Uge 4, 2026
Kære læser, Velkommen til nyhedsbrev fra Dansk Akvakultur Producentorganisation.
I denne uge kan du læse om: Partnerskabsarrangement den 29. januar 2026, frist for tilmelding 22. januar Invitation til transportkursus 25. februar 2026 i Silkeborg Teaser: AAC-webinar om fiskevelfærd Ens regulering af punktkilder er afgørende for et sundt vandmiljø Pokawa forpligter sig til 100 % ASC- og MSC-certificeret fisk og skaldyr Videnskab.dk: Når fiskene forsvinder, forsvinder også omega-3 fra havet Erhvervsminister foreslår 15 strengt beskyttede havområder Sporbarhed: Spørgeskema fra EU-Kommissionens analyse Notat afslører: Regeringen nedjusterer igen miljøeffekt ved rensning af spildevand Orientering fra Global Youth Constituency on Fisheries and Aquaculture (GYCFA) EFSA åbner høring om dioxiner og PCB’er i fødevarer Andre relevante nyheder og artikler Nyt fra folketinget - udvalgsspørgsmål og svar Kalender for akvakulturarrangementer
Har du spørgsmål, kommentarer eller forslag til kommende udgaver, er du meget velkommen til at kontakte os.
God læselyst!
Med venlig hilsen Dansk Akvakultur Producentorganisation (DAPO)
Har du endnu ikke tilmeldt dig eller din kollega til vores nyhedsbrev? Gør det nemt her. |
|
|
|
Partnerskabsarrangement den 29. januar 2026 |
|
|
|
Kære medlem,
OBS! Tilmeldingsfristen er i morgen torsdag den 22. januar 2026 kl. 12.00. Tilmeld dig her. DAPO og ASC afholder partnerskabsarrangement, Strategisk fagmøde om regulering, marked og certificering i akvakultur, torsdag den 29. januar 2026 fra kl. 10.00-16.00 på Hotel Hedegaarden i Vejle. Arrangementet vil være med frokost.
Se det fulde program her.
Vi ser frem til at byde dig velkommen til arrangementet. |
|
|
|
Invitation til transportkursus 25. februar 2026 i Silkeborg |
|
|
Kære medlem,
Det er nu muligt at melde sig til transportkursus udbudt af Dansk Akvakultur Producentorganisation (DAPO).
Kurset finder sted den 25. februar 2026 fra kl. 9:00-17:00 hos Vejlsøhus Hotel & Konferencecenter, Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg. |
|
|
Pris per deltager er 2.200 kr. for medlemmer af DAPO og 2.700 kr. for ikke-medlemmer. Efter gennemført kursus vil deltagerne få tilsendt et certifikat, der kvalificerer til kørsel med fisk i EU.
Bindende tilmelding skal ske senest onsdag den 18. februar til brian@danskakvakultur.dk på tilmeldingsblanketten i den vedhæftede invitation. Der er plads til 25 kursister efter først til mølle-princippet. |
|
|
|
|
AAC-webinar om fiskevelfærd |
|
|
|
Dansk Akvakultur Producentorganisation gør opmærksom på, at der i regi af Aquaculture Advisory Council (AAC) afholdes et webinar om fiskevelfærd den 26. marts 2026 kl. 13.00. Webinaret sætter fokus på gode praksisser samt relevante indikatorer for fiskevelfærd i akvakultur.
