miljølovgivning eller pålægge direkte krav til sektorer, virksomheder eller borgere, men snarere fungere som en overordnet, koordinerende ramme. |
|
Fokus på biodiversitet – ikke bredt natursyn |
|
Rådets anbefaling er tydelig: Loven skal målrettes biodiversitet, ikke bredere naturhensyn. Det indebærer blandt andet, at aktiviteter i strengt beskyttede områder, som f.eks. udtagning af naturressourcer, kun bør tillades, hvis de har en dokumenteret positiv effekt på biodiversiteten. Dette princip vækker bekymring i DAPO, idet det kan få konsekvenser for akvakulturvirksomheder placeret nær eller i Natura 2000-områder, eksempelvis dambrug og muslingeopdræt med potentielle påvirkninger af økologisk integritet. |
|
Behov for balance og borgerinddragelse |
|
Flere deltagere i forum udtrykte behov for balancerede løsninger og hensyntagen til eksisterende erhvervsaktiviteter. Biodiversitetsrådet anerkender dette og fremhæver, at inddragelse af borgere, lodsejere og interesseorganisationer er afgørende for at sikre lokal forankring, legitimitet og implementering af lovgivningen. |
|
Kommende høring og DAPOs opmærksomhedspunkter |
|
DAPO forventer, at lovudkastet snart sendes i offentlig høring. I den forbindelse vil organisationen gøre opmærksom på, at en sund biodiversitet og produktionsvenlige rammebetingelser ikke er modsætninger. Tværtimod er akvakulturbranchen afhængig af sunde økosystemer og ønsker at bidrage aktivt til en høj biodiversitet i Danmark, med løsninger, der ikke nødvendigvis forudsætter arealindskrænkninger eller produktionsbegrænsninger.
Læs mere om Biodiversitetsrådets oplæg her. |
|
|
|
|
|
|
15.–16. maj: Madens Folkemøde – Nykøbing Falster Sted: Torvet, Nykøbing Falster • René Christensen deltager i debatten om landbaseret opdrætsfisk torsdag den 15. maj på Den Cirkulære Scene (Kirkepladsen). • Sponsorship via AquaPri, som leverer sandart til udtagelseskonkurrencen til Bocuse d’Or fredag den 16. maj på torvet i Nykøbing F.
22. maj: Naturmødet – Hirtshals Sted: Hovedscenen Thunderdome, Hirtshals Tid: Torsdag 22. maj kl. 16.00-16:40 Debat: Havbrug – en miljø- og sundhedsmæssig katastrofe eller miljøeffektiv fiskeopdræt? Deltagere: Thrine Nørgaard, Formand for Foreningen for et godt hav- og strandmiljø i As Vig og omegn Næstformand for Foreningen for et godt hav- og strandmiljø i As Vig og omegn og tidligere chefsygeplejerske Marie-Louise Ulsøe. Professor Stiig Markager, Aarhus Universitet, forsker i bl.a. udledning af kvælstof til havet og vidende om havbrugenes indvirkning på det nære havmiljø René Christensen, Direktør, DAPO Moderator: Tina Gøttsche
9.-13. juni: FN's havkonference 2025 Sted: Nice, Frankrig FN's havkonference Verdensmål 14: Bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havene og de marine ressourcer med henblik på bæredygtig udvikling.
Det overordnede tema for konferencen er "Fremskyndelse af handling og mobilisering af alle aktører til at bevare og bruge havet bæredygtigt". Konferencen har til formål at støtte yderligere og presserende tiltag for at bevare og bæredygtigt udnytte havene og de marine ressourcer til bæredygtig udvikling og identificere yderligere måder og midler til at støtte gennemførelsen af verdensmål 14. Den vil bygge på eksisterende instrumenter for at danne vellykkede partnerskaber med henblik på en hurtig afslutning og effektiv gennemførelse af igangværende processer, der bidrager til bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havet.
13.–15. juni: Folkemødet på Bornholm Sted: Allinge, H10: Havmad - Musholm og Pelagisk Fiskeri Hold øje med opdateret program her. |
|
|
Udvalgsspørgsmål: Nyt fra Folketinget |
|
|
Hver uge samler vi relevante udvalgsspørgsmål og svar fra Folketinget, så DAPO’s læsere kan følge med i, hvad der rører sig på Christiansborg, særligt i forhold til emner med betydning for akvakulturbranchen.
I den forgangne uge har der været relativt stille i de relevante udvalg med kun få spørgsmål og svar. En samlet oversigt over ugens aktivitet kan findes nedenfor. |
|
|
|
Folketingets kalender for maj |
|
Foretræde i Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg (MOF) 14. maj 2025 Emne: Reaktion på henvendelse fra Foreningen for et godt hav- og strandmiljø i As Vig og omegn Indhold: Indsendelse af fagligt notat fra DAPO, Ønske om foretræde for MOF-udvalget (med deltagelse fra Sundhedsudvalget).
Høring 15-05-2025 kl. 13:00-15:15 Landstingssalen Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg holder en åben høring om revision af klimaloven torsdag den 15. maj 2025 kl. 13.00-15.15 i Landstingssalen på Christiansborg.
Konference 16-05-2025 kl. 10:00-17:00 S-095 Fællessalen Høring vedrørende revision af klimaloven Torsten Gejl - Trepartsaftalen, demokratiet og de grønne dagsordener. |
|
|
|
|
|
|
|
| Dansk Akvakultur Producentorganisation modtager tilskud fra EHFAF |
|
| |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|