Programmet er fortsat under færdiggørelse, men det forventes, at der vil være indlæg fra Europa-Kommissionen, Aquaculture Assistance Mechanism og muligvis også EU’s referencecenter for akvatiske dyrs velfærd. Endelig program og tilmelding kommer snarest. |
|
|
|
|
Aller Aqua tilbyder voksefoder til mere end 30 fiskearter, herunder ørred, tilapia, karpe, stør, havaborre, havbrasen og mange flere. |
|
|
|
|
Ens regulering af punktkilder er afgørende for et sundt vandmiljø |
|
|
|
Dansk Akvakultur Producentorganisation bakker op om afgift på urenset spildevand fra overløb. |
|
|
| På foto ses et bundfældningsbassin (plantelagune). Bundfældningsbassin bruges til fjernelse af næringsstoffer, organisk og partikulært stof eller tilsvarende. Endvidere er der installeret riste ved både indløb og udløb fra dambrugene for at hindre indtrængen af fisk mv. fra vandløbet. Copyright DAPO |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Dansk Akvakultur Producentorganisation (DAPO) ser positivt på den politiske aftale om at indføre en afgift på udledning af urenset spildevand fra overløb fra 1. Januar 2027. Afgiften er et vigtigt skridt mod en mere ensartet og retfærdig regulering af punktkilder til det danske vandmiljø. Danske dambrug er ofte placeret i direkte forbindelse med vandløb og er derfor dybt afhængige af god vandkvalitet. Netop derfor har akvakulturerhvervet en helt grundlæggende interesse i, at der føres konsekvent kontrol og effektivt opsyn med alle former for punktkilder, uanset om kilden er akvakultur, eller spildevandssystemer. |
|
|
Streng kontrol i akvakulturen |
|
|
Dambrug i Danmark er i dag underlagt nogle af de strengeste miljøkrav på udledningsområdet. Ifølge dambrugsbekendtgørelsen skal der føres egenkontrol med det samlede udledningsvand, ligesom der er krav om kontinuerlig flowmåling med en målenøjagtighed på +/- 5 procent på indtag og udløb.
Derudover stilles der krav om regelmæssig prøvetagning efter fastlagte metoder, indberetning og godkendelse af data i Miljøministeriets Portal for Udledning af Spildevand (PULS) samt overholdelse af maksimale daglige grænseværdier for næringsstoffer. “Danske dambrugere arbejder hver dag med præcise målekrav, løbende prøvetagning og dokumentation. Derfor er det kun rimeligt, at andre punktkilder, der påvirker vandmiljøet, reguleres tilsvarende. Overløb bør være sidste udvej, ikke en løsning uden tilsvarende konsekvens,” udtaler René Christensen, direktør i DAPO. |
|
|
Et vigtigt skridt mod mere konsekvent regulering |
|
|
Urenset spildevand fra offentlige rensningsanlæg indeholder betydelige mængder kvælstof, fosfor og organisk stof samt en lang række miljøfremmede kemikalier fra husholdninger og industri. Når disse stoffer udledes direkte til vandløb, søer og fjorde, påvirker det både økosystemerne og de erhverv, der er afhængige af rent vand. DAPO ser det som positivt, at den nye afgift også skaber incitament til bedre målinger og mere præcis dokumentation af overløbsmængder. Præcise data er en forudsætning for både retfærdig regulering og reelle forbedringer af vandmiljøet et område, som akvakulturen har arbejdet målrettet med i årtier. “Skal vi nå målene for et sundt vandmiljø, kræver det ens spilleregler for alle punktkilder og en fagligt funderet regulering. Jeg er selv udpeget til en politisk post i et forsyningsselskab og har derfor indgående kendskab til den gældende lovgivning på området. I dag kan udledning af urenset spildevand ved overløb i praksis fremstå som en økonomisk besparelse, fordi rensning er forbundet med omkostninger, mens overløb i mindre grad udløser tilsvarende udgifter. En afgift på urenset spildevand er derfor et vigtigt skridt i den rigtige retning,” udtaler René Christensen, direktør i DAPO. |
|
|
|
|
Pokawa forpligter sig til 100 % ASC- og MSC-certificeret fisk og skaldyr |
|
|
|
Foto: Pokawa Poké bowl. © ASC |
|
|
Pokawa, der beskrives som Frankrigs førende poké bowl-kæde, oplyser, at virksomheden nu serverer 100 % ASC- og MSC-certificeret fisk og skaldyr på tværs af alle sine marine proteiner, herunder laks, rejer og tun. Initiativet præsenteres som et centralt skridt i kædens ansvarlige indkøbspolitik og skal sikre, at alle seafood-ingredienser er fuldt sporbare og stammer fra enten ansvarligt forvaltede fiskerier (MSC) eller certificerede, ansvarlige akvakulturanlæg (ASC).
Ifølge ASC betyder certificeringen, at Pokawa forpligter sig til at indkøbe ASC-certificeret fisk og skaldyr fra opdræt, der lever op til krav om bl.a. miljøbeskyttelse, biodiversitet, vandkvalitet, dyrevelfærd og menneskerettigheder.
ASC fremhæver endvidere, at Pokawa med dette bliver den første ASC-certificerede poké-kæde i Frankrig, og at tiltaget placerer kæden blandt en mindre gruppe af franske restaurantaktører, der kan tilbyde fuldt certificerede marine proteiner på menuen. Kilde: ASC |
|
|
|
Videnskab.dk: Når fiskene forsvinder, forsvinder også omega-3 fra havet |
|
|
|
Foto af tang Copyright DAPO |
|
|
Videnskab.dk sætter i en ny artikel fokus på sammenhængen mellem havets økosystemer og menneskers adgang til de langkædede omega-3-fedtsyrer, især EPA og DHA , som er centrale næringsstoffer i kosten. Artiklen fremhæver, at fisk i dag er den væsentligste naturlige kilde til EPA og DHA for mennesker, og at en nedgang i fiskebestande derfor også kan reducere tilgængeligheden af disse marine næringsstoffer.
Artiklen peger på, at omega-3 oprindeligt dannes i havet af mikroalger og føres videre gennem fødekæden til fisk og andre marine organismer. Når havmiljøet belastes, eksempelvis af overudnyttelse af ressourcer, temperaturstigninger og ændringer i økosystemernes sammensætning, kan det påvirke både bestandene og i sidste ende næringsstofgrundlaget i marine fødevarer.
I et fødevare- og forsyningsperspektiv fremhæver artiklen samtidig, at den globale løsning på at sikre tilstrækkelig adgang til fisk og DHA på længere sigt nødvendigvis må bygge på opdræt, fordi der ikke er nok vilde fisk til at dække behovet. Dermed aktualiseres også behovet for at fremtidssikre produktionen af sunde marine råvarer gennem ansvarlig ressourceudnyttelse og udvikling af alternative omega-3-kilder, herunder algebaserede løsninger, så ernæring, forsyningssikkerhed og havmiljø kan tilgodeses. Læs artiklen her. |
|
|
|
Erhvervsminister foreslår 15 strengt beskyttede havområder |
|
|
Regeringen har i de igangværende havforhandlinger på Christiansborg fremlagt et notat med forslag om 15 nye strengt beskyttede havområder i Kattegat, Storebælt, Nordsøen og Skagerrak. Formålet er at øge andelen af strengt beskyttet natur til havs med yderligere to procent, fra seks til otte procent, som et delmål på vejen mod ti procent i 2030, jf. havplanen fra 2023. Ifølge notatet vil de 15 områder sammen med Mejl Flak, der blev besluttet i juni 2024, bringe beskyttelsen op på otte procent.
Forslaget vil indebære begrænsninger for fiskeriet i de udpegede områder. Regeringen vurderer, at de samlede landingsværdier for fiskeriet, fratrukket variable omkostninger, udgør 6,8 mio. kr. årligt i de berørte områder.
Danmarks Fiskeriforening kritiserer udspillet og udtrykker bekymring for, at flere centrale fiskepladser rammes, både for trawl- og garnfiskeri, og peger på, at havplanen lægger op til hensyn til vigtige fiskeriområder samt dialog med erhvervet. Foreningen fremhæver blandt andet Skagerrak og Store Middelgrund som særligt problematiske, herunder et igangværende udviklingsprojekt med DTU Aqua om tejnefiskeri efter jomfruhummer.
Danmarks Naturfredningsforening kommenterer ikke de konkrete områder, da der ikke er tale om et officielt udspil, men vurderer, at flere af forslagene ligger tæt på grønne organisationers input til forhandlingerne. Samtidig efterlyser foreningen, at Vadehavet også indgår, og argumenterer for, at strengt beskyttede områder i højere grad bør være helt lukkede for aktiviteter, herunder lystfiskeri, jagt og sejlads, for at sikre ro og reducere påvirkninger som støj.
Kilde: Altinget |
|
|
|
Sporbarhed: Spørgeskema fra EU-Kommissionens analyse |
|
|
Dansk Akvakultur Producentorganisation har modtaget materiale fra Poseidon, som på vegne af EU-Kommissionen gennemfører en analyse af kommende krav til sporbarhed for fiskeri- og akvakulturprodukter.
Akvakulturmedlemmer inviteres til at bidrage ved at udfylde et supplerende spørgeskema, som indgår i analysen sammen med EU-Kommissionens eget spørgeskema.
Besvarelsen sendes direkte til Tracy Murai, Poseidon Mail: tracy@consult-poseidon.com
Poseidon har givet udtryk for, at input fra den danske akvakultursektor er meget velkomment. Det er op til den enkelte virksomhed at vurdere, i hvilket omfang de nye sporbarhedskrav opleves som relevante eller udfordrende for deres virksomhed.
Spørgeskemaet kan tilgås nedenfor (PDF) – i alt 3 filer. |
|
|
|
|
|
|
Notat afslører: Regeringen nedjusterer igen miljøeffekt ved rensning af spildevand |
|
|
Et notat fra regeringen, udleveret til Altinget, viser, at forventningen til miljøeffekten af forbedret spildevandsrensning igen nedjusteres. Den beregnede kvælstofreduktion i 2027 sænkes fra 572 ton til 523 ton, anden nedjustering på under et år i regi af den grønne trepartsaftale.
Ifølge notatet skyldes justeringen især tilbagemeldinger fra spildevandsselskaber i høringen: To kommuner vurderer først at kunne realisere indsatsen i 2028, én kommune er allerede i gang med en forbedring, som tidligere ikke var indregnet, og Kalundborg Kommune undtages på grund af en industriforøgelse hos Novo Nordisk.
Regeringen vurderer samtidig, at der ikke kan gennemføres yderligere spildevandsindsatser med effekt inden udgangen af 2027 inden for de aftalte økonomiske rammer. Derfor peges der på, at den manglende kvælstofeffekt i stedet skal findes via andre virkemidler, herunder indsatser i landbruget.
Landbrug & Fødevarer kalder udviklingen uacceptabel og argumenterer for, at udfordringer i spildevandssektoren ikke bør medføre øgede krav til landbruget.
Ministeriet for Grøn Trepart bekræfter, at lavere kvælstofeffekt fra spildevandsindsatser “alt andet lige” vil øge behovet for indsatser i landbruget, blandt andet med henvisning til omkostninger pr. kilo kvælstofreduktion. |
|
|
|
Orientering fra Global Youth Constituency onFisheries and Aquaculture (GYCFA) |
|
|
|
Sekretariatet for Global Youth Constituency on Fisheries and Aquaculture under FAO har ved årets afslutning udsendt en status og fremadrettet orientering til medlemmerne af netværket.
FAO fremhæver, at unges perspektiver og engagement er afgørende for at sikre et fremtidssikret og handlekraftigt fiskeri- og akvakulturerhverv, der kan imødekomme både aktuelle og kommende udfordringer.
I 2025 har FAO indsamlet kommentarer og input til netværkets Manifest, som fungerer som dets grundlæggende dokument. Der rettes en tak til de medlemmer, der har deltaget i onboardingprocessen og bidraget til udformningen af manifestet. Inputtene vil danne et vigtigt grundlag for arbejdet i 2026.
2026 bliver et centralt år for netværket, ikke mindst i lyset af det kommende biennale møde i FAO’s Committee on Fisheries and Aquaculture, som afholdes i september 2026. Forud for mødet vil FAO i samarbejde med netværkets medlemmer udarbejde en aktivitets- og procesplan, der skal sikre, at netværkets budskaber formidles effektivt til FAO’s medlemslande og relevante interessenter. Samtidig vil der blive præsenteret en opdateret struktur for netværket, herunder arbejdsgrupper, som medlemmer kan engagere sig i.
FAO gør desuden opmærksom på en igangværende behovsundersøgelse under FAO’s EAF-Nansen-program. Undersøgelsen har til formål at styrke inddragelsen af unge og tidlige karriereprofiler i programmets aktiviteter. Resultaterne vil blive anvendt til at målrette videnskabelige, uddannelsesmæssige, kommunikative og beslutningsrelaterede indsatser i partnerlande og -institutioner. Fristen for at deltage i undersøgelsen er 31. januar. Deltag i undersøgelsen her eller scan QR koden nedenfor.
FAO forventer at vende tilbage med yderligere information i den nærmeste tid. Spørgsmål om netværket eller henvendelser om potentielle nye deltagere kan rettes til FAO via joao.neto@fao.org. |
|
|
|
|
EFSA åbner høring om dioxiner og PCB’er i fødevarer |
|
|
|
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har offentliggjort et udkast til en opdateret risikovurdering af dioxiner og dioxin-lignende PCB’er i fødevarer. |
|
|
Mulighed for at indsende høringssvar EFSA inviterer interessenter til at kommentere udkastet.
Høringsfrist: 26. januar 2026 Høringsportal: Public Consultation
Læs mere: |
|
|
|
|
www.fvm.dk Grønland og Danmark drøfter et styrket samarbejde på fødevareområdetFødevareminister Jacob Jensen (V) og Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning Peter Borg har holdt møde i København for at drøfte et styrket samarbejde.
Læs pressemeddelelsen her. |
|
|
|
www.fiskeforum.dk Danske fiskere med klar opfordring - fjern momsen på fisk og skaldyr7 ud af 10 danskere vil gerne spise mere fisk – men prisen holder dem tilbage, det er simpelthen for dyrt. Det skriver Fiskeritidende.dk - Danmarks Fiskeriforening foreslår nu at fjerne momsen på fisk og skaldyr for at imødekomme danskernes ønske om billigere fisk.
Læs artiklen her. |
|
|
|
www.fiskeforum.dk Generel momsnedsættelse vil kunne mærkes på salget af fisk og skaldyrMens danske forbrugere fortsat mærker presset fra høje fødevarepriser, vokser forventningen om, at politikerne griber ind her og nu. Ét af de mest omdiskuterede redskaber er en midlertidig eller varig nedsættelse af momsen på fødevarer. Men midt i forventningerne står SVM-regeringen uden en fælles linje, og med en stadig mere åben konflikt mellem regeringspartierne.
Læs artiklen her. |
|
|
|
www.mim.dk Plan for fastsættelse af manglende miljøkvalitetskrav er nu på pladsMiljøstyrelsen er nu klar med en plan for fastsættelse af de miljøkvalitetskrav, som mangler i den danske overvågning af havmiljøet. Det sker for at sikre, at Danmark kommer fuldt i mål med fastsættelse af miljøkvalitetskrav for de stoffer, der overvåges for i Danmarks havmiljø, og som kræves ifølge EU-lovgivningen.
Læs pressemeddelelsen her. |
|
|
|
www.via.ritzau.dk Millionbeløb til genopretning af Karrebæk Fjord og Dybsø FjordNæstved Kommune modtager 4,4 mio. kr. i støtte fra Havnaturfonden og Den Danske Naturfond til et ambitiøst naturgenopretningsprojekt. Det skal genskabe de historiske mosaik-stenrev og styrke livet under vandet i Karrebæk Fjord og Dybsø Fjord.
Læs pressemeddelelsen her. |
|
|
|
|
|
Dansk Akvakultur Producentorganisation samler hver uge relevante udvalgsspørgsmål, svar og samråd fra Folketinget, så vores medlemmer kan holde sig opdateret på den politiske udvikling inden for akvakultur og relaterede emner. |
|
|
Nedenfor kan du læse den nyeste oversigt over spørgsmål, svar og dagsordner for uge 4, 2026. |
|
|
|
|
Åbne samråd21-01-2026 kl. 13:00-14:00 Værelse S-092 Åbent samråd med ministeren for grøn trepart om kvælstofaftalen, jf. MOF alm. del - samrådsspm. AD, AE og AF. |
|
|
|
Kalender for FolketingetIngen relevante arrangementer. |
|
|
|
Kalender for arrangementer |
|
|
Fra den 20.-22. januar 2026 afholdes Danske Havforskermøde i Helsingør. På mødet udveksler det danske havforskningsmiljø, herunder DTU Aqua, industrien, myndigheder og andre interessenter viden, og forskere har mulighed for at præsentere deres nyeste forskning og få faglig dialog og feedback. Mødet arrangeres af Aarhus Universitet (repræsenteret ved Institut for Ecoscience) og Tænketanken Hav på vegne af Dansk Nationalråd for Oceanologi (DNO) ved Dansk Center for Havforskning (DCH). |
|
|
|
Kursus i transport af fisk den 25. februar 2026Dato for kursus i transport af fisk er fastlagt til den 25. februar 2026 i Silkeborg. Program og tilmelding. |
|
|
|
Partnerskabsarrangement den 29. januar 2026DAPO og ASC afholder partnerskabsarrangement, Strategisk fagmøde om regulering, marked og certificering i akvakultur, torsdag den 29. januar 2026 fra kl. 10.00-16.00 på Hotel Hedegaarden i Vejle. Arrangementet vil være med frokost.
Se det fulde program her.
Frist for tilmelding er torsdag den 22. januar 2026. Tilmeld dig her. |
|
|
|
FoodLab Bites: Fremtiden for akvatiske fødevarerDeltag sammen med forskere, kokke og industriinnovatører, mens de gennemgår nøgleudfordringer i den blå bioøkonomi; og undersøg, hvordan sidestrømme, bæredygtighed og kreativitet kan drive den næste bølge af fødevareinnovation.Detaljer om arrangementet Hvor: FoodLab, DTU Skylab Hvornår: 9. februar 2026 (17:00–19:00) Hvad kan man forvente: Introduktion til DTU Skylab FoodLab og hvordan du kan bruge det til at prototype og udvikle madidéer. Tilmeld dig og læs mere her. |
|
|
|
Generalforsamling 2026Sæt allerede kryds i kalenderen. Datoen for DAPO’s generalforsamling 2026 er nu fastlagt. Generalforsamlingen afholdes torsdag den 21. maj 2026 på Hotel Hedegaarden i Vejle. Det endelige program samt tidspunkter deles, når vi kommer tættere på. |
|
|
|
Kommende internationale akvakulturkonferencer |
|
|
Europæiske Oceandage, 2. marts 2026 - 6. marts 2026, Bruxelles, Belgien Europæiske Havdage er en ugelang begivenhed med en række dynamiske og sammenhængende sessioner med fokus på centrale havrelaterede temaer, alle designet til at opmuntre deltagerne til at engagere sig på tværs af emner og bidrage til en fælles vision for velstand, konkurrenceevne, sikkerhed og bæredygtighed i vores ocean. Læs mere her. |
|
|
Internationale konferencer og udstillinger AQUACULTURE AMERICA 2026 Las Vegas, Nevada, USA February 16 – 19, 2026 WORLD AQUACULTURE SINGAPORE 2026 Singapore, June 2-5, 2026 AQUACULTURE EUROPE 2026 Ljubljana, Slovenia, September 29/30 oct 1 WORLD AQUACULTURE 2026 Tanzania, incl. AQUACULTURE AFRICA 2026 Dec 1-4, 2026
Læs mere her: Verdensselskabet for akvakultur |
|
|
|
|
|
Dansk Akvakultur Producentorganisation modtager tilskud fra EHFAF |
|
|
|
